Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

Her er jeg

*

Jeg er lige derinde, kig i spejlet og du skal finde.

Lille spejl på væggen der, hvem er det, du ser?

Er det godt eller skidt?

Engang sky, for alt det ny

Nu siger jeg hej, til et jeg

*

Som om der var to, og ikke bare ét ego

Et dominerende skæg, og et par briller i tillæg

Hvad får du ud af det?

Jeg ser og ser, indtil jeg ler

Nu er jeg selvbevidst; kalder man det vist

*

Jeg er prætentiøs, eller er det seriøs

Kalder mig forfatter, uden afbødende latter

Synes det voldsomt? Det er ikke en beskyttet titel!

Meget af min såkaldte frie tid, bruger jeg på dette slid

At digte mit liv i rim, at sammensætte løse ender til sandhedskim

*

Små brikker til den store narration, livet er et idiom

Hver en del er uden særlighed, men som pointerende fortælling, har de ærlighed

Forståelse gennem erindringens følelseslys

I spejlet ser jeg vitalitet og håb, sanselighed og dåb –

af et helt menneske der nu er afvejet, endelig robust, lattermild og plejet

*

På krop, sjæl og psyke, et menneske der tør sin lykke

Man skal turde sin tårer, ellers ender livet på utallige bårer

Mentale kørestole af lukket forsagt

Man skal tørre sine øjne, når de først er nøgne

Det hele menneske er begge sider af spejle, så det kan pejle

*

Efter det som det ser, når det reflekterer

Kan du sige, her er jeg, og er det ordentligt for dig?

Kan du acceptere begge sider af det spejlede?

Lille menneske på livets vej, prøv at overvej

Ligesom jeg; ville du kunne lide dig, hvis du var mig

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Livslange venskaber

*

Ikke to ens skaber

men to der fortaber

sig i tillid og tiltro

I samværet finder ro

*

De kan noget særligt

skabes helt ærligt

når livet er ungt

eller når det er tungt

*

De livslange er få

forbindelserne kan være små

I lange tider med andet for øje

i den tid må venskaberne nøje

*

Ven har mange former

bygger på forskellige normer

nogle intense og korte

andre som en gammel skjorte

*

forvasket og gennemsigtigt

et man præsenterer forsigtigt

noget sart

uforståeligt af en art

*

for alle andre omkring

I forståelsens spring

kun for de to

det unikke venskab ibo

*

Et venskab fra da livet var ungt,

eller tungt

varer livets lange

bange, afstand, prøvelser og lykkelige sange

*

Det er det springende punkt

og det er faktisk sundt

livslange venskaber

er hvor forklarelsen fortaber

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Citat: Om at tage ansvar

“(…) Det er da ærgerligt, når man er tyve år gammel at mene ens liv er dårligt, fordi ens forældre var forkert på den. Det er da trist, når man er tredive år gammel, at mene ens liv er frygteligt, fordi ens forældre har fejlet. Det er da forfærdeligt, når man er fyrre år gammel, at mene ens liv er ufyldestgørende, fordi ens forældre var nogle røvhuller. Det er da spild af tid, når man er halvtreds år gammel, at have brugt halvdelen af sit liv på at skyde skylden på andre!”

Citat: Mand, tør du dine tårer, eller mand, tør du dine tårer?,

I skriveproces 2015

Når en ny situation flytter ind

*

Det er tanken der flytter bjerge

Nu tanker du det sidste mod

For hvad det er værd, så værsgod

En sidste pilsner til turen

*

En kold fra skabet og skål

Du ved vel hvad du var!

Mærkelige forbehold man har

Om forhold; om de labyrintiske svar

*

Du har været en hjælpende hånd

– har været stridbar

Mand, søn og sviger såvel far,

men altid mest menneske

*

En sidste skål for dig

– en ny situation flytter ind

Så må du have held og god vind

Dåsen er tom, og jeg har det som;

*

Kendte og forstod jeg dig aldrig helt!

Men tak for skænken alligevel

Respekt og et sidste farvel

På finurlig vis; grundstenede du lykken!

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Det må ikke rime

*

Det må ikke rime

jeg vil ikke have det

hjerte og smerte

Det er for banalt

*

Det skal være om livet

ikke for let, ikke alt for let

det skal være svært, og lidt hårdt

ikke for hårdt

for;

for hårdt

det er noget lort

*

Det skal være lidt om livet

ikke kun om det!

Også lidt om kærlighed, men –

ikke kun kærlighed til livet

*

Også, kærlighed til det –

det der ligger bag livet

– ikke døden, men skyggerne

de lange og skræmmende skygger

*

men når livet er let,

og mit liv er virkelig let

– lige nu!

Ja så er det sgu

svært at være snu

– at løfte den lette stemning helt væk, og erstatte den af pludselig ru,

syntakstsmadrende, anti-rimende, ude af kontrol, formfuldendte, ikke elskende, linier af gru!

– for det er ikke i skygger,

jeg hygger

*

Det er i livet, jeg er givet!

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Jeg hepper på sommeren

*

Da jeg tændte brændeovnen,

slog der vind ned fra oven

Rummet fuldt af røg

det var ingen spøg

**

Shortsene er fundet,

sommerskoene bundet

vinterjakken hængt væk

det er langt efter påskegæk

***

Men vinden er bidende,

og skyerne har i glidende,

formationer

hyllet himlen, i ornamentationer

****

Jeg sidder og skutter

iført shorts og putter,

under et røgbefængt tæppe

– ville det hjælpe at heppe?

*****

På varme og sommer

på modne blommer

smeltede is og hedeslag

myggenes evindelig plag

******

Jeg er allerede klar med vinterhyldelst

fyldest-

gørende, digt over vinterens komme

men først skal sommeren være omme

*

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Her er et til dig

Her er et til dig

Du er bekymring

vurdering

forgabelse og skumring

Du er fucking vild

fuldstændig hård og blid

Allestedsnærværende

Elitær og demokratisk på samme tid!

Du er åndedrag

forplantning og uforudsigelig

Du er DNA

Kemiske formler og hastig

Du kan være Himmerig eller af Helvede til

Hæsblæsende

Åndeløs

hvæsende

Du er kærlighed

had og tilgivelse

Du er død og sorg

Du er forundring og tilblivelse

Du er højt besunget,

udskældt og taget for givet

Du er forudsætning for alt dette

Du er livet.

Mads-Peder Winther Søby

empey.dk 2015

Tak for idag skat; nu tvivler jeg!

*

Hold nu op vi hyggede

Dagen var sat af til os

Vi så alt det nybyggede

– Giraffer, dinosaurer og los

**

Vi spiste ved næsehornene

Og tog billeder af aberne

Så mange indtryk, til øjne, ører og næseborene

Siden trætte; tårer nok til svaberne

***

Store ord, og hårde i bilen

Hjem ad, hvor vi begge var trætte

Regnen havde for længst begyndt sin silen

Hulk og ophidsede åndedrætte

****

Du skændte og skreg

Jeg hidsede mig op

Sammenbidt og bleg

Jeg råbte STOP!

*****

Svær aften med sammenbrud

Junkfood som aftensmad

brugt og træt så du ud

Du blev sendt skrigende i bad

******

Vi minder utroligt om hinanden

Foran brændeovnen tøede du langsomst

Denne far med trætte furer i panden!

Du spildte koldskål, og jeg vrissede omsonst

*******

Godnat-seance hvor vi lo, og huskede alt det sjove

Det er aldrig bare en leg

Du smilte med øjnene og lagde dig til at sove

Tak for idag skat; nu tvivler jeg!

********

Mads-Peder Winther Søby, 2015

empey.dk

*********

Citat om livet

(…) “af alle sår i livet, så er de værste de, der ikke konfronteres og behandles. De sår, som får lov at vokse sig enorme i maven, og tager pusten og humøret fra et menneske. De sår der gør ondt helt ned i maven, og som giver en, en dårlig smag i munden. Den slags sår, er der ikke nogen mirakelkur mod, der er ikke noget plaster der nogensinde kan dække.”

Novelle: De værste sår er de, der ikke bløder, 2015

Nyt job på foden

Brændet er stablet

i skuret i haven

Igår har vi grint og fablet

aldrig bekymret os om balladen

Jeg har savnet idag

alene hjemme

Nyt job til dig, jeg er så spag

alle de ting jeg ville, er jeg ved at glemme

Min tid viskes ud

bliver lang og besvær-

ligere; min gud

Hvad er nu det her?

Jeg ønsker dig der

på job og med salær

Jeg ønsker dig her

at du igen skal være nær; besvær

Kaffe sammen, hver om sit

telefon, ipad og bærbar

medierne kalder det skidt

men vi havde det skønt som det var

Det er ingen stor tragedie

I aften er du retur fra job

det er livet der i hverdagens smedie

kan man få det hele; en pose uden strop

Kunne jeg have dig nær, og der, og helt ærligt

kunne jeg fuldstændig bestemme din færden

Kunne jeg kysse dig kærligt

Kunne jeg næste nu igen, være alene i verden

Om jeg kunne blinke dig frem

om jeg kunne vise dig skuret med brænde

Om jeg måske ville få et kærligt kram

om jeg ikke lader den tanke strande

Græsset er slået

Imorgen skal jeg afsted

Hverdagen er flået

sådan lidt af led

Snart er den vores nye udgangspunkt

jeg skal bare vænne mig, elskede kone

Det er alt, og nok lidt sundt

For den skønne tid herhjemme, skal vi nu sone

Vi får flere penge, og mindre tid

Vi får en hverdag skal du se

Vi får udbetaling for vores flid

Vi fik tingene til at ske

Nu er opvaskeren fyldt

Nu er gulvet støvsuget

Nu, et tak for dagene sammen, vi fik som forskyldt

Nu er urtebedet luget

Det var en dejlig tid

den nye bliver sikkert anderledes og ligeledes god

jeg savner nok bare dit vid

før stod formiddagene på vores fødder, nu står de på min fod

Mads-Peder Winther Søby, 2015

empey.dk