Sidebemærkninger

ny udgivelse – Vi var mennesker i skyggernes tid – ny udgivelse

Forfattere i Juelsminde støtter Knæk Cancer

 

Jul i Juls-minde udkommer 31/10-2020

Prisen bliver overkommelige 125,-

Jul i Juls-minde er en humoristisk og fabulerende julefortælling, der tager sit afsæt i Bjerre Herred, hvor nisserne har fået nok af menneskenes stress og jag.

Julekalenderen er henvendt til et voksent publikum og har eventyrets magiske afsæt om, at menneskene skal lære og indse noget væsentligt, førend de kan komme i hus med juleglæde og julestemning.

For læseren venter der en rejse med et blandet persongalleri af mennesker og nisser. Hvordan skal menneskene indse, at julestemningen er vigtig?

”Snart konstaterer stort set alle i mængden i deres stille sind, at eftersom ingen biler fungerer længere, og at stort set alle på halvøen arbejder udenfor ismurens kontante afgræsning, så er stort set alle afskåret fra at tage på arbejde.

(…) De nyder tanken om et par dage fri fra den travle hverdag. Den slags ved de dog instinktivt, at de ikke skal råbe for højt om, da hele tidsånden vil være på nakken af dem. Derfor tier de med deres inderste følelser af kærkommen frihed.”

Jul i Juls-minde foregår i Bjerre Herred, er illustreret af lokale illustratorer, skrevet af en lokal forfatter og udgivet på et lokalt forlag.

Området, der ligger på Juelsminde-halvøen, er normalt kendt for alt andet end ismure og indelukke. Bjerre Herred er kendetegnet ved dets bakker, kyst og skov. Hovedbyen i Bjerre Herred er Juelsminde, der hvert år trækker et stort antal turister til de vidtstrakte strande og dejlige skovområder.

Fortællingen kan læses af alle, der har et ønske om julestemning. Jul i Juls-minde blev påbegyndt længe inden, vi havde hørt om Corona, og er derfor ikke en bagvendt kommentar til det frygtede virus. Den bør dog alligevel læses af alle, der har et ønske om at genfinde nogle gamle juledyder fra før verden gik af lave.

“Vi var mennesker i skyggernes tid”. Udkommer 21. marts 2018

Vi var mennesker i skyggernes tid følger vi en ung sønderjyde i en tysk skyttegrav under 1. verdenskrig i den sidste time inden angrebet kendt som “ Den store tyske forårsoffensiv” i 1918. Hovedpersonen er en reflekteret ung mand og meget af den sidste tid, inden det farlige angreb, går med tilbageblik og refleksioner omkring livet, døden, kærligheden, kultursammenbrud, Gud og alt derimellem…

Køb/forudbestil bogen:

hos forlaget Forlaget brændpunk

Hos Saxo boghandel

eller et signeret eksemplar hos forfatteren ved henvendelse på empey@empey.dk

En skuffe fuld

I handlen fra 9. November 2017

En lille, fin og spinkel tråd gennemstrømmer novellerne i “En skuffe fuld”. Umiddelbart peger novellerne i vidt forskellige retninger, men samler sig igen tematisk omkring en rød tråd, som er “håb”. Der er mange slags håb i novellerne – håbet om et bedre imorgen, om at finde sig selv, om kærlighed…

Novellerne er blevet til over en lang årrække og er både udtryk for skriveri igennem tid og overvejelser igennem forskellige faser i livet.

eller et signeret eksemplar hos forfatteren ved henvendelse på empey@empey.dk

Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys

Helt ude i Hampen - Fodbold og Old Boys

Jeg er en stolt forfatter.

Min nye skrøne er netop pr. september 2016 landet i handlen:

Kort beskrivelse af skrønen

Anders L. Kjeldsen er igen på spil. Nu er det i rollen som træner for en broget flok Old Boys spillere i Hampen. Der skal tænkes i utraditionelle strategier, hvis Hampen skal vinde over formstærke Ejstrupholm. Anders forestiller sig at fire angribere og en boksspiller er løsningen …

Der er blot et problem: Hampen IF’s Old Boys hold står uden en back. Tilsyneladende kan den nytilflyttede fodboldfilosof i Hampen være løsningen på alle Anders L. Kjeldsens fodbolddrømme …

“Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys” er en selvstændig fortsættelse af “Helt ude i Hampen – En skrøne”.

Det er en (næsten) sanddru, grotesk og til tider morsom beretning fra overdrevet. Det er en kærlighedserklæring til landsbysamfundet. Det er en kærlighedserklæring til al egenart.

“Helt ude i Hampen” er en talemåde, der bruges flittigt i folkemunde. Det er også et sted. Hampen er en landsby i Midtjylland. Hampen er at sammenligne med andre danske landsbyer. Talemåden om det der er “helt ude i Hampen”, har noget tilfælles med skrønen. Begge henviser til det fantastiske, det usandsynlige, men vigtigst af alt; de har en sandhed med sig. Husk på det, næste gang nogen siger helt ude i Hampen til dig! Det kan være fantastisk, det kan være ufattelig pinagtigt, og det er garanteret forekommet. En skrøne er ikke løgn. Det er en fortælling der er tættere på mennesket, når det er mest uden maske..

Skrønen kan købes i signeret udgave direkte fra forfatteren for 100,- plus porto. (skriv og bestil på: empey@empey.dk)

eller på diverse bogplatforme som f.eks. her

Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys (køb gennem saxo)

 

Helt ude i Hampen – En skrøne

Ny udgivelse af Mads-Peder Winther Søby på trapperne.

