Tag-arkiv: anmeldelse

Jonas og Dragens Kløer – Helle Marianne Dyrholm

Forfatter: Helle Marianne Dyrholm

Forlag: Mellemgaard

Antal sider: 72

ISBN: 9788771908053

Bagsideteksten:

Det er nemt at komme ud på et sidespor, særligt hvis familien ikke er nærværende og opmærksom. Børn kan nemt føle sig ensomme og overladt til sig selv og derfor lette ofre for kriminalitet. At mangle en at se op til, beundres af og følelsen af at være en del af noget.

Jonas er en 12-årig dreng, som kommer fra landsbyen Vindinge, hvor han er vokset op. Her har han en stor omgangskreds og er en meget vellidt, fornuftig dreng. Men da hans far bliver fyret som murerarbejdsmand og begynder at drikke, er der ikke længere råd til at blive på gården. Familien flytter til det indre København, byen, hvor de unges grænser bliver udlevet.

Her er en dreng som Jonas et let offer. Jonas er ofte udsat for vold fra sin far, som dagligt sidder på værtshus, imens mor er på arbejde og lillesøster Anna i børnehave. En dag møder Jonas Kurt, som er leder af banden ”Dragens Kløer”. Kurt står med en smøg i kæften og glor undersøgende på Jonas, imens han siger: ”Hvad så, bror lort!”

Mads-Peder anmelder:

Jeg er blevet kontaktet af forfatteren Helle Marianne Dyrholm, med henblik på at anmelde hendes ungdomsbog “Jonas og Dragens Kløer”. Det er altid spændende at blive præsenteret for noget anderledes litteratur, så jeg takkede ja.

Jonas og Dragens Kløer var en lidt blandet fornøjelse. Faktisk er den ok velskrevet. Den har, synes jeg, selvfølgelig et sprog, som er tilpasset målgruppen “unge” og sådan skal det jo være. Plotmæssigt virker den også ok, men alligevel er man en smule uforløst bagefter – den måtte da godt have været lidt længere. Udviklet Jonas forhold til banden yderligere og lign. Det er nok mest af alt den følelse den hensætter mig i. Som udgangspunkt er det jo en udmærket følelse som læser – det betyder jo, at den har ramt en nerve.

Bogen er jo ligeledes evigt aktuel, for der er mange faldgruber for unge drenge (og velsagtens også piger) i de prægbare teenageår, hvor man kan komme i dårligt selskab…

Bogen giver ikke et entydigt svar på, hvorvidt selskabet nu også er så dårligt. Jeg er godt klar over, at småtyveri og den slags adfærd er en skæv livsbane at starte på i de tidlige teenageår, men er banden ikke også lidt en selvbestaltet social-foranstaltning i et trøstesløst boligområde? Forfatteren lægger op til det – og er selskabet så ubetinget dårligt?

Min største anke mod bogen er dog nok – den er svær at placere tidsmæssigt! I begyndelsen var jeg sikker på (eftersom de kører knallerter og går med læderveste), at handlingen var henlagt til 1960’erne. Siden hører vi, at drengene har et lækkert anlæg i deres klub, hvorpå de lytter til CD’er – hvor er vi så henne i tidsperiode? I 1990’erne eller 2000’erne? I dag streamer unge vel deres musik! Sidst men ikke mindst, så gør Jonas senere i bogen opmærksom på, at han gerne vil høre Queen eller Kim Larsen på anlægget. Jeg kender ikke nogen unge mennesker, der i dag ville bede om at høre Queen eller Kim Larsen, hvis de skulle være lidt cool. Er det ikke nærmere ungdomsband/sangere der hører 1980’erne til? På sæt og vis betyder det ikke noget – og så dog alligevel… Som ungdomsroman tænker jeg, at det er væsentligt, at bogen skal tage afsæt i noget velkendt for den unge. Det behøver ikke være faktuelt rigtigt, men dog genkendeligt. Jeg er måske bare ved at blive gammel, men taler unge mennesker i dag om knallerter, Queen og Kim Larsen?

Som sagt, en letlæst og velskrevet bog til målgruppen. Plottet kunne godt have været udviklet yderligere – bogen kunne sagtens bære det.

Hvad skal vi svare? – A. J. Vetlesen og R. Willig

Hvad skal vi svare?
af Vetlesen og Willig

 

Forfattere: Arne johan Vetlesen og Rasmus Willig

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Antal sider: 212

ISBN: 978-87-412-6981-8

Bagsideteksten:

Mon ikke det hele ender med at gå okay? Tesla udvikler sikkert noget teknologi, der løser alle problemerne. Der bliver nok forhandlet en ny traktat. På intet tidspunkt i menneskets historie er det jo gået bedre.

Det er godt at være optimist. Men spørgsmålet er, om det også gælder, når der ikke er nogen grund til optimisme. Svaret er nej. Jubeloptimisme er i dag en effektiv mekanisme til at fjerne fokus fra en hidtil uset rovdrift på mennesker og natur.

