Tag-arkiv: spændende bog

Empey anmelder

Søren Hansen – Senderen

Skriv en kommentar

Titel: Senderen

Forfatter: Søren Hansen

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2019

ISBN: 9788793724563

Antal sider: 561

Bagsideteksten:

På jagt i Pompeji, mens den begraves af vulkanen Vesuvs udbrud. Jaget i det middelalderlige Konstantinopels larmende og overfyldte gader. På jagt i kejserens af Kinas palads. Jaget i Leipzig på Johann Sebastian Bachs tid og i Afrikas natur blandt vilde dyr. På jagt om bord på et af den engelske flådes skibe midt i et søslag. Det er skæbnen for bogens fortæller, der på den ene side er på forbryderjagt, men samtidig konstant har politiet lige i hælene.

Jagten finder sted i forskellige epoker og lande op gennem historien, og bogen er spækket med mærkelige anekdoter og interessante møder med virkelige historiske personer fra de enkelte steder. Masser af spænding og noget for den, der er nysgerrig efter fremmede kulturer og folk. Hertil lidt kærlighed og den nødvendige knivspids science fiction.

Mads-Peder anmelder:

”Senderen” er en velskrevet og meget underholdende roman. Hvis man som jeg, er helt vild med ideen om tidsrejser og den tankemæssige frihedsfølelse i, at kunne man bare rejse i tiden… så er denne roman lige noget for dig. Jeg har altid været fascineret af litteratur og film, der behandler emnet om at forskyde tiden, sådan at vi kan påvirke fortid og fremtid og ændre den kronologiske forståelse af tiden, vi kulturelt er rundet og betinget af.

Forfatter, Søren Hansen, gør et overbevisende og stærkt litterært arbejde, når han tager læseren i hånden på denne hæsblæsende tur i meget forskellige tidsepoker. Man skal ikke lade sig narre af, den lidt (efter anmelderens opfattelse) kedelige forside. Bogen er absolut værd at læse. Forfatteren formår, på elegant vis, uden at misbruge utallige sider, at sætte rammerne op for tidsrejserne! Det er nemlig altid komplekst – tidsrejser er jo, i sig selv, helt vildt kompromisløse – medmindre altså, at man sætter nogle ”naturlovsmæsige” regler for, hvordan tidsrejserne kan foregå i netop denne fortælling. Den del gør Søren Hansen meget overbevisende. Jeg var helt solgt til de præmisser om, at man kan forskyde sig minimum 5 minutter, at maskinen kan korrigere en smule i ”landingen”, så man ikke dør på bestialsk vis, ved at lande midt i et træ eller lign. Jeg er simpelthen solgt.

Når så alle præmisser er på plads, så er det befriende at tage med en nutids-mand på rejse i fortiden. Det indebærer nemlig, at vores hovedperson, ikke skal være tilstræbt fortidsagtig i sit udblik og verdensforståelse – han er som enhver anden af os nutidige læsere. Derfor, kan forfatteren på genial vis, lægge en nutidig forståelsesramme ned over oplevelserne i fortiden. Se, det giver god mening. Der bliver ligeledes plads til lidt kærlighed og en overordentlig skøn kvinde. Jeg er altså imponeret over bogen. Desuden, og det synes jeg ligeledes er et fint udblik på menneskets løbebane – forfatteren lader hovedpersonen finde ”venlighed” i forskellig form, hvor end han kommer frem! Det synes jeg er en fin pointe. Menneskets grundelementer af venlighed, hang til konflikt og basale grundvilkår som mad osv. Er fint plottet ind i fortællingen, og får i sin egen ret en plads i historien. Måske er netop det, noget af det, vi på tværs af tid og rum har til fælles som art! En meget anbefalelsesværdig bog.

Empey anmelder

Åbne hænder – Andreas Monrad Pedersen

Skriv en kommentar 
Forlag: Mellemgaard
Udgivelsesår:2019
Antal sider: 656
ISBN: 9788772182445

Bagsideteksten: 
Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i  det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. 

Mads-Peder anmelder: Åbne hænder er en spændende og meget oplysende bog. Langsomt lod jeg mig opsluge af intriger og hverdagen i det gamle DDR – i en skærende kontrast til det moderne Berlin og den virkelighed som læseren befinder sig i anno 2019. Der er i bogen stærke skildringer af, både hvad DDR var, og at det rummede håb, drømme og selvfølgelig en barsk virkelighed, som måske er det der står stærkest tilbage i DDR’s historiske omdømme. Hovedpersonen er skildret på en troværdig måde. Han er til dels forsumpet – har opgivet håbet, men har samtidig en samvittighed, der byder ham at gøre op med såvel sin egen fortid som at afhjælpe de uretfærdigheder der gemmer sig fra fortiden. Hovedpersonen Johannes er hårdtslående, og det skildres fint i bogen, hvorfor han kan lidt mere end andre i nærkamp. Den del er rigtig fint understøttet i fortællingen. Alt for ofte er heltene tilfældigvis kampsports-mestre helt uden synderligt stærke beskrivelser af, hvorfor de er det! Her er forklaringerne med til at understøtte læseren i, hvorfor Johannes kan slå fra sig. Meget elegant indlagt i plottet.  Åbne hænder er en lang, men meget letlæselig og dybdegående fortælling om det sidste årti i DDR, før murens fald, og en sønderknusende direkte for fortælling om et menneskeligt potentiale der måske aldrig har udfoldet sig. Det er de store fortællinger om kærlighed, rigtigt og forkert der sættes i spil. Man føler med hovedpersonen, og samtidig ved man, at et sted undervejs i livsbanen, er noget gået grueligt galt. Langsomt oprulles det, hvad der er hændt. Det er en barsk og ligefrem fortælling, der skaber episke træk i sin fortællestil. Jeg er fuldt ud overbevist af fortællingen. Den er velskrevet, personerne er troværdige – selv skurkens motiver oprulles til dels, og de virker også forståelige. Det er mest af alt en fortælling om statslig autoritært styre, der på bedste bureaukratiske- og autoritære vis, forkrøbler mennesker og selve livet. En meget klar anbefaling herfra til alle med historisk interesse i DDR-tiden, eller som bare ønsker en fortælling med afsæt i det store epos.