Poeter d\u00f8r ikke p\u00e5 elendige forlag, st\u00f8vede bibliotekshylder eller mellem lidenskabsl\u00f8se teenagefingre, et sted mellem frokostpausen og syvende time p\u00e5 det n\u00e6rliggende gymnasium. Poeter d\u00f8r ikke i fantasien eller p\u00e5 alverdens slagmarker \u2013 jo nogle d\u00f8r p\u00e5 slagmarker, men nye f\u00f8des ogs\u00e5 der! Nej, min store opdagelse er den simple, at poeter d\u00f8r i sp\u00e6ndet mellem a-kassen og virkeligheden. Der er stor forskel p\u00e5 d\u00f8de poeter og poeter der d\u00f8r. M\u00e6rkv\u00e6rdigvis. D\u00f8de poeter l\u00e6ses og huskes i al fremtid, hvorimod poeter der d\u00f8r ikke huskes af nogen \u2013 ikke engang dem selv. Her sidder s\u00e5 alligevel jeg \u2013 en d\u00f8ende poet og fors\u00f8ger at huske. Det er ikke nemt at mindes poesien mellem afslag p\u00e5 sidste uges jobans\u00f8gning til det n\u00e6rliggende gymnasium og det hjemvendte manuskript fra et elendigt forlag \u2013 og ja, ved gud de har ret i at manuskriptet er elendigt, men jeg er jo blot en d\u00f8ende poet og ingen profet. Det rimer! Hvordan s\u00f8ren skulle jeg vide hvad folk vil have, og hvad fanden ved de om poesi. Nej, poeter d\u00f8r i virkeligheden. Mellem bilforsikringer, sindssyge k\u00e6rester og enorme pengekvaler.<\/p>\n
Jeg sidder og spytter i morgenkaffen og \u00e6des op af harme \u2013 det er l\u00f8rdag, solen skinner, folk ser fjernsyn eller l\u00e6ser d\u00f8de poeter. Mit fjernsyn er i stykker. Lad nu for helvede det gamle lort ligge. Hvis de d\u00f8de tabere havde noget vigtigt at sige jer, s\u00e5 havde de vel nok forblevet i live, men i s\u00e5 fald havde nok ingen lyttet. Man er sj\u00e6ldent en profet i sin egen tid. Her d\u00f8r poesien s\u00e5! Jeg har skrevet de smukkeste digte, livligste noveller, men p\u00e5 denne linie d\u00f8r poeten! Spild ikke t\u00e5rerne, ingen har f\u00f8r gr\u00e6dt over den leml\u00e6stelse min poesi m\u00e5 st\u00e5 m\u00e5l med, s\u00e5 at begr\u00e6de poetens endeligt er blot hykleri.<\/p>\n
Nu rejser jeg mig for at lave mere kaffe. Hundrede procent kaffeb\u00f8nner \u2013 tak skal du have. Tyve procent poet og halvfems procent realist \u2013 matematiker kunne jeg ikke blive. I g\u00e5r var det omtrent modsat; ca. hundrede procent poet og ti procent realist, samt fyrre procent romantiker tilsat treogtyve procent kaffe. Det giver tilsammen et hundrede treogfyrre procent sk\u00f8nhed, ti procent t\u00e5belig forf\u00e6ngelighed og omtrent samme elleve procent menneske. I dag er der tilbage \u2013 lad mig se \u2013 ti procent idioti, og det er det. Alt i alt noget af et regnskab der skal g\u00f8res op med de nussede teenagefingre, st\u00f8vede bibliotekshylder jeg aldrig kom p\u00e5 og det elendige forlag der trykte B.S. Christiansens nyeste titel \u201d10 m\u00e5der at kontrollere dit lort\u201d, frem for en d\u00f8ende poets sidste nussede papirer over et tabt eden.<\/p>\n
