Hvad solens skin

er for dig

er du solskinspige

for mig

Et hudløst, hovedløst

og besværligt strejf på kinden

gennem årstidernes skiften

og forsvinden

Men jeg indså det først i mørket

som en solformørkelse

et lysglimt undslap

indtil min indre tørke

I et strejf af uendelighed

al forgængelighed

rystende øjne

og frygtelig utænkelighed

Stod jeg i måneskinnet

min tid på døgnet

og ventede på et strejf

et glimt gennem byens røgnet

Et skin og bedrag

og alligevel dagligt

tilbagevenden

fordrageligt

Giv mig solskin pige

så holder jeg natten ved lige

ganske hudløst, hovedløst,

besværligt skal det blive

Jeg lover at jeg ikke holder

mere end lovet!

bringer du dagen?

så tænder jeg nattens væge i stagen

Det er ikke meget,

ikke alverden

men jeg lover, at

vi får helhed i vores færden

Bring varme, små strejf

bring solskin

så putter jeg natten i seng

og giver sovende solskinspige – et kys på kind

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk