Forfatter: Mads Aggerholm

Udgivet:  2015

Forlag: BoD

ISBN: 978-87-71886-45-0

Bagsideteksten:

Rumkrydseren Gateway er på vej til en jordlignende planet, som jordens folk har givet arbejdstitlen ’New Earth One’. I begyndelsen troede man det var en ubeboet verden (ud over eventuelt dyreliv) som jordens milliarder af mennesker kunne overtage. Man begynder derfor at planlægge en ekspedition, som skal afgøre om denne planet egner sig til kolonisation. Men under studiet af kloden er man blevet klar over, at der findes intelligent liv og endda en moderne civilisation.Formålet med ekspeditionen ændres fra at være ren overtagelse, til at skulle skabe kontakt med de indfødte og indlede et handelssamarbejde. Jack Lee er en lettere fordrukken psykolog og antropolog på ekspeditionen, og han sættes til at analysere de sociale og samfundsmæssige forhold på planeten. Hvad Jack finder, er en nærmest paradisisk verden befolket af unge, sunde og smukke mennesker, og et samfund hvor kriminalitet, grådighed og egoisme ikke eksisterer. Men efterhånden som Jacks undersøgelser afdækker mere og mere af systemets virkemåde, opdager han at sandheden er en helt anden: Nogen forsøger tydeligvis at slå hele planetens befolkning ihjel, gennem et fantastisk svindelnummer der indtil videre har kørt i århundreder. Men hvorfor? Jack og hans ven, IT-eksperten Boris, kommer på en opgave som ikke er af de helt små. Og det bliver ikke nemmere af at det efterhånden går op for dem, at ekspeditionens virkelige formål ikke helt er hvad de tror…

Empey anmelder:

Dødens verden af Mads Aggerholm er en pageturner. Ingen tvivl om det. Jeg har læst samfulde 376 sider på meget kort tid. Det var så spændende og intens en oplevelse. Pageturner er ellers ikke altid en god ting i min læseverden – jeg kan lide at dvæle ved teksten. Denne gang fløj den dog afsted, og stadigvæk – jeg synes der er mulighed for at dvæle. At tænke sig, en verden uden frygt, kriminalitet og elendighed. Den ligger indenfor det muliges rumrejse i denne fremtidsskildring. Hvad er bagsiden af medaljen. Bogen bliver nærmest et statement om, at sandheden trods alt er bedre, end det dejlige, men falske blændværk…

Jeg var solgt til plottet, der virkelig holdt sammen på flyveturen igennem bogen. Jeg kom endda til at holde af anti-helten Jack, der både ryger og drikker for meget. Hjertet er jo på rette sted. En rigtig spændende læseoplevelse, der også tilbyder læseren nogle filosofiske overvejelser. Omkring at rejse i rummet. Hvad man måske kan forvente i mødet med fremmede jordlignende kloder, som er beboet af intelligent liv. Desuden, og det er vigtigt. Når og hvis den dag kommer, at mennesket reelt kan foretage disse rejser, som Jack og de andre er med på i denne Science Fiction fortælling, så stiller det store krav til vores tilgang til mødet. Vi ønsker ikke endnu en kolonisering, som vi har så mange rige eksempler på i menneskets historie – eller gør vi?

Mange tankevækkende spørgsmål rejses på og imellem linjerne i Dødens Verden. Samtidig synes jeg, at det er ganske befriende at mennesket kommer til andre verdener i denne fortælling. Lidt for ofte er det jo omvendt – at intelligent liv kommer til jorden og truer os. Menneskeheden er stadig, hvilket er et tema i bogen såvel som i virkeligheden, den største trussel mod sig selv.

Empey

Forfatter: Martin Hans Jensen

Udgivet: 2016

Antal sider: 114

Forlag: BoD

ISBN: 978-87-7114-009-5

Bagsideteksten:

Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det?

Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge?

