Tag-arkiv: Lyrik og prosa

“Digteren mellem linjerne” klar til forudbestilling

digteren plakat2

“Digteren mellem linjerne” er på trapperne (om en lille uge fra nu). Køb den endelig på nettet, eller forudbestil et signeret eksemplar hos mig. Send en mail med navn og adresse på empey@empey.dk – så vil jeg bestille et lille oplag hjem. Pris: 150,- (plus evt. porto).

Fra bagsiden:

Hvad er der mellem linjerne?
Forfatteren giver i disse “lyriske betragtninger” et humoristisk og alvorligt ment bud på “den store fortælling” – den fortælling der væver tråde mellem detajlerne og helheden.
Det er en kraftfuld digterstemme, der på befriende vis vælger at give sine betragtninger en lyrisk stemme. Det bliver til en digterisk samklang mellem prosa og lyriske beskrivelser af livets magi.
Med temaer som drømme, lykke, kærlighed, børn, barndom og at turde sit liv, er der sat fokus på at se livet med åbne øjne.
Digterstemmen bliver bredt ud gennem det poetiske og hægtes igen fast i fortællingen gennem lyrikken.
I “Digteren mellem linjerne” holder prosaen lyrikken i hånden.
“De sværmeriske øjeblikke danner helheder, der i genfortællingens forkortede udgave bliver livsanskuende.”

Nedenfor et uddrag fra bogen:

******
Jeg turde pludselig
****

Dybsindig digtning af livet tager lang tid.
Jakken ude af skabet, var et fortællende omdrejningspunkt i mit liv.
En oplevelse til senere digtning.
Mange andre gange har modet svigtet.
Mange andre gange har jeg ikke turdet.

Aldrig kasket på i skole.
Jeg er vild med at have kasket på.
Modet svigtede lysten.

I dag har jeg ofte hovedbeklædning på.
Ikke dengang.
Jeg griner af det.
Jeg genkender følelsen, jeg havde dengang.

Jeg kan ikke forklare i dag.
Det er det mærkværdige.
Det er angstens forbandelse.
Det er modløsheden i ikke at turde.
Når man har turdet, er modstanden latterlig.

”tør du dine tårer, mand?”

Angsten er uforklarlig.
Både før og efter man turde.

Livet er kort.
Tiden flyver afsted.
En skønne dag er det for sent.
Der er ikke noget at være bange for.
Det er blot livet.
Spring ud i det.

At turde giver knubs.
Ikke at turde giver ar på sjælen.

Der lyder stadig en lille fin sang på en simpel melodi:

”vo intet vover, intet vinder.”

Det er en eviggyldig sandhed.