Titel: Shanghai - i lyst og nød
Forfatter: Arabella Neuhaus
Forlag: Historia
Udgivelsesår: 2019, Antal sider: 286, ISBN: 9788793846081

Bagsideteksten: S/S Aramis nærmer sig The Bund, Shanghais berømte havnefront. Året er 1939. Ombord på skibet står det nygifte par Kamma og Doron Neuhaus og betragter den fremmede verden. Doron skal arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab, og de to må nu kæmpe for at tilpasse sig livet i byen. Shanghai er besat af japanerne, store dele af byen er sønderbombet, og dagliglivet er præget af kampe og kriminalitet, flygtninge, tiggeri, sult og død. Midt i alt dette forsøger den mere veletablerede del af den hvide befolkning at fortsætte sin hidtidige levevis i en boble af privilegier, udskejelser, stive normer og fordomme overfor den kinesiske befolkning. Mens den politiske situation spidser til, gennemgår det unge par en udviklingsproces, både i deres forhold til de andre hvide og til den indfødte befolkning. 

Mads-Peder anmelder: Jeg blev kontaktet af forfatter Arebella Neuhaus i forhold til en mulig anmeldele af hendes roman Shanghai – i lyst og nød.

 Bogen er baseret på virkelige hændelser, nemlig hendes forældres ophold i Shanghai i året 1939. Det pirrede mig. Både fordi historien lød spændende, men selvfølgelig også, fordi 1939 var året hvor en altødelæggende krig brød ud på Europæisk grund. Faktisk havde Asien og dermed også Shanghai oplevet nogle gennemgribende krigshandlinger og forandringer forud for det europæiske ragnarok. Den del hører man nærmere om i bogen som mere sporadiske hentydninger og henvisninger. Bl.a. er der stor fattigdom og mange fattige i Shanghai. Man hører ligeledes som sidehistorie om, hvordan japanerne har lavet overgreb rundt om i de kinesiske områder. Derudover lærer man om en stadig aktiv kolonitænkning blandt de europæiske magter, omend man fornemmer, at de ikke længere har fordums storhed og magt bag sig. For så vidt fastholder de hvide privilegerede stadig deres følelse af kulturel overmagt, men reelt må de se stiltiende til, imens japanerne laver stadig flere bestemmelser, der begrænser både de hvide såvel som den kinesiske befolkning. Det er et baggrundstæppe, der sætter den historiske stemning fint i scene, uden at det overtager historien.  

Arabella Neuhaus ærinde er ikke at fortælle den store historie om politiske vinde og forandringer. Hun ønsker at dykke ned i fortællingen om Kamma og Doron, der som små skibe i de verdenshistoriske dønninger, forsøger at skabe en tilværelse i Shanghai. Forfatteren kan skrive, og gør det hele så levende for læseren, at man føler man er der. Hun krydrer med moderens dagbogsnotater rundt om i værket, hvilket ligeledes giver hele handlingen et meget autentisk og realistisk præg. Man føler med den unge Kamma, når hun har svært ved at afkode de sociale spilleregler i det lukkede og følelseskolde etablissement af hvide i Shanghai. Forfatteren har endda valgt at bibeholde moderens noget ubehjælpelige stavning og skrivevis i bogen. Det fungerer rigtig godt for mig som læser. Moderen har nok aldrig tænkt sine skriblerier, som andet end noget til hendes egen hukommelse, slet ikke som en roman anno 2019. 

Jeg må erkende, at jeg var opslugt. I sin hverdagsagtige fortælling om to mennesker der ankommer til Shanghai med almindelige drømme og forhåbninger om et liv, og hvor alting bliver helt anderledes, end de nok troede det skulle blive. Den slags udgør gode historier. De to unge hvirvles, hvis ikke midt ind i, så i det mindste rundt af verdenshistoriske begivenheder der udspiller sig omkring dem. Det forstås sagtens, hvordan den slags oplevelser bliver erindringer for livet.  

Jeg synes Arabella Neuhaus har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at sætte de to hovedpersoner i scene. Hun gør det med en nænsomhed, eftertænksomhed og respekt for den tid, der var så radikalt anderledes, at man må bøje sig for fortællestemmen – og måske som historieinteresseret læser erkende, at verden af i går, findes ikke mere, som andet end friske dagbogspust fra sidste århundrede.  

Jeg var vild med bogen. Tusind tak for den Arabella Neuhaus.