Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

ny udgivelse – Vi var mennesker i skyggernes tid – ny udgivelse

“Vi var mennesker i skyggernes tid”. Udkommer 21. marts 2018

Vi var mennesker i skyggernes tid følger vi en ung sønderjyde i en tysk skyttegrav under 1. verdenskrig i den sidste time inden angrebet kendt som “ Den store tyske forårsoffensiv” i 1918. Hovedpersonen er en reflekteret ung mand og meget af den sidste tid, inden det farlige angreb, går med tilbageblik og refleksioner omkring livet, døden, kærligheden, kultursammenbrud, Gud og alt derimellem…

Køb/forudbestil bogen:

hos forlaget Forlaget brændpunk

Hos Saxo boghandel

eller et signeret eksemplar hos forfatteren ved henvendelse på empey@empey.dk

Forført af en svindler – C. Friis-Holst

Forført af en svindler – C. Friis-Holst

 

Forfatter: C. Friis-Holst

Forlag: BoD

Antal sider: 382

ISBN: 9788743000587

Bagsideteksten:

Ville du kunne falde i kløerne på en svindler? “Aldrig nogensinde!” er svaret for de flestes vedkommende. Du vil formodentlig være af den overbevisning, at du kan spotte en svindler på lang afstand. Ikke desto mindre, så sker det hver eneste dag, at tusindvis af mennesker over hele verden, såvel i erhvervs- som i kærlighedslivet, bliver ofre for svindel. Det har intet at gøre med manglende intelligens eller lavt selvværd – det kan ske for os alle, fordi vi som udgangspunkt stoler på vores medmennesker.

Louise er 42 år og har oprettet en datingprofil. Efter et par dage får hun kontakt med den amerikanske Danny, der er i Danmark i forbindelse med en udbudsrunde på en kontrakt på et brobyggeri i Nepal. De to begynder en korrespondance som udvikler sig intenst over de næste fire uger. Louise er flere gange i tvivl om, hvorvidt Danny virkelig er den, han udgiver sig for at være, men han forsikrer hende gang på gang om, at hun kan stole hundrede procent på ham og at tillid er essentiel i alle former for relationer mellem mennesker. Hvis man lyver, vil det altid blive opdaget. Louise vælger derfor at stole på ham, lige indtil hendes værste anelser bliver til virkelighed.

Mads-Peder anmelder:

Jeg bestilte et anmeldereksemplar så snart jeg så C. Friis-Holst var udkommet med en ny roman. Jeg har tidligere anmeldt hendes debutroman Karla med K, som jeg syntes var spændende. Egentlig var jeg i første omgang ikke så vild med emnet for bogen – Svindel! De første sider gav mig en følelse af, at jeg måske havde kastet mig ud i noget, som for en gangs skyld ikke interesserede mig…

Jeg blev hurtigt klogere. Bogens opsætning forvirrede mig ligeledes først, men gav også oplevelsen af en let-tilgængelighed. C. Friis-Holst har sat bogen op som en lang internet-korrespondance imellem Danny og Louise. Ind imellem er der beskrivelser af, hvad Louise foretager sig, når hun ikke sender eller modtager beskeder. Formatet fungerer faktisk overraskende godt, når man lige kommer ind i rytmen med det.

Fra min første kortvarige tvivl og et par sider fremme i bogen, så var jeg med hele vejen – jeg synes de romantiske beskeder og de overvejelser Louise gør sig undervejs i hendes og Dannys korrespondance er nærværende og autentiske. Jeg er endda fuld af forståelse for, efter at have læst bogen, at Louise lukker øjnene for de uoverenstemmelser, som hun næsten selv ser undervejs omkring Danny. Hun vælger at gøre sig blind! Er det ikke, som i det gamle ordsprog om kærlighed der gør blind?

Troværdigt og indsigtsfuldt skrevet.

Forsiden er et lille kunstværk i sig selv – det er sjældent, at man ser en bog med så gennemført et cover. Meget flot. Efter at have læst bogen må jeg endda konstatere, at coveret er meget sigende for indholdet. Skyggerne, solen der ikke helt bryder igennem, men lader sig ane i horisonten. Jeg kunne sagtens tolke noget symbolik ind i det…

Det er elegant og med klasse.

Jeg vil ikke sige noget omkring det med at blive svindlet – jeg tror på C. Friis-Holst, når hun påpeger at alle kan blive svindlet.

Tak for en rigtig god bog og læseoplevelse.

Mads-Peder Winther Søby

Nedenfor er link til anmeldelsen af Karla med K af samme forfatter

Connie Friis-Holst – Karla med K

 

Krigsroman er mit svendestykke

Den 21. marts udkommer jeg med romanen Vi var mennesker i skyggernes tid på Forlaget Brændpunkt. Det er min 5. bogudgivelse. Jeg anser selv romanen som mit svendestykke. Dels fordi det har været en sindssyg svær roman at skrive og dels fordi jeg denne gang har et etableret forlag i ryggen. Personligt havde jeg brug for den blåstempling i mit forfatterliv…

“Vi var mennesker i skyggernes tid”. Udkommer 21. marts 2018

 

Vi var mennesker i skyggernes tid

Vi var mennesker i skyggernes tid følger vi en ung sønderjyde i en tysk skyttegrav under 1. verdenskrig i den sidste time inden angrebet kendt som “ Den store tyske forårsoffensiv” i 1918. Hovedpersonen er en reflekteret ung mand og meget af den sidste tid, inden det farlige angreb, går med tilbageblik og refleksioner omkring livet, døden, kærligheden, kultursammenbrud, Gud og alt derimellem…

.

Romanens Baggrund

21. marts 1918 lød startfløjtet til “Den store tyske forårsoffensiv” under 1. verdenskrig. Det var et desperat forsøg fra tysk side på at bryde et flerårigt dødvande på Vestfronten. Det var en sidste kraftanstrengelse i forsøget på at ændre krigens gang. En krig der kom til at vare fire særdeles blodige år. “Den store tyske forårsoffensiv” blev den sidste store tyske offensiv under 1. verdenkrig. Kræfterne, ressourcerne i både civilsamfundet og blandt soldaterne, var brugt op.
 
Pga. Af de danske afståelser af områder efter nederlaget i 1864, var en stor gruppe dansksindede Sønderjyder blevet tyske borgere. De måtte også trække i uniformen og tage del i krigen. Omkring 30.000 Sønderjyder deltog i krigshandlingerne, og heraf faldt mere end 5000 i krigen.
 
2018 er hundredeåret for to store begivenheder i det som siden blev kaldt 1. verdenskrig. D. 21.3 er det hundredeåret for “Den store tyske forårsoffensiv”. 21/3 er således valgt som udgivelsesdagen for romanen “Vi var mennesker i skyggernes tid”. Hovedpersonen Hans venter på at skulle deltage i offensiven. 
Senere på året 2018 – præcist d. 11.11 kl. 11, er det hundredeåret for en våbenhvile imellem de krigende parter der reelt bragte krigen til ende.
 
Som alt andet i krigen blev afslutningsdatoen og klokkeslettet symbolet på noget vidtrækkende. 1. verdenskrig ændrede på så mange måder det vestlige menneskes selvforståelse og blev et traumatisk brud i kulturen. 
I skyttegraven sidder hovedpersonen Hans og tænker jordnært men reflekteret over det at være et menneske i krig. Hans overvejer hvor anonym krigen gør den menige soldat. De ansigtsløse i krig mod de navnløse. Ved at følge Hans’ tanker og overvejelser er romanen i høj grad et forsøg på at trække den ukendte soldat frem af glemslen og gøre ham til en evigt løftet pegefinger.
.


