Forfatter: Jakob Brodersen

Udgivet: 2016 (2014)

Antal sider: 239

Forlag: Forlaget Radius

ISBN: 978-87-92334-74-9

Bagsideteksten:

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar.

Empey anmelder:

Det er i disse år hundrede år siden at en af verdenshistoriens blodigste krige udspillede sig. Krigen blev kaldt Den store krig (1914-1918), og blev senere “omdøbt” til Første Verdenskrig, eftersom endnu en stor og blodig verdensomspændende konflikt udspillede sig, nemlig Anden Verdenskrig.

På sin vis er Første Verdenskrig blevet den “glemte krig”. Hvilket er besynderligt, ikke mindst fra et dansk synspunkt. Danmark var ikke aktør i krigen. På grund af grænsedragningen i sønderjylland, som følge af krigen i 1864, måtte mange mange tusinde dansksindede sønderjyder på den tyske side af grænsen trække i kejserens uniform og deltage i krigen.

Det er netop en dansksindet sønderjyde, Thode, som vi følger i Jakob Brodersens roman, som han bygger op omkring efterladte erindringer fra en af sine slægtninge som deltog i krigen. Jakob Brodersen skriver sig med “Thode” ind i en krigslitterær tradition omkring Første Verdenskrigs-skildringer. Den giver ikke mindst mindelser om klassikeren “Intet nyt fra Vestfronten”. Også i “Thode” bliver skildringer af tilfældig og meningsløs ødelæggelse og død omdrejningspunktet. I anden litteratur om krigen bliver kammeratskabet ofte fremhævet. Jakob Brodersen lader i sin roman kammeratskabet træde i baggrunden. Han lader endda hovedpersonen Thode forklare det med, at nok anser han sine krigsfæller som våbenbrødre, men med så megen død og ødelæggelse omkring sig orker han ikke at involvere sig følelsesmæssigt med sine lidelsesfæller. Det perspektiv synes jeg Jakob Brodersen lykkes rigtig godt med – det er troværdigt. I det hele taget, kommer man til at føle med Thode – F.eks. I de tanker han gør sig om, ikke at løbe for hurtigt ved stormangrebene; ingen grund til at være den forreste… . Thode forsøger i bogen at gøre sin pligt, men heller ikke mere end hvad pligten byder. Thode ønsker sig brændende at overleve. Der er en pige på den anden side af vanviddet. Også dette er en troværdig skildring af samfundssyn og tilhørsforhold på krigens tid. Samtidig er kærlighed en faktor som er både værd at leve og dø for. Det ser man så fint beskrevet i bogen også… 

Thode er helt sikkert velskrevet og meget vedkommende. Både som en reminder om, hvad krig faktisk gør ved mennesker, men også som en historisk hukommelse om, hvad mennesker formår at gøre ved hinanden, når vanviddet tager over…

Bogen lider under for mange trykfejl. Ord som ikke er adskilt, tastefejl og lign. Det kan virke en smule sjusket.

For mig ødelagde det dog på ingen måde den store oplevelse bogen var. En rigtig fin og velskrevet bog. Om et gammelt, men stadig aktuelt emne; Krig og mennesker.

Empey.dk