Vores børn spørger: det går da godt, ikke? Hvad skal vi svare?

Mads-Peder anmelder:

Jeg anmelder sjældent faglitteratur, selvom jeg ynder at læse det fra tid til anden. På en måde (måske er det ikke helt rigtigt!) synes jeg skønlitteratur primært skal anmeldes med hjertet, hvorimod faglitteratur taler til noget andet og derfor må anmeldes på nogle andre præmisser – måske handler det om, at faglitteratur taler mere til fornuften og måske skal anmeldes mere stringent! Jeg vover dog forsøget alligevel, da dette har været en voldsom læseoplevelse. “Hvad skal vi svare?” taler faktisk også primært til hjertet (så jeg vil gøre det samme i anmeldelsen), og forfatterne Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig vedkender sig det.

“Hvad skal vi svare?” er så uendelig barsk læsning. For fra nu af er det formodentlig for sent at redde jorden. Det er egentlig den barske pointe. Vi har forpasset chancen for at rette op på tingenes tilstand. Nu kan vi forlænge vores ophold på kloden gennem handling, men vi kan aldrig igen rulle menneskets påvirkning af naturen tilbage. Det skriger imod al vores kulturelt-linære opdragelse omkring det evige fremskridt og tiden som en linær størrelse (nærmere end cyklisk). Der er gode nyheder også i bogen – for nogle dyrearter vil nok overleve mener forfatterne, men menneskeheden har ikke en chance!

A. J. Vetlesen og R. Willig bruger et fugleruse-billede til at forklare de forskellige stader mennesket er fanget ind på (jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod billedet – men forstår godt pointen bag, bilder jeg mig ind). Vi er fanget dobbelt ind i en destruktiv forholden sig til verden. Vores indre verden (natur om man vil) er blevet styret helt i retning af “forbrug” i alle dets afskygninger som den eneste drivkraft. Vores ydre verden har det lige så slemt – naturen ses i dag udelukkende som middel til forbrug. Det dobbelte vrangsyn forplumrer mulighederne for at rette op på skaderne som er forvoldt. Så længe “det gode liv” knyttes an til det første, så forbliver det andet misbrug også intakt. Vi skal noget andet – der skal fundamentale revurderinger til for at ændre på tingenes tilstand. Forfatterne taler sågar om oprør og revolution. De understreger som ordentlige akademikere, at det ikke skal forstås som krig i gaderne, men som en indre revolution mod herskende doktriner. Således skriver de bl.a.:

“Vi tror ikke på, at der vil komme en teknologisk mirakelkur, eller at verdens ledere pludselig vil nå til enighed om en bæredygtig fremtid. Derfor ser vi ikke andre muligheder, end at de menneskelige præferencer, der driver den skæve udvikling, forlades til fordel for en mere bæredygtig linje.”

Forfatterne remser en lang række foranstaltninger op, som vi hver især kan gøre fra idag, hvis vi skal redde hvad reddes kan. Det er f.eks. At transportere os selv mindre rundt, det er at spise grøntsager og ikke kød, det er ferier i lokalområdet, det er at handle lokalt, at vi selv producere noget af det nødvendige i egne haver osv. Det er altsammen enorme ændringer i vores liv, men endnu vigtigere – det er enorme ændringer i vores forståelse af verden det fordrer! Det gælder på den anden side også alverden – ellers er der slet ikke nogen verden…

Det her burde være must-read for alle under fyrre – jeg tvivler på (det gør forfatterne vist også), at den slags ændringer det fordrer kan overkommes af de ældre generationer (desværre). Selv kører jeg på mit sidste år at trediverne – jeg vil forsøge at efterleve og gentænke min verden. Måske er det for sent for mig også!!

En så væsentlig bog…

Eva Andrea – Og jeg vågnede

Forfatter: Eva Andrea

Forlag: Simply Glow Publishing/BoD

Antal sider: 211

ISBN: 13:9788771883718

Bagsideteksten:

En ganske særlig nat forandrer alt. Eva Andrea møder den guddommelige Kærlighed – og hendes verden slår de første revner. Hun drages til at træde ind i stilheden, og ind i sit sinds underverden, hvor stikkende øjne venter i mørket.

Vil hun finde vej gennem sjælens mørke nat? Vil hun få mod til at følge sjælens kalden? Også når det koster mere end hun aner? Og jeg vågnede er en dybt personlig roman. Det er også fortællingen om enhver sjæl, der vågner op til sin sande essens,

og begiver sig ud på sin indre helterejse. Elsket og støttet af Kærligheden selv.

Mads-Peder anmelder:

Da jeg så Eva Andreas nye titel i handlen blev jeg straks interesseret og bestilte et anmeldereksemplar af bogen. Jeg tror det var forsiden og bagsideteksten i forening der pirrede min interesse (det er en rigtig flot bog). Jeg var egentlig ikke i tvivl om, at jeg ville få en spirituel bog i hænderne, da det fremgår tydeligt af beskrivelsen. Særligt havde jeg hæftet mig ved ordet “roman” i beskrivelsen af bogen. Roman-delen ved jeg ikke, om jeg føler bliver helt indfriet… . Givet er det, at det er en “personlig” skildring – jeg ville måske nærmere betegne det som en dagbog eller log. Det ændrer dog ikke på, at jeg faktisk fik en spændende oplevelse i selskab med Eva Andreas – Og jeg vågnede.

Bogen beskriver stilsikkert og med et roligt og afbalanceret sprog, der passer til bogens tema, hvordan en kvinde finder den indre styrke til at bryde op. Bryde op fra sit gamle liv, bryde op fra gammel angst og kaste sig ud i et nyt liv der matcher de ønsker hun har for et godt liv for hende selv og hendes familie. Jeg kan godt lide bogens tema om kærlighed, som den store drivkraft i verden. Det er jeg faktisk selv enig i, at den er. Desuden har bogen nogle vigtige pointer omkring det nødvendige i, at vi skal huske at få sjælelig og åndelig føde i hverdagen – det er ikke nok med det slaviske liv i spændet mellem tradition og arbejde. Nogle gange skal der tænkes nyt.

Ideen med en sjælelig rejse, hvor hovedpersonen bliver stillet en slags udfordringer/fordringer/oplevelser og derfra vokser som menneske og sjæl fungerer godt.

Egentlig tror jeg bogen primært henvender sig til kvinder. Som mand var jeg dog godt underholdt også. Særligt er der nogle universelle opgør med angst – bl.a. angsten for at miste sin elskede, som jeg tænker gør sig gældende for både mænd og kvinder. En fin bog, der er let læst, men som rummer nogle dybere spirituelle tanker om at rejse til det ukendte i både krop og sjæl. Tak for den oplevelse.

Andrea Kim – Igennem fantasien og kunsten

forside-igennem-fantasien-og-kunsten

Forfatter: Andrea Kim

Udgivet: 2016

Forlag: BoD

Antal sider: 22

ISBN: 9788771886498

Bagsideteksten:

En tankevækkende, skøn og sælsom novelle – en pirrende blanding af erotik, kærlighed og kunst. Læseren er med igennem fantasien og kunsten.

En tidsportal gør det muligt for jeg-fortællleren at springe ind og ud af malerkunstens verden – den erotiske malerkunst. Perspektivet er altid malerens, men sansningen og følelserne er jeg-fortællerens. Det giver anledning til pirrende øjeblikke. Langsomt bundfælder en anden og mere vidtrækkende tanke sig i fortælleren – hvad hvis man i virkeligheden ønsker sig mere end blot et øjeblik i kunsten – hvis man ønsker sig mere end blot erotikken?

Fortælleren begynder, i denne erotiske novelle, at forstå malerkunstens hemmelighed. Idyllen har en pris. Ethvert kunstnerisk øjeblik kan sanses, begæres og eftertragtes, men kan aldrig overskrides… .

Indtil en dag… .

*

“Lyserøde blomster i lange guirlander hænger fra træet og næsten ned til jorden, og giver et magisk islæt til det allerede guddommelige skue foran mig. Jeg sidder ganske tæt på dem, men jeg fornemmer ikke de ser mig. Fornemmer ikke at de væmmes, fornemmer ikke at de instinktivt ser en fare ved min ophidselse. Er det naivitet fra deres side, er det øjeblikket vi alle tre deler, er det den kunstneriske frihed, eller er det tiden på denne fjerne tropeø, der er en anden end den jeg kommer fra? Er det i virkeligheden rejsen fra det moderne, igennem fantasien og kunsten, der gør skammen fremmed for os alle tre?”

(citat: Igennem fantasien og kunsten)

Empey anmelder:

Jeg var betaget af universet i denne korte novelle. Jeg kan ikke lade være med at tolke den ind i en samfundsdebat (selvom det måske er for meget at lægge på skuldrene af denne lille novelle). Det at idyllisere tidligere tider – det at glemme, at historiske epoker har haft; både gode og dårlige sider, samt at vi er produkter af vores tid. Tiden er hastig, men ændringerne i den menneskelige forståelse af kultur, godt/ondt osv. er også i konstant forandring – måske kunne vi ikke blot omplantes i en anden tid. Omplantes til andre kodeks… .

Det er noget af dette, der bliver problematiseret på en underfundig måde i novellen af forfatteren Andrea Kim. At den også er mildt erotisk, er da kun et plus. Novellen giver mange indre billeder, og med lidt google-søgen på nettet, kan man faktisk finde de omtalte malerier – det hjælper (synes jeg) billederne på nethinden endnu mere på vej.

En fin lille debut. Filosofisk i sin struktur. Bestemt læseværdig og samtidig en tekst man tænker over bagefter.