Ung pige søges til alsidigt arbejde, hvor forefaldende opmuntring, og samtaler vil være en stor del af jobbet – desuden kan der forventes dans og i det hele taget ad hoc oplevelser, så du må besidde kvaliteter som fantasi og sans for detaljer. Du må ganske givet have gåpåmod og være fleksibel, da arbejdstiderne kan være yderst skæve. Du skal være sød og rar, men ikke uden sans for humor – humor er en vigtig del af jobbet, ydermere skal du have ben i næsen, men dog helst ikke for mange. Du skal kunne indgå i et teamsamarbejde bestående af to, som måske med tiden vil blive udvidet – det vil sige, at du skal være initiativrig og have overblik, siden du vil falde ind i en rodet og uoverskuelig opstartsfase. Arbejdet består i det hele taget i betydelig grad af menneskelig omgang, så et ubetvivleligt krav er, at du har hjertet på rette sted – det er væsentligt, at det er hjertet og lysten, der driver foretagendet, for lønnen er som forskyldt, og der er udelukkende aflønning for brugt kvalitetstid. Arbejdet er af en sådan art, at det forventes, at du ikke er gift, har børn, eller på anden måde er i, eller har relationer, som giver et afhængighedsforhold til andre i det daglige. Opslaget er som udgangspunkt normeret som fuldtidsstilling, men siden hen vil der formodentlig være mulighed for en del overarbejde. For så vidt som der er en del tilkaldevagter, er det nødtvunget, at du bor i Århus eller omegn. Du må dog som udgangspunkt selv sørge for logi, om ikke andet så i den rodede opstartsfase, hvorimod en del af kosten, formodentlig må indtages på arbejde, men der vil blive lavet et rotationssystem, således at teammedlemmerne skiftes til at lave mad, eller endda laver det sammen. Senere i ansættelsen vil der blive kigget på ansættelseskontrakten, og punkter som logi og forefaldende opmuntring kan tages op til revurdering og genforhandling. Da du formodentlig i arbejdet vil overvære og overhøre en del yderst følsomme oplysninger må det fremhæves, at dele af arbejdet er underlagt tavshedspligt, og af sikkerhedsgrunde kan det selvfølgelig ikke her yderligere fremhæves hvilke oplysninger der er tale om. Ud fra devicen om, at tillid vindes gennem fortrolighed og at tillid skaber en bedre atmosfære, og en stærkere harmoni i teamet, vil der fra tid til anden være et bredt udbud af personalearrangementer så som fester, rejser og fælles overnatninger. Stillingen står til øjeblikkelig besættelse. Stillingen kan søges ved skriftlig henvendelse til:
>> Martin Mosne, Mosne Dnam A/S, Sildestræde 6, 8000 Århus C<<
Det var en dejlig dag – solen skinnede og fuglene kvidrede, og på hendes lille altan tog blæsten blidt i hendes hår, så det var en ganske befriende oplevelse af fryd. Hun slog forsigtigt med kniven rundt om den øverste del af skallen af det stadig varme æg på bordet, således at toppen kunne pilles af, og hun kunne se den hvide hinde underneden komme til syne. Hun stak den lille sølvske, som hun vidst nok havde fået i dåbsgave, i ægget og nød smagen, da skeen nåede til munden med et stykke af det blødkogte æg. Hun tog en slurk af kaffen, fra hendes yndlingskop – den med påskriften: Du er verdens bedste veninde, som hun havde fået af sine venner engang. Det var onsdag i august og det var en vidunderlig dag, hvor solen bare skinnede fra en skyfri himmel. Det var en god dag, og hun var i godt humør – det bedste i lange tider. Det havde været en hård og turbulent tid, efter hun havde forladt sit tidligere arbejde hos Luhvør A/S, i trods over den dårlige behandling hun havde fået der. Hun havde været deprimeret og ked af det lang tid efter, men på denne solbeskinnede onsdag i august var humøret vendt på hovedet, og det var godt, for slet ikke at nævne det fantastisk gode humør hun var i. Ægget var hurtigt spist, og hun skuede ud over det kæmpe morgenmåltid hun havde tilberedt til sig selv. Der var toast, bacon, flere forskellige slags oste, en smule purløg fra altankassen, og endda en frisk snegl fra bageren. Det var et overdådigt morgenbord, og der var ikke en jordisk chance for, at hun kunne spise det hele, endsige smage på det alt sammen, men sådan var det bare, og selvom hun vidste det på forhånd ville gå sådan, så skulle det ikke være anderledes, og hun ønskede det ikke anderledes. Klokken var ti og hun vinkede til naboen, nede i gården, som forsigtigt vuggede en barnevogn frem og tilbage imedens hun øjensynligt prøvede at læse i en avis. I det fjerne kunne man svagt høre en ambulance, men hvis hun prøvede lidt ihærdigt og lagde en smule fantasi for dagen, så kunne hun næsten forestille sig at altanen og baggården var hele verden, og det var en fredfyldt verden, som hun ganske godt kunne lide, for det var hendes lige nu. Ude ved døren var der en, der smed noget ind af postkassen – det var Århus onsdag, og hun tog den med ud på altanen og bladrede lidt i den på må og få. Nu ringede der en mobiltelefon nede i gården, og naboen gav et spjæt fra sig, og barnet begyndte at klynke: det er mig! Ja jeg har postet det…..ja det vejede ikke over 20 gram……nej nej……ja okay…….nej det husker jeg……..klokken seks hvis det er okay?