Titel: Shanghai - i lyst og nød Forfatter: Arabella Neuhaus Forlag: Historia Udgivelsesår: 2019, Antal sider: 286, ISBN: 9788793846081
Bagsideteksten: S/S Aramis nærmer sig The Bund, Shanghais berømte havnefront. Året er 1939. Ombord på skibet står det nygifte par Kamma og Doron Neuhaus og betragter den fremmede verden. Doron skal arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab, og de to må nu kæmpe for at tilpasse sig livet i byen. Shanghai er besat af japanerne, store dele af byen er sønderbombet, og dagliglivet er præget af kampe og kriminalitet, flygtninge, tiggeri, sult og død. Midt i alt dette forsøger den mere veletablerede del af den hvide befolkning at fortsætte sin hidtidige levevis i en boble af privilegier, udskejelser, stive normer og fordomme overfor den kinesiske befolkning. Mens den politiske situation spidser til, gennemgår det unge par en udviklingsproces, både i deres forhold til de andre hvide og til den indfødte befolkning.
Mads-Peder anmelder: Jeg blev kontaktet af forfatter Arebella Neuhaus i forhold til en mulig anmeldele af hendes roman Shanghai – i lyst og nød.
Bogen er baseret på virkelige hændelser, nemlig hendes forældres ophold i Shanghai i året 1939. Det pirrede mig. Både fordi historien lød spændende, men selvfølgelig også, fordi 1939 var året hvor en altødelæggende krig brød ud på Europæisk grund. Faktisk havde Asien og dermed også Shanghai oplevet nogle gennemgribende krigshandlinger og forandringer forud for det europæiske ragnarok. Den del hører man nærmere om i bogen som mere sporadiske hentydninger og henvisninger. Bl.a. er der stor fattigdom og mange fattige i Shanghai. Man hører ligeledes som sidehistorie om, hvordan japanerne har lavet overgreb rundt om i de kinesiske områder. Derudover lærer man om en stadig aktiv kolonitænkning blandt de europæiske magter, omend man fornemmer, at de ikke længere har fordums storhed og magt bag sig. For så vidt fastholder de hvide privilegerede stadig deres følelse af kulturel overmagt, men reelt må de se stiltiende til, imens japanerne laver stadig flere bestemmelser, der begrænser både de hvide såvel som den kinesiske befolkning. Det er et baggrundstæppe, der sætter den historiske stemning fint i scene, uden at det overtager historien.
Arabella Neuhaus ærinde er ikke at fortælle den store historie om politiske vinde og forandringer. Hun ønsker at dykke ned i fortællingen om Kamma og Doron, der som små skibe i de verdenshistoriske dønninger, forsøger at skabe en tilværelse i Shanghai. Forfatteren kan skrive, og gør det hele så levende for læseren, at man føler man er der. Hun krydrer med moderens dagbogsnotater rundt om i værket, hvilket ligeledes giver hele handlingen et meget autentisk og realistisk præg. Man føler med den unge Kamma, når hun har svært ved at afkode de sociale spilleregler i det lukkede og følelseskolde etablissement af hvide i Shanghai. Forfatteren har endda valgt at bibeholde moderens noget ubehjælpelige stavning og skrivevis i bogen. Det fungerer rigtig godt for mig som læser. Moderen har nok aldrig tænkt sine skriblerier, som andet end noget til hendes egen hukommelse, slet ikke som en roman anno 2019.
Jeg må erkende, at jeg var opslugt. I sin hverdagsagtige fortælling om to mennesker der ankommer til Shanghai med almindelige drømme og forhåbninger om et liv, og hvor alting bliver helt anderledes, end de nok troede det skulle blive. Den slags udgør gode historier. De to unge hvirvles, hvis ikke midt ind i, så i det mindste rundt af verdenshistoriske begivenheder der udspiller sig omkring dem. Det forstås sagtens, hvordan den slags oplevelser bliver erindringer for livet.
