Forfatter: Ole Strandgaard
ISBN-13:9788799598212
Udgivelsesår: 1995/2014
Forlag: Lindhardt og Rinhof/ Malling og Strandgaard
Sideantal: 286
Bagsiden:
Mads Povlsen – nyligt fraskilt og weekendfar til to halvstore piger – skal vikariere som museumsinspektør på Tand Museum.
Næppe er Mads Povlsen ankommet til det jyske lokalsamfund, før han bliver involveret i en række sager: en speget affære om en arv til museet, kampen med bestyrelsen om at føje en moderne dimension til museet, personalets private problemer og – på den mere behagelige side – den buttede Bodil Bysted, journalist på lokalavisen.
Rigtig kaotisk bliver situationen da naturgasfolkene støder på et lig ude i mosen ved Tandåen. Et moselig, som kunne være i slægt med Tollundmanden, men som viser sig at være sprængstof både for museet og det lille samfund.
Empey anmelder:
Mest af alt en hyggelig fortælling. Jeg bliver draget ind i Mads’ små som store problemer. Handlingen er langsomt fremadskridende, hvorefter den pludselig tager nogle gevaldige hop fra tid til anden. Bogen har nogle år på bagen, og det er faktisk befriende igen at blive hensat til 90’erne. Der er ikke noget prætentiøst eller intellektualiseret over tilbagesættelsen i tid – for denne bog er barn af den tid.
Den udgave af bogen, jeg har læst, er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof i 1995. Siden har forfatteren Ole Strandgaard selv genudgivet “Særlingens testamente” som e-bog. Hvorvidt der er rettelser eller ændringer i teksten, ved denne anmelder ikke. Forsiden er ny… . Det giver dog god mening, at bogen endnu engang ser dagens lys, andre steder end på biblioteket (hvor jeg fandt denne udgave).
Som allerede nævnt, er man som læser hensat i 90’erne. Det giver noget naturligt og finurligt – det giver f.eks.god mening, at man ikke bare griber sin mobiltelefon og ringer til hinanden. At den ene mobiltelefon, der faktisk er med, er en gigantisk en af slagsen, og at den skratter og har en dårlig forbindelse (anmelderen husker godt den første tid med de nye opfindelser, der havde mere potentiale end anvendelighed…).
Desuden har man i selskab med hovedpersonen Mads fået lov at følge en mand på et genkendeligt spor i livet. Nyligt fraskilt, med halvstore børn, han nu skal forholde sig til på en ny måde. Et spirende forhold til en ny kvinde, og så endda et nyt arbejde oveni. Det ville være nok forandringer for enhver, men her er der også et lig i mosen oveni… . Bogen med Mads som hovedperson giver tanker i retning af Henning Mankells Kurt Wallander. Ligesom hos Wallander, får vi med Mads, mange detaljerede overvejelser omkring selv små gøremål i løbet af dagen. Det giver fortællingen et troværdigt skær. En meget hyggelig fortælling, der kan anbefales.