Kategoriarkiv: Digte

Vi gjordes fast i noget

Vi gjordes fast i noget
rygsækken og jeg
vi rejste os stolt
knejsende med hovedet
Vi havde mål og med
I den store verden
Ville se og vise
Vi ville afsted
Rygsækken havde Dannebrog
Jeg havde velfærdsstat
En gymnasial eksamen
Selvretfærdig ro
Tiggerne sang; spare a quarter
i halvfemsernes San Francisco
Rygsækken blev båret af idealisme
Vi drak øl, vin og porter
Rygsækken blev slidt
igennem nullerne
af Pia og to omgange med Lars
Alting blev sort eller hvidt
Velfærden blev til en konkurrence
Verden blev alt for farlig
Sagde Pia og to omgange med Lars
Omdrejningspunktet var penge og difference
in- mellem os og dem
Rygsække var blevet farlige
For historien skulle slettes med
parolen; glem glem glem
I tierne er sandheden en forhandling
Rygsækken er aldrig gjort fast
Den skal konstant tømmes og fyldes på ny
Rygsække kan ikke holde til den slags behandling
De bliver hullede og ubrugelige
Og kan ikke længere vises frem
Vi mister tyngden og snubler frem
Fuldstændig i blinde og umulige
Teer os uden ydmyghed og ynde
Glemmer alt det vi gjorde bedst
Glemmer hvem vi var og havde med
I rygsækken lå en fortælling med en hymne
Om menneskets ukrænkelighed
Om livets værdi i sig selv
Om konventioner og demokrati
Om alle menneskers ret til frihed
Min rygsæk var fyldt med fælles idealer
Danmark var frisind og ikke indskrænkethed
Danskhed åbnede op, lukkede sig ikke inde
Nu hænger den i laser…
Mine håb for tyverne er såre simple
At min rygsæk bliver lappet og fyldt op
Med stoltheden over at vi kan noget særligt
AT vi kan “spare a quarter” og at vi igen tør glimte
At den rygsæk jeg giver mine børn i gave
Stoltheden over at vide, at der er et yndigt land
At hvad end dansk er, så er det ikke indskrænket
småligt, konkurrence, blindt, umuligt og helt af lave
At de gøres fast i noget
Rygsækken og børnene
At de kan rejse sig stolt
Knejsende med hovedet
Mads-Peder Winther Søby, 2018

En SF’er på rim (i 2 dele)

*

En SF’er på rim i 2 dele

(del 1: “Ude i verden”)

*

Kloden smelter

Verden vælter

Sig i plastic

og et beskidt trick!

*

De som kan

lytter ikke til dem med forstand

Jeg forstår det ikke!

Hvad fanger deres blikke?

*

Er det Lamborghini?

Dyre vine og martini?

Politik skal ikke handle om mere til de rige

Mens vi lader flygtninge, syge og fattige skrige

*

Jeg bliver udskældt for at være idealist på venstrefløjen

Jeg ser røgen og hører dog støjen!

Fra ulighed og til den overbelastede natur

Så derfor annoncerede jeg mit kandidatur

*

Vi skal ikke gå i små sko

og lade alle tro

At rigtig velfærd

er dyrt og til besvær

*

Børnene er fremtiden

De ældre har den viden

At imorgen og igår

er den tid vi alle får

*

Anstændighed for de ældre så børnene kan opdage

Hvordan vi gerne vil behandles på vores gamle dage

Børnene gør ikke, hvad de får at høre

De gør, hvad de ser os andre gøre

*

En SF’er på rim i 2 dele

(del 2: “Den lokale virkelighed”)

*

Mit lille bidrag bliver i det kommunale

Jeg vil gerne sidde med i det byrådslokale

Mit slogan hedder:

“Et godt børneliv, er et børneliv med lige muligheder”

*

Min datter elsker at bade

ved stranden for enden af vores gade

Vi bor i Hedensted Kommune så smukt ved skov og fjord

Las os passe på det til hun bliver stor

*

Glade forældre giver glade børn

kunne man indføre “fleksibel arbejdstørn”?

Et mere fleksibelt arbejdsliv

kunne give mere overskud og mindre kiv!

*

Endnu en mærkesag

i digtet i dag

Så må vi finde de kroner

“Minimumsnormeringer i daginstitutioner”

*

Vi er en lille kommune

Vi må huske at zoome

Både ind og ud

på forskellige bud

*

Helt ærligt,

så kan vi noget særligt

Mennesker vil på ferie her

hvor naturen er nær

*

Lad os bevare vores natur

både for turister på tur

For vores børn, tilflyttere og os selv

flygtninge, verdensborgere med lidt held

*

Vi er en lille brik i et puslespil

om man vil

Kloden smelter

og vi må gøre vores inden verden vælter

*

Mads-Peder Winther Søby, 2017

Vi rejste

Os!

Besværet

Spros

Besnæret

*

Åndedrættenes fulde

Et sprosset kludetæppes arne

Igennem modgangens kulde

Igen, højt ved lethedens varme

*

Vi supplerer

Hinandens besvær

Vi duperer

Alle, os og dem vi har kær

*

Vi ved at det som er los

Al besværet som har været

Er fine små velvillige sprosser i kaos

Kærlighed har besnæret, besejret al besværet

*

Vi rejste

Afsted på følelsernes ryg

Lod os Begejstre

Sprosserne og mønstret gør mig tryg

*

Empey 2016

Hertil min verden går

*

Hertil min verden går.

Der er grænser for det jeg forstår.

Jeg tænker ærligt på, hvad jeg formår.

Jeg fanges konstant af det når!

Jeg skænder alle gode gange tre; børn i går.

Det hjælper hurtigt når jeg får.

Små stjålne blikke fra øjne, gemt bag pandehår!

Én ønsker min tilgivelse straks, hvis I forstår?

To behøver langsommere at klinke skår.

Er det samspil eller forholdets kår?

Hvor hurtigt frustrationen forgår?

*

2015

*

Nærvær

*

Jeg er i nærvær

især

Når jeg er noget nær

ved at blive sær

Jeg er i nærvær

i mit begær

når min elskede er nær

når hun er lige her, især

Jeg er delvist i nærvær

Rent blær

når dem jeg har kær

hygger sig i min perifær

Jeg er i nærvær

lige der, ær

Kun med bare tæer

med munden fuld af bær

Jeg er noget nær

både online, i tanker og diskussion a la elitær

Når jeg er helt tæt på, og helt nær

især, ær og blær, nærvær

helliget mine børn som jeg har kær

Jeg synes også det klær

mig og dem jeg har kær

især

at huske sig selv i alt det her, nær-

mest hver især

når vi husker vores besvær

efter hinanden, efter nærvær

men ikke mindst en vi også har kær

aldrig glemme her og der, specielt pånær

den vi har allermest nær

os selv, med uformåen, dårligdomme og grå stær

der blænder, forvirrer med besnær

Når jeg bærer kejserens klær’

Når vi tager afsted på den fær-

rest af os formår i nærvær

især

at være her og der, nær

sig selv og de nærmeste uden besvær

Jeg er i nærvær

især

Når jeg er noget nær

ved at blive sær

og nu skal jeg købe gær

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Den bedste af verdener

*

I den bedste af verdener

‘s Fremtræden

– hukommelse eller erindringer

*

Vælger æstetikken, indpakningens overraskelse

det eksakte forsages

hverdagens beskrivende overrækkelse

*

fortællingens pointer

det lyttende menneske

Den store fortælling, det magiske, selve eposset glimter

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Tør du dine tårer?

*

Tør du dine tårer?

Tager du ansvar?

Eller holder du dig selv for nar?

