Ensom Ulv – Tommy Thorsteinsson

Forfatter: Tommy Thorsteinsson

Titel: Ensom Ulv

Udgivet: 2017

Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk

ISBN: 9788799906437

Bagsideteksten:
En varm sommeraften i 2016 bliver en ung kvinde myrdet midt under en koncert med superstjernen Rihanna. Kvinden er iklædt hvide englevinger, men hendes krop er brændt til ukendelighed Hvem er hun?
For drabsefterforsker Anna Blaafalk starter nu et hæsblæsende kapløb med tiden i jagten på en vanvittig seriemorder.
Samtidig lander et fly fra Dubai i Københavns Lufthavn. Ombord er en af verdens mest eftersøgte terrorister, Omar Assis. Han er kommet til Danmark for at udføre en dødbringende mission. 
Ensom ulv er første bind i en ny dansk serie af krimithrillere om drabsefterforskeren Anna Blaafalk, der lever og ånder for at opklare forbrydelser i storbyens pulserende jungle.

Mads-Peder anmelder:
Jeg var fantastisk godt underholdt af Tommy Thorsteinssons skønlitterære debut. Bagsiden lover hæsblæsende action, og det skal jeg love for man får… Persongalleriet bliver ganske godt udviklet, og det lægger klart op til en efterfølger – som læser, har jeg altid lidt svært ved at holde tungen lige i munden, når persongalleriet, som i Ensom Ulv, overstiger en håndfuld. Den slags er nok meget individuelt, men som sagt, personerne er et langt stykke af vejen troværdige – lige pludselig mod slutningen er de knapt så troværdige, men det mener jeg egentlig er helt i trillerens ånd, og det er vældig godt konstrueret. 
Sproget er flydende og let tilgængeligt, og det fungerer bare rigtig godt i denne krimithriller-genre. Samtalerne imellem f.eks. politifolkene er naturlig, nogle gange grænsende til det sarkastiske, og man bliver som læser fuldt overbevist om, at politifolk der har med død og ødelæggelse at gøre, selvsagt må distancere sig fra virkeligheden med en kontant sprogdragt – det er meget overbevisende. Nogle gange, er det som om, personerne træder ud af gaderne hånd i hånd med Dirty Harry eller andre Hollywood-personager – i de sammenhænge tænkte jeg under læsningen på, om det mon er et troværdigt billede af dialogen i en dansk virkelighed?! Jeg må erkende, at jeg samtidig har set så mange amerikanske film, at jeg køber præmissen. 
Bogen er godt skruet sammen, og spændingen holdes i live fra først til sidst. Jeg er faktisk meget imponeret over T. Thorsteinssons evne til at skrue et godt plot sammen. Bogen sigter, som bagsideteksten også skriver, mod flere Anna Blaafalk-krimier. Det vil jeg se frem til.

	

Karen Schultz – Uren

Titel: Uren

Forfatter: Karen Schultz

Forlag: Forlaget November

Udgivelsesår: 2018

ISBN: 9788764800210

Antal sider: 420

Bagsideteksten:
Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående.
Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar.
I privatskolen i Kolding er Karen mønstereleven der husker 
salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. 
Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper biografbilletter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken.
Mads-Peder anmelder:
Det sker jo engang imellem, at en bog overrasker. Denne bog overraskede mig positivt. Sikke en fantastisk læseoplevelse – jeg forventede noget andet, da jeg læste bagsideteksten. Jeg synes faktisk, nu hvor jeg genlæser bagsiden, at den på ingen måde gør bogen ære. Denne bog er, modsat bagsideteksten, helt fantastisk. På trods af emnet, der måske ikke ligefrem lægger op til en page turner, så var det faktisk sådan det endte for mig. Bogen var svær at slippe, og jeg synes man som læser kommer helt under huden på hovedpersonen Karen. 
Det står for mig som læser, hen i det uvisse, hvad det er stedfaderen gør, som er så forfærdeligt. Bortset fra et par optrin, der virkelig er meget aparte, så er stedfaderens rolle fantastisk underspillet. Det gør faktisk det hele mere frygteligt – at det hele er så usagt, og at det er følelser for fuld udblæsning, af at blive gjort forkert, af at man som barn ikke helt kan forstå, på hvilken måde man har fejlet! Det er det psykologiske og giftige miljø der står så fantastisk godt som baggrundstæppe for historien. Det er samtidig den både medfølende og foragtende forståelse for moderens rolle i dannelsen af Karen som menneske.
Det er jo netop, hvad denne bog er - en dannelsesroman, og samtidig et tidsbillede, der ganske vist ikke går helt ned i detaljen, men alligevel lader læseren ane en svunden tid. På trods af bogens relativt store omfang, så synes jeg kompositionen er stram, og jeg sidder ikke med følelsen af uoverflødige afsnit – det kan man ellers let komme til, når man læser erindringsbøger. 
Jeg må overgive mig til Karen Schultzs dejlige formidling af erindringer, der er yderst velskrevne, meget oplagte og særdeles vedkommende. Bogen lægger op til opfølgere, da den slutter imens Karen stadig er ung. Man ønsker at se den unge Karen sikkert i fremtiden, dvs. nutidens havn (det er jo erindringer). Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen. Tak for en dejlig læseoplevelse, der skal have alle de bedste anbefalinger herfra.