Forlag: Mellemgaard
Udgivelsesår:2019
Antal sider: 656
ISBN: 9788772182445
Bagsideteksten:
Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes.
Mads-Peder anmelder: Åbne hænder er en spændende og meget oplysende bog. Langsomt lod jeg mig opsluge af intriger og hverdagen i det gamle DDR – i en skærende kontrast til det moderne Berlin og den virkelighed som læseren befinder sig i anno 2019. Der er i bogen stærke skildringer af, både hvad DDR var, og at det rummede håb, drømme og selvfølgelig en barsk virkelighed, som måske er det der står stærkest tilbage i DDR’s historiske omdømme. Hovedpersonen er skildret på en troværdig måde. Han er til dels forsumpet – har opgivet håbet, men har samtidig en samvittighed, der byder ham at gøre op med såvel sin egen fortid som at afhjælpe de uretfærdigheder der gemmer sig fra fortiden. Hovedpersonen Johannes er hårdtslående, og det skildres fint i bogen, hvorfor han kan lidt mere end andre i nærkamp. Den del er rigtig fint understøttet i fortællingen. Alt for ofte er heltene tilfældigvis kampsports-mestre helt uden synderligt stærke beskrivelser af, hvorfor de er det! Her er forklaringerne med til at understøtte læseren i, hvorfor Johannes kan slå fra sig. Meget elegant indlagt i plottet. Åbne hænder er en lang, men meget letlæselig og dybdegående fortælling om det sidste årti i DDR, før murens fald, og en sønderknusende direkte for fortælling om et menneskeligt potentiale der måske aldrig har udfoldet sig. Det er de store fortællinger om kærlighed, rigtigt og forkert der sættes i spil. Man føler med hovedpersonen, og samtidig ved man, at et sted undervejs i livsbanen, er noget gået grueligt galt. Langsomt oprulles det, hvad der er hændt. Det er en barsk og ligefrem fortælling, der skaber episke træk i sin fortællestil. Jeg er fuldt ud overbevist af fortællingen. Den er velskrevet, personerne er troværdige – selv skurkens motiver oprulles til dels, og de virker også forståelige. Det er mest af alt en fortælling om statslig autoritært styre, der på bedste bureaukratiske- og autoritære vis, forkrøbler mennesker og selve livet. En meget klar anbefaling herfra til alle med historisk interesse i DDR-tiden, eller som bare ønsker en fortælling med afsæt i det store epos.
Kategoriarkiv: Empey anmelder
Anja Nesgaard Dal – Når lysten får lov
Forfatter: Anja Nesgaard Dal
Forlag: Eget forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 149
Bagsideteksten: Fjorten erotiske fortællinger, der får safterne til at stige hos både mænd og kvinder. Her er ikke lagt fingre imellem, og forfatteren formår at få vakt alle sanser i sine fortællinger, og får læseren bragt dybt ind i det erotiske univers. Mads-Peder anmelder: Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar af ”Når lysten får lov” af forfatteren. Min læse-fremgang i forbindelse med denne bog, har været at læse en fortælling, for derefter at lade bogen ligge lidt. Fortællingerne er absolut velskrevne, og i meget høj grad pirrende. Eftersom temaet er gennemgående ”erotisk” igennem alle fortællinger, har den forskudte læsning dog afstedkommet, at fortællingerne ikke er gledet helt sammen for mig. Så hermed et hint til læsemåde videregivet. Udover det fælles tematiske i erotikken, forsøger forfatteren med stort held, at billedliggøre igennem ordene, at de erotiske møder finder sted i vidt forskellige scenarier. Det er en skøn bog om erotiske og vel også æstetiske sider af livet. Nydelsen, forventningen og klimakset. Jeg har ikke læst meget erotisk litteratur i mit liv, men jeg synes det var pirrende læsning. Det skaber nogle klare billeder i læserens hoved, og som altid har litteraturen som formidling den klare fordel, at læseren kan dvæle ved associationerne og de indre billeder læsningen bibringer, end man f.eks kan i mere lydlige eller visuelle medier. Jeg vil videregive min varmeste anbefaling af ”Når lysten får lov” til alle der har mod på, eller interesse i erotisk litteratur.
