Pludselig tom indvendig. Tom indvendig som en skatkiste, der er blevet plyndret og efterladt, i et rum af tid der varer evigt og evigt. Synes aldrig mere at skulle \u00e5bnes, aldrig mere smage lugten af sommerregn i n\u00e6seborene, aldrig mere, aldrig mere, aldrig mere r\u00e5be sig ford\u00e6rvet, men blot ford\u00e6rves inde fra og ud, uden lyd \u2013 uden nogen lyd, s\u00e5 bare r\u00e5dne af sig selv. En masse guld, og noget som ligner guld, men kisten er bare tom, helt tom som et glas vand i solskin et par timer senere, tom i en evighed \u2013 en hed evighed, af feberdimensioner, og angst for fordrejede mareridt som ikke gennemleves, og som ikke giver nogen forestilling om alt det som kunne ske engang, hvis den sidste rest forsvinder, hvis den sidste rest af tomheden forsvinder. Aldrig kan det ske, aldrig vil vi lade det ske, at det tomme fyldes af den v\u00e6rste frygt, og desillusionen over smadrede forh\u00e5bninger om ting som var en gang, og som vi aldrig vil indse havde sin gang. Vi gemmer p\u00e5 det knugende intet, og finder n\u00e6sten et omklamringspunkt i det som aldrig helt er substans, men noget midt imellem tro og mistro. Fylder aldrig hullet ud, men accepterer heller ikke tomheden, gemmer den bare som et k\u00e6rt minde over det vi aldrig form\u00e5ede, og som aldrig skete, fordi vi aldrig vovede at fylde virkelig substans i tomheden, s\u00e5 som vores v\u00e6rste frygt, eller endog angst for noget som m\u00e5ske ogs\u00e5 viser sig at v\u00e6re tomt, men hvor angsten, n\u00e5r den pakkes i kisten, dog har sin egen berettigelse, da den kan n\u00e6rstuderes i kontrasten til det tomme. Aldrig helt at turde tage gl\u00e6den med, n\u00e5r vi opdager at angsten m\u00e5ske kun er uberettiget frygt, n\u00e5r vi endelig n\u00e5r til bunds i kisten med den. Aldrig opdage, at alt frygteligt m\u00e5ske kan erstattes af noget varende og godt, som kan fylde al tomhed i evighed, hvis vi vover at g\u00f8re fors\u00f8get, men det g\u00f8r vi jo ikke. Aldrig \u00e5bne kisten igen, og lukker lyset ind, for, hvor der er lys er der skygge, og s\u00e5 hellere m\u00f8rket, s\u00e5 hellere det alt skjulende m\u00f8rketomme intet, som hverken smiler eller gr\u00e6der. T\u00f8r ikke lade skatkisten leve op til sit navn, og lader den miste sin betydning uden at lade den udfylde sit potentiale – alt det som den var i g\u00e5r, alt det den rummede i g\u00e5r af b\u00e5de guld og det som kun ligner. S\u00e5dan er det i det mindste i dag, nu, denne uge, resten af \u00e5ret, i den evighed som absolut tomhed altid synes at str\u00e6kke sig over \u2013 i morgen rummer jeg igen , men i dag er jeg ogs\u00e5 mig.<\/p>\n
Mads-Peder Winther S\u00f8by, 2004<\/i><\/p>\n
Empey.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Pludselig tom indvendig. Tom indvendig som en skatkiste, der er blevet plyndret og efterladt, i et rum af tid der varer evigt og evigt. Synes aldrig mere at skulle \u00e5bnes, aldrig mere smage lugten af sommerregn i n\u00e6seborene, aldrig mere, aldrig mere, aldrig mere r\u00e5be sig ford\u00e6rvet, men blot ford\u00e6rves inde fra og ud, uden … L\u00e6s videre Tom indvendig<\/span>