Jeg sm\u00f8rer rundstykket med masser af sm\u00f8r, s\u00e5 det kan glide ned. Jeg s\u00e6tter t\u00e6nderne i. Jeg drikker af min kaffe og s\u00e6tter mig igen. Sender en stille anerkendende ros til al bekendelseslitteraturen – hvor er den givende, og hvor vil det ogs\u00e5 v\u00e6re interessant at tage biografien om Anders Fogh ned fra reolen om halvtreds \u00e5r. Stadig tidssvarende, og ja, til den tid er velf\u00e6rdsstaten i hvert fald stend\u00f8d. Ja jeg<\/i> sagde velf\u00e6rdsstaten, ikke han. Det er kun d\u00f8ende poeter der er s\u00e5 utidige at tale om det d\u00f8ende. Jeg s\u00e6tter mig igen til poetens testamente. Meget har jeg ikke at lade g\u00e5 i arv. Jeg piller ved en gammel blikd\u00e5se, som er g\u00e5et i arv til mig. Meget gl\u00e6de havde jeg ikke af den, men nu er det p\u00e5 tide at sende den videre til den n\u00e6ste ejer. En sk\u00e6bneoverdragelse. Ellers er min arv blot nussede papirer tilbagesendt fra et forlag, stor g\u00e6ld og et par bibliotekshylder jeg aldrig kom p\u00e5. Det er desv\u00e6rre virkelighed \u2013 social realisme. Magisk realisme er forbeholdt hundehovederne og selv en hr. Jensen kan slippe af sted med at skrive Vi <\/i>og p\u00e5regne sig til de druknede. Det tog ham ti \u00e5r at skrive, og det er slet ikke v\u00e6rst, det han har f\u00e5et udgivet, slet ikke v\u00e6rst. Og nej, jeg har ikke brugt ti \u00e5r p\u00e5 mine skriblerier, men det har sgu fortjent bedre. Nu skal det dog ikke kun handle om mig \u2013 det glemmer jeg rent. Dette er for alle d\u00f8ende poeter, eller halvfems procent af dem \u2013 de der ikke blev reddet i sidste \u00f8jeblik og ud\u00f8deligg\u00f8res hver dag. Vi, de ikke reddede, vi er poesiens virkelige druknede hr. Jensen! Det er ikke din skyld og knapt nok vores egen \u2013 vi kan n\u00e6ppe g\u00f8re for, at vi er f\u00f8dt som talentl\u00f8se fantaster. Jeg testamenterer mine sidste skriblerier til de d\u00f8ende poeters klub. I huskes af ingen og l\u00e6ses af f\u00e6rre \u2013 om I s\u00e5 vil t\u00e6nde op i br\u00e6ndeovnen med disse f\u00e5 sider skriblerier eller t\u00f8rre r\u00f8v i dem, det bestemmer I efter forgodtbefindende. Jeg takker af efter otteogtyve \u00e5rs loyalt og pligtopfyldende fantasteri i hendes majest\u00e6ts Poesiens tjeneste.<\/p>\n
Jeg t\u00e6nder op i br\u00e6ndeovnen med endnu et manuskriptudkast, som i det mindste, og heri takker jeg sk\u00e6bnen, ikke mange lidenskabsl\u00f8se teenagefingre har haft fat i. Ogs\u00e5 en biografi om Anders Fogh m\u00e5 f\u00f8lge efter, for at varme hytten op p\u00e5 en kold kold februar morgen. \u00c6rgeligt, at jeg nu ikke kan genl\u00e6se den om halvtreds \u00e5r!! Det er fordi velf\u00e6rdsstaten er d\u00f8d, sikke en ironi, Hr. Fogh, at du nu m\u00e5 br\u00e6nde for det!! Det er ikke s\u00e5 let endda, at trille tommelfingre og lade ordene falde fra hinanden, ikke at falde til blandt ordene, at f\u00f8le sig tilpas over et f\u00e6rdiggjort mesterv\u00e6rk \u2013 regnet som genistreger blandt fantasterne. Lad det v\u00e6re n\u00e6ste punkt i testamentet. Kunsten at kede sig ihjel, n\u00e5r talentet udeblev, men manuskriptet kom tilbage. Kunstens boomerangeffekt \u2013 den rammer dig i nakken som en kold snebold. Lad dig ikke sl\u00e5 til t\u00e5ls med, at det nok skal lykkes for dig \u2013 opgiv og stil dig i k\u00f8. Jeg testamenterer det r\u00e5d \u2013 stil dig i k\u00f8. D\u00f8ende poeter st\u00e5r i k\u00f8, foran elendige forlag, a-kassen og det n\u00e6rliggende gymnasium. Meget mere har jeg ikke at give videre til verden. En kuglepen med bidem\u00e6rker, knuste dr\u00f8mme og forh\u00e5bninger \u2013 man kan ikke indl\u00f8se kuglepennen uden at kreditere for g\u00e6lden ogs\u00e5!! Lov skal v\u00e6re lov. Jeg s\u00e6tter mig samfundsfjendsk