Ensom Ulv – Tommy Thorsteinsson
Forfatter: Tommy Thorsteinsson
Titel: Ensom Ulv
Udgivet: 2017
Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk
ISBN: 9788799906437
Bagsideteksten: En varm sommeraften i 2016 bliver en ung kvinde myrdet midt under en koncert med superstjernen Rihanna. Kvinden er iklædt hvide englevinger, men hendes krop er brændt til ukendelighed Hvem er hun? For drabsefterforsker Anna Blaafalk starter nu et hæsblæsende kapløb med tiden i jagten på en vanvittig seriemorder. Samtidig lander et fly fra Dubai i Københavns Lufthavn. Ombord er en af verdens mest eftersøgte terrorister, Omar Assis. Han er kommet til Danmark for at udføre en dødbringende mission. Ensom ulv er første bind i en ny dansk serie af krimithrillere om drabsefterforskeren Anna Blaafalk, der lever og ånder for at opklare forbrydelser i storbyens pulserende jungle.
Mads-Peder anmelder: Jeg var fantastisk godt underholdt af Tommy Thorsteinssons skønlitterære debut. Bagsiden lover hæsblæsende action, og det skal jeg love for man får… Persongalleriet bliver ganske godt udviklet, og det lægger klart op til en efterfølger – som læser, har jeg altid lidt svært ved at holde tungen lige i munden, når persongalleriet, som i Ensom Ulv, overstiger en håndfuld. Den slags er nok meget individuelt, men som sagt, personerne er et langt stykke af vejen troværdige – lige pludselig mod slutningen er de knapt så troværdige, men det mener jeg egentlig er helt i trillerens ånd, og det er vældig godt konstrueret. Sproget er flydende og let tilgængeligt, og det fungerer bare rigtig godt i denne krimithriller-genre. Samtalerne imellem f.eks. politifolkene er naturlig, nogle gange grænsende til det sarkastiske, og man bliver som læser fuldt overbevist om, at politifolk der har med død og ødelæggelse at gøre, selvsagt må distancere sig fra virkeligheden med en kontant sprogdragt – det er meget overbevisende. Nogle gange, er det som om, personerne træder ud af gaderne hånd i hånd med Dirty Harry eller andre Hollywood-personager – i de sammenhænge tænkte jeg under læsningen på, om det mon er et troværdigt billede af dialogen i en dansk virkelighed?! Jeg må erkende, at jeg samtidig har set så mange amerikanske film, at jeg køber præmissen. Bogen er godt skruet sammen, og spændingen holdes i live fra først til sidst. Jeg er faktisk meget imponeret over T. Thorsteinssons evne til at skrue et godt plot sammen. Bogen sigter, som bagsideteksten også skriver, mod flere Anna Blaafalk-krimier. Det vil jeg se frem til.
Karen Schultz – Uren
Titel: Uren
Forfatter: Karen Schultz
Forlag: Forlaget November
Udgivelsesår: 2018
ISBN: 9788764800210
Antal sider: 420
Bagsideteksten: Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående. Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar. I privatskolen i Kolding er Karen mønstereleven der husker salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper biografbilletter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken.
Mads-Peder anmelder: Det sker jo engang imellem, at en bog overrasker. Denne bog overraskede mig positivt. Sikke en fantastisk læseoplevelse – jeg forventede noget andet, da jeg læste bagsideteksten. Jeg synes faktisk, nu hvor jeg genlæser bagsiden, at den på ingen måde gør bogen ære. Denne bog er, modsat bagsideteksten, helt fantastisk. På trods af emnet, der måske ikke ligefrem lægger op til en page turner, så var det faktisk sådan det endte for mig. Bogen var svær at slippe, og jeg synes man som læser kommer helt under huden på hovedpersonen Karen. Det står for mig som læser, hen i det uvisse, hvad det er stedfaderen gør, som er så forfærdeligt. Bortset fra et par optrin, der virkelig er meget aparte, så er stedfaderens rolle fantastisk underspillet. Det gør faktisk det hele mere frygteligt – at det hele er så usagt, og at det er følelser for fuld udblæsning, af at blive gjort forkert, af at man som barn ikke helt kan forstå, på hvilken måde man har fejlet! Det er det psykologiske og giftige miljø der står så fantastisk godt som baggrundstæppe for historien. Det er samtidig den både medfølende og foragtende forståelse for moderens rolle i dannelsen af Karen som menneske. Det er jo netop, hvad denne bog er - en dannelsesroman, og samtidig et tidsbillede, der ganske vist ikke går helt ned i detaljen, men alligevel lader læseren ane en svunden tid. På trods af bogens relativt store omfang, så synes jeg kompositionen er stram, og jeg sidder ikke med følelsen af uoverflødige afsnit – det kan man ellers let komme til, når man læser erindringsbøger. Jeg må overgive mig til Karen Schultzs dejlige formidling af erindringer, der er yderst velskrevne, meget oplagte og særdeles vedkommende. Bogen lægger op til opfølgere, da den slutter imens Karen stadig er ung. Man ønsker at se den unge Karen sikkert i fremtiden, dvs. nutidens havn (det er jo erindringer). Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen. Tak for en dejlig læseoplevelse, der skal have alle de bedste anbefalinger herfra.
