Tag-arkiv: Anderledes bog

Udenfor Rammen – Dennis Ramsøe

Forfatter: Dennis Ramsøe

Titel: Udenfor Rammen, Poesi

Udgivet: 2018

Antal sider: 69

Bagsideteksten:

Til dig der arbejder

med piller i lommen

og kortisol i blodet

her er din bedste medicin

i papirets tørhed

i en bog foran dig

 

Mads-Peder anmelder:

 

Kære forfatter Dennis Ramsøe

Jeg læste Udenfor Rammen

forsøgte at afkode og afsøge

men fangede nok ikke grundstammen

 

De mange smukke ord jeg kunne finde

De velklingende sætninger

Af trods, blev de efter læsning derinde

Som små forskudte rammesænkninger

 

Du citerer indledningsvis de kendte

Men digter frit om livet

Forholder dig vist ikke til det som hændte

Da de store guruer formulerede fiktivet!?

 

Det gør dog mindre

Da dine ord er helt dine egne

man må jo i kunsten erindre

at nyskabelse er en del af legene

 

Jeg kunne lide dine sprogbilleder

For det som de var

larmende, fabulerende, abstrakte, letlæselige, stilheder

Fra livet som det er, som du har…

 

Tak for udenfor rammen

Tak for ordene brugt i dine sætninger

Tak for et poetisk krammen

Tak for rammesænkninger

Pia Christensen – Savnet

Forfatter: Pia Christensen

Antal sider: 170

ISBN: 9788797066508

Udgivet: 2018

Bagsideteksten:

Sigens psykisk syge lillebror forsvinder sporløst fra jordens overflade. Hun og familien sætter deres egen eftersøgning i gang kort tid efter, at alle livstegn ophører, da politiet ikke vil sende en efterlysning ud, før der er gået 1 måned. I sin søgen kommer hun i kontakt med forskellige dele af befolkningen, de hjemløse og narkomanerne. Hun må til tider bevæge sig ind på bandemiljøets områder, hvor hun må træde meget forsigtigt for ikke at komme galt af sted. Hun tyer til clairvoyante, offentlige medier og beder igen politiet om hjælp. Men der er meget lidt hjælp at hente.

Mads-Peder anmelder:

Forfatter Pia Christensen henvendte sig til mig med tilbud om et anmeldereksemplar. Jeg takkede ja, og fik en anderledes læseoplevelse. Jeg vil starte med at sige, at formen faktisk fungerede ganske godt for mig.

Der var nogle sproglige finpudsninger, jeg syntes man med god ret kunne have fanget i gennemlæsning inden udgivelse. Jeg har ikke kigget decideret efter fejl, men sad et par gange med følelsen af et par tunge sætninger her og der. Overordnet skæmmede det dog ikke helhedsindtrykket.

Bogens bagside annoncerer:

”Savnet er baseret på en sand historie.”

I den forstand minder den også om de tv-dokumentarer, man fra tid til anden ser, hvor der efterrationaliseres over en uopklaret kriminalsag. Faktisk er dette format i “Savnet” meget bedre, da man slipper for lange musiske overgange, og de klassiske gentagelser, hver gang amerikanerne har valgt at lave en reklamepause…

I sin udlægning peger ”Savnet” på et system, der grundlæggende svigter – særligt, når det drejer sig om mennesker på kanten af det etablerede samfund. Desuden, forsøger Pia Christensen at beskrive, hvordan langt de fleste mennesker har nogen der rent faktisk holder af dem. Den forsvundne Frank har måske objektivt set, ikke været den mest omgængelige og sympatiske person. Han har til gengæld været meget afholdt af sine nærmeste – i familiens skød, har han været vellidt og elsket. Det er jo en vigtig pointe. Lige meget, hvad det etablerede samfund synes om et menneskes fortid, gøren og laden, så fortjener alle mennesker et reelt opklaringsarbejde af politiet, hvis de skulle forsvinde eller dø på mystisk vis!

