Forfatter: Allan Lillelund

Forlag: Forlaget Snepryd

Antal sider: 166

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 978-87-93377-24-0

Bagsideteksten:

Hvad gør mennesket, når det falder?

Allan lillelund undersøger mennesket i ekstremerne. Før og efter de fatale valg, der vender verden på hovedet. Som ødelægger det hele, eller som måske bliver slutningen før en ny begyndelse.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har ventet noget tid på at få min bestilling af Dage uden dagbog hjem igennem Bibliotek.dk. Det var således med spænding, jeg åbnede Allan Lillelunds novellesamling og læste teksterne.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget positivt overrasket over teksternes generelt høje niveau og berøringsflade med det dystre og melankolske i mennesket. Der er noget uempatisk over mange af karaktererne i novellerne. De skildrede er for manges vedkommende skrællet for tankens selvkontrol, og det er de underliggende strømme af rene (ofte mindre pæne og grimme) følelser der står tilbage. Associationsrækkerne trækker hovedpersonerne væk fra den lurende eller forestående livsændrende begivenhed, og får dem til at forfalde til tanker om detaljer i omgivelserne, eller den frusterende ligegyldighed med det store og egentlige, imens de lader sig bære afsted af den distræte tankeflugt. Det giver også mig som læser en følelse af en form for pointe igennem novellesamlingen om, at det er melankolien der skaber den manglende empati – ikke omvendt! Måske overfortolker jeg, men spændende og vedkommende læsning var det helt sikkert…

Jeg synes Allan Lillelund har skabt et stilrent, poetisk, velskrevet og grimt lille monster. Monstret består i, at teksterne kryber under huden på læseren, og efterlader en sart melankoli i rummet efter endt læsning, som jeg måske kan ryste af mig, men som jeg nu ved findes – den ligger i skyggerne og de livsforandrende øjeblikke, hvor det distræte lader tankerne stå krystalklare, uden selvkontrol og i sin grimme og konkrete form.

Jeg er imponeret over Allans Dage uden dagbog.