Søren og Morten Ellemose – Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre
Titel: Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre
Forfattere: Morten og Søren Ellemose
Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk
Antal sider: 219
ISBN: 9788799816736
Bagsideteksten:
Drømmer du om at blive forfatter, så er dette bogen du bare må eje!
I ”Fra ord til bog” giver Danmarks eneste skønlitterære forfattertvillinger Søren og Morten Ellemose deres personlige, sjove og hudløst ærlige erfaringer og skrivetips videre til læseren.
Bogen indeholder en gennemgang af det skrevne ords historie, dagens bogmarked, kunsten at skrive en bestseller samt gode råd om alt fra backup, bogkontrakter, lektørudtalelser og markedsføring af din bog.
Bogen er velegnet til både nye forfatterspirer og garvede skribenter, der leder efter ny inspiration.
Bogen bygger på 20 års erfaring og 30 bogudgivelser på alle typer af forlag, medier og formater.
Bogen er delt op i tre overskuelige afsnit, som giver mere end 100 svar og uundværlige skrivetips til alle faser af bogens tilblivelse. Fra ord til bog.
Læs om litterære genrer, bestsellere, lydbøger, royalty, kontrakter, bibliotekspenge, tidslinjer og persongallerier.
Mads-Peder anmelder:
Først og fremmest – tak for bogen. Både som tilsendt anmeldereksemplar og i mere almen forstand; fordi den er et vigtigt bidrag til forfatterspiren – og såmænd også den allerede udgivne forfatter, som mig selv. Jeg fik faktisk en hel del ud af læsningen.
Noget jeg undrede mig over under læsningen var, hvorfor forfattertvillingerne ikke behandlede lektørudtalelsen under afsnittet om biblioteket – til den kommende læser kan jeg vist godt afsløre, at der ikke må fortvivles. Det bliver behandlet senere i bogen.
Derudover er det, på rigtig mange måder en helt igennem fantastisk bog og guide. For det er jo tænkt som en guide, men samtidig, og nok så vigtigt – så er den befriende uhøjtidelig i sit sprog. Forfatterne peger f.eks. på noget grundlæggende om ”opskriften til en bestseller”, som det selvindlysende faktum, hvis man overvejer en stund, at den opskrift er lige så foranderlig og myteomspunden som den antikke forfatter Homers fødeby. Med andre ord, den opskrift kan ikke skrives, for så snart, hvis nogen overhovedet kunne skrive den, ville den være uaktuel. Det ligger i sagens natur, at der kun er plads til så og så mange bestsellere…
Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre er befriende læsning, når skrivekunsten, som i bogen, for det er skam kunst, pilles ned fra sin piedestal og gøres til genstand for helt almindelige følelser. F.eks. at enten skriver man af lyst, og skriver det man har lyst til at skrive – ellers skal man nok lade være. Det er faktisk såre simpelt. Der er andre måder at blive rig på, hvis det er det, der driver skriveriet frem. Faktisk vil de fleste andre måder, som tvillingerne påpeger, være en væsentlig bedre tilgang til opbyggelsen af rigdom. Forfattere får sjældent mange penge for deres virke. For os, der ikke kan lade være med at skrive – så er selve skriveriet berigelsen i sin rene form. Altså, glem dollar-tegn og danske kroner. Forfattere skal skrive, fordi de ikke kan lade være, fordi de har noget på hjerte, og fordi det har en værdi i sig selv at skrive. Tanken er såmænd ikke helt ny for mig, men alligevel – tak for den indsigt. Den trængte nok til at komme med i en skrivehåndbog.