Savnet er først og fremmest en slags skønlitterær-dokumentar. Den har nogle af romanens stilistiske opbygninger, men har ikke en decideret spændingskurve. Det er mere et forsøg på at favne de detaljer og sammenhænge, som hverken politiet eller andre tilsyneladende har kunnet/gidet undersøge. På den måde er bogen et forsøg på at kaste et nyt lys på en tragisk sag og skæbne. Igennem bogen gives der gode skildringer af følelser og tanker, som mennesker gør sig, når de er under et stærkt pres. Det virker autentisk, og står som en stærk læseoplevelse. Jeg har i hvert fald tænkt en del over handlingen i de sidste par dage, siden jeg lagde bogen fra mig. Den slags, synes jeg som læser er et kvalitetstegn. Har du hang til litterær-krimi-dokumentar så er ”Savnet” et godt bud. Den er letlæst, og holder en fanget under læsningen. Tak for muligheden for at læse en anderledes bog.

Anja Duna – Damen i den grønne dragt

Damen i den grønne dragt

Forfatter: Anja Duna

ISBN: 978-87-998213-0-3

Forlag: Forlaget Skrivetid

Sideantal: 194

Udgivet: 2015

Bagside-beskrivelsen:

“Denne dag gjorde damen i den grønne drgt som alle andre dage: Bad om regningen lidt i ti. Fik den leveret midt i side 375 og skrev under på dankortkvitteringen med venstre hånd, mens hun knugede bogen i den højre.

Alligevel blev netop denne dag spiren til den første kæmpe omvæltning i hendes liv. Men det stod ikke skrevet i de bøger, hun læste.”

Damen i den grønne dragt lever en beskyttet tilværelse, understøttet af en solid arv. Hun tilbringer dagtimerne læsende på en café, hvis overlevelse afhænger af en gruppe skæve eksistenser. De narrer Damen ind i foretagendet, men ingen har forestillet sig hvilken person, der gemmer sig bag det romanlæsende ydre, eller hvordan hun reagerer på den uønskede forandring. Snart finder de forandringsuvillige cafégæster sig selv kastet ud på en omvæltende rejse. En rejse, som truer med at rykke grundlaget for deres eksistens fra hinanden.

”Damen i den grønne dragt” er en humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens.

Empey anmelder:

Damen i den grønne dragt er svær at rubricere. Den har en underfundig humor, som jeg godt kan lide. Det er altså ikke latteranfald med tårer i øjnene, man får serveret, men det stille underfundige smil på læben… Bogen har nogle gode hverdagsfilosofiske betragtninger imellem linjerne, omkring det at være menneske, at være tilstede og at være i livet – hele livet, og ikke bare dele af det… . Moralen i denne “lidt på hovedet fortælling” er svær at udlede – jeg tænker at hver læser ser sine egne pointer igennem læsningen… Og det er efter min mening en rigtig fin måde at få serveret eftertænksomhed på. Her drysser svarene ikke ureflekteret ned i favnen på læseren, man må selv lave noget af benarbejdet – sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Jeg føler bogen lagde stærkt ud. Den havde greb i mig fra de første sider. Henover midten af romanen, tabte den pusten en smule – den forsvandt ind i sin egen logiske tomgang, som velsagtens fungerer i forhold til romanens univers, men ikke fungerer godt for mig som læser. Afslutningsvis finder Anja Duna igen de fremadskridende elementer frem i fortællingen. Jeg kom personligt til at holde af de skæve eksistenser i bogen. De er aldrig andet end overfladisk præsenteret, men det er velsagtens også meningen. Man læser om arketyper i bogen, ikke om hele mennesker – at de så alle formår at blive hele (eller gør de), det er vel nogle af pointerne.

“Damen i den grønne dragt” er en fin lille fortælling. Den har et frisk pust, taber luften undervejs, men blæser overbevisende i mål. Jeg tænker stadigvæk over, hvad bogen dog ville mig, men er det ikke også det god litteratur kan?