Ellen Bache – Mosaik

Forfatter: Ellen Bache

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 374

ISBN: 9788771908480

Bagsideteksten:

De fleste af romanes figurer bor i den samme opgang på Vesterbro, hvor deres skæbner fletter sig ind i hinanden. Osvald på 3. har en fantasi om, at overboen på 4., Frans Olsen, tripper i stiletter. Osvald har pga. eksem manglende held hos det modsatte køn og har en skakven i Indre by, Sigurd. Sigurd kan ikke få den op at stå uden porno. Sigurds kone, Frederikke, har en hemmelig elsker, Anton, som bor sammen med sin kæreste, Vivian, på 2. Frederikke har et problematisk venskab med Signe på 4., som forgæves leder efter manden i sit liv, mens Frederikke har to. Signe er bedste venner med Osvald på 3., som er lærer for Adrian, der bor på 2. hos sin bøsse-far, Hannibal, ved siden af Vivian og Anton. Signes ekskæreste, Oliver, bor sammen med Vivians orkesterkammerat Liva nede i stuen. Signe på 4. har hjertet oppe i halsen, når hun passerer deres dør på vej op eller ned.

Mads-Peder anmelder:

Ellen Bache bar begået en sælsom bog om hverdagsforteelser i bogen Mosaik. Forfatteren kontakede mig med henblik på en anmeldelse. Jeg var nysgerrig og slog til.

Som det fremgår af ovenstående bagsidetekst og titlen på værket, så er det fragmenterede nedslag i en række karakterers liv. Det er velsagstens både bogens styrke og svaghed. Styrken er det diffuse og interessante billede af en række skæbner, der alle påvirker hinanden negativt og positivt igennem det levede og interagerende liv. Svagheden er læserens overblik – det vil i denne sammenhæng sige mit overblik! Jeg kan rigtig godt lide det kaotiske mylder af tanker og følelser der slår mig imøde fra de mange skæbner i historien. Det er lidt, som om, man var selve bygningen det hele foregår i, og at man som bygning kunne være deltager i det liv som udspiller sig inden for murene. Svagheden er faktisk, at jeg til gengæld for den store indsigt, har svært ved at hitte rede på alle karakterne. Nuvel, der er en fin persongalleri-beskrivelse i starten af bogen, som man jo kan ty til, hvis man bliver forvirret… Jeg synes dog det bryder min læserytme og hiver mig ud af fortællingen. Jeg valgte derfor, ikke at lure i den, hvilket tilgengæld gjorde, at jeg igennem læsningen havde svært ved at jonglere alle de forskellige navne og skæbner.

Bogen er absolut velskrevet og har en dejlig rytme og fremdrift. Imellem de mange dagligdagsbeskrivelser og forviklinger, er der en del udtalelser og tanker, der faktisk også giver læseren noget at filosofere over.

Bogen er en kende for lang efter min smag. Jeg er vild med grundtanken om en mosaik af skæbner og skæbnefortællinger i udsnit. Men, når jeg har svært ved helt at få greb om alle karakterne, så er 374 sider i overkanten…

Læg iøvrigt mærke til den smukke forside. Den er virkelig vellykket. Det er en bog, som rent æstetisk pirrer nysgerrigheden, synes jeg.

Ellen Baches Mosaik er helt sikkert et nærmere bekendtskab værd. Den fortæller om et kaos, som livet jo grundlæggende er, når det skal leves og forstås igennem mange menneskers perspektiver. En dejlig bog.

Flyver i natten – Max Ulrich Klinker

Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Forlaget Hovedland

Udgivelsesår: 2015

ISBN: 978-87-7070-491-5

Bagsideteksten:

Flyver i natten foregår blandt pæne bohemer i København i 1980’erne. Det er før regnearkenes tid – livsnydere dominerer gadebilledet de aftener og nætter, hvor Gustav Nerben lader sig transportere fra musikværtshuse og diskoteker på jagt efter beruselser og uforpligtende sex.

Gustav Nerben er pilot og en tidlig søndag morgen lader han sig overtale til at tage en flyvning til Rønne, Bornholm.

Handlingen i romanen foregår over 24 timer med blik tilbage på den opvækst, der har formet Gustav Nerbens sorgløse og socialt beskyttede liv.

Gustav Nerben er pilot for et flyveselskab, der opererer fra Kastrup. 1. marts er opgaven en levering I Rønne lufthavn.

Flyver I natten er en historie fra 1980’erne, om mod og loyalitet, nihilisme og kærlighed.

Max Ulrich Klinkers forbillede er helt ud i titlen den franske ikonforfatter Saint-Exupery.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har netop færdiggjort Flyver i natten. Det er en velskrevet og medrivende fortælling. Max Ulrich Klinker har ganske givet en del på hjerte – hvad er det?

Min tolkning kan måske koges ned til en pointe om, at søgen efter den ultimativ frihed, i sidste ende begrænser mennesket, og sætter det i lænker.

Når man som hovedpersonen er skildret, søger livets kant og har længslen efter den ultimative frihed, så kan det hænde, at man først for sent opdager, hvad man trods alt drages af… Mon ikke alle mennesker i sidste ende har brug for nogle ankre i livet? Hvis man ikke lader sig forankre af noget, så ender man måske med at blive/få det så let, at man flyver væk i natten som titlen antyder.

Gustav Nerben, som er hovedpersonen i bogen, skildres ganske realistisk. Han er usympatisk, og alligevel er han, når der opstår fare, den første til at springe til med livet som indsats. Han fornægter en del af sig selv, som om han har en stor bod at betale for noget… Måske er han bare sammensat, som mennesker er flest!

Jeg tror, at det er i de mange flashbacks på oplevelser i hovedpersonens liv, at hovedpersonens sammensatte natur skal findes. På den måde hylder M. U. Klinker velsagtens det hele menneske, der blottet for blår og facade rummer modstridende følelser og udtryk. Mennesket formes, sådan tolker jeg bogens pointe, af de oplevelser mennesket har haft igennem sit liv. De vilkår et menneske præsenteres for i livet, former menneskets karakter. Jeg fik meget ud af læsningen. Både pga. de dybder jeg fandt i refleksionen over bogen, men også bare pga. rytmen i denne velskrevne bog.