Tag-arkiv: konsum poesi

Spontane indfald – Ulrik Fackmann

Spontane indfald af Ulrik Fackmann

Forfatter: Ulrik Fackmann

ISBN: 9788740403459

Udgivelsesår: 2018

Bagsideteksten:

Spontane indfald er en række haiku-digte, der er skrevet under indtryk af oplevelser og iagttagelser af livet i hverdagen. Stemningsoplevelser er nedfældet i simple og sanselige vers, der har til formål at få læseren til at stoppe op, fokusere og værdsætte øjeblikkets poesi.

Spontane indfald er en e-udgivelse, der er skabt til at lægge på en smartphone og blive brugt til inspiration og til glæde, hvergang der opleves ufrivillig ventetid.

Spontane indfald er moderne lyrik uden studentikost anstrøg eller pseudo-intellektuel agenda.

Spontane indfald indeholder korte essays henvendt direkte til læseren og søger at mindske afstand mellem forfatter og publikum.

Spontane koster mindre end en formiddagsavis. Til gengæld holder det væsentlig længere.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har fået et anmeldereksemplar af Ulrik Fackmanns nyeste digtsamling tilsendt. Det er Haiku digte, hvilket jeg aldrig har læst før – tror jeg nok. Jeg var derfor spændt på samlingen. Ulrik beskriver i forordet, at digtsamlingen er skabt til korte overspringshandlinger. Baggrunden for haiku-digtning er ifølge Ulrik Fackmann ønsket om at skabe “simpel hverdagspoesi forklædt som praktisk besked”.

Ulrik Fackmann indleder også med et afsnit under overskriften “Skriv selv”, om hvordan læseren selv kan kaste sig ud i haikudigtningen. Det er opbyggeligt – først lidt om kunstformen, og siden lidt om, hvordan man selv kan udøve den. Jeg vender tilbage til det punkt senere.

Som sagt, så var det mit første møde med haikudigtningen. Jeg var faktisk rigtigt godt underholdt, selvom jeg ikke som doceret, brugte det som overspringshandling, men tog digtene med i seng. Min fejl, er jo min fejl, og skal ikke ligge Fackmann til last. Jeg forstår i tilbageblik, at det ville være bedre at læse 1-2 digte af gangen og dernæst smage lidt på dem… Jeg kunne bare ikke vente, og ville have flere. Det giver formodentlig en anden oplevelse, og selvsagt kan man ikke overanalysere hvert digt, når man som jeg læste dem i flæng.

Jeg tillader mig at give et eksempel på Fackmanns haiku:

Julemåneden

Hyggen kommer al for sent

Et nyt år starter

(Citat: Spontane indfald)

På mange måder minder Spontane indfald mig om min gamle og slidte bog Livskunstens Almanak. Den har jeg brugt umindelige gange, når jeg manglede et godt indspark til et fødselsdagskort eller lign. Livskunstens Almanak er bygget op med en kort hverdagsagtig poesi for hver dag i året. Tilfældigt opslag på d. 22/3 (idag):

Ingen kan undgå at ledes, men alle kan lade være med at vise dårligt humør.

(Citat: Livskunstens Almanak)

Jeg tænker sagtens, man kan tage Fackmann ned fra den (digitale)-hylde, når man mangler et citat til dagen. Det bringer mig tilbage til min indledning. Fackmann gør et bevidst forsøg på at skabe noget uprætentiøst, for på den måde at gøre poesien til hverdag igen (og omvendt, at gøre hverdagen til poesi!). Kunsten skal have del i vores fortravlede moderne hverdag. Jeg er vild med tænkningen bag. Hvad nytte har man af digtsamlinger der samler støv på en fjern hylde – i modsætning til digte der kan konsumeres imens man er på vej, eller som Fackmann insisterer på, imens man alligevel spilder tiden. Istedet for at modarbejde konsum-tendenserne, så appellerer Fackman til at man konsumerer Spontane indfald, imens man alligevel er på farten eller i venteposition. Jeg lovede at vende tilbage til punktet om udøvelse. Måske er hele den hollistiske tanke i Fackmanns værk (her tolker jeg stærkt, så måske ville han selv være uenig), at poesien er noget der udspringer af livet og hverdagen, og dermed også noget vi skylder hinanden. Fackmann har givet os små haiku-brudstykker af hverdagen, og nu skylder vi…

I hvertfald har han givet læseren en “Skriv selv” anvisning, så det er bare at komme igang. Tak for læseoplevelsen. Jeg tog den i kun fire bidder, men kunne sagtens have taget mange flere og mindre smagsprøver. Der er nok at tygge på, uden at man skal overintellektualisere.

Nedenfor link til andre anmeldelser af Ulrik Fackmann

Ulrik Fackmann – Psykologisk grøn vandkande