Mit navn er
Mads-Peder Winther Søby.
Jeg er forfatter og forlægger.
“Vi laver selv fortællingerne, min familie og jeg.
De er hverken glansbilleder eller kun beskrivende, men vi tror på dem.
Det liv bliver til åndedræt hver dag.
Virkelig vejrtrækning og stakåndethed over virkeligt liv.”
(Citat: Digteren mellem linjerne 2016)
Forlagets beskrivelse af forfatteren
Mads-Peder Winther Søby, digter og forfatter, født 1978. Har en uddannelsesmæssig baggrund som Cand. Mag i Idehistorie og Historie, samt Professionsbachelor som pædagog.
Mads-Peder debuterede i 2015 med novellen “De værste sår er de, der ikke bløder”. En dystopisk fremtidsnovelle, der henvender sig til både børn og voksne.
I 2016 fulgte han op med nogle lyriske betragtninger i “Digteren mellem linjerne”. I de lyriske betragtninger er det sårbare og identitets-søgende menneskes plads i den store fortælling i fokus.
Mads-Peder spænder bredt i forfatterskabet og lader sig ikke let indfange af bestemte genrer. Særligt humoren i bogserien “Helt ude i Hampen” (2016) har givet Mads-Peder en plads på det litterære landkort. Helt ude i Hampen er en genskrivning af den gamle skrøneform. Fortællinger katalyseres gennem fantasteriet til morsomme og nærmest episke fortællinger om livet i den lille flække Hampen. Skrønerne er ikke uden morale, men bliver aldrig moraliserende. Mads-Peder trækker i skrønerne på en fortælleform, som i særlig grad forfatteren Jørn Riel har anvendt.
Siden har han udgivet novellesamlingen “En skuffe fuld” (2017), hvor håbet er omdrejningspunktet for de meget forskellige noveller.
I 2018 udkom han med romanen “Vi var mennesker i skyggernes tid”, om en ung sønderjydes sidste time i en skyttegrav under første verdenskrig.
I foråret 2020 udkommer Mads-Peder Winther Søby med endnu en roman. Den får titlen “Verden er nu, håb og kærlighed” og udkommer her på Forlaget Empey. Den roman er lettest betegnet som filosofisk fiktion. Romanen bliver en legen med verdener og tanken om, at ikke kun litteraturen påvirker læseren, men at man måske – måske, kan træde ind i litteraturen som læser og forfatter og påvirke den vej rundt…
Læs eventuelt mere om værkerne i menuerne ovenfor.
Mads-Peder er bosidende i Juelsminde med sin kone og tre børn.
God fornøjelse.
Jeg har i klippet netop fået mit minioplag hjem af “En skuffe fuld”
.
6/10-2016 Horsens Folkeblad med en artikel om mig og skrønen
“Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys”
.
Mail-liste
Kan du lide hvad du læser, ja så kan du jo melde dig på min:
og synes godt om min
Er du helt vild med, hvad du læser – så del evt. indholdet på de sociale medier, så jeg kan komme ud til flere interesserede.
Vi lever jo i en digital tid, med en masse muligheder, samt en masse god skik og brug på nettet; en af dem er, at linke og blive genlinket til andre sider. Jeg er også at finde, og igang, på
Jeg er også igang på…
Med mange ønsker til dig og mig, om at du får en god læseoplevelse,
Mads-Peder Winther Søby
Hej Mads !
Selvfølgelig er du nu forfatter…glæder mig til at følge dig. Det bliver super spændende. Jeg skal nok melde mig til dit første foredrag – måske i Himmelrummet ?.
Kærlig hilsen Lene
Hils konen
Selvfølgelig ha ha. Tak fordi du tog dig tiden til at kigge ind her 😉
mvh. Mads-Peder
Hej Mads-Peder.. Glædermig til at se, hvad du finder på. Kh
Ja det er spændende 😉
Dejligt at se du er kommet i luften,
Din dejlige kone
tak skat 🙂