 

Mads-Peder Winther Søby, f. 1978, er digter og forfatter. Han er uddannet cand.mag. i idehistorie og historie samt professionsbachelor som pædagog. Forfatteren har tidligere udgivet: Digteren mellem linjerne 2016, Helt ude i hampen – En skrøne 2016, Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys 2016, og En skuffe fuld2017

Forfatter: Mads-Peder Winther Søby

 

Romanen kan bl.a. købes hos forlaget:

Forlaget Brændpunkt

til 199,-

Forfatterens julehilsner

Forfatter-julehilsner fra min arbejdsplads

December 2017

Julestemning og julehygge – juleforfatterens værksted

Det sker som regel for mig omtrent ved denne tid. Midt i decembermåneds spirende julestemning, så kommer tanken til mig. Jeg bør skrive en julenovelle, en julekalender-fortælling i 24 afsnit, eller noget helt tredje og originalt juleagtigt. Som de forgangne år, så må jeg ligeledes sande at det er vel sent at få gode ideer til årets juleudgivelser d. 16. december…

Midt i et smil og en salig stemning efter julehygge og julebryg siger jeg til mig selv, at det kan nås til næste år. Og det kan det jo. Og måske kan det ikke. Julestemningen, den helt særlige stemning som decembermåned hensætter mig i – den er svær at få greb om i januar eller februar, eller på noget andet tidspunkt af året – den er der kun i december.

Jeg har dog nået en del i år med hensyn til forfatterskabet. Jeg har skrevet og kæmpet sammen med Hans der sidder i skyttegraven under 1. verdenskrig. Jeg har kæmpet med forestillingen om, hvad en så ulykkelig skæbne kunne afføde af tanker. Jeg har ikke selv løsnet skud, og jeg føler mig taknemmelig for det… . Den krig har været gruopvækkende, og det hensætter mig trods alt i ydmyghed og taknemmelighed, at jeg kun har skullet forholde mig til det reflekterende aspekt i at være skyttegravskriger. Hvordan jeg er sluppet afsted med de overvejelser kan interesserede læsere få indblik i d. 21. Marts 2018. Der udkommer bogen om Hans’ trængsler og tanker under titlen “Vi var mennesker i skyggernes tid” på Forlaget Brændpunkt. Jeg glæder mig til det. Som decembermåned langsomt men sikkert bringer mig og mine tættere på juleaften, så er jeg igang med rettelser og overvejelser i samarbejde med mit forlag. De sender kommentarer og forslag til ændringer. Jeg overvejer, ændrer og kommenterer, hvorefter jeg sender retur. De læser og overvejer, og de kommenterer…

D. 9. November udkom jeg med novellesamlingen “En skuffe fuld“. Et bogprojekt, som jeg har overvejet og puslet med i flere år. Novellerne lå i skufferne, men de manglede en overhaling og en samling. Den gav jeg plads i 2017 og nu er mit værk ude i verden. Jeg afventer stadig de fleste anmelderes dom, og jeg går i stadig spænding og venten på – om novellerne får en lektørudtalelse. Samlingen er endnu ikke fuldt oprettet på bibliotek.dk, men så snart det er muligt at bestille den hjem, så kan man gøre forfatteren glad, ved at bestille bogen hjem til et bibliotek nær dig.

I November var jeg ude med min første oplæsning. Jeg var inviteret på Juelsminde Bibliotek i forbindelse med et borgerlyrik projekt. Jeg læste primært op fra “Digteren mellem linjerne” og jeg havde en god fornemmelse omkring det. En enkelt novelle fra “En skuffe fuld” måtte tilhørerne også have med. For mig var det en stor oplevelse. Mere af den slags, tak.