……godt så siger vi det…….ja han sover næsten……..jeg elsker også dig……ja, hej hej. Barnet var sat i en skrigen nu, og nabokonen smilte skævt, og pigen på altanen smilte tilbage til hende, hvorefter barnet igen måtte rulles rundt i gården. Hun lagde det sidste stykke af sneglen på tallerkenen – hun kunne ikke spise mere af den. Hun skubbede tallerkenen lidt til side og helligede sig helt avisen. Avisen rummede et par lokale nyheder, og et par biografier om mennesker som på godt eller ondt havde gjort sig nok bemærket til at blive interviewet til denne uges udgave. Der var også et par anmeldelser af bands, der skulle spille enten her, eller skulle spille der. Lejlighedsopslag fyldte altid en masse, for der var mange der søgte lejlighed, og også en anseelig mængde som gerne ville leje ud, og midt i hele lejlighedssektionen var der en der ville leje en garage ud, men den annonce gad hun ikke læse. Det var nu ikke fordi den var videre lang, men hun kunne ikke lige komme i tanke om, hvad hun dog skulle bruge en garage til. Længere fremme i avisen kom siderne med Stillinger i Århus kommune, som hun lige ville skimme igennem, der kunne jo tænkes at være noget spændende og interessant. Man kunne blive møbelsælger, eller vikar i diverse sammenhænge – hun prøvede at forestille sig selv som afløser-chauffør, men så meget fantasi havde hun dog ikke, men tanken var komisk, så hun smilte og kiggede videre. Rengøringshjælp – det var måske en mulighed, men der var vidst ikke nok timer i det. Nedenunder rubrikken rengøringshjælp søges, var der en stor rubrik: UNG PIGE SØGES: ung pige søges til alsidigt arbejde…. Hun læste den igennem to gange, for det var en lidt uortodoks ansøgning, men det lød alt sammen meget spændende. Barnet var nu holdt helt op med at klynke, og naboen kunne fortsætte med sin avis. Den bærbare computer blev hentet ud på altanen, hvorefter hun monterede en lille parasol, som kunne skygge over bordet og computeren, for formiddagen var så småt ved at blive afløst af en overvældende middagshede. Hun satte stikket i computeren, og derefter sluttede hun det hele til stikkontakten og tændte for den bærbare – hun skrev:
Til Martin Mosne,
Mit navn er Pia Pedersen, og jeg søger den ledige stilling hos Mosne Dnam A/S på baggrund af annonceopslaget i Århus Onsdag. Mosne Dnam A/S lyder som et progressivt foretagende, som det kunne være yderst interessant at være med til at starte op. Jeg er ung, og jeg er en pige, og jeg har hverken for få eller for mange ben i næsen. Jeg formoder mit hjerte sidder på rette sted. Jeg har en smule erfaring med en lignende stilling, hos Luhvør A/S, men blev desværre opsagt under genforhandlingen og revurderingen af enkelte punkter i ansættelsen. Jeg bor i Århus C, og vil derfor ikke have mange minutter til arbejde, hvilket givet vis også ville lette fremkomsten i tilfælde som tilkaldevagt og ad hoc arrangementer. Jeg er 25 år gammel og er i den forstand ikke bundet til nogen, da jeg hverken er gift, eller har kæreste, eller børn for den sags skyld. Jeg er fleksibel, og fra opdrivelige referencer fra venner og bekendte, en sød og rar pige – efter sigende endog med hjertet på rette sted. Min fritid bruger jeg mest på mine venner, hvor vi især ynder at hygge og diskutere og samtale om aktuelle politiske emner, så vidt som interessante oplevelser og tanker fra vores eget liv. De holder af mig, og har tillid til mig – jeg sætter fortrolighed meget højt. En fuldtidsstilling hos Mosne Dnam A/S ville passe mig ganske godt, men da ansøgningen grundet arbejdets følsomme karakter må forblive diffus, så vil også kun tiden vise, om jeg kan leve op til forventningerne. Jeg har masser af fantasi, hvilket ganske givet vil komme alle til gode, når der skal afholdes personale arrangementer – alt i alt føler jeg mig overbevist om, at jeg kunne være et aktiv for en arbejdsplads som Mosne Dnam A/S.