I “Længe leve alfa-generationen” følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution …

Mads-Peder anmelder:

Martin Hans Jensen har begået en rigtig spændende bog i “Længe leve Alfa-generationen”. Bogen virker og er overkommelig med sine blot 114 sider. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog, hvilket understøtter, at den er lige så meget henvendt til børn/unge (som til voksne). Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig vedkommene bog. Den er åbenhjertig og diskuterende omkring emnet “evigt liv”, det at følge med tidens udvikling og så er den ikke moraliserende. Martin Hans Jensen formår at lave en åbenhjertig beskrivelse igennem hovedpersonernes tanker og handlinger, om både fordele og ulemper ved de teknologiske landvindinger i bogens univers, som foregår i en ikke al for fjern fremtid.

Man kommer aldrig rigtig under huden på hovedpersonerne, men det er vist heller ikke meningen. Forfatteren ønsker at diskutere etikkens fortsatte eksistens i den fagre nye verden, som vi jo allerede har taget hul på. Den er omkring os, i en rivende og konstant udvikling. Det kræver eftertænksomhed, og det kræver nogen, som bogens tre hovedpersoner, der stadig ønsker at kæmpe for det menneskeliges plads i en teknisk verden. Bogen har ikke egentlige mellemmenneskelige konflikt-elementer, hvilket forfatteren styrer behændigt udenom. Konflikterne, når der er nogen, består af indre konflikter – kan man finde plads til sin pladespiller, når alting kan streames osv. Det er den slags konflikter/overvejelser der gøres – det lyder lidt søgt, men det giver faktisk overordentlig god mening i netop denne bog. Den er skrevet til unge, og den er skrevet med øje på at få dem til at tage stilling til den verden som omgiver dem. Den stillingstagen er lige så meget en personlig stillingstagen – og ikke en mellemmenneskelig konfliktsituation… . I hvert fald som udgangspunkt. Jeg kender det fra mig selv, omend jeg næppe er ung nok til at være målgruppen. Jeg sidder her og skriver denne anmeldelse på en computer, alt imens jeg er omgivet af arvestykker og andre nyere erhvervelser. Derfor har jeg også valgt at fotografere bogen ved siden af min olielampe… ,

Hovedpersonen siger:

“Jeg er den første generation, som måske skal leve for evigt. Jeg er alfa-generationen. Længe leve alfa-generationen.”

Hvad ville du ønske, hvis muligheden bød sig? Jeg ved, at jeg ikke ønsker evigt liv – men måske er det bare en forholdsvis ung (37 år) mand, der taler…

Mine anbefalinger herfra til Martin Hans Jensens “Længe leve Alfa-generationen”. Den er let at læse, giver stof til eftertanke og er spændende.

Forfatter: Jakob Brodersen

Udgivet: 2016 (2014)

Antal sider: 239

Forlag: Forlaget Radius

ISBN: 978-87-92334-74-9

Bagsideteksten:

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar.

Empey anmelder:

Det er i disse år hundrede år siden at en af verdenshistoriens blodigste krige udspillede sig. Krigen blev kaldt Den store krig (1914-1918), og blev senere “omdøbt” til Første Verdenskrig, eftersom endnu en stor og blodig verdensomspændende konflikt udspillede sig, nemlig Anden Verdenskrig.

På sin vis er Første Verdenskrig blevet den “glemte krig”. Hvilket er besynderligt, ikke mindst fra et dansk synspunkt. Danmark var ikke aktør i krigen. På grund af grænsedragningen i sønderjylland, som følge af krigen i 1864, måtte mange mange tusinde dansksindede sønderjyder på den tyske side af grænsen trække i kejserens uniform og deltage i krigen.

Det er netop en dansksindet sønderjyde, Thode, som vi følger i Jakob Brodersens roman, som han bygger op omkring efterladte erindringer fra en af sine slægtninge som deltog i krigen. Jakob Brodersen skriver sig med “Thode” ind i en krigslitterær tradition omkring Første Verdenskrigs-skildringer. Den giver ikke mindst mindelser om klassikeren “Intet nyt fra Vestfronten”. Også i “Thode” bliver skildringer af tilfældig og meningsløs ødelæggelse og død omdrejningspunktet. I anden litteratur om krigen bliver kammeratskabet ofte fremhævet. Jakob Brodersen lader i sin roman kammeratskabet træde i baggrunden. Han lader endda hovedpersonen Thode forklare det med, at nok anser han sine krigsfæller som våbenbrødre, men med så megen død og ødelæggelse omkring sig orker han ikke at involvere sig følelsesmæssigt med sine lidelsesfæller. Det perspektiv synes jeg Jakob Brodersen lykkes rigtig godt med – det er troværdigt. I det hele taget, kommer man til at føle med Thode – F.eks. I de tanker han gør sig om, ikke at løbe for hurtigt ved stormangrebene; ingen grund til at være den forreste… . Thode forsøger i bogen at gøre sin pligt, men heller ikke mere end hvad pligten byder. Thode ønsker sig brændende at overleve. Der er en pige på den anden side af vanviddet. Også dette er en troværdig skildring af samfundssyn og tilhørsforhold på krigens tid. Samtidig er kærlighed en faktor som er både værd at leve og dø for. Det ser man så fint beskrevet i bogen også… 

Thode er helt sikkert velskrevet og meget vedkommende. Både som en reminder om, hvad krig faktisk gør ved mennesker, men også som en historisk hukommelse om, hvad mennesker formår at gøre ved hinanden, når vanviddet tager over…

Bogen lider under for mange trykfejl. Ord som ikke er adskilt, tastefejl og lign. Det kan virke en smule sjusket.

For mig ødelagde det dog på ingen måde den store oplevelse bogen var. En rigtig fin og velskrevet bog. Om et gammelt, men stadig aktuelt emne; Krig og mennesker.

Empey.dk

Forfatter: Claus Grymer

Udgivet: 2011

Antal sider: 137

Forlag: Forlaget Helle

ISBN-13:9788771147148

Bagsiden lyder:

En roman om endelig at finde sig selv og kærligheden.

Hovedpersonens tilværelse er ren opfyldelse, vil han gerne tro. Han er forfatter, endda med succes og hvad skal han med kærligheden, når han har litteraturen?

For mange år siden oplevede han ikke desto mindre den store forelskelse. Den fylder tilsyneladende meget, i og med han på et tidspunkt skriver en roman om denne sin ungdoms glæde.

En aften med snestorm bryder en kvinde ind i hans lukkede verden. Og alting bliver anderledes.

Sent i sit liv vover han at udsætte sig selv for både lykken og sårbarheden.

Empey anmelder:

Jeg har for et par dage siden læst denne lille perle færdig. Jeg vil med det samme opfordre alle til at læse den. Den er så smuk på sin egen stille facon. Det er et fantastisk lille værk om at turde. Om at turde give livet lov til at udfolde sig.

Mennesker, som de er flest, lukker sig med alderen mere og mere om deres egen opfattelse af tingenes tilstand. Der er noget smukt i, at turde åbne øjnene, selvom man har lukket dem for sider af sig selv igennem lang tid. At opleve et menneske helt i sin egen vold, som tør at give sig i omstændighedernes og et andet menneskes vold istedet. Det er det, denne roman viser. At selv fra uforudset kant, så kan der komme fornyelse og livsændringer.

Det sker jo ikke altsammen uden sværdslag. Det kræver nemlig sit, at ændre på indgroede holdninger og livsopfattelser. Man har en opfattelse, lige indtil man får en ny…

Claus Grymer skriver smukt og poetisk. Alene sproget gør dette lille værk læseværdigt. Den har en rar syntaks og er troværdig på sin stille og næsten insisterende facon. Desuden – den er næsten pedantisk med at skildre små detaljer fra oplevelser i nuet og hverdagen. Alt sammen krydrer den en fin fin læseoplevelse. Her er det ikke spænding, som er på programmet. Det er det lille pedantisk levede liv, som er sat på fine sproglige linjer. Og; så er der jo kærlighed. Det gør, at alt det pedantiske alligevel glider ned med en god smag i munden.