I det hele taget er bogen krydret med anekdoter og små sidebemærkninger, samt finurlige citater. Jeg synes, det ligeledes peger på noget grundlæggende i forfatter-kunsten. Der er sjældent noget rigtigt og forkert. Der er ting omkring kontrakter osv. der er rare at vide, nuvel. Hele processen efter færdiggørelsen af manuskriptet kan man nok sige en del konkret omkring – det gør forfattertvillingerne også. Selve det som undertitlen sigter til, kunsten at skrive bedre, handler derimod om at gøre det, altså skrive – man bliver ikke en god forfatter, uden at skrive en hel masse. Man kan med andre ord, ikke læse sig til at blive forfatter i en bog som denne – man kan som forfattertvillingerne påpeger, blive bedre ved at læse god litteratur, men man skal først og fremmest skrive en masse. Der er ingen magi gemt nogen steder. Det er som alt andet, at øvelse gør om ikke mester, så én bedre.
Tak for en fantastisk bog og guide til skrivekunsten. Forfattertvillingerne formår at afmystificere hele begrebet ”forfatter” og i stedet sætte det væsentlige ind – man skal have det godt med at skrive, ellers skal man lade være.
Udenfor Rammen – Dennis Ramsøe
Forfatter: Dennis Ramsøe
Titel: Udenfor Rammen, Poesi
Udgivet: 2018
Antal sider: 69
Bagsideteksten:
Til dig der arbejder
med piller i lommen
og kortisol i blodet
her er din bedste medicin
i papirets tørhed
i en bog foran dig
Mads-Peder anmelder:
Kære forfatter Dennis Ramsøe
Jeg læste Udenfor Rammen
forsøgte at afkode og afsøge
men fangede nok ikke grundstammen
De mange smukke ord jeg kunne finde
De velklingende sætninger
Af trods, blev de efter læsning derinde
Som små forskudte rammesænkninger
Du citerer indledningsvis de kendte
Men digter frit om livet
Forholder dig vist ikke til det som hændte
Da de store guruer formulerede fiktivet!?
Det gør dog mindre
Da dine ord er helt dine egne
man må jo i kunsten erindre
at nyskabelse er en del af legene
Jeg kunne lide dine sprogbilleder
For det som de var
larmende, fabulerende, abstrakte, letlæselige, stilheder
Fra livet som det er, som du har…
Tak for udenfor rammen
Tak for ordene brugt i dine sætninger
Tak for et poetisk krammen
Tak for rammesænkninger
Pia Christensen – Savnet
Forfatter: Pia Christensen
Antal sider: 170
ISBN: 9788797066508
Udgivet: 2018
Bagsideteksten:
Sigens psykisk syge lillebror forsvinder sporløst fra jordens overflade. Hun og familien sætter deres egen eftersøgning i gang kort tid efter, at alle livstegn ophører, da politiet ikke vil sende en efterlysning ud, før der er gået 1 måned. I sin søgen kommer hun i kontakt med forskellige dele af befolkningen, de hjemløse og narkomanerne. Hun må til tider bevæge sig ind på bandemiljøets områder, hvor hun må træde meget forsigtigt for ikke at komme galt af sted. Hun tyer til clairvoyante, offentlige medier og beder igen politiet om hjælp. Men der er meget lidt hjælp at hente.
Mads-Peder anmelder:
Forfatter Pia Christensen henvendte sig til mig med tilbud om et anmeldereksemplar. Jeg takkede ja, og fik en anderledes læseoplevelse. Jeg vil starte med at sige, at formen faktisk fungerede ganske godt for mig.
Der var nogle sproglige finpudsninger, jeg syntes man med god ret kunne have fanget i gennemlæsning inden udgivelse. Jeg har ikke kigget decideret efter fejl, men sad et par gange med følelsen af et par tunge sætninger her og der. Overordnet skæmmede det dog ikke helhedsindtrykket.
Bogens bagside annoncerer:
”Savnet er baseret på en sand historie.”