De Venligste hilsener
Pia Pedersen
>> Egitgir-egip-Stræde 55 4.th, 8000 Århus C>>
Værelset var på kogepunktet, og solen skinnede direkte ind på hende, og klokken var alt for mange – hun var allerede sent på den. Fyren ved siden af hende hed Dan, og hun havde syntes han virkede så sød i går, men nu var hun slet ikke sikker mere – hun kendte ham jo egentlig slet ikke, ud over at han var ingeniør, og kendte hendes veninde Melinda. Han sov stadig tungt, selvom solen skinnede direkte på ham. Hun stod op og tog tøj på, og listede forsigtigt rundt i lejligheden for at sikre sig, at hun havde fået det hele med. Hun nikkede til sig selv og listede ud i entreen. Hun kiggede sig i spejlet i entreen og glattede lidt på håret med hænderne, hun irriterede sig over en bums som havde valgt at spire frem lige under munden. Det var der nu engang ikke noget at gøre ved, for hun måtte skynde sig ud af døren. Hun var alt i alt ved at være enormt træt af, gang på gang at stå for sent op, og ofte stresse igennem den halve by for at nå frem til de småjobs der kunne tilbydes hende. I dag var det vidst noget med et badetøjskatalog, og hun havde brug for pengene, så hun måtte skynde sig, for bureauet tolererede snart ikke flere forsinkelser og udskejelser fra hendes side. Hun snuppede sin håndtaske, og kiggede sig omkring en sidste gang, i et slags fortvivlet forsøg på at overbevise sig selv om, at hun havde husket alt. Hun åbnede forsigtigt gadedøren, og var ved at snuble over noget på vej ud – det var Århus onsdag, som hun samlede op og foldede sammen, så den kunne være i håndtasken. Ude på gaden kiggede hun sig omkring, for at orientere sig og finde ud af, i hvilken retning midtbyen var. Lidt længere henne af gaden kørte en gul bus med nummeret femogtyve lysende i displayet, ind til siden, og hun skyndte sig derhen. Da døren gik op, var der en dame med en barnevogn som gerne ville af bussen, så hun næsten ikke kunne komme ind, men heldigvis var der mulighed for at klemme sig forbi til højre for damen med barnevognen, og endelig kunne hun sætte sig til rette og puste ud – det havde været en stressende morgen. Hun skimmede avisen igennem, og så et par sko hun gerne ville have – det var Ecco sko, og de så lækre ud, og prisen var okay, for hun fik løn om en uges tid, så det skulle nok kunne lade sig gøre at få råd til dem. Nu steg flere folk på bussen, og hun skyndte sig at rykke ud på det yderste af topersoners sædet, da hun så en svært overvægtig dame sætte kursen mod det – det kunne hun altså ikke lige overskue her fra morgenstunden, undskyldte hun sin lidt pinlige optræden med over for sig selv. Damen forfulgte øjensynligt ikke sagen yderligere og stillede sig i midtergangen. Hun bladrede videre i avisen, velfornøjet over sit held, men siderne med lejligheder og garager var ikke videre interessante, hvorimod hun tog sig noget mere tid om siderne med stillingsopslag. Vikar-chauffør var nok ikke lige sagen, og at være rengøringshjælp tre timer om ugen tiltalte hende slet ikke. De søgte også en medhjælper til en børnehave i Tilst, men hun brød sig slet ikke om børn. Der var en annonce som dog fangede hendes opmærksomhed – noget med en ung pige! Hun skulle af bussen nu og lagde avisen tilbage i håndtasken. På vej ud lagde hun mærke til at den overvægtige dame havde fået en plads, og skulede noget så ondt efter hende, men det rørte hende ikke det fjerneste. På parkeringspladsen ude foran banegården ventede de på hende, og de var tydeligvis irriterede over, at hun kom for sent igen, men da hun undskyldende havde fremstammet noget med dårlig busforbindelse, og blinket til fotografen Jørgen, så syntes de ligesom at bløde op. Hun sprang ind af skydedøren i den lille varevogn, og de bumlede hurtigt af sted, for at nå stranden imedens det stadig var solskin, så der kunne komme nogle rigtige sommerbilleder i badetøjskataloget. Undervejs skrev hun hurtigt og hastigt på en notesblok hun havde lånt af assistenten:
Til Martin Mosne,
Angående fuldtidsstillingen hos Mosne Dnam A/S. Jeg hedder Marie Nielsen og er 21 år gammel. Jeg er sød og rar at se til, og mit hjerte sidder på rette sted, nemlig lidt til venstre i brystet – desuden har jeg meget lyst. Jeg er ubundet og tænker det som frihed, og hvad angår logi, så har jeg aldrig haft problemer med at finde det. Jeg er yderst tillidsvækkende, hvilket mere end en gang har vist sig som en force. Jeg har, så vidt jeg ved, kun et ben i næsen, og et kan vel aldrig være for mange – jeg har masser af humor. Jeg har masser af erfaring fra lignende arbejde, men det har dog udelukkende været deltidsstillinger, da hovedparten af min tid har været helliget modelarbejde. Modelarbejdet har også været hovedgrunden til, at jeg tidligere har måttet opsige mine stillinger, da der fra arbejdspladsernes side har været et mere og mere udpræget krav om, at jeg også skulle bestride enkelte dagvagter og ikke blot kunne nøjes med nattevagterne. Jeg synes dog at Mosne Dnam stillingsopslaget lyder ganske interessant, og da jeg altid er på udkig efter nye udfordringer, lyder det som et spændende og varieret job. En fuldtidsstilling ved siden af modelarbejdet, var egentlig som udgangspunkt ikke, hvad jeg var på udkig efter, men jeg er fuldt ud overbevist om, at det med lidt for meget kreativitet sagtens kan lade sig gøre.
Jeg ser frem til at høre fra Mosne Dnam A/S
Hilsen Marie Nielsen
Ps: jeg har ingen fast adresse, så al henvendelse bør venligst rettes til nedenstående email-adresse:
Martin Mosne havde fået et par henvendelser på den annonce han havde indrykket i Århus onsdag. Han havde læst dem et par gange, og det hele var jo lidt spændende. Han rejste sig og gik hen til køleskabet, hvor han gravede en pilsner frem, som var afsindig kold, for den havde ligget i et par dage, derinde inderst i køleskabet. Han tog en god slurk, og lod den behagelige væske glide ganske langsomt ned gennem svælget, hvorefter han kvitterede med et saligt aaahhhh. Han tændte sin computer og lagde en cd med Counting Crows i cd-afspilleren. Han skubbede et par gamle kasser fra Happy Pizza til side, og satte sig til rette foran computeren. Udenfor var mørket ved at falde på, og han havde endnu ikke fået aftensmad, så han ville prøve at fatte sig i korthed. Det var stadig varmt i luften, selv nu, hvor mørket var ved at falde på, og det havde i det hele taget været nogle fantastiske dage – især onsdag havde været en uovertruffen dag, hvor ville han gerne, at han havde været i et bedre humør, så han rigtig kunne have nydt det hele – altså sommeren, ferien og ikke mindst de sidste par dage. I baggrunden rockede Counting Crows:…. all you want is a beauty queen not a superstar but everybody’s dream machine……. Han begyndte at taste, og han skrev:
Til Marie Nielsen,
Jeg vil gerne se dig til samtale tirsdag den 8. August. Angående ansøgningen om stillingen hos Mosne Dnam A/S. Grundet den rodede opstartsfase vil mødet finde sted på Cafe Smagløs……..
og Pia Pedersen får aldrig at vide hvorfor, men Marie Nielsen ved det nok godt!!
Mads-Peder Søby, 2003
Empey.dk