Hip hurra. Imorgen den 21. Marts, har min roman “Vi var mennesker i skyggernes tid” 1 års fødselsdag…
Ideen til plottet var lige så klar, som tiden var perfekt modnet for fortællingen, der senere blev udgivet under titlen “Vi var mennesker i skyggernes tid“. I første kvartal af 2017 kom det til mig, som en noget nær guddommelig inspiration fra oven. Jeg ville skrive en Sønderjydes subjektive oplevelse af skyttegravskrigen, der senere blev kendt som 1. verdenskrig. Jeg var, og er, meget fascineret og forfærdet over den umenneskelige skala hvori man kastede skæbner og liv i grus under 1. verdenskrig. Med den store klassiker “Intet nyt fra vestfronten” i tankerne, ønskede jeg at give et anderledes bidrag til fortællingen om den forfærdelige krig. Jeg havde et ønske om, at skulle jeg skrive en fortælling om den krig, så måtte jeg forsøge at sætte mig ind i tankegangen hos en ung soldat, der befandt sig midt i kaosset. Da jeg heldigvis, ikke har været i krig med andet end litteraturen, ville jeg meget gerne, at bogen havde et samfundskritisk tilsnit, der ikke kun pegede på verden for hundrede år siden – men som også havde en løftet pegefinger på verden af i dag. Altså en moraliserende fortælling.
Jeg var klar over, allerede ved de første ords dansen henover tastaturet, at bogen kunne blive dels god og spændende, og at den kunne hjælpes på vej af veldrejet PR. Jeg forstår mig på at skrive, men ikke meget på PR (hvilket måske har vist sig sandere end først antaget). Jeg tænkte derfor, at min soldat skulle sidde i en skyttegrav under Den store tyske forårsoffensiv i 1918. Det officielle startskud for dette vanvittige og i øvrigt sidste store tyske fremstød, lød den 21. marts 1918. Eftersom ideen og startfløjtet først kom i 2017, hvor hundrede-året for forårsoffensiven og siden krigens afslutning, hurtigt nærmede sig, havde jeg travlt. Jeg skrev så det sang, og fandt mig også et forlag, Forlaget Brændpunkt, der ville være med på en udgivelsesdag d. 21. Marts 2018. Altså nøjagtigt på hundredeårs-dagen for Den store tyske forårsoffensiv. Desuden kunne bogen dermed begynde at bide sig fast i markedet, inden d. 11/11-2018 som ville være den officielle hundredeårs-dag for krigens afslutning. Så langt rakte mine PR-tanker. Resten måtte jo komme. Go’ morgen Danmark og store nationale aviser måtte jo dernæst kontakte mig. Sådan tænkte jeg vist, i mit lettere storhedsvanvittige hoved. Man må huske på, at jeg netop havde gennemlevet en af verdenshistoriens mest gruopvækkende timer, imens jeg ventede på angrebsfløjtet i en skyttegrav, sammen med min hovedperson! Vi havde tænkt over mangt og meget sammen, og jeg må sige, at det efterhånden stod mig klart, at min hovedperson, måtte være en meget, som i MEGET, reflekteret ung mand – for ellers kunne han ikke hjælpe mig med de samfundskritiske tanker, der skulle lægges for dagen.
Udgivelsen oprandt, og der var ikke alen lange køer af læsere, offentlige medier eller andet, der kontaktede mig!
1. Verdenskrig er i dansk sammenhæng blevet kaldt “den glemte krig”. Krigens afslutning, blev dog behørigt fejret, også i Danmark, men det kastede ikke meget søgelys på min bog. Det blev istedet til “den glemte bog”.
Selvom der er kommet fantastiske reaktioner fra læsere og andre, så har den aldrig fået bestseller-status.
Pyt, jeg ville da gerne sælge mange bøger, men vil stadig hellere skrive fantastiske bøger. Det sidste har jeg gjort, og det første kan jo nå at komme…
Det er stadig tilfredsstillende at bladre i morgendagens 1 års fødselar…
Forfatterhilsner,
Mads-Peder Winther Søby
Følg evt. mit forfatterskab her på empey.dk
eller på facebook:
https://www.facebook.com/ForfatterMadsPederWintherSoby/