Forlag

Forlaget Empey kom til verden 1. December 2019.

Forlaget vil koncentrere sig om udgivelser med et eksistentielt, filosofisk eller satirisk afsæt.

Der synes at have manglet et forlag som Forlaget Empey, der kan hjælpe tænksom litteratur frem i lyset. Derfor er det med stolthed, at forlaget nu er en realitet.

Forlaget skal udgive litteratur til eftertænksomheden. Både egne og andres værker. Drømmen for forlaget er, at matche læsere og forfattere, med tanke om, at matchet er mere vigtigt end mængden af bøger, der trykkes.

Forlæggeren bag Forlaget Empey er forfatteren

Mads-Peder Winther Søby.

Vinterprogrammet 2020:

  • “Jul i Juls-minde”, af Mads-Peder Winther Søby; illustreret af 10 lokale kunstnere. (udkommer 31/10-2020)

125,- (165,- inklusiv porto)

Forårsprogrammet 2020:

  • “Når livet går i stykker – en fars beretning”, af Kai Randbæk Greve (udkommer 12/3-2020)

Køb bogen direkte igennem forlaget og spar penge

  • “Verden er nu håb og kærlighed”, af Mads-Peder Winther Søby (Udkommer 2/5-2020)

Køb bogen direkte igennem forlaget og spar penge

 

 

Når livet går i stykker – en fars beretning

 

 

 

“Verden er nu, håb og kærlighed”

er skrevet af forfatter Mads-Peder Winther Søby. Romanen er filosofisk fiktion.

 

”Livet er en flyvsk forståelse af fortiden sat i et helende perspektiv!”

Verden er nu håb og kærlighed er delt i flere hovedspor. Det er en fortælling om en fars store bekymring for en datters ve og vel. Samtidig er det et skelsættende interview med en feteret aldrende forfatter, omkring dennes debutroman. Hovedpersonen Maria tror fortællingen handler om Margaret, den ene halvdel af et ungt par under 2. verdenskrig, men langsomt åbner nye perspektiver sig op!

Romanen forløber over syv dage med fordybede samtaler om en række af livets store spørgsmål.

Kan de forskellige aktører, der arbejder under forskellige forudsætninger, nå målet om at bryde litteraturens lænker? Forfatteren bryder alle litterære regler og intervenerer i fortællingen, ved at skrive sig ind i romanen. Spørgsmålet er, om det overhovedet hjælper?

Hvad, der først synes som separate fortællinger, tager langsomt form af en sammenhængende slægtskrønike, for derigennem at blive en eksistentiel overvejelse om det at være menneske, om kærlighed, om virkelighed, om fiktionen i fiktionen og i hvilken udstrækning mennesket har et frit valg.

Verden er nu håb og kærlighed, er rundet af genren for filosofisk fiktion, der måske er mest kendt fra bogen Sofies verden.

Forlaget Empey er for tænksom, satirisk og humoristisk litteratur