Det må ikke rime

*

Det må ikke rime

jeg vil ikke have det

hjerte og smerte

Det er for banalt

*

Det skal være om livet

ikke for let, ikke alt for let

det skal være svært, og lidt hårdt

ikke for hårdt

for;

for hårdt

det er noget lort

*

Det skal være lidt om livet

ikke kun om det!

Også lidt om kærlighed, men –

ikke kun kærlighed til livet

*

Også, kærlighed til det –

det der ligger bag livet

– ikke døden, men skyggerne

de lange og skræmmende skygger

*

men når livet er let,

og mit liv er virkelig let

– lige nu!

Ja så er det sgu

svært at være snu

– at løfte den lette stemning helt væk, og erstatte den af pludselig ru,

syntakstsmadrende, anti-rimende, ude af kontrol, formfuldendte, ikke elskende, linier af gru!

– for det er ikke i skygger,

jeg hygger

*

Det er i livet, jeg er givet!

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.