SKÆBNENS ÅDSLER
Jeg råbte af mine lungers fulde kraft
Jeg vidste på forhånd, jeg havde tabt
Jeg hidkaldte det højeste,
Jeg rådspurgte skæbnen
Den bøjede sig
Den stillede sine krav
Handlingens arv
Den krævede af mig
Livets uduelige
Det umulige
Kærlighed er for livet
Ikke fortiet
Alt forladt, hvis du vil blive i det
Tænkningens monster
Skæbnens ådsler
At elske er blindt
Tøven har øjne
Den lader hjertet rådne
Og se støjene
Du impulsives forløjne
Du kan mærke hvad du søger
Men du ser aldrig din velgører
I et mere rigtigt lys
End denne nats nys,
Overståede følelsesforstørrer
Kærlighed fortiet
Følelser udsiget
Alt for sent
Ikke til hastige øje-
Blik for læser, og poets misfornøje
Livet eller ordene var skæbnens bud
Øjeblikket er livets slud
Grublen er den ensommes brud
Forbrug lungernes kraft, du har på forhånd tabt
Mads-Peder Winther Søby, 2007
Empey.dk