![\"\"](\"http:\/\/empey.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/04\/2015-04-12-15.28.26.jpg\")
<\/a><\/p>\nJeg springer jo, som nogen nok allerede ved, voldsomt rundt i genrer og emner, n\u00e5r jeg skriver manuskripter. Fra de digteriske eskapader gik turen til skr\u00f8nens magiske, men dog letl\u00e6ste, univers, og nu igen i retning af noget mere tungt. Jeg arbejder p\u00e5 en dyster jeg-fort\u00e6lling<\/i>. Jeg-fort\u00e6lleren lever sig allerede ind p\u00e5 mig. Endda i en s\u00e5dan grad, at jeg f\u00e5r sympati med staklen \u2013 jeg f\u00f8ler han hedder Hans<\/i>. Han har et tungt hjerte; forst\u00e5et dobbelttydigt; som i b\u00e5de at have noget p\u00e5 hjerte, men ogs\u00e5 at have nogle tunge mentale sten der tynger. Titlen p\u00e5 det nye v\u00e6rk ligger endnu ikke fast. En lille smagspr\u00f8ve skal da til:<\/p>\n \u201dN\u00e5r man som jeg, har haft for\u00e5ret spirende i hjertet, for p\u00e5 den mest n\u00e5desl\u00f8se m\u00e5de at f\u00e5 det fl\u00e5et ud, da reagerer man vel forskelligt. Jeg har ladet mig fort\u00e6lle, at nogle s\u00f8ger ind i sig selv – at de ligesom kapsler sig i en f\u00f8lelsesl\u00f8s tilstand, hvor ingenting kan tr\u00e6nge igennem den tykke palisade de s\u00e6tter rundt om deres hele v\u00e6sen. S\u00e5dan var det ikke for mig. Jeg m\u00e6rkede alting desto mere st\u00e6rkt! Blot var alting forvr\u00e6nget. Selv solens str\u00e5ler, n\u00e5r de endelig tittede igennem gjorde mig vred. Selve for\u00e5rets bebudelse i hver en knop p\u00e5 buske og tr\u00e6er, syntes mig at v\u00e6re en h\u00e5n. For det bet\u00f8d alt sammen, at verden g\u00e5r videre; p\u00e5 trods af krig og meningsl\u00f8s d\u00f8d – p\u00e5 trods af min Majas bortgang, da forts\u00e6tter verden. Jeg ved ikke, hvad jeg ville \u00f8nske den gjorde – m\u00e5ske ville det v\u00e6re p\u00e5 sin plads, at den for en kort stund oph\u00f8rte med at snurre rundt. At solen ikke stod op i \u00f8st blot en enkelt dag. At m\u00e5nen spaltede sig i to dele i et d\u00f8gn. At ogs\u00e5 naturen og universet tog notits af min elskedes bortgang! Mindre anerkendelse af denne engel, synes mig at v\u00e6re fattig. Ingenting var dog forandret, og alligevel alting! Det var som, ville naturen med sin vanlige gang, al sin evige \u00e5rstidsforandring og alligevel uforanderlighed, fort\u00e6lle mig en vigtig pointe. Jeg tolker at budskabet var et uf\u00f8lsomt grin om, at ogs\u00e5 Maja, at jeg, at alle herude; at alle mennesker alle vegne ogs\u00e5 er natur. N\u00e5r vi sl\u00e5r ihjel eller d\u00f8r for epidemier, da er vi stadig grundl\u00e6ggene natur. Naturen begr\u00e6der ikke. Dens orden m\u00e5les aldrig i det singul\u00e6re. Hvor mange hvaler har ikke krydset verdenshavene i \u00e5rtusindernes m\u00e5lestok. Alligevel er de blot et sindbillede – vi ser dem ikke som enkelte individer, og det g\u00f8r naturen lige s\u00e5 lidt. Hvalen er et f\u00e6nomen. Hvor mange tr\u00e6er har ikke begroet denne gr\u00f8nne klode siden urtiden, men vi aner kun konturerne. Tr\u00e6er er for os, mere en levende organisme end enkeltstammer – i hvert fald i vores forst\u00e5elser af dem! Hvor mange myrer har ikke… . Naturen bev\u00e6ges ikke af det enkeltes fald, og det er n\u00e5desl\u00f8s i sin udskillelse – naturen som et hele gr\u00e6der aldrig. Den er blot garant for evig repetition. Noget der undrer mig, er dog at naturen alligevel aldrig g\u00f8r noget form\u00e5lsl\u00f8st. Hvis den g\u00f8r, eller, hvis den har gjort det, s\u00e5 bliver den naturlige udv\u00e6lgelse enden p\u00e5 det. Og alligevel synes vi her at bryde alle naturens principper, omend det samtidig f\u00f8les for mig som om, at vi hengiver os til de mest basale og krigeriske evner i det menneskelige sind. P\u00e5 en m\u00e5de er dette galehus ikke naturens v\u00e6rk. Naturen ville byde begge fronters m\u00e6nd at have mere selvopholdelsesdrift. P\u00e5 det er jeg sikker. Dette er kulturens v\u00e6rk. Det er civilisationens fald, men alligevel t\u00e6nker jeg om det, at det er noget dyrisk i mennesket, der er p\u00e5 spil.