Her er jeg

*

Jeg er lige derinde, kig i spejlet og du skal finde.

Lille spejl på væggen der, hvem er det, du ser?

Er det godt eller skidt?

Engang sky, for alt det ny

Nu siger jeg hej, til et jeg

*

Som om der var to, og ikke bare ét ego

Et dominerende skæg, og et par briller i tillæg

Hvad får du ud af det?

Jeg ser og ser, indtil jeg ler

Nu er jeg selvbevidst; kalder man det vist

*

Jeg er prætentiøs, eller er det seriøs

Kalder mig forfatter, uden afbødende latter

Synes det voldsomt? Det er ikke en beskyttet titel!

Meget af min såkaldte frie tid, bruger jeg på dette slid

At digte mit liv i rim, at sammensætte løse ender til sandhedskim

*

Små brikker til den store narration, livet er et idiom

Hver en del er uden særlighed, men som pointerende fortælling, har de ærlighed

Forståelse gennem erindringens følelseslys

I spejlet ser jeg vitalitet og håb, sanselighed og dåb –

af et helt menneske der nu er afvejet, endelig robust, lattermild og plejet

*

På krop, sjæl og psyke, et menneske der tør sin lykke

Man skal turde sin tårer, ellers ender livet på utallige bårer

Mentale kørestole af lukket forsagt

Man skal tørre sine øjne, når de først er nøgne

Det hele menneske er begge sider af spejle, så det kan pejle

*

Efter det som det ser, når det reflekterer

Kan du sige, her er jeg, og er det ordentligt for dig?

Kan du acceptere begge sider af det spejlede?

Lille menneske på livets vej, prøv at overvej

Ligesom jeg; ville du kunne lide dig, hvis du var mig

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

2 tanker om “Her er jeg”

  1. Dit digt skal lige synkes, fordøjes og rubriceres, men min spontane følelse er god: opsætning, ord, tanker, retning.

    Men jeg har nok en aften hvor det spirituelle, sidder fast i hængedyng.

    Vi høres ved.

    Bedste hilsener fra Robert

    1. Hej Robert,
      tak for kommentar. Dejligt du har fundet vej herind. Det “spirituelle” skal nok holde fast og løfte igen, men “hængedyng” kan ske at forankre tankerne meget jordnært fra tid til anden.

      Vi høres ved.

      Mvh. Mads-Peder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.