*

Det er simple spørgsmål

Uendeligt lette at digte her

Når jeg skal svare, så krummer jeg tæer

*

Det er nemlig livslang gerning

– et kast med livets terning

Hvilke vilkår bliver jeg mon budt

*

Vi kan vælge at tørre og tørre

Tårer der bliver større og større

Hvis du tør, kunne vi prøve at turde

*

Jeg tror vi har et ansvar, at vi burde

Tage livet til os, og ikke på nakken

Vi skal ikke kun tørre; hvis vi tør, er det takken

*

Mads-Peder Winther Søby, 2015

Empey.dk

Her er jeg

*

Jeg er lige derinde, kig i spejlet og du skal finde.

Lille spejl på væggen der, hvem er det, du ser?

Er det godt eller skidt?

Engang sky, for alt det ny

Nu siger jeg hej, til et jeg

*

Som om der var to, og ikke bare ét ego

Et dominerende skæg, og et par briller i tillæg

Hvad får du ud af det?

Jeg ser og ser, indtil jeg ler

Nu er jeg selvbevidst; kalder man det vist

*

Jeg er prætentiøs, eller er det seriøs

Kalder mig forfatter, uden afbødende latter

Synes det voldsomt? Det er ikke en beskyttet titel!

Meget af min såkaldte frie tid, bruger jeg på dette slid

At digte mit liv i rim, at sammensætte løse ender til sandhedskim

*

Små brikker til den store narration, livet er et idiom

Hver en del er uden særlighed, men som pointerende fortælling, har de ærlighed

Forståelse gennem erindringens følelseslys

I spejlet ser jeg vitalitet og håb, sanselighed og dåb –

af et helt menneske der nu er afvejet, endelig robust, lattermild og plejet

*

På krop, sjæl og psyke, et menneske der tør sin lykke

Man skal turde sin tårer, ellers ender livet på utallige bårer

Mentale kørestole af lukket forsagt

Man skal tørre sine øjne, når de først er nøgne

Det hele menneske er begge sider af spejle, så det kan pejle

*

Efter det som det ser, når det reflekterer

Kan du sige, her er jeg, og er det ordentligt for dig?

Kan du acceptere begge sider af det spejlede?

Lille menneske på livets vej, prøv at overvej

Ligesom jeg; ville du kunne lide dig, hvis du var mig

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Livslange venskaber

*

Ikke to ens skaber

men to der fortaber

sig i tillid og tiltro

I samværet finder ro

*

De kan noget særligt

skabes helt ærligt

når livet er ungt

eller når det er tungt

*

De livslange er få

forbindelserne kan være små

I lange tider med andet for øje

i den tid må venskaberne nøje

*

Ven har mange former

bygger på forskellige normer

nogle intense og korte

andre som en gammel skjorte

*

forvasket og gennemsigtigt

et man præsenterer forsigtigt

noget sart

uforståeligt af en art

*

for alle andre omkring

I forståelsens spring

kun for de to

det unikke venskab ibo

*

Et venskab fra da livet var ungt,

eller tungt

varer livets lange

bange, afstand, prøvelser og lykkelige sange

*

Det er det springende punkt

og det er faktisk sundt

livslange venskaber

er hvor forklarelsen fortaber

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Når en ny situation flytter ind

*

Det er tanken der flytter bjerge

Nu tanker du det sidste mod

For hvad det er værd, så værsgod

En sidste pilsner til turen

*

En kold fra skabet og skål

Du ved vel hvad du var!

Mærkelige forbehold man har

Om forhold; om de labyrintiske svar

*

Du har været en hjælpende hånd

– har været stridbar

Mand, søn og sviger såvel far,

men altid mest menneske

*

En sidste skål for dig

– en ny situation flytter ind

Så må du have held og god vind

Dåsen er tom, og jeg har det som;

*

Kendte og forstod jeg dig aldrig helt!

Men tak for skænken alligevel

Respekt og et sidste farvel

På finurlig vis; grundstenede du lykken!

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015