ned og foretager mig ingenting \u2013 slet ingenting. I sig selv en uforst\u00e5elig handling. Jeg drikker kop p\u00e5 kop af den bl\u00e6ksorte v\u00e6ske, substitutten for egentlig velv\u00e6re og begr\u00e6der det tabte eden. B. S. lader os forst\u00e5 s\u00e5 meget, fra sine utallige rejser gennem ild og vand, men han kan ikke hj\u00e6lpe os bagved hverken ild og vand. Ild er varmt og vand er v\u00e5dt og det er omtrent det. Det n\u00e6rliggende gymnasium har vinterferie og det nussede forlag er g\u00e5et fallit. De st\u00f8vede bibliotekshylder st\u00f8ver fortsat. A-kassen bryder sig ikke meget om mig. Ingen forventer mere end det, og ingen sp\u00f8rger de d\u00f8ende poeter til r\u00e5ds om netop det de ved bedst til \u2013 det ikke s\u00e5 \u00e5benlyse!!<\/p>\n
Som jeg sidder her og drikker mig til en sansel\u00f8s mavepine i den hundredeprocents kaffe jeg selv har plukket i fakta, s\u00e5 sl\u00e5r en tanke mig! Det er muligt at maleriet p\u00e5 v\u00e6ggen h\u00e6nger sk\u00e6vt. Jeg kunne rejse mig fra mit velvalgte hvilested og rette p\u00e5 det. Dovenskaben tager overh\u00e5nd og det fjendske fortager sig til en stille knurren. S\u00e5dan omtrent d\u00f8r poeter \u2013 med en stille knurren. Savnet af ingen og begr\u00e6dt af f\u00e6rre. D\u00f8ende mellem sk\u00e6ve malerier og virkeligheden.<\/p>\n
Malerier over slagmarker og blomsterenge. Bagved maleriet blot v\u00e6ggen. I det, indgangen til en anden verden. H\u00e5ndgribelig og p\u00e5 samme tid dimensioneret i ental og tretal. Ikke meget forskellig fra poesien, men man ser hvad man f\u00e5r, eller er det det man ser, som man f\u00e5r \u2013 jeg kan aldrig huske det. Det handler om at t\u00e6lle til et vilk\u00e5rligt tal mellem et og tre \u2013 du bestemmer. N\u00c5, nok om mig og mine st\u00f8vede papirer over \u00f8mme forf\u00e6ngelige punkter. Jeg tygger p\u00e5 rundstykker med sm\u00f8r, der glider let gennem halsen.<\/p>\n
Jeg tildeler mit sidste gods gennem testamentet til dig. En blikd\u00e5se over uduelighed, samt en st\u00e6rk f\u00f8lelse af utilstr\u00e6kkelighed. Du har pustet de sidste pinefulde \u00e5ndedrag med en d\u00f8ende poet \u2013 alene det, er jeg dig tak skyldig for. Det er langt mere end forventet. Du har forjaget dig igennem, men stadigv\u00e6k \u2013 tak. I morgen skal jeg k\u00f8be nyt t\u00f8j, spise dyrt og d\u00e5rligt. Interessere mig for ligegyldige ting, og glemme alt om endimensionaliteten ved livet uden poesi. S\u00e5dan d\u00f8r poeter \u2013 i et sp\u00e6nd mellem virkeligheden og endimensionaliteten. Hundrede procent arbejdsl\u00f8s tres procent ironiker og hundrede og fyrre procent virkelighed, tilsat ikke mindre end halvtreds procent forbruger \u2013 nul procent dr\u00f8mme!!<\/p>\n
Mads-Peder Winther S\u00f8by, 2006<\/i><\/p>\n
Empey.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Poeter d\u00f8r ikke p\u00e5 elendige forlag, st\u00f8vede bibliotekshylder eller mellem lidenskabsl\u00f8se teenagefingre, et sted mellem frokostpausen og syvende time p\u00e5 det n\u00e6rliggende gymnasium. Poeter d\u00f8r ikke i fantasien eller p\u00e5 alverdens slagmarker \u2013 jo nogle d\u00f8r p\u00e5 slagmarker, men nye f\u00f8des ogs\u00e5 der! Nej, min store opdagelse er den simple, at poeter d\u00f8r i sp\u00e6ndet … L\u00e6s videre De d\u00f8ende poeters klub<\/span>