I 2018 udkommer min skyttegravsfortælling, og jeg skal videre med den spændingsroman, som jeg har taget de første spæde øvelser til. Fortællingen kommer til at række fra Kina til Danmark og spænde over en tidsperiode fra Bronzealderen og til nutiden. Handlingens primære udspring bliver i egnen omkring Juelsminde (hvor jeg selv bor). Jeg har altid ønsket at skabe fiktion med en lokal forankring – det arbejder jeg med i 2018.

Mit ynglingsvirke er at skrive – det afføder ofte en lind strøm af mange ord. Nogle gange for mange! Jeg vil stoppe mine fingres vandring over tastaturet om lidt. Til sidst, og det er det vigtigste af alt, hvad jeg havde på jule-hjerte. Så skal der runge en dybtfølt tak til mine læsere, mine betalæsere, mine redaktører, mine anmeldere og min familie for respekt og tilgivelse omkring mit forfatterskab. Man bliver næppe forfatter uden at bruge en hel del tid på at skrive, og uden nogle gange at være tabt for omverdenen, imens man forsøger at sætte ord og sætninger sammen i hovedet. Den slags kræver forståelse. Tusind tak for den. Tak for et dejligt forfatterår. Jeg håber det næste bliver lige så inspirerende.

Juleforfatterhilsner, Mads-Peder Winther Søby

Hvad skal vi svare? – A. J. Vetlesen og R. Willig

Hvad skal vi svare?
af Vetlesen og Willig

 

Forfattere: Arne johan Vetlesen og Rasmus Willig

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Antal sider: 212

ISBN: 978-87-412-6981-8

Bagsideteksten:

Mon ikke det hele ender med at gå okay? Tesla udvikler sikkert noget teknologi, der løser alle problemerne. Der bliver nok forhandlet en ny traktat. På intet tidspunkt i menneskets historie er det jo gået bedre.

Det er godt at være optimist. Men spørgsmålet er, om det også gælder, når der ikke er nogen grund til optimisme. Svaret er nej. Jubeloptimisme er i dag en effektiv mekanisme til at fjerne fokus fra en hidtil uset rovdrift på mennesker og natur.

Vores børn spørger: det går da godt, ikke? Hvad skal vi svare?

Mads-Peder anmelder:

Jeg anmelder sjældent faglitteratur, selvom jeg ynder at læse det fra tid til anden. På en måde (måske er det ikke helt rigtigt!) synes jeg skønlitteratur primært skal anmeldes med hjertet, hvorimod faglitteratur taler til noget andet og derfor må anmeldes på nogle andre præmisser – måske handler det om, at faglitteratur taler mere til fornuften og måske skal anmeldes mere stringent! Jeg vover dog forsøget alligevel, da dette har været en voldsom læseoplevelse. “Hvad skal vi svare?” taler faktisk også primært til hjertet (så jeg vil gøre det samme i anmeldelsen), og forfatterne Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig vedkender sig det.

“Hvad skal vi svare?” er så uendelig barsk læsning. For fra nu af er det formodentlig for sent at redde jorden. Det er egentlig den barske pointe. Vi har forpasset chancen for at rette op på tingenes tilstand. Nu kan vi forlænge vores ophold på kloden gennem handling, men vi kan aldrig igen rulle menneskets påvirkning af naturen tilbage. Det skriger imod al vores kulturelt-linære opdragelse omkring det evige fremskridt og tiden som en linær størrelse (nærmere end cyklisk). Der er gode nyheder også i bogen – for nogle dyrearter vil nok overleve mener forfatterne, men menneskeheden har ikke en chance!

A. J. Vetlesen og R. Willig bruger et fugleruse-billede til at forklare de forskellige stader mennesket er fanget ind på (jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod billedet – men forstår godt pointen bag, bilder jeg mig ind). Vi er fanget dobbelt ind i en destruktiv forholden sig til verden. Vores indre verden (natur om man vil) er blevet styret helt i retning af “forbrug” i alle dets afskygninger som den eneste drivkraft. Vores ydre verden har det lige så slemt – naturen ses i dag udelukkende som middel til forbrug. Det dobbelte vrangsyn forplumrer mulighederne for at rette op på skaderne som er forvoldt. Så længe “det gode liv” knyttes an til det første, så forbliver det andet misbrug også intakt. Vi skal noget andet – der skal fundamentale revurderinger til for at ændre på tingenes tilstand. Forfatterne taler sågar om oprør og revolution. De understreger som ordentlige akademikere, at det ikke skal forstås som krig i gaderne, men som en indre revolution mod herskende doktriner. Således skriver de bl.a.:

“Vi tror ikke på, at der vil komme en teknologisk mirakelkur, eller at verdens ledere pludselig vil nå til enighed om en bæredygtig fremtid. Derfor ser vi ikke andre muligheder, end at de menneskelige præferencer, der driver den skæve udvikling, forlades til fordel for en mere bæredygtig linje.”

Forfatterne remser en lang række foranstaltninger op, som vi hver især kan gøre fra idag, hvis vi skal redde hvad reddes kan. Det er f.eks. At transportere os selv mindre rundt, det er at spise grøntsager og ikke kød, det er ferier i lokalområdet, det er at handle lokalt, at vi selv producere noget af det nødvendige i egne haver osv. Det er altsammen enorme ændringer i vores liv, men endnu vigtigere – det er enorme ændringer i vores forståelse af verden det fordrer! Det gælder på den anden side også alverden – ellers er der slet ikke nogen verden…

Det her burde være must-read for alle under fyrre – jeg tvivler på (det gør forfatterne vist også), at den slags ændringer det fordrer kan overkommes af de ældre generationer (desværre). Selv kører jeg på mit sidste år at trediverne – jeg vil forsøge at efterleve og gentænke min verden. Måske er det for sent for mig også!!

En så væsentlig bog…

Michael Clasen – Grådighedens pris

Grådighedens pris, Michael Clasen

 

Forfatter: Michael Clasen

Forlag: BoD

Antal sider: 415

ISBN: 978-87-7188-479-1

Bagsideteksten:

Michael Clasen – Grådighedens pris

I Guineabugten bliver en dansk coaster angrebet af pirater. En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg.

Her slår han sig ned som privatdetektiv og kommer til at gribe afgørende ind i en række mystiske og skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal.

Privatdetektiven Daniel Dreyer optræder for første gang i GRÅDIGHEDENS PRIS.

Bogen er en afslørende, samfundsorienteret krimi fra den danske hverdag. Det viser sig at der foregår usædvanlige og truende ting lige under overfladen.

Mads-Peder anmelder:

Jeg bestilte et anmeldereksemplar af “Grådighedens pris” straks jeg så forfatteren Michael Clasen var aktuel med en ny roman. Jeg læste i foråret forfatterens forrige roman “Det smukke kranie fra Købmagergade” og var meget imponeret. Denne gang har M. Clasen kastet sig over krimigenren. Normalt ikke den genre jeg selv læser hyppigst, men den slags skal ikke stoppe mig, jeg var nysgerrig på mere efter sidste gode oplevelse… .

Bagest i “Grådighedens pris” er jeg såmænd iøvrigt nævnt ved navn, i forbindelse med et citat fra min anmeldelse af forfatterens forrige udgivelse – jo jo, det er en lille verden :-).

Nå, nu til anmeldelsen af den aktuelle udgivelse.

Wow, jeg er fuldstændig bjergtaget af “Grådighedens pris”. Det er en fantastisk bog – den er meget velskrevet og virkelig interessant læsning. Det er en krimi der samtidig peger på aktuelle problemstillinger i vores samfund, der som et ondt nemesis vil kræve vores alles opmærksomhed, før eller senere… . Den slags er selvsagt god spænding – og meget meget skræmmende læsning, fordi det så let kan blive aktuelt!

