*
Hertil min verden går.
Der er grænser for det jeg forstår.
Jeg tænker ærligt på, hvad jeg formår.
Jeg fanges konstant af det når!
Jeg skænder alle gode gange tre; børn i går.
Det hjælper hurtigt når jeg får.
Små stjålne blikke fra øjne, gemt bag pandehår!
Én ønsker min tilgivelse straks, hvis I forstår?
To behøver langsommere at klinke skår.
Er det samspil eller forholdets kår?
Hvor hurtigt frustrationen forgår?
*
2015
*
Hej Mads-Peder
Endnu et af dine formidable digte, der har et emne som også giver os læsere noget at tænke over. Tanker tilbage til dengang min søn var barn, og de frustrationer der dukkede op engang imellem.
Vh. Jytte
❤️❤️❤️❤️