Helt ude i Hampen – En skrøne

Endelig er skrønen klar – nu afventer den blot det tekniske, hvorefter det er muligt at købe den på nettet om en uges tid (udgivelsesdag omkring 7/3).

Vejledende udsalgspris er 89,95 – så ingen bondegård behøver blive solgt, for at læse denne paperback-sag på 112 sider.

Skrønen kan også bestilles i et signeret eksemplar hos forfatteren, for den rørende billige sum af 70,- plus porto. Bestil ved henvendelse på empey@empey.dk

Skrønen er en humor-fortælling, men også en kærlighedsfortælling til “egenart”. Den er derfor til advarsel; en del anderledes end tidligere skriblerier fra forfatteren. 

Skrønen er tænkt som en selvstændig del 1 i en planlagt serie af skrøner fra Hampen.

Følg opdateringer omkring skrønen og andre skriblerier på www.empey.dk og/eller på facebook (empey.dk).

Forlaget er som tidligere BoD.

(Billedet: er “preview” af bagside/forside)

preview - helt ude i hampen - en skrøne

“Digteren mellem linjerne” klar til forudbestilling

digteren plakat2

“Digteren mellem linjerne” er på trapperne (om en lille uge fra nu). Køb den endelig på nettet, eller forudbestil et signeret eksemplar hos mig. Send en mail med navn og adresse på empey@empey.dk – så vil jeg bestille et lille oplag hjem. Pris: 150,- (plus evt. porto).

Fra bagsiden:

Hvad er der mellem linjerne?
Forfatteren giver i disse “lyriske betragtninger” et humoristisk og alvorligt ment bud på “den store fortælling” – den fortælling der væver tråde mellem detajlerne og helheden.
Det er en kraftfuld digterstemme, der på befriende vis vælger at give sine betragtninger en lyrisk stemme. Det bliver til en digterisk samklang mellem prosa og lyriske beskrivelser af livets magi.
Med temaer som drømme, lykke, kærlighed, børn, barndom og at turde sit liv, er der sat fokus på at se livet med åbne øjne.
Digterstemmen bliver bredt ud gennem det poetiske og hægtes igen fast i fortællingen gennem lyrikken.
I “Digteren mellem linjerne” holder prosaen lyrikken i hånden.
“De sværmeriske øjeblikke danner helheder, der i genfortællingens forkortede udgave bliver livsanskuende.”

Nedenfor et uddrag fra bogen:

******
Jeg turde pludselig
****

Dybsindig digtning af livet tager lang tid.
Jakken ude af skabet, var et fortællende omdrejningspunkt i mit liv.
En oplevelse til senere digtning.
Mange andre gange har modet svigtet.
Mange andre gange har jeg ikke turdet.

Aldrig kasket på i skole.
Jeg er vild med at have kasket på.
Modet svigtede lysten.

I dag har jeg ofte hovedbeklædning på.
Ikke dengang.
Jeg griner af det.
Jeg genkender følelsen, jeg havde dengang.

Jeg kan ikke forklare i dag.
Det er det mærkværdige.
Det er angstens forbandelse.
Det er modløsheden i ikke at turde.
Når man har turdet, er modstanden latterlig.

”tør du dine tårer, mand?”

Angsten er uforklarlig.
Både før og efter man turde.

Livet er kort.
Tiden flyver afsted.
En skønne dag er det for sent.
Der er ikke noget at være bange for.
Det er blot livet.
Spring ud i det.

At turde giver knubs.
Ikke at turde giver ar på sjælen.

Der lyder stadig en lille fin sang på en simpel melodi:

”vo intet vover, intet vinder.”

Det er en eviggyldig sandhed.

Citat: “Digteren mellem linierne”, 2015

Jeg har brug for højt til himlen.

Brug for noget konstant diset i horisonten.

I den disede horisont ligger den magiske fortælling og selve friheden.

Den ligger i eventyrlandet og venter på at blive genkendt og samlet op.

Selv små tilfældigheder og oplevelser på livets vej kan samles ind af det åbne sind, og siden genfortælles som en af de magiske fortællinger over det store.

Over de lyriske erindringsbilleder.

Den disede horisont gøres til en af de store fortællinger over det magiske.

Livet er jo magisk.

Citat om: Poesi og den store fortælling

“Faktisk så er jeg af den overbevisning, at det bliver ikke den udpenslende fagkundskab, det bliver ikke psykologien, eller medicinalindustrien med alle deres små piller, som kan fikse alt, som ender med at gøre verden til et bedre sted – det bliver poesien. Poesien med dens store fortælling, med dens håbefuldhed indlejret, den rykker i hjerterne, og når hjerterne pirres, så bliver holdningerne blødere. Det er jo derfor, at mange gamle mænd sidder og flæber, når de gifter deres datter væk – det er da fordi hjerterne pirres af den store fortælling, der glider ud og ind af årenes gang. Det er også derfor poesien kan noget ganske særligt nu, og til alle tider – noget særegent, som ikke noget andet kan. Den kan nemlig indkapsle forskellige tider for eftertiden. Poesien er den eneste brobygger af forståelse igennem årtusinderne, for den er i virkeligheden den eneste mediator imellem mennesker til at vise deres grad af affekt.”

Citat:

Mand, tør du dine tårer, eller mand, tør du dine tårer?

I skriveproces 2015