Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Brændpunkt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 122

ISBN: 9788793383524

Bagsideteksten:

Max Ulrich Klinkers noveller er fra så vidt forskellige steder som Cuba, Frankrig, Vestafrika og københavnske Østerbro. De er alle skrevet med et kosmopolitisk udsyn og en klassisk dannelse.

Novellerne handler om livet, og hvorvidt man kan orientere sig i et univers der, ligesom forfatterens fortid i luftrummet, ikke lader sig kortlægge eller repræsentere fyldestgørende med et entydigt sprog. En verden uden faste grænser og kategorier, og hvor man nemt kan komme ud af kurs. Det er perspektivrige historier med livsholdning fortalt i et kalejdoskopisk lys fra Goethes legendariske farvelære.

Rejs med over siderne til den eksklusive Franske Riviera, til den gamle bydel i Havana, til Versailles-parken, til postflyvernes Saint Louis i Senegal, til den canadiske ødemark – og selvfølgelig, til Østerbro.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere introduceret Max Ulrich Klinker med en anmeldelse af romanen Flyver i natten. Denne gang har jeg haft Max’s noveller med mig i sommerhus. En skøn uge i sommerhus højt på skrænt med en fantastisk udsigt over Vejle fjord. Ugerne er gået, og jeg er først kommet omkring til anmeldelsen nu. Billedet skulle forsøge at illustrere, hvordan bogen, ligesom teksterne i den, balancerer yderst på overgangen til noget andet…

Max er en fantastisk forfatter, der endnu engang, og måske endnu tydeligere i novellerne, formår at overbevise mig om sin sproglige kunnen og forfattermæssige evner. Noveller kan noget andet end romangenren. Max’s roman Flyver i natten drog mig ind, fangede mig i sin intense handling. Novellerne gør noget andet for mig. Med sine små korte historier (nogle lidt længere) er det ikke en page turner i egentlig forstand. Jeg bliver derimod fanget ind af den stilistisk sikre vejleder, og de korte og præcise sætninger. På den måde minder Max Ulrich Klinker mig meget om en anden novelle-forfatter, Allan Lillelund, der med sin novellesamling Dage uden dagbog formår den samme svære øvelse.

Novellerne, centrerer sig om en form for frihedstrang – friheden til ikke at være metermål. Det er den følelse og tolkning, der står tilbage, efter endt læsning for efterhånden en del uger siden. Friheden til at være mennesker i sin egen ret. Noget andet og mere – noget ikke helt lig andre. Den frihedstrang er så stærk, at den virkelig også sætter fri. Dog ikke uden en pris. Jeg betvivler, om de forskellige hovedpersoner reelt føler sig ensomme, men sandheden er nok, at de faktisk er ene. De er enspændere, selvtilstrækkelige til dels. F.eks. dette citat fra novellen Fuldmåne i Alperne:

”Ikke en gang de sneklædte bjerge på begge sider af vejen gennem alpedalen kunne mere end anes. Og der var selvfølgelig heller ikke vejlys eller andre biler på strækningen efter Frejus-tunnellen. Jeg var alene.”

Bagsideteksten henviser til klassisk dannelse. Jeg tror, at den klassiske dannelse kommer til udtryk i disse selvtilstrækkelige hovedpersoner. De lader sig ikke guide af omverdenens dom, som de fleste moderne mennesker gør – de lader sig guide af en indre normsætning. De er ikke mennesker i metermål, de står selvstændigt. Det betyder også, at de står selv. I helt konkret forstand…

Tak for en fantastisk novellesamling. Jeg er endnu engang forført af ordene og forfatterens stilsikre hånd.