Først og fremmest, skal en forfatter ikke tænke alt for meget over ting og sager, der ligger i fremtiden. Sørg for at skrive en fantastisk bog. Man skal være forfatter for at skrive den helt nødvendige bog, der brænder i en! Vil man være rig, så er der mange, og langt sikrere veje at gå.
Når bogen er skrevet, så læs den grundigt igennem af flere omgange.
Find nogle læsere, såkaldte betalæsere, der kan gennemlæse dit manuskript. De kan ofte hjælpe dig i forhold til plothuller og andre mangler. Det må meget gerne være andre end din mor, kæreste, kone eller lign., der læser igennem. De er simpelthen for tætte på dig emotionelt, og ved hvor meget dit værk betyder for dig. Derfor; kan de enten ikke være ærlige overfor dig, eller de ender med at komme på din frustrations-liste, over mennesker der tilsyneladende ikke forstår hvilken fantastisk debutant, du er! Forfattere bliver let frustrerede, når de bliver kritiseret. Særligt, kan jeg tilføje; i de første år af ens forfatterliv. Nogle, ikke alle, bliver bedre til at håndtere kritik. Kig rundt på nettet. Der findes facebookgrupper og andre steder, hvor man kan hente mere uvildig sparring på ens projekt. En god måde, har jeg opdaget, er at lave en byttehandel med en anden forfatter. Alle har brug for uvildige øjne på skriverierne. Der er helt sikkert andre i din situation derude.
Dernæst, kan det være fint, hvis man har nogen omkring sig der vil læse igennem for slåfejl og kommateringsfejl. Den del er ofte ikke så farligt et minefelt at bevæge sig rundt i, som at have de nærmeste til at trampe rundt og kommentere det litterære indhold. Alle disse ydelser kan selvsagt købes, men start med at kigge dig omkring i dit netværk. Der sidder måske en grammatik-ørn i nabohuset. De fleste forlag vil sætte pris på et gennemarbejdet manuskript. Forlag bryder sig heller ikke om for mange slåfejl i de tilsendte manuskripter.
Læs derefter dit værk igennem igen. Vær fortsat kritisk, men undlad at være så kritisk, at du putter den næste Harry Potter-serie i skuffen igen. Det siges, at Harry Potter blev afvist på 12 forskellige forlag, før det fandt en udgiver. Det ville være en skam, hvis noget sådant skete med et kommende mesterværk. Selvkritik er nødvendig, men overdreven selv-kritik er ødelæggende. I sidste ende, kan du lade forlaget, du vælger at sende til, vurdere manuskriptets potentiale. Mere om at sende til forlag senere.
Overvej dernæst, hvem du ser som målgruppen for dit værk. Er det kvinder eller mænd; måske begge køn? Er det drenge eller piger; måske begge? Hvilken aldersgruppe har din ideallæser? Hvad er genren du skriver I? Det er klart, at skriver du om drager og riddere, så har du måske mere fat i drenge på 12-18 årsalderen, end hvis du skriver om biodiversitetskrisen i Europa. Dermed ikke sagt, at nogle bøger har mere forrang, men dermed sagt, at bøger har forskelligt publikum, og det skal man acceptere. Kender man bøger i samme genre, der måske minder om ens egen, så kan det være lettere at udpege de formodentlige læsere til ens værk. Alting i verden består af nogle tommelfingerregler, men der er sjældent regler uden undtagelser. Jeg skriver f.eks. primært til et modent, reflekterende publikum på 35+. Én af mine mest trofaste læsere, er til gengæld en ung bogblogger på blot 16, der virkelig sætter pris på min litteratur. Verden er aldrig helt aflæselig, den er meget kompleks. Når målgruppeovervejelser alligevel er væsentlige, så skyldes det, at forskellige forlag, har forskellige målgrupper. Læser man lidt op på lektien, så kan man spare sig selv og forlaget for mange frustrationer. Hvis et forlag har en primær udgivelsesprofil indenfor fantasy-genren, så kan man nemt spilde både et forlags og ens egen tid, hvis man sender dem et romanmanuskript, som har omdrejningspunkt i tematikken omkring sorg og hvordan man igen finder tilbage til glæden i livet.
Inden du begynder at sende manuskriptet afsted til forlagene; og der er virkelig et hav af forlag på markedet! Så bør man også overveje følgende. På baggrund af din målgruppe-analyse; vil netop din bog så have potentiale til at sælge stort, eller er genren relativt niche-præget? Det spørgsmål afgør nemlig også nogle af dine næste skridt.
Sidste overvejelse inden manuskriptet forhåbentlig skal matches med et forlag, er et økonomisk spørgsmål. Er du villig til at putte penge i dit værk? Hvis du ikke er, så behøver du kun at læse om de klassiske forlagsvirksomheder nedenfor. Derimod, kan der være en række incitamenter og bevæggrunde til at vælge en anden model. Det kan selvfølgelig være fordi, dit manuskript allerede er afvist af de store spillere på markedet, men det kan også være fordi, du ønsker en højere indflydelse på din kunst, eller muligheden for en højere indtjening. Uagtet dine bevæggrunde, så behøver det økonomiske aspekt ikke være helt afklaret på dette tidspunkt. Det bør dog rumstere et sted i baghovedet, for beslutningen kan måske blive aktuel, før som siden.
Man kan altid starte ovenfra og ned. Sende til de største forlag først og krydse fingre. Mange forfattere gør det, og kommer også til at vente en rum tid derved. Jeg kan ikke råde dig, hverken for eller imod. Den slags er et temperamentsspørgsmål. De store forlag kan efter sigende være måneder om at give et svar på netop dit manuskript! Vælger man, som nogle forlag opfordrer til; at sende til ét forlag ad gangen, så kan man ende med at vente længe på et forlag der ønsker at antage manuskriptet. Derfor er det her, på sin plads med et meningsløst råd; send til det rette forlag først 😊
Forlagsmarkedet i Danmark deler sig primært op i 3 hovedspor. Der er den klassiske forlagsvirksomhed, der, hvis de antager dit manuskript, bekoster hele udgivelsen, men til gengæld ofte betaler en lavere royalty. (Royalty er de procenter af bogen, der tilfalder dig, når salget gøres op). De klassiske forlag bevæger sig på et mere og mere trængt marked. De har derfor brug for at tjene penge. Jeg oplever, at de store klassiske forlag tager færre og færre chancer med debutanter, der skriver i smalle genrer!
Derudover er der de såkaldte medudgiverforlag. Konstruktionerne bag de forlag er efterhånden talrige, og der er mange forskellige måder, hvorpå disse hjælper forfattere. Medudgiverforlag, er som navnet antyder, forlag, der mod en betaling fra forfatteren, står for alt det praktiske omkring udgivelsen; og som oftest, til gengæld for brugerbetalingen, giver en højere royalty til forfatteren. Fordelen her er, at har man skrevet en filosofisk roman om en forfatter, der ønsker at redde sin datter ud af litteraturen, så behøver forlaget ikke kun skele til det rentable i at udgive netop det værk. Forfatteren bekoster nemlig en del af (hele) udgivelsen, og derfor kan forlaget koncentrere sig om det litterære indhold og ikke blot det kommercielle.
Sidste udgivelsesmåde er den såkaldte selvudgivelse. Selvudgivelse dækker over, at man selv står for håndteringen af redaktionel bistand, korrekturlæsning og hvad der ellers kommer i spil, i forhold til en udgivelse. De ting står de klassiske forlag og medudgiverforlagene for, hvis man udgiver på dem.
Selvudgivere går ofte to veje. Enten benytter de sig af platforme, der tilbyder Print on demand løsninger, så de ikke brænder inde med et stort lager af bøger, der ikke bliver solgt. Alternativt, er det blevet mere almindeligt, at forfattere åbner et forlag, der skal være platformen til at udgive egne værker.
Hvilken løsning og hvilket forlag der passer dig og din bog, skal bero på en blandings-overvejelse imellem temperament og økonomi. Man skal nok erkende, at lige meget om man vælger den en eller anden model, så kommer man selv til at bruge tid på at reklamere og opfordre venner og bekendte til at læse ens bog. Selv de største forlag, bruger ikke mange penge på PR for debutanter…
Mit sidste råd, er faktisk ganske simpelt, men alligevel guld værd. Når man sætter sig for at undersøge et forlag, så er der et hav af muligheder på nettet. Har de et godt ry? Hvad er udgivelsesprofilen osv. Én ting, jeg finder ganske anvendeligt, for at undersøge et forlags lødighed er at låne et par af forlagets bøger på biblioteket. Måske har du allerede nogle forlag i tankerne, du er blevet opmærksom på ud fra de bøger du læser? Var bøgerne godt håndværk? Var de behagelige at læse? Var de gennemredigerede, eller var der mange irriterende slå- og tastefejl? Der er det jo, det slutprodukt netop du, også drømmer om! Føl dig frem på bibliotekerne og i boghandlerne. Det sidste råd kan tage lidt tid at undersøge, men hvis man i forvejen er en læsehest, så har man allerede et indre billede af markedet i hovedet.
Forfatter og forlægger, Forlaget Empey; Mads-Peder Winther Søby