Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Forlaget Hovedland

Udgivelsesår: 2015

ISBN: 978-87-7070-491-5

Bagsideteksten:

Flyver i natten foregår blandt pæne bohemer i København i 1980’erne. Det er før regnearkenes tid – livsnydere dominerer gadebilledet de aftener og nætter, hvor Gustav Nerben lader sig transportere fra musikværtshuse og diskoteker på jagt efter beruselser og uforpligtende sex.

Gustav Nerben er pilot og en tidlig søndag morgen lader han sig overtale til at tage en flyvning til Rønne, Bornholm.

Handlingen i romanen foregår over 24 timer med blik tilbage på den opvækst, der har formet Gustav Nerbens sorgløse og socialt beskyttede liv.

Gustav Nerben er pilot for et flyveselskab, der opererer fra Kastrup. 1. marts er opgaven en levering I Rønne lufthavn.

Flyver I natten er en historie fra 1980’erne, om mod og loyalitet, nihilisme og kærlighed.

Max Ulrich Klinkers forbillede er helt ud i titlen den franske ikonforfatter Saint-Exupery.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har netop færdiggjort Flyver i natten. Det er en velskrevet og medrivende fortælling. Max Ulrich Klinker har ganske givet en del på hjerte – hvad er det?

Min tolkning kan måske koges ned til en pointe om, at søgen efter den ultimativ frihed, i sidste ende begrænser mennesket, og sætter det i lænker.

Når man som hovedpersonen er skildret, søger livets kant og har længslen efter den ultimative frihed, så kan det hænde, at man først for sent opdager, hvad man trods alt drages af… Mon ikke alle mennesker i sidste ende har brug for nogle ankre i livet? Hvis man ikke lader sig forankre af noget, så ender man måske med at blive/få det så let, at man flyver væk i natten som titlen antyder.

Gustav Nerben, som er hovedpersonen i bogen, skildres ganske realistisk. Han er usympatisk, og alligevel er han, når der opstår fare, den første til at springe til med livet som indsats. Han fornægter en del af sig selv, som om han har en stor bod at betale for noget… Måske er han bare sammensat, som mennesker er flest!

Jeg tror, at det er i de mange flashbacks på oplevelser i hovedpersonens liv, at hovedpersonens sammensatte natur skal findes. På den måde hylder M. U. Klinker velsagtens det hele menneske, der blottet for blår og facade rummer modstridende følelser og udtryk. Mennesket formes, sådan tolker jeg bogens pointe, af de oplevelser mennesket har haft igennem sit liv. De vilkår et menneske præsenteres for i livet, former menneskets karakter. Jeg fik meget ud af læsningen. Både pga. de dybder jeg fandt i refleksionen over bogen, men også bare pga. rytmen i denne velskrevne bog.