SKÆBNENS ÅDSLER

Jeg råbte af mine lungers fulde kraft

Jeg vidste på forhånd, jeg havde tabt

Jeg hidkaldte det højeste,

Jeg rådspurgte skæbnen

Den bøjede sig

Den stillede sine krav

Handlingens arv

Den krævede af mig

Livets uduelige

Det umulige

Kærlighed er for livet

Ikke fortiet

Alt forladt, hvis du vil blive i det

Tænkningens monster

Skæbnens ådsler

At elske er blindt

Tøven har øjne

Den lader hjertet rådne

Og se støjene

Du impulsives forløjne

Du kan mærke hvad du søger

Men du ser aldrig din velgører

I et mere rigtigt lys

End denne nats nys,

Overståede følelsesforstørrer

Kærlighed fortiet

Følelser udsiget

Alt for sent

Ikke til hastige øje-

Blik for læser, og poets misfornøje

Livet eller ordene var skæbnens bud

Øjeblikket er livets slud

Grublen er den ensommes brud

Forbrug lungernes kraft, du har på forhånd tabt

Mads-Peder Winther Søby, 2007

Empey.dk