Kategoriarkiv: Digte

Siden

Årene er løbet

jeg tænker de har røbet

lethed og besvær

og gammelt begær

Jeg elsker dig mere

en og en er flere

hvis summen virkelig er konstant

så er kærlighed uden kant

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

Også jeg føler at sproget stopper

men at hjertet stadig hopper

at ved talens ende

der skal vi to begynde

Jeg forventer ikke at tiden stopper

men at hjertet stadig hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

I mit indre bliver det større

åh elskede, må jeg røre

det røde hår der flammer

og pigen bag de røde rammer

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

– Dette  virkelig er skæbnen

så lad os nu afvæbne den

lad os beholde den viden

at vi ses nu, igen og siden

Lad os være lidt mindre end perfekte

bare nok til at mærke det

lad det skæve feste

for det er langt det bedste

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

Mads-Peder Winther Søby, 2008

Empey.dk

Solen går igen

Solen går igen

og de døde går deres gang

de stråler med højstemt sang

et nik og så videre

Hvad i al bog

laver bøgetræer i verden

de knaser under fødders færden

læse dem kan man ej

Jeg går igen

rundt i små cirkler

hjertet knirker

og lemmerne slår

Jeg har samlet pusten op

men tabt stigningen

desværre var den en del af ligningen

jeg går igen

Lige i den lille skov

står træerne i runde rækker

skyerne trækker

fuglene glider

Vintersolen står for døren

men frosten varmer

tynd is larmer

de har ikke godt af det

Livet er uvis

og døden mærkelig

som man tærsker er rig

små skridt gør et stort

Jeg holder døren og går ind

denne oasevandring er slut

mine sidste skridt er abrupt

jeg trækker vejret afmålt

Tak skæbne, solen går igen

hvis jeg vandrer over himlen

med en tilfredsheds- svimlen

så soler du igen skin

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

Skæbnens ådsler

SKÆBNENS ÅDSLER

Jeg råbte af mine lungers fulde kraft

Jeg vidste på forhånd, jeg havde tabt

Jeg hidkaldte det højeste,

Jeg rådspurgte skæbnen

Den bøjede sig

Den stillede sine krav

Handlingens arv

Den krævede af mig

Livets uduelige

Det umulige

Kærlighed er for livet

Ikke fortiet

Alt forladt, hvis du vil blive i det

Tænkningens monster

Skæbnens ådsler

At elske er blindt

Tøven har øjne

Den lader hjertet rådne

Og se støjene

Du impulsives forløjne

Du kan mærke hvad du søger

Men du ser aldrig din velgører

I et mere rigtigt lys

End denne nats nys,

Overståede følelsesforstørrer

Kærlighed fortiet

Følelser udsiget

Alt for sent

Ikke til hastige øje-

Blik for læser, og poets misfornøje

Livet eller ordene var skæbnens bud

Øjeblikket er livets slud

Grublen er den ensommes brud

Forbrug lungernes kraft, du har på forhånd tabt

Mads-Peder Winther Søby, 2007

Empey.dk

Farvel sårets Ømme!

FARVEL SÅRETS ØMME!

Farvel da

– Farvel perfektion

Håbløse million

Tanker og ønsker!

Vi er videre,

lidt hver dag

hver sin smag

færdig!

Et bidende vejr

is i din favn

hver sit savn

en tildækket sandkasse

hvad så nu?

hvad så med drømmene?

hvad så med sømmene

til håbets skjorte

hver til sit

sådan set fra oven

lidt vel hoven

er jeg arrogant?

du,

aldrig på det jævne

oprørte vande sat stævne

sætter ikke ro!

farvel så

håbløse perfektion

farvel million

tanker og ønsker!

farvel min kritiserende engel

farvel bristede drømme

farvel sårets ømme!

bristede; er ikke noget at gemme

du hilser stadig

men ingen sindets vægel

jeg krænger min sjæl

til gud og hver mand!

Også jeg bevæger mig

Du haster

Jeg laster –

Dig!

Skynd dig inden isen smelter

Et bidende forbandet

– Vejr, er landet

I din favn

Jeg kender dig bedre end som så

Bedre end du vil nå

Selv med den sparsomme tid du kan få!

Mellem stress og frustration

Du tror du kender mig også

Det er ikke så let endda

Og jeg savner accept af

– mit humør er ikke sort!

Kán du så flyve?

Du frygter det jævne

Men hellere en revne

End afgrund!

Hvad vil du?

Jeg en romantiker

Du en ideal-kritiker

Du er anti – verden, jeg er pro

Så farvel

– farvel million

håbløse fiktion

tanker og ønsker!

Mads-Peder Winther Søby,  2006

Empey.dk