Tag-arkiv: Smal udgivelse

Jørgen Moranis – Hopi-indianernes profeti

Forfatter: Jørgen Moranis

Forlag: Indian Hawk

Antal sider: 321

ISBN: 978-87-998020-2-9

Bagsideteksten:

Under en rejse til hopi-indianernes reservat i Arizona får den clairvoyante Liv Johannesen en besked, som må og skal udføres. En besked, som hopiernes profetisten har talt om i hundredvis af år. Men alvorlige forhindringer hjemme i Danmark udsætter hendes rejser.

En verdensomspændende organisation vil forhindre Liv, hendes ven Sergio Arcani og antropologen Christian Nørgaard i at udføre missionen. Mod alle odds rejser Liv og hendes venner alligevel ud på den skæbnesvangre tur, for at finde vejen til den indre jord.

Mads-Peder Anmelder:

Lige siden Jørgen Moranis udkom med Hopi-indianernes profeti sidste år, har jeg vidst, at den ville jeg læse. Beskrivelsen af bogen lød spændende, og jeg syntes også forsidebilledet var dragende. Jeg blev faktisk overhovedet ikke skuffet, og var ganske godt underholdt. Alligevel har jeg en mærkværdig fornemmelse efter endt læsning. Romanen arbejder sig frem til mange løse ender, efter min mening. Der er personer i bogen, som jeg ikke helt kan se betydningen af i den egentlige fortælling. Desuden er der personskildringer og episoder som jeg tænker, udelukkende skal tjene til at illustrere disse personers moralske karakter. Der er som sagt, sågår løse ender i historien… . Altsammen en sjov blanding, der ikke irriterer mig, men giver mig en følelse af et andet medie – nemlig filmens verden. Der er ligesom nogle sceniske skildringer, som minder meget om actionfilmen og dens præmisser. Når man så i øvrigt sammenblander mine betragtninger ovenfor med en følelse af endimensionelle hovedpersoner, som man aldrig kommer i dybden med, så har man en bog, der på mange måder går actionfilmene i bedene. Både i tempo og spænding. På sæt og vis virker det besynderligt med de lidt overfladisk beskrevne hovedpersoner, når nu netop omdrejningspunktet er “spirituel rejse”, “indre sjæleliv” osv. Hovedsagen er, at det virker for mig som læser. Jeg var som sagt rigtig godt underholdt igennem fortællingen. Jeg var fastholdt i spændingen om, hvor Moranis dog ville føre mig hen i denne sælsomme blanding af action, spirituel fortælling og science fiction… . Så tak for den oplevelse.

Enkelte steder halter korrekturen en smule – det kommer mest til udtryk i oversete ord og sætninger der ikke er blevet luget ud i, så der kommer nogle pleonasmer og lignende. Hopi-indianernes profeti kan anbefales. Det er en underlig hybrid imellem genrer og en blanding af både det romanen og den filmiske skildring kan. Jeg var underholdt.

Tong den vise Drage

Tong den vise drage

Forfatter: Mogens Sørensen

Udgivet: 2015

Antal sider: 192

ISBN-13:9788740901856

Bagsideteksten:

En samling eventyr og fantasynoveller.

I den kinesiske mytologi er dragerne gode væsener, der vogter over floderne, så der ikke bliver oversvømmelse, og lærer mennesker visdom. Den første, titelhistorien, og sidste historie er inspireret af myterne om dem. I titelnovellen er om et møde mellem en sådan god drage og en krigerisk drage, og hvordan de rodes ind i et oprør mod en tyrannisk kejser.

Derudover indeholder bogen to dyrefabler, den ene, Travhesten og Pakæslet, blev brugt til Folkeskolens afgangsprøve i 2008. De er fortællinger om mobning og intolerance.

Desuden BogPeter og SlapHans, der også er blevet anvendt i Folkeskolen, og er en kærlig parodi på de klassiske folkeeventyr, og Tidens Spørgsmål, hvor vi får lov at møde de oldgræske guder, der ikke forstår mennesker og deres holdninger.

Empey anmelder:

Jeg samler nærmest på små skæve og anderledes læseoplevelser – “Tong den vise drage” er så sandelig ingen undtagelse. Jeg har læst den over en længere periode. Bogen har været fast inventar på mit natbord i et par måneder. Faktisk er bogen slet ikke lang; den er slet ikke svær at læse, men den indbyder ligesom til løbende refleksion. Bogen består af små selvstændige historier. “Tong den vise drage” er en særegen blanding af levefilosofi med et østligt og mystisk islæt. Ofte er pointerne dunkle; og skal jeg vove en tolkning, uden at afsløre indholdet, så vil jeg mene at pointerne er den, at der er en multipluralitet af sandheder i verden. Altså; ingen enkeltstående og absolut sandhed kan beskrive verden og efterleves i det fyldestgørende…

Jeg anbefaler “Tong den vise drage” til alle læsere, med hang til noget anderledes. Med hang til noget letlæst (der dog sagtens kan strækkes over måneder som godnatlæsning). Læsere med hang til lidt mystik. Læsere der er nysgerrige på, hvordan sproget har en særegen måde, hvorpå det skaber sandheder…

Anja Duna – Damen i den grønne dragt

Damen i den grønne dragt

Forfatter: Anja Duna

ISBN: 978-87-998213-0-3

Forlag: Forlaget Skrivetid

Sideantal: 194

Udgivet: 2015

Bagside-beskrivelsen:

“Denne dag gjorde damen i den grønne drgt som alle andre dage: Bad om regningen lidt i ti. Fik den leveret midt i side 375 og skrev under på dankortkvitteringen med venstre hånd, mens hun knugede bogen i den højre.

Alligevel blev netop denne dag spiren til den første kæmpe omvæltning i hendes liv. Men det stod ikke skrevet i de bøger, hun læste.”

Damen i den grønne dragt lever en beskyttet tilværelse, understøttet af en solid arv. Hun tilbringer dagtimerne læsende på en café, hvis overlevelse afhænger af en gruppe skæve eksistenser. De narrer Damen ind i foretagendet, men ingen har forestillet sig hvilken person, der gemmer sig bag det romanlæsende ydre, eller hvordan hun reagerer på den uønskede forandring. Snart finder de forandringsuvillige cafégæster sig selv kastet ud på en omvæltende rejse. En rejse, som truer med at rykke grundlaget for deres eksistens fra hinanden.

”Damen i den grønne dragt” er en humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens.

Empey anmelder:

Damen i den grønne dragt er svær at rubricere. Den har en underfundig humor, som jeg godt kan lide. Det er altså ikke latteranfald med tårer i øjnene, man får serveret, men det stille underfundige smil på læben… Bogen har nogle gode hverdagsfilosofiske betragtninger imellem linjerne, omkring det at være menneske, at være tilstede og at være i livet – hele livet, og ikke bare dele af det… . Moralen i denne “lidt på hovedet fortælling” er svær at udlede – jeg tænker at hver læser ser sine egne pointer igennem læsningen… Og det er efter min mening en rigtig fin måde at få serveret eftertænksomhed på. Her drysser svarene ikke ureflekteret ned i favnen på læseren, man må selv lave noget af benarbejdet – sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Jeg føler bogen lagde stærkt ud. Den havde greb i mig fra de første sider. Henover midten af romanen, tabte den pusten en smule – den forsvandt ind i sin egen logiske tomgang, som velsagtens fungerer i forhold til romanens univers, men ikke fungerer godt for mig som læser. Afslutningsvis finder Anja Duna igen de fremadskridende elementer frem i fortællingen. Jeg kom personligt til at holde af de skæve eksistenser i bogen. De er aldrig andet end overfladisk præsenteret, men det er velsagtens også meningen. Man læser om arketyper i bogen, ikke om hele mennesker – at de så alle formår at blive hele (eller gør de), det er vel nogle af pointerne.

“Damen i den grønne dragt” er en fin lille fortælling. Den har et frisk pust, taber luften undervejs, men blæser overbevisende i mål. Jeg tænker stadigvæk over, hvad bogen dog ville mig, men er det ikke også det god litteratur kan?