Her er jeg

*

Jeg er lige derinde, kig i spejlet og du skal finde.

Lille spejl på væggen der, hvem er det, du ser?

Er det godt eller skidt?

Engang sky, for alt det ny

Nu siger jeg hej, til et jeg

*

Som om der var to, og ikke bare ét ego

Et dominerende skæg, og et par briller i tillæg

Hvad får du ud af det?

Jeg ser og ser, indtil jeg ler

Nu er jeg selvbevidst; kalder man det vist

*

Jeg er prætentiøs, eller er det seriøs

Kalder mig forfatter, uden afbødende latter

Synes det voldsomt? Det er ikke en beskyttet titel!

Meget af min såkaldte frie tid, bruger jeg på dette slid

At digte mit liv i rim, at sammensætte løse ender til sandhedskim

*

Små brikker til den store narration, livet er et idiom

Hver en del er uden særlighed, men som pointerende fortælling, har de ærlighed

Forståelse gennem erindringens følelseslys

I spejlet ser jeg vitalitet og håb, sanselighed og dåb –

af et helt menneske der nu er afvejet, endelig robust, lattermild og plejet

*

På krop, sjæl og psyke, et menneske der tør sin lykke

Man skal turde sin tårer, ellers ender livet på utallige bårer

Mentale kørestole af lukket forsagt

Man skal tørre sine øjne, når de først er nøgne

Det hele menneske er begge sider af spejle, så det kan pejle

*

Efter det som det ser, når det reflekterer

Kan du sige, her er jeg, og er det ordentligt for dig?

Kan du acceptere begge sider af det spejlede?

Lille menneske på livets vej, prøv at overvej

Ligesom jeg; ville du kunne lide dig, hvis du var mig

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Livslange venskaber

*

Ikke to ens skaber

men to der fortaber

sig i tillid og tiltro

I samværet finder ro

*

De kan noget særligt

skabes helt ærligt

når livet er ungt

eller når det er tungt

*

De livslange er få

forbindelserne kan være små

I lange tider med andet for øje

i den tid må venskaberne nøje

*

Ven har mange former

bygger på forskellige normer

nogle intense og korte

andre som en gammel skjorte

*

forvasket og gennemsigtigt

et man præsenterer forsigtigt

noget sart

uforståeligt af en art

*

for alle andre omkring

I forståelsens spring

kun for de to

det unikke venskab ibo

*

Et venskab fra da livet var ungt,

eller tungt

varer livets lange

bange, afstand, prøvelser og lykkelige sange

*

Det er det springende punkt

og det er faktisk sundt

livslange venskaber

er hvor forklarelsen fortaber

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Citat: Om at tage ansvar

“(…) Det er da ærgerligt, når man er tyve år gammel at mene ens liv er dårligt, fordi ens forældre var forkert på den. Det er da trist, når man er tredive år gammel, at mene ens liv er frygteligt, fordi ens forældre har fejlet. Det er da forfærdeligt, når man er fyrre år gammel, at mene ens liv er ufyldestgørende, fordi ens forældre var nogle røvhuller. Det er da spild af tid, når man er halvtreds år gammel, at have brugt halvdelen af sit liv på at skyde skylden på andre!”

Citat: Mand, tør du dine tårer, eller mand, tør du dine tårer?,

I skriveproces 2015

Når en ny situation flytter ind

*

Det er tanken der flytter bjerge

Nu tanker du det sidste mod

For hvad det er værd, så værsgod

En sidste pilsner til turen

*

En kold fra skabet og skål

Du ved vel hvad du var!

Mærkelige forbehold man har

Om forhold; om de labyrintiske svar

*

Du har været en hjælpende hånd

– har været stridbar

Mand, søn og sviger såvel far,

men altid mest menneske

*

En sidste skål for dig

– en ny situation flytter ind

Så må du have held og god vind

Dåsen er tom, og jeg har det som;

*

Kendte og forstod jeg dig aldrig helt!

Men tak for skænken alligevel

Respekt og et sidste farvel

På finurlig vis; grundstenede du lykken!

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015