I den forstand minder den også om de tv-dokumentarer, man fra tid til anden ser, hvor der efterrationaliseres over en uopklaret kriminalsag. Faktisk er dette format i “Savnet” meget bedre, da man slipper for lange musiske overgange, og de klassiske gentagelser, hver gang amerikanerne har valgt at lave en reklamepause…
I sin udlægning peger ”Savnet” på et system, der grundlæggende svigter – særligt, når det drejer sig om mennesker på kanten af det etablerede samfund. Desuden, forsøger Pia Christensen at beskrive, hvordan langt de fleste mennesker har nogen der rent faktisk holder af dem. Den forsvundne Frank har måske objektivt set, ikke været den mest omgængelige og sympatiske person. Han har til gengæld været meget afholdt af sine nærmeste – i familiens skød, har han været vellidt og elsket. Det er jo en vigtig pointe. Lige meget, hvad det etablerede samfund synes om et menneskes fortid, gøren og laden, så fortjener alle mennesker et reelt opklaringsarbejde af politiet, hvis de skulle forsvinde eller dø på mystisk vis!
Savnet er først og fremmest en slags skønlitterær-dokumentar. Den har nogle af romanens stilistiske opbygninger, men har ikke en decideret spændingskurve. Det er mere et forsøg på at favne de detaljer og sammenhænge, som hverken politiet eller andre tilsyneladende har kunnet/gidet undersøge. På den måde er bogen et forsøg på at kaste et nyt lys på en tragisk sag og skæbne. Igennem bogen gives der gode skildringer af følelser og tanker, som mennesker gør sig, når de er under et stærkt pres. Det virker autentisk, og står som en stærk læseoplevelse. Jeg har i hvert fald tænkt en del over handlingen i de sidste par dage, siden jeg lagde bogen fra mig. Den slags, synes jeg som læser er et kvalitetstegn. Har du hang til litterær-krimi-dokumentar så er ”Savnet” et godt bud. Den er letlæst, og holder en fanget under læsningen. Tak for muligheden for at læse en anderledes bog.
Gourmand – Michael Clasen
Forfatter: Michael Clasen
Forlag: BoD
Antal sider: 372
ISBN: 9788743003694
Bagsideteksten:
Mads Gourmand køber den nedbrændte Fjordpavillon ved Haubjerg. Han indretter en restaurant med ambitioner om Michelinstjerner. Samtidig erhverver han retten til at forsyne Haubjergs pensionister med deres daglige måltider.
Den slags sker ikke ustraffet i en halvstor, dansk provinsby, og konsekvenserne lader ikke vente på sig. Da folk fra kommunens ledelse bliver ofre for en drabsmand, må den følsomme privatdetektiv Daniel Dreyer til sidst tage affære.
“Gourmand” er den anden krimi i serien DANIEL & DØDSSYNDERNE med synden Frås som tema.
“Gourmand” er en selvstændig efterfølger til “Grådighedens pris”.
Mads-Peder anmelder:
Michael Clasen er endnu engang aktuel med en roman. Det er ”Gourmand”, en opfølger til ”Grådighedens pris” som virkelig var et mesterværk. ”Grådighedens pris” anmeldte jeg sidste år her på siden…
Jeg kiggede i anmeldelsen fra sidste år, og faldt over denne passage:
”(…) mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.”
I den henseende, blev jeg dog en smule skuffet. Daniel Dreyer gjorde det ganske godt som privatdetektiv også denne gang, men var egentlig nedtonet en hel del som hovedperson. Jeg tror, at Michael Clasen barsler med endnu flere krimier om privatdetektiven, og han har i den sammenhæng brug for at rulle et endnu større persongalleri ud. Nuvel, det kan jeg sagtens forstå, men jeg ville gerne høre mere til Daniel Dreyer. Man må faktisk læse en del sider ind i bogen, førend Daniel optræder første gang.
Desuden, jeg kritiserede i sidste anmeldelse M. Clasen for at brede plottet lige vel rigeligt ud. Det var dengang ikke en stor indvending, men jeg føler han også i denne udgivelse gør det. Der er sidehistorier i denne krimi, der reelt ikke har noget med hovedhistorien at gøre – det forvirrede mig en del…
Sprogligt sprudler M. Clasen som vanligt. Han tilstræber ikke, så vidt jeg kan se, at skrive som nogen anden – han skriver som han nu engang gør, og det er meget befriende med så autentisk en stemme.
Jeg er samlet set, ikke helt så imponeret over denne nr. 2 i en krimirække, som jeg var over nr. 1. Jeg kan lide universet forfatteren trækker mig med ind i. Jeg kan sagtens se opbygningen omkring nogle samfundskritikker han ønsker indarbejdet i historien. Stilistisk fremstår ”Gourmand” dog i mine øjne mindre elastisk end ”Grådighedens pris”. Jeg ser dog stadig frem til mere fra Michael Clasen. Der er noget befriende og anderledes over værkerne.