Empey.dk

Forfatter: Ib Søby

Udgivet: 2014

Antal sider: 286

ISBN: 978-87-92746-79-5

Bagsideteksten:

6. Juli 1849. Fæstningsbyen Fredericia har igennem længere tid været belejret af slesvig-holstenske oprørere. Situationen tilspidses time for time. Forløsningen kommer om natten. Den danske hær foretager her et succesfuldt udfald, hvor oprørshæren eftertrykkeligt bliver slået, og efterfølgende flygter over hals og hoved.

De dramatiske begivenheder i tiden før, under og efter slaget opleves og fortælles af den unge danske løjtnant Niels Peter Nielsen, der er romanens fiktive hoveperson.

Slaget mellem de danske og de tyske tropper i 1849 var imidlertid kun første akt. Anden akt udspillede sig 15 år senere, i 1864, og da blev udfaldet et helt andet. Her led danskerne som bekendt et frygteligt nederlag, som delvis skyldtes en overdreven optimisme efter sejren i 1849, der var resultatet af en af de største genistreger i dansk militærhistorie.

Mads-Peder Winther Søby anmelder:

Jeg har netop færdiggjort denne roman. I alverdens udvalg af bøger, har jeg altid valgt bøger ud til læsning, af rigtig mange forskellige grunde. Forsiden kan være et oplagt udvælgelseskriterium. Emnet et andet. Anmeldelser et tredje. Forlaget som udgiver bogen et fjerde. Ja næsten alt andet end slet og ret et navn, på en for mig ofte ukendt forfatter (jeg elsker at læse nye forfattere). Jeg har denne gang læst en bog af en helt femte grund, nemlig fordi forfatteren er min (efter-)navnebror. Fra en forfatter til en anden, så forpligter navnefællesskabet i høj grad. Jeg har med andre ord, læst en bog af Ib Søby. Bogen popper op, når jeg søger på mine egne titler. Jeg har taget det til mig som et tegn, og er blevet enormt nysgerrig på bogen. Jeg blev ikke skuffet.

Bogen har nogle krigsrelevante baggrundscener, der er autentiske. Det giver en ekstra dimension til et værk som dette, at man også bliver klogere på en af de krige i Danmarkshistorien, som vi slap relativt heldigt ud af. I krigens skygge, bag voldene i Fredericia, udspiller der sig således et drama. Bogens omdrejningspunkt er krig og kærlighed. Hovedpersonen Niels Peter Nielsen forelsker sig vildt og blindt i en gift kvinde. Dette, samt Niels Peter Nielsens bekymringer om at komme helskindet igennem krigen, er det egentlige omdrejningspunkt. Det er en både spændende og medrivende fortælling, der tager den enkelte soldats perspektiv.

Et par kritiske nedslag kunne være, at den nutidige indledning, hvor der angiveligt skulle være fundet optegnelser omkring slaget ved Fredericia, gjort af Niels Peter Nielsen i USA, ikke gøres helt færdig. Det tegner godt, og giver et dokumentarisk skær, når denne Niels Peter Nielsens optegnelser bliver beskrivende omkring tanker og handlinger i en, for de fleste, efterhånden fjern krig. Jeg oplever dog ikke, at den bliver rundet tilfredsstillende af. Bogen slutter uden den sløjfe, der lægges op til. Den anden kritik er Niels Peters store kærlighed – nok er der skrevet mange bøger om, hvordan kærlighed gør blind. Jeg synes dog der er et delvist karaktermord på Niels Peter. Skulle denne sympatiske figur virkelig være i stand til seriøst at overveje det han bliver bedt om? Det må læseren selv afgøre, men det forekommer mig som læser noget svært at acceptere, at han skulle rumme denne mere dunkle side…

Alt i alt, var jeg rigtig godt underholdt – og blev klogere på et udsnit af en historisk periode. Der var en række meget troværdige beskrivelser af både befalingsmænd og menige soldater. Beskrivelser af såvel forblændelsen, heroiske tanker omkring krigen og de meget basale følelser af angst, fortvivlelse og kærlighed.

6. juli 1849 er en bog man bliver rigtig godt underholdt af, samt bliver klogere af – det er ikke nær altid sådan, når man læser bøger, men det gør man med denne…

Empey.dk