Kategoriarkiv: Digte
En SF’er på rim (i 2 dele)
*
En SF’er på rim i 2 dele
(del 1: “Ude i verden”)
*
Kloden smelter
Verden vælter
Sig i plastic
og et beskidt trick!
*
De som kan
lytter ikke til dem med forstand
Jeg forstår det ikke!
Hvad fanger deres blikke?
*
Er det Lamborghini?
Dyre vine og martini?
Politik skal ikke handle om mere til de rige
Mens vi lader flygtninge, syge og fattige skrige
*
Jeg bliver udskældt for at være idealist på venstrefløjen
Jeg ser røgen og hører dog støjen!
Fra ulighed og til den overbelastede natur
Så derfor annoncerede jeg mit kandidatur
*
Vi skal ikke gå i små sko
og lade alle tro
At rigtig velfærd
er dyrt og til besvær
*
Børnene er fremtiden
De ældre har den viden
At imorgen og igår
er den tid vi alle får
*
Anstændighed for de ældre så børnene kan opdage
Hvordan vi gerne vil behandles på vores gamle dage
Børnene gør ikke, hvad de får at høre
De gør, hvad de ser os andre gøre
*
En SF’er på rim i 2 dele
(del 2: “Den lokale virkelighed”)
*
Mit lille bidrag bliver i det kommunale
Jeg vil gerne sidde med i det byrådslokale
Mit slogan hedder:
“Et godt børneliv, er et børneliv med lige muligheder”
*
Min datter elsker at bade
ved stranden for enden af vores gade
Vi bor i Hedensted Kommune så smukt ved skov og fjord
Las os passe på det til hun bliver stor
*
Glade forældre giver glade børn
kunne man indføre “fleksibel arbejdstørn”?
Et mere fleksibelt arbejdsliv
kunne give mere overskud og mindre kiv!
*
Endnu en mærkesag
i digtet i dag
Så må vi finde de kroner
“Minimumsnormeringer i daginstitutioner”
*
Vi er en lille kommune
Vi må huske at zoome
Både ind og ud
på forskellige bud
*
Helt ærligt,
så kan vi noget særligt
Mennesker vil på ferie her
hvor naturen er nær
*
Lad os bevare vores natur
både for turister på tur
For vores børn, tilflyttere og os selv
flygtninge, verdensborgere med lidt held
*
Vi er en lille brik i et puslespil
om man vil
Kloden smelter
og vi må gøre vores inden verden vælter
*
Mads-Peder Winther Søby, 2017
Vi rejste
Os!
Besværet
Spros
Besnæret
*
Åndedrættenes fulde
Et sprosset kludetæppes arne
Igennem modgangens kulde
Igen, højt ved lethedens varme
*
Vi supplerer
Hinandens besvær
Vi duperer
Alle, os og dem vi har kær
*
Vi ved at det som er los
Al besværet som har været
Er fine små velvillige sprosser i kaos
Kærlighed har besnæret, besejret al besværet
*
Vi rejste
Afsted på følelsernes ryg
Lod os Begejstre
Sprosserne og mønstret gør mig tryg
*
Empey 2016
Hertil min verden går
*
Hertil min verden går.
Der er grænser for det jeg forstår.
Jeg tænker ærligt på, hvad jeg formår.
Jeg fanges konstant af det når!
Jeg skænder alle gode gange tre; børn i går.
Det hjælper hurtigt når jeg får.
Små stjålne blikke fra øjne, gemt bag pandehår!
Én ønsker min tilgivelse straks, hvis I forstår?
To behøver langsommere at klinke skår.
Er det samspil eller forholdets kår?
Hvor hurtigt frustrationen forgår?
*
2015
*
Nærvær
*
Jeg er i nærvær
især
Når jeg er noget nær
ved at blive sær
Jeg er i nærvær
i mit begær
når min elskede er nær
når hun er lige her, især
Jeg er delvist i nærvær
Rent blær
når dem jeg har kær
hygger sig i min perifær
Jeg er i nærvær
lige der, ær
Kun med bare tæer
med munden fuld af bær
Jeg er noget nær
både online, i tanker og diskussion a la elitær
Når jeg er helt tæt på, og helt nær
især, ær og blær, nærvær
helliget mine børn som jeg har kær
Jeg synes også det klær
mig og dem jeg har kær
især
at huske sig selv i alt det her, nær-
mest hver især
når vi husker vores besvær
efter hinanden, efter nærvær
men ikke mindst en vi også har kær
aldrig glemme her og der, specielt pånær
den vi har allermest nær
os selv, med uformåen, dårligdomme og grå stær
der blænder, forvirrer med besnær
Når jeg bærer kejserens klær’
Når vi tager afsted på den fær-
rest af os formår i nærvær
især
at være her og der, nær
sig selv og de nærmeste uden besvær
Jeg er i nærvær
især
Når jeg er noget nær
ved at blive sær
og nu skal jeg købe gær
*
Mads-Peder Winther Søby
empey.dk 2015
Den bedste af verdener
*
I den bedste af verdener
‘s Fremtræden
– hukommelse eller erindringer
*
Vælger æstetikken, indpakningens overraskelse
det eksakte forsages
hverdagens beskrivende overrækkelse
*
fortællingens pointer
det lyttende menneske
Den store fortælling, det magiske, selve eposset glimter
*
Mads-Peder Winther Søby
empey.dk 2015
Tør du dine tårer?
*
Tør du dine tårer?
Tager du ansvar?
Eller holder du dig selv for nar?
*
Det er simple spørgsmål
Uendeligt lette at digte her
Når jeg skal svare, så krummer jeg tæer
*
Det er nemlig livslang gerning
– et kast med livets terning
Hvilke vilkår bliver jeg mon budt
*
Vi kan vælge at tørre og tørre
Tårer der bliver større og større
Hvis du tør, kunne vi prøve at turde
*
Jeg tror vi har et ansvar, at vi burde
Tage livet til os, og ikke på nakken
Vi skal ikke kun tørre; hvis vi tør, er det takken
*
Mads-Peder Winther Søby, 2015
Empey.dk
Her er jeg
*
Jeg er lige derinde, kig i spejlet og du skal finde.
Lille spejl på væggen der, hvem er det, du ser?
Er det godt eller skidt?
Engang sky, for alt det ny
Nu siger jeg hej, til et jeg
*
Som om der var to, og ikke bare ét ego
Et dominerende skæg, og et par briller i tillæg
Hvad får du ud af det?
Jeg ser og ser, indtil jeg ler
Nu er jeg selvbevidst; kalder man det vist
*
Jeg er prætentiøs, eller er det seriøs
Kalder mig forfatter, uden afbødende latter
Synes det voldsomt? Det er ikke en beskyttet titel!
Meget af min såkaldte frie tid, bruger jeg på dette slid
At digte mit liv i rim, at sammensætte løse ender til sandhedskim
*
Små brikker til den store narration, livet er et idiom
Hver en del er uden særlighed, men som pointerende fortælling, har de ærlighed
Forståelse gennem erindringens følelseslys
I spejlet ser jeg vitalitet og håb, sanselighed og dåb –
af et helt menneske der nu er afvejet, endelig robust, lattermild og plejet
*
På krop, sjæl og psyke, et menneske der tør sin lykke
Man skal turde sin tårer, ellers ender livet på utallige bårer
Mentale kørestole af lukket forsagt
Man skal tørre sine øjne, når de først er nøgne
Det hele menneske er begge sider af spejle, så det kan pejle
*
Efter det som det ser, når det reflekterer
Kan du sige, her er jeg, og er det ordentligt for dig?
Kan du acceptere begge sider af det spejlede?
Lille menneske på livets vej, prøv at overvej
Ligesom jeg; ville du kunne lide dig, hvis du var mig
*
Mads-Peder Winther Søby
empey.dk 2015
Livslange venskaber
*
Ikke to ens skaber
men to der fortaber
sig i tillid og tiltro
I samværet finder ro
*
De kan noget særligt
skabes helt ærligt
når livet er ungt
eller når det er tungt
*
De livslange er få
forbindelserne kan være små
I lange tider med andet for øje
i den tid må venskaberne nøje
*
Ven har mange former
bygger på forskellige normer
nogle intense og korte
andre som en gammel skjorte
*
forvasket og gennemsigtigt
et man præsenterer forsigtigt
noget sart
uforståeligt af en art
*
for alle andre omkring
I forståelsens spring
kun for de to
det unikke venskab ibo
*
Et venskab fra da livet var ungt,
eller tungt
varer livets lange
bange, afstand, prøvelser og lykkelige sange
*
Det er det springende punkt
og det er faktisk sundt
livslange venskaber
er hvor forklarelsen fortaber
*
Mads-Peder Winther Søby
empey.dk 2015
Når en ny situation flytter ind
*
Det er tanken der flytter bjerge
Nu tanker du det sidste mod
For hvad det er værd, så værsgod
En sidste pilsner til turen
*
En kold fra skabet og skål
Du ved vel hvad du var!
Mærkelige forbehold man har
Om forhold; om de labyrintiske svar
*
Du har været en hjælpende hånd
– har været stridbar
Mand, søn og sviger såvel far,
men altid mest menneske
*
En sidste skål for dig
– en ny situation flytter ind
Så må du have held og god vind
Dåsen er tom, og jeg har det som;
*
Kendte og forstod jeg dig aldrig helt!
Men tak for skænken alligevel
Respekt og et sidste farvel
På finurlig vis; grundstenede du lykken!
*
Mads-Peder Winther Søby
empey.dk 2015