Det føles som et tomrum – disse måneder, hvor jeg arbejder på to store bogprojekter, og anmeldelserne og læsertilbagemeldingerne, på mine første udgivelser, naturligt ebber ud! Følelsen af tomrum skyldes nok, at jeg elsker, når mine skriblerier lever i folks bevidsthed. Elsker den mærkelige, forunderlige og fantastiske følelse det er, når jeg fornemmer, at mine udgivelser bliver læst et sted ude i verden.

Det er dog nok sådan med det meste litteratur efter et stykke tid – nyhedens interesse lægger sig, og værkerne lever et mere stille, og eget liv, ude i virkeligheden. Jeg ved, at der stadig i ny og næ tages en af mine bøger ned fra bibliotekernes hylder – det varmer. At der i ny og næ sælges en af mine bøger i butikkerne. Blot ikke så ofte som omkring udgivelsen.

… Læs videre – den gode nyhed er helt i bunden…

Forfatterskab er jo pr. definition en ensom affære. Mange – rigtig mange timer, bliver der brugt i eget selskab. Nu skal det ikke lyde som en trist fortælling, for jeg elsker den tid foran skærmen med mine karakterer, plot, og formuleringer. Det er dog en lang alene-tid, der så til sidst munder ud i noget, som andre ganske vist kan have glæde af, men som også kan læses på meget kort tid…

Imens den ovenstående tankerække stille formede sig i den sidste tid foran skærmen – skete der noget spændende, der igen giver mulighed for at føle interaktion med læsere og andre interesserede. Jeg er blevet inviteret til digtoplæsning på Juelsminde Bibliotek. Det var en herlig nyhed. Det synes jeg lyder rigtigt spændende. jeg er meget beæret over det. Godt nok bliver det første gang, at jeg på den måde skal stå foran et publikum for at læse op af mine digte – det giver rigtig mange sommerfugle i maven allerede!

Jeg glæder mig dog meget alligevel…

Det hele kommer til at foregå

onsdag d. 15. november kl. 16 på Juelsminde Bibliotek.

Jeg håber selvfølgelig på at se så mange interesserede som muligt.