Tag-arkiv: flygtninge

Gitte Michaela Sommerbirk – Med frygt, tro og håb (Et flygtningeliv i Danmark med Syrien og verden i bagagen)

Forfatter: Gitte Michaela Sommerbirk

Forlag: Mellemgaard

Antal sider: 263

ISBN: 9788771905953

Bagsideteksten:

Her møder du mennesket bag flygtningetitlen og inviteres med ind i de oplevelser, tanker og følelser, der udspiller sig i et hverdagsliv som muslimsk flygtning her i Danmark for en mor til to børn, der integreres i en mindre by i Vestjylland.

Et liv, hvor frygten altid lurer i baghovedet, men hvor tro og håb er det bærende element. I en verden, hvor flygtninge er uønskede mange steder, og hvor flugten har sat sine spor. Med mand og familie efterladt i Syrien. Og med en tung bagage.

En barsk og rørende fortælling, der er baseret på faktuelle begivenheder og autentiske flygtningeskæbner med lettilgængelige informationer om det syriske oprør, krigen, flygtninges vilkår, undertrykkelse og terror.

Med temaere omkring religion og fundamentalisme, og hvor samfundsvilkår, medmenneskelige værdier og udvikling vendes i ganske almindelige dagligdagssituationer krydret med filosofiske indgangsvinkler.

Mads-Peder anmelder:

G. M. Sommerbirk har Med frygt, tro og håb skrevet en vedkommende og relevant bog – til indspark i den danske flygtningedebat. Med udgangspunkt i en lille familie bestående af en flygtningemor der opholder sig i Danmark med sine to børn, samt en mand/far der stadig opholder sig og arbejder som læge i det sønderbombede Syrien, er rammerne sat for en fortælling om både tab, menneskelighed, frygt og håb.

Bogen bygges op som en roman, men har noget af formatet kendt fra dagbøger eller journaler – i den forstand er fortællingen meget kronologisk opbygget og bliver fortalt lige ud af landevejen. Der er heller ikke egentlige klimakser i bogen, og den giver indtryk af almindelige hverdage som de fleste af os kender det fra vores egne liv. Til gengæld diskuterer bogen relevant, igennem hovedpersonens tanker, overvejelser og oplevelser, hvad det eventuelt kunne sige at være flygtning i Danmark. Der tegner sig et blandet billede af den gruppe mennesker vi i samfundsdebatten herhjemme under et betegner som “flygtninge”. Der er veluddannede flygtninge som hovedpersonen i romanen, der før borgerkrigen i Syrien har arbejdet som gymnasielærer. Der er andre flygtninge som ikke kan læse og skrive. Der er flygtninge med frigjorte holdninger, som hurtigt lægger de religiøse klædedragter på hylden i mødet med dansk kultur. Atter andre forstærkes i deres konservative og dogmatiske religiøse holdninger i mødet med Danmark. I den forstand tegner G. M. Sommerbirk et meget bredt og nuanceret billede af, hvad den store og ikke homogene gruppe er, som udelukkende bliver betegnet som “flygtninge” i medierne og daglig tale.

Det geniale træk i G. M. Sommerbirks bog er nok, at hun gør en reflekteret og veluddannet kvinde til talerør – på den måde åbner der sig nogle muligheder for en dybere refleksion omkring kulturelle forskelligheder, lighedspunkterne i kristendom og islam. Desuden åbner det op for en forståelse af hvad det indebærer at afvente svar på familiesammenføring, hvor besynderligt det er, at opholde sig i en fredelig del af verden, men hvor der samtidig er mobiltelefon kontakt til et af verdens helt store brændpunkter Aleppo. Der tegnes et billede af, at på tværs af religion og kulturelle forskelle, så er kærlighed og afsavn en følelse alle kan nikke genkendende til.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af dette anmeldereksemplar. Romanen har den forholdsvis lange undertitel “Et flygtningeliv i Danmark med Syrien og verden i bagagen”. Undertitlen antyder måske mere end titlen, at formatet går videre end roman-formatet. På en måde bliver fiktionen springbrættet til en dokumentarisk forholden sig til emnet. Jeg har set det gjort et par gange i andre sammenhænge – særligt i de senere år. Jeg kan såmænd godt lide tilgangen og genren. I Med frygt, tro og håb, følte jeg mig godt underholdt og båret afsted i en for mig forholdsvis ukendt verden. Skal jeg komme med en anke mod romanen, så føler jeg at G. M. Sommerbirk med god effekt kunne have valgt enkelte emner/afsnit fra i bogen. Den bliver vel lang, og det omdrejningspunkt forfatteren ønsker fremført står faktisk tydeligt igennem hele romanen – derfor kunne romanens omfang godt diskuteres. Jeg fastholder dog – dette er god læsning, hvis man vil blive klogere på den menneskelige side af flygtningesituationen, og hvis man ønsker at få et mere nuanceret billede. Romanen forsøger måske vigtigst af alt, at huske læseren på, at dette er mennesker ikke meget ulig os selv – blot er de på flugt fra en verden i brænd. Se, det er en del af situationen der fuldstændig glemmes, når der tales om kvoteflygtninge, lukkede grænser, terrorbekæmpelse og alle de andre emner med store tillægsord. Denne roman handler først og fremmest om mennesker. Det kan man da relatere til. Et vigtigt indspark til et af vores tids største politiske emner.

Omhu for eftertiden – Helga Berg

Forfatter: Helga Berg

Forlag: Brændpunkt

Antal sider: 348

ISBN: 9788793383388

Bagsideteksten:

Bodil kommer ud for en voldsom oversvømmelse i Sønderjylland, som ødelægger hendes hjem og hundepensionat. Hun redder naboens datter og kører til kæresten Theodor i Tyskland. Han er idealist og opfinder og har konstrueret et bæredygtigt flytbart lille hus. Sammen med en gruppe papirløse flygtninge opretter de et hjem i skoven, hvor de prøver at leve som selvforsynende. Senere tvinges flokken til at bevæge sig sydpå. I Tyrkiet har Bodils far Godfred, som har mistet kontakten med sine børn, en lille ferielejlighed, hvor han helst vil være i fred. Han får en hushjælp, syriske Tezzy, hvis ældste søn og mand befinder sig i kampområder. Hendes anden søn Pax har nogle anfald med syner af store kommende naturkatastrofer. Tyrkisk politi leder efter suspekte personer og både Godfred og Tezzy bliver tvunget væk.

Omhu for eftertiden foregår om nogle få år i Europa, Tyrkiet og Nordafrika
og reflekterer blandt andet over den internationale flygtningesituation og de konsekvenser, den globale opvarmning kan få. Men også hovedpersonernes nære relationer er vigtige.

Mads-Peder anmelder:

Omhu for eftertiden er en sælsom og dystopisk skildring af personskæbner i en umiddelbar fremtid – verdensomspændende katastrofer kommer væltende indover forskellige egne af kloden i et stadigt hurtigere tempo. Jeg blev som læser grebet af gruen og afmagten i fortællingen. Omhu for eftertiden vil og kan mange ting – det er faktisk også en håbefuld fortælling om menneskeskæbner der tilfældigt knyttes tæt sammen med baggrund i katastrofale begivenheder.

Forfatteren Helga Berg har tydeligvis sit fokus på det dommedagsagtige scenarie, hvor samfundene rundt om i både Europa og Afrika langsomt bryder sammen under vægten fra brudene på egne principper, flygtningestrømme og naturens ustyrlige luner. Hun gør det eminent i sine svagt konstaterende (istedet for malende) beskrivelser af de små konstante forskubninger af de samfund vi næsten genkender. Det er en af forcerne ved bogen. Helga Berg kaster sig ikke ud i en fortælling af et efter-katastrofe-samfund, hvor alting er smadret og hvor en slags ur-katastrofe er indtruffet.

Helga Berg beskriver nøgternt og sporadisk de små forskubninger, som vi læsere ligesom personerne i bogen akkurat kan konstatere (næsten som vi kan konstatere klimaforandringer måned for måned i virkeligheden). Personerne i bogen aner, uden at konstatere det højt, at det må betyde enden på verden som vi kender den. Den del af bogen synes jeg forfatteren har skrevet særdeles godt. Vi er i et parløb som læser med hovedpersonerne. De er som et spejl på vores egen tid – blot nogle få år længere fremme af den glidebane vi befinder os på. Det er det, jeg synes er mere uhyggeligt ved bogen end noget andet!

Desuden peger forfatteren på en verden, hvor ingen kan føle sig sikre længere. Samfundene består med nød og næppe endnu i bogen, men overskuddet til at hjælpe flygtninge og andre i nød er stærkt reduceret (den del af bogen minder igen meget om problematikker af i dag!).

Både Skandinavien, Sydeuropa, Nord-Afrika og andre egne af kloden rammes konstant af katastrofer eller krige, der tvinger mennesker på flugt/vandring i alle retninger – ingen steder er dog længere sikre! Det er, synes jeg, en vigtig pointe at fastholde i vores nuværende politiske klima i flygtningediskussionen… . Aldrig har flygtningedebat fået mere politisk taletid end i disse år – forfatteren portrætterer på overbevisende måde, at en dag om ikke så lang tid kan mennesker hænde at flygte fra vores del af verden også. Den overvejelse er da også en betragtning værd!

I den nære fortælling om relationer har Helga Berg valgt at fokusere på en hel del personskæbner. Det gør læsningen en smule forvirrende, indtil man rigtig kommer ind i bogens verden. Personerne forbliver en kende overfladiske i min optik, men jeg synes det giver god mening i en bog som denne. Vi har ikke brug for et dybere kendskab til hver og en af dem. Bogen formår at skildre tilfældigheden i menneskers liv på en slående måde – hvorfor overlevede lige disse individer? Hvorfor blev lige disse mennesker udvalgt til at bo et bestemt sted?

Forfatteren formår desuden at gøre en mere bæredygtig levevis til en del af omdrejningspunktet i bogen. Nogle af hovedpersonerne forsøger sig med etablering af små bosætttelser/samfund på steder, der normalt ikke er beboelige – f.eks. i ørkenen. Helga Berg peger på den vis også i retning af håb. Et håb for menneskeheden om, at den i trodsig modstand mod de problemer vi som art selv har skabt, alligevel søger overlevelsen.

Jeg vil varmt anbefale bogen. Den er gribende og spændende. Den har meget på hjerte og vil meget med læseren – derfor skal man være tålmodig som læser. Det er en bog, der kræver at man læser sig varm.