Solen går igen
og de døde går deres gang
de stråler med højstemt sang
et nik og så videre
Hvad i al bog
laver bøgetræer i verden
de knaser under fødders færden
læse dem kan man ej
Jeg går igen
rundt i små cirkler
hjertet knirker
og lemmerne slår
Jeg har samlet pusten op
men tabt stigningen
desværre var den en del af ligningen
jeg går igen
Lige i den lille skov
står træerne i runde rækker
skyerne trækker
fuglene glider
Vintersolen står for døren
men frosten varmer
tynd is larmer
de har ikke godt af det
Livet er uvis
og døden mærkelig
som man tærsker er rig
små skridt gør et stort
Jeg holder døren og går ind
denne oasevandring er slut
mine sidste skridt er abrupt
jeg trækker vejret afmålt
Tak skæbne, solen går igen
hvis jeg vandrer over himlen
med en tilfredsheds- svimlen
så soler du igen skin
Mads-Peder Winther Søby, 2006
Empey.dk