Tag-arkiv: meget imponeret

Søren Hansen – Senderen

Titel: Senderen

Forfatter: Søren Hansen

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2019

ISBN: 9788793724563

Antal sider: 561

Bagsideteksten:

På jagt i Pompeji, mens den begraves af vulkanen Vesuvs udbrud. Jaget i det middelalderlige Konstantinopels larmende og overfyldte gader. På jagt i kejserens af Kinas palads. Jaget i Leipzig på Johann Sebastian Bachs tid og i Afrikas natur blandt vilde dyr. På jagt om bord på et af den engelske flådes skibe midt i et søslag. Det er skæbnen for bogens fortæller, der på den ene side er på forbryderjagt, men samtidig konstant har politiet lige i hælene.

Jagten finder sted i forskellige epoker og lande op gennem historien, og bogen er spækket med mærkelige anekdoter og interessante møder med virkelige historiske personer fra de enkelte steder. Masser af spænding og noget for den, der er nysgerrig efter fremmede kulturer og folk. Hertil lidt kærlighed og den nødvendige knivspids science fiction.

Mads-Peder anmelder:

”Senderen” er en velskrevet og meget underholdende roman. Hvis man som jeg, er helt vild med ideen om tidsrejser og den tankemæssige frihedsfølelse i, at kunne man bare rejse i tiden… så er denne roman lige noget for dig. Jeg har altid været fascineret af litteratur og film, der behandler emnet om at forskyde tiden, sådan at vi kan påvirke fortid og fremtid og ændre den kronologiske forståelse af tiden, vi kulturelt er rundet og betinget af.

Forfatter, Søren Hansen, gør et overbevisende og stærkt litterært arbejde, når han tager læseren i hånden på denne hæsblæsende tur i meget forskellige tidsepoker. Man skal ikke lade sig narre af, den lidt (efter anmelderens opfattelse) kedelige forside. Bogen er absolut værd at læse. Forfatteren formår, på elegant vis, uden at misbruge utallige sider, at sætte rammerne op for tidsrejserne! Det er nemlig altid komplekst – tidsrejser er jo, i sig selv, helt vildt kompromisløse – medmindre altså, at man sætter nogle ”naturlovsmæsige” regler for, hvordan tidsrejserne kan foregå i netop denne fortælling. Den del gør Søren Hansen meget overbevisende. Jeg var helt solgt til de præmisser om, at man kan forskyde sig minimum 5 minutter, at maskinen kan korrigere en smule i ”landingen”, så man ikke dør på bestialsk vis, ved at lande midt i et træ eller lign. Jeg er simpelthen solgt.

Når så alle præmisser er på plads, så er det befriende at tage med en nutids-mand på rejse i fortiden. Det indebærer nemlig, at vores hovedperson, ikke skal være tilstræbt fortidsagtig i sit udblik og verdensforståelse – han er som enhver anden af os nutidige læsere. Derfor, kan forfatteren på genial vis, lægge en nutidig forståelsesramme ned over oplevelserne i fortiden. Se, det giver god mening. Der bliver ligeledes plads til lidt kærlighed og en overordentlig skøn kvinde. Jeg er altså imponeret over bogen. Desuden, og det synes jeg ligeledes er et fint udblik på menneskets løbebane – forfatteren lader hovedpersonen finde ”venlighed” i forskellig form, hvor end han kommer frem! Det synes jeg er en fin pointe. Menneskets grundelementer af venlighed, hang til konflikt og basale grundvilkår som mad osv. Er fint plottet ind i fortællingen, og får i sin egen ret en plads i historien. Måske er netop det, noget af det, vi på tværs af tid og rum har til fælles som art! En meget anbefalelsesværdig bog.