Torben Pedersen – Mørke
Der er ikke nævneværdige ændringer i dette mesterværk, men da jeg opdagede, at forfatter Torben Pedersen havde nyudgivet værket “Mørke”, så skulle I jo ikke snydes for et billede af den nye udgave…
Bogen er blevet lettere tilgængelig i indkøb som fysisk værk. Den kan handles igennem BoD og de gængse internet-boghandler såsom Saxo.
Forfatter: Torben Pedersen
Titel: Mørke
ISBN: 13:9781985873667
Bagsideteksten:
”En eksistentiel sci-fi, der gerne må vække til eftertanke og debat.
Budskaber trænger ikke altid igennem. Og når de gør, bliver de fortolket som det man har lyst til at høre.
En mangefacetteret historie om kommunikation, budskaber og hvordan man vælger at bruge de kort man har fået tildelt i livet.”
Mads-Peder anmelder:
Det her er en meget mærkelig bog! Jeg har fået tilsendt ebogs-udgaven af forfatteren Torben Pedersen med henblik på anmeldelse. Den har nu været læst, og ligget til overvejelse i relativt lang tid. Hvorfor nu det? Jo, først irriterede bogen mig – dernæst var jeg fuldstændig fascineret af den, og sidst, havde jeg svært ved at finde nogle relevante ord at skrive om den…
Måske er det stadig sådan. Nu forsøger jeg alligevel. Den er ”irriterende” set fra mit lille subjektive læsehjørne af verden, fordi den er så enormt lang og meget lidt selvforklarende. Læseren bliver på ingen måde strøget med hårene eller får fyldestgørende forklaringer. Det giver en følelse af, hvad pokker det er for et værk, jeg er blevet kastet ud i.
Den var fascinerende, fordi bogen peger på nogle scenarier, der formodentlig kunne ske. Det er sci-fi for fuld udblæsning, og det er ikke blot en skræmmekampagne, men også nogle fascinerende perspektiver på en mulig fremtid. Desuden vender den op og ned på vores verdensforståelse – så ja, den er i høj grad eksistentiel. Den stiller spørgsmålene mellem linjerne, omkring, hvad det egentlig vil sige at være menneske? Hvad kan ændres, hvilken verden kan vi omgive os med, og hvilke fænomener må vi egentlig acceptere mulighedsbetingelsen for, hvis vi fortsat skal betegnes Homo Sapiens og ikke Homo Deus! I en pluralistisk gudeverden, hvor hvert menneske er en lille gud, med mulighedsbetingelse for det uendelige – kan der så være guder til stede, som er endnu stærkere end Homo Deus? Lidt som de der børne-legetøjsæsker, hvor man tager en ud, men udenom, er der blot en æske endnu større end den forrige – omsat i veloplagt og velskrevet litteratur, giver det virkelig stof til eftertanke…
Følelsen efterfølgende har været ugevis af tilbagevendende tanker til denne besynderlige bog. Jeg er på ingen måde uvant med filosofi, men det her er et mystisk sammensurium af filosofi, religiøsitet, spiritualitet og fremtidsscenarier, der på sæt og vis har taget pusten fra mig. Hvad er god litteratur? Jeg må i hvert fald konstatere, at hvis god litteratur er litteratur der tvinger læseren til refleksion og gentagen overvejelse over det læste, så er det virkelig god litteratur. Hvis god litteratur, også godt må være sindssygt irriterende langsom og uden selvforklarelse, ja så kan det nok være litteratur der står for evigt – eller indtil fremtiden rammer menneskene om et øjeblik. Fremtiden ser nok altid anderledes ud end det vi antog den ville. Måske er det godt, og måske er det alligevel ikke… Jeg kan ikke blive klog på hverken bogen eller det. Læs den, hvis du ønsker en meget meget anderledes oplevelse.
Tæppefald i Paris – Nis Georg Bøgen
Forlag: Forlaget Brændpunkt
Forfatter: Nis Georg Bøgen
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 211
ISBN: 9788793383548
Bagsideteksten:
Ingen af dem kunne vide, eller forestille sig, at deres rapport om den grusomhed, de skulle komme til at overvære, ville udløse et afskyeligt drama, der gav genlyd i hele Europa.