Jeg har svært ved at finde nok superlativer frem i forhold til bogen – den står efter endt læsning endnu stærkere i min bevidsthed end forfatterens forrige udgivelse, selvom den opererede med et historisk islæt, som ofte tiltaler mig mere end de forudsætninger krimien opererer på. “Grådighedens pris” er en af de bedste bøger, jeg har læst endnu i år. Det endda sagt, selvom jeg enkelte steder synes plottet favner for vidt – ikke at det ikke er spændende, men selv en forfatter af Michael Clasens format har svært ved at binde trådene helt overbevisende. Ikke at der er løse ender – det er der, så vidt jeg kan se ikke… . Alene persongalleriet gør det dog svært at få alle forgreningerne helt sikkert i hus. Det skal så siges, at det også er min eneste indvending imod bogen, som jo slet ikke er en stor en af slagsen. Genren som sådan er jo også ofte præget af delvist åbne slutninger – jeg tror da også, at M. Clasen barsler med en fortsættelse af bogen (det håber jeg), og mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.

“Grådighedens pris” skal klart anbefales til alle. Den er mesterligt udført, og jeg vil da foreslå interessede allerede nu, at købe et eksemplar til sig selv i julen, og så kan den vel passende ligge under juletræet til alle du er på gave med. Fantastisk oplevelse.

Per Fjord – Gråzoner

Gråzoner, Per Fjord

 

Forfatter: Per Fjord

Forlag: Attika / Saxo Publish

ISBN: 9788775288830

Bagsiden skriver:

Satiriske og humoristiske fortællinger fra en udkant af Sjælland. Pressen skrev bl.a. “Denne lille bog udtrykker en meget klar sandhed om dagens Danmark… Midt i forskelligheden er der tre fællesnævnere for alle novellerne. Humoren, iagttagelsesevne og varm sympati for mennesker..” (Arne Mariager) og ” Bogen er båret oppe af en fabelagtig humor…

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere læst Per Fjords Hank; en gavtyveroman. Dengang var jeg benovet, så da jeg fandt novellesamlingen Gråzoner på e-reolen skulle den også læses. Jeg kan sige med det samme, at jeg ikke blev skuffet. Novellesamlinger er lidt svære at være konkrete omkring i anmeldelser, da de stikker i forskellige retninger i fortællingerne. Jeg vil dog give det videre, at Per Fjord skriver godt, rigtig godt, og han gør det uden at distancere sig fra læseren. Det er ganske vist også svært for mig at beskrive, hvad det er jeg mener om skrivestilen på en elegant måde. Jeg føler nok bare, at forfatteren hopper ned i båden til mig som læser og følges med mig hele vejen på færden – nuvel, han rokker måske lidt med båden, imens vi padler omkring i nogle afkroge og besynderlige udsnit af det Danmark som nok også findes derude. Per Fjord rokker ikke båden med løftede pegefingre og slet skjult moralisering. Han tager fat i rælingen med begge hænder og lægger vægten i, og så kalder han en spade for en spade ( eller en mast for en mast er måske bedre i dette båd-billede…). Det er den oplevelse jeg sidder tilbage med som læser… .

Forfatteren formår at pege på centrale temaer i livet, samt nogle skævheder i forhold til det polerede demografiske udsnit af befolkningen som ofte ikke bliver fortalt. Man glemmer nogle gange helt, at de findes derude de skæve eksistenser.

Altså, der er ingen tvivl om at Per Fjord er skeptisk – overfor mange ting i samfundet. Novellerne er på ingen måde uden morale. Per Fjord siger det bare uden omsvøb og på vanlig fandenivolsk og direkte facon, som jeg også kender fra Hank; en gavtyveroman.

Vi postbude ser meget, når vi dag efter dag kører postruter. Nogle gange er der noget muggent, ved det vi ser. Selv her ude på landet kan der være noget overordentlig muggent gemt bag de små havehække. Her tænker jeg ikke på stanken af gæret svinelort, som uden tvivl er blevet den mