Forfatter: Anja Nesgaard Dal Forlag: Eget forlag Udgivelsesår: 2018 Antal sider: 149
Bagsideteksten:Fjorten erotiske fortællinger, der får safterne til at stige hos både mænd og kvinder.Her er ikke lagt fingre imellem, og forfatteren formår at få vakt alle sanser i sine fortællinger, og får læseren bragt dybt ind i det erotiske univers.Mads-Peder anmelder:Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar af ”Når lysten får lov” af forfatteren. Min læse-fremgang i forbindelse med denne bog, har været at læse en fortælling, for derefter at lade bogen ligge lidt. Fortællingerne er absolut velskrevne, og i meget høj grad pirrende. Eftersom temaet er gennemgående ”erotisk” igennem alle fortællinger, har den forskudte læsning dog afstedkommet, at fortællingerne ikke er gledet helt sammen for mig. Så hermed et hint til læsemåde videregivet.Udover det fælles tematiske i erotikken, forsøger forfatteren med stort held, at billedliggøre igennem ordene, at de erotiske møder finder sted i vidt forskellige scenarier. Det er en skøn bog om erotiske og vel også æstetiske sider af livet. Nydelsen, forventningen og klimakset. Jeg har ikke læst meget erotisk litteratur i mit liv, men jeg synes det var pirrende læsning. Det skaber nogle klare billeder i læserens hoved, og som altid har litteraturen som formidling den klare fordel, at læseren kan dvæle ved associationerne og de indre billeder læsningen bibringer, end man f.eks kan i mere lydlige eller visuelle medier. Jeg vil videregive min varmeste anbefaling af ”Når lysten får lov” til alle der har mod på, eller interesse i erotisk litteratur.
Hip
hurra. Imorgen den 21. Marts, har min roman “Vi
var mennesker i skyggernes tid” 1
års fødselsdag…
Ideen til plottet var lige så klar, som tiden var perfekt modnet for fortællingen, der senere blev udgivet under titlen “Vi var mennesker i skyggernes tid“. I første kvartal af 2017 kom det til mig, som en noget nær guddommelig inspiration fra oven. Jeg ville skrive en Sønderjydes subjektive oplevelse af skyttegravskrigen, der senere blev kendt som 1. verdenskrig. Jeg var, og er, meget fascineret og forfærdet over den umenneskelige skala hvori man kastede skæbner og liv i grus under 1. verdenskrig. Med den store klassiker “Intet nyt fra vestfronten” i tankerne, ønskede jeg at give et anderledes bidrag til fortællingen om den forfærdelige krig. Jeg havde et ønske om, at skulle jeg skrive en fortælling om den krig, så måtte jeg forsøge at sætte mig ind i tankegangen hos en ung soldat, der befandt sig midt i kaosset. Da jeg heldigvis, ikke har været i krig med andet end litteraturen, ville jeg meget gerne, at bogen havde et samfundskritisk tilsnit, der ikke kun pegede på verden for hundrede år siden – men som også havde en løftet pegefinger på verden af i dag. Altså en moraliserende fortælling.
Jeg
var klar over, allerede ved de første ords dansen henover
tastaturet, at bogen kunne blive dels god og spændende, og at den
kunne hjælpes på vej af veldrejet PR. Jeg forstår mig på at
skrive, men ikke meget på PR (hvilket måske har vist sig sandere
end først antaget). Jeg tænkte derfor, at min soldat skulle sidde i
en skyttegrav under Den store tyske forårsoffensiv i 1918. Det
officielle startskud for dette vanvittige og i øvrigt sidste store
tyske fremstød, lød den 21. marts 1918. Eftersom ideen og
startfløjtet først kom i 2017, hvor hundrede-året for
forårsoffensiven og siden krigens afslutning, hurtigt nærmede sig,
havde jeg travlt. Jeg skrev så det sang, og fandt mig også et
forlag, Forlaget Brændpunkt, der ville være med på en
udgivelsesdag d. 21. Marts 2018. Altså nøjagtigt på
hundredeårs-dagen for Den store tyske forårsoffensiv. Desuden kunne
bogen dermed begynde at bide sig fast i markedet, inden d. 11/11-2018
som ville være den officielle hundredeårs-dag for krigens
afslutning. Så langt rakte mine PR-tanker. Resten måtte jo komme.
Go’ morgen Danmark og store nationale aviser måtte jo dernæst
kontakte mig. Sådan tænkte jeg vist, i mit lettere
storhedsvanvittige hoved. Man må huske på, at jeg netop havde
gennemlevet en af verdenshistoriens mest gruopvækkende timer, imens
jeg ventede på angrebsfløjtet i en skyttegrav, sammen med min
hovedperson! Vi havde tænkt over mangt og meget sammen, og jeg må
sige, at det efterhånden stod mig klart, at min hovedperson, måtte
være en meget, som i MEGET, reflekteret ung mand – for ellers kunne
han ikke hjælpe mig med de samfundskritiske tanker, der skulle
lægges for dagen.
Udgivelsen
oprandt, og der var ikke alen lange køer af læsere, offentlige
medier eller andet, der kontaktede mig!
1.
Verdenskrig er i dansk sammenhæng blevet kaldt “den glemte
krig”. Krigens afslutning, blev dog behørigt fejret, også i
Danmark, men det kastede ikke meget søgelys på min bog. Det blev
istedet til “den glemte bog”.
Selvom der er kommet fantastiske reaktioner fra læsere og andre, så har den aldrig fået bestseller-status.
Pyt, jeg ville da gerne sælge mange bøger, men vil stadig hellere skrive fantastiske bøger. Det sidste har jeg gjort, og det første kan jo nå at komme…
Det er stadig tilfredsstillende at bladre i morgendagens 1 års fødselar…