\u201d<\/i><\/p><\/blockquote>\n (Citatet er fra min nye skyttegravsfort\u00e6lling)<\/em><\/p>\n Hans sidder i en skyttegrav. Han er s\u00f8nderjysk. Som en kort opridsende introduktion skal det n\u00e6vnes, at S\u00f8nderjylland var blevet del af Det Tyske Kejserrige som f\u00f8lge af det sviende danske nederlag i krigen mod Preussen og \u00d8strig i 1864. Mange med dansk sindelag<\/i> var derfor med et pennestr\u00f8g blevet udlandsdanskere. Derfor sidder alts\u00e5 Hans, der i sindelag og selvforst\u00e5else anser sig selv som dansk, i en tysk skyttegrav anno 1918 og venter p\u00e5 angrebssignalet, der skal s\u00e6tte den senere ben\u00e6vnte tyske for\u00e5rsoffensiv<\/i> i gang.<\/p>\n Den skarpsindige l\u00e6ser, der har fulgt mig s\u00e5 langt som til dette punkt i blogposten, vil derfor have regnet ud, at vi befinder os godt og vel hundrede \u00e5r tilbage i tiden. Min tanke med manuskriptet er, at det skal v\u00e6re f\u00e6rdigt og udkomme i forbindelse med hundred\u00e5ret for den tyske for\u00e5rsoffensiv. Jeg mener, at 1. verdenskrig i store tr\u00e6k er blevet den glemte krig. I krigen deltog mange dansksindede \u2013 mange af dem tvangsindskrevne.<\/p>\n Mange mennesker i dag oplever den 1. Verdenskrig, som en krig der ikke vedkommer os n\u00e6vnev\u00e6rdigt. Op mod 30.000 s\u00f8nderjyder deltog dog i krigen, og det er immerv\u00e6k ogs\u00e5 et betragteligt antal unge, om ikke danske, s\u00e5 dansksindede m\u00e6nd. I \u00f8vrigt er netop 1. Verdenskrig en overset historie om meningsl\u00f8shed \u2013 det forholder sig nok i s\u00e6rlig grad s\u00e5dan, fordi den p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der blev overg\u00e5et i vanvid af 2. Verdenskrig. Jeg synes dog stadig, at der ligger en vigtig l\u00e6rdom at hente ogs\u00e5 i den 1. Verdenskrig. Den tyske for\u00e5rsoffensiv blev indledt og afsluttet 1918. Kort efter kapitulerede det tyske kejserrige og dermed afsluttedes en s\u00e6rdeles blodig fire \u00e5r lang krig. Offensiv og krigsafslutning har i 2018 hundred\u00e5rsjubil\u00e6um, og lad os for alt i verden ikke glemme den f\u00f8dselsdag! Den har fort\u00e6llinger og moraler med sig, som vi kan drage l\u00e6re af \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 de mange \u00e5rs afstand.<\/p>\n Jeg syntes, da ideen om at skrive et sk\u00f8nlitter\u00e6rt segment af denne historie faldt mig ind, at den var ganske original. Alts\u00e5 den, at skrive og udgive i forbindelse med hundred\u00e5ret for 1. Verdenskrigs sidste store tyske offensiv. Jeg kan se, at der ogs\u00e5 er taget skridt til at producere en dansk spillefilm om netop s\u00f8nderjysk deltagelse i krigen. S\u00e5, min ide og jeg kommer i fornemt selskab \uf04a<\/span>.<\/p>\n En sidste tanke. Det er sin sag, at levendeg\u00f8re tankerne fra en krigstr\u00e6t veteran der sidder i en skyttegrav. Jeg, der aldrig har deltaget i krig, er vel s\u00e5 fjern fra at kunne s\u00e6tte ord p\u00e5 de f\u00f8lelser og tanker en soldat ved fronten m\u00e5tte g\u00f8re sig. Og dog. Mange veteraner kunne, selvom de overlevede krigen, ikke s\u00e6tte ord p\u00e5 deres tanker og f\u00f8lelser omkring krigen. Oplevelserne var for forf\u00e6rdelige. Jeg mener, at jeg som forfatter kan l\u00e5ne \u201dHans\u201d nogle af mine ord. Jeg forestiller mig, at gru og meningsl\u00f8shed har et universalt sprog, der ikke b\u00f8r forties selvom oplevelserne ligger i andres lod og i fortidens dunkle t\u00e5ger. Desuden, kan jeg i min meget mere magelige tilv\u00e6relse, drage nogle af de al-menneskelige moraler, som der nok kan ledes ud af krigens vanvid. At udlede moraler kan nok v\u00e6re ganske sv\u00e6rt, n\u00e5r man sidder midt i suppedasen som Hans. Jeg er i alle tilf\u00e6lde i gang med at g\u00f8re fors\u00f8get med min egen fortolkning og udgave af en skyttegravsfort\u00e6lling. Hvad mon titlen bliver?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Forfatterlivet er fantastisk. Det sprudler af overskud for tiden. Og netop overskuddet m\u00e5 til dels st\u00e5 alene \u2013 for tiden til at skrive har det v\u00e6ret s\u00e5 som s\u00e5 med i de sidste par uger. Forfatterv\u00e6rkstedet er dog igen oppe at k\u00f8re, og det er igen muligt at finde tiden til at skrive, redigere, t\u00e6nke … L\u00e6s videre Forfatterliv og forfatterv\u00e6rksted<\/span> <\/a><\/p>\n