Jeg synes Arabella Neuhaus har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at sætte de to hovedpersoner i scene. Hun gør det med en nænsomhed, eftertænksomhed og respekt for den tid, der var så radikalt anderledes, at man må bøje sig for fortællestemmen – og måske som historieinteresseret læser erkende, at verden af i går, findes ikke mere, som andet end friske dagbogspust fra sidste århundrede.
Jeg var vild med bogen. Tusind tak for den Arabella Neuhaus.
Bagsideteksten:Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med.Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på og ikke koster en formue. Og som indeholder den næring, din krop har behov for.Med udgangspunkt i Strukturmetoden giver Karina dig en helt ny forståelse for glutenfri bagning. I bogen bliver du guidet igennem fire simple trin til at bage luftigt og smagfuldt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Når du har læst Knæk Koden til Glutenfrit Brød og prøvet opskrifterne, vil du forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag – hver gang!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.
Mads-Peder anmelder: Jeg har modtaget anmeldereksemplar på egen opfordring. Det skyldes, at jeg har glutenallergi og samtidig er boganmelder. Det må jo være en win-win situation som udgangspunkt. Jeg er til gengæld ikke den store bager, og derfor gik jeg til opgaven med stor spænding. Jeg startede med at læse hele bogen. Den slags er jeg nemlig god til. For lige at sikre mig, at der ikke var noget der kunne misforstås. Bogen er bygget fint op med indledende afsnit omkring den såkaldte ”strukturmetode”. Det giver god mening, for lægfolk som mig selv, ved ikke altid, hvad den slags begreber dækker over. Det er udførligt og fint beskrevet i bogen. Forfatteren gør sig tanker omkring sundhed i forbindelse med glutenfri bagning, og selvom det ikke er nogen tilbundsgående redegørelse, så giver det et indtryk af diskussionen omkring glutenfri kost. Desuden bruger forfatteren noget af spaltepladsen på at forklare, hvordan glutenfrit brød med strukturmetoden, lige så meget handler om at glemme barnelærdommen omkring bagning. Der er nemlig på forskellig vis forskel på fremgangsmåderne. Jeg hyggede mig under læsningen, og følte mig lidt bedre rustet til opgaven. At bage mit eget brød efter strukturmetoden. Jeg valgte en af de opskrifter som Karina Baagø fremhævede til at være i den lettere ende. Man skal som bekendt ikke slå for stort et brød op. Jeg er jo en ren amatør. Næste opgave i forbindelse med denne anmeldelse, som falder længere fra en boganmelders hjemmebane – jeg måtte i byen for at købe forskellige produkter hjem, der ikke stod på mine hylder i forvejen. De fleste ting var at finde i det lokale indkøbsmekka, men jeg kunne dog ikke finde fuldkornsrismel, så der snød jeg en smule og brugte rismel.
Nu til opgaven.
Metoden og fremgangsmåden i opskriften var fint beskrevet, og jeg følte mig behørigt holdt i hånden i processen. Jeg havde annonceret, at jeg som seriøs bog-anmelder, måtte gennemgå bageprocessen selvstændigt. Min kone tilbød kærligt at hjælpe til, men denne gang afslog jeg.
Koncentrationen var dyb…
... Bortset fra hjælp til at forme bollerne. Der stod i opskriften: ”Form burgerboller i den ønskede størrelse med let hånd uden at slå dejen ned.” Nu, da jeg var så langt i processen, svigtede modet mig. Min kone fik lov til at hjælpe med den del.
Dejen var hverken for klæg eller for tør… Nem at arbejde med.
Jeg var ikke slå lidt spændt, imens bollerne bagte i ovnen. Og fryd! Det var de bedste burgerboller jeg i mit liv som glutenallergiker nogensinde har smagt. Det blev en fantastisk burgeraften. Jeg kan anbefale den letlæste og opbyggelige opskriftbog fra Karina Baagø. Den er en fornem indføring i, hvordan man skal tænke glutenfrit bagværk på en anderledes måde. Tak for den.
Her et forsøg i bedste madanmelderstil på at præsentere maden i en indtagende sammenhæng…
Forlaget Empey er for tænksom, satirisk og humoristisk litteratur