Mark Egebæk havde oprindeligt til hensigt at læse litteraturvidenskab i forlængelse af aftjent værnepligt, men ende i stedet som officer og diplomat.
Som FN-observatør i Mellemøsten patruljerer han sammen med en irsk kollega i et område, hvor der hyppigt er sammenstød mellem israelske tropper og frihedsbevægelser. Her bliver han vidne til en forbrydelse, hvis følgevirkninger får vidtrækkende konsekvenser. Mark er gift med operasangerinden Claudia Neumann, der optræder på Den kongelige Opera og på operascener i Europa. Hendes stjernestatus er stejlt stigende. Læseren følger i fodsporene af dem, enkeltvis eller sammen, til Moskva, Beirut, Milano, New York, Israel og Paris, indtil fortællingen kulminerer i en overraskende og dramatisk slutning.
Mads-Peder anmelder:
Jeg har tidligere læst Nis Georg Bøgen med stor interesse og anmeldt ham her på siden. Dengang var det Pigen i den gule kjole. Jeg var vild med den bog. Jeg vil citere min anmeldelse fra dengang, for det vedkommer også denne bog:
“Jeg tror, at bogen vil fortælle mig, at livet ikke leves i højdepunkterne, men at de egentlige åndedrag tages imellem dem.”
Jeg er af den overbevisning, at det stadig er forfatteren Nis Georg Bøgens erklærede mål med sin seneste udgivelse. Jeg kaldte Pigen i den gule kjole en dannelsesroman, og selvom det ikke står helt så tydeligt frem i Tæppefald i Paris, så ser jeg stadig Nis Georg Bøgen som en dannelses-forfatter. Desuden, synes jeg bogen på sin tilgængelige og hverdagsagtigt beskrivende facon, giver læseren et indblik i en forsvunden tid. På en måde, der sjældent fungerer for forfattere. Han tager ikke mennesker anno 2018 og placerer dem i et historisk miljø. Han tager autentiske mennesker og placerer dem i et miljø, hvor de hører hjemme… Lad mig forklare min pointe. Jeg tror oprigtigt på, at menneskers identitet og mentalitet er relativt let at forskyde over tid. Vi er sociale væsner, og derfor præget af vores omgivelser, af kultur, af alt der sker omkring os og omgiver os. Nis Georg Bøgens karakterer bærer ikke præg af at være nutidige mennesker omplantet i en historisk scene. De har f.eks. ikke det rastløse behov for konstant update, som er indtrådt med mobiltelefoner og sociale medier. De er af en tid, hvor kontakten med sin kæreste eller andre, måtte foregå telefonisk på aftalte tidspunkter, det er mennesker, når de er sammen, ikke bliver forstyrret af nyhedsstrømme tilført igennem altid tilgængeligt wifi osv. Det giver et andet udblik, end vi har i dag. Det er netop den afsindigt svære balancegang Nis Georg Bøgen igen formår at gå med sin seneste roman. Jeg er altså imponeret over den forfattermæssige evne. Alt det hverdagsagtige og nærmest trivielle bliver levende for mig – jeg føler oprigtigt, at jeg sidder i en tidsmaskine og kigger ind på et fuldt autentisk udsnit af fortiden.
Derimod, hvor spændende afslutningen end er – så føler jeg, Nis Georg Bøgen laver et lidt for abrupt stilbrud. Tempoet sættes op, og den stiltiende kontrakt, jeg som læser, føler forfatteren og jeg har indgået bliver til dels brudt! Mange læsere vil nok netop finde afslutningen særdeles spændende, og jeg er ikke anderledes end de fleste. Den er da spændende. Stadigvæk – jeg føler mig overrumplet på en måde, som var plottet for hullet. Det er det slet ikke, men jeg tænker stilbruddet er min egentlige anke mod bogens slutning.
Bogen er velskrevet og i et lettilgængeligt sprog. Nis Georg Bøgen fremmaner en tid, der efterhånden er fremmed for rigtig mange af os. Han gør det rigtig godt og med stor sikkerhed. Nis Georg Bøgen er fantastisk til at lade læseren forstå, at det er hverdagen imellem de store øjeblikke, der er det egentlige liv. De store øjeblikke er bare krydderi… Jeg synes den del, er det mest geniale i Nis Georg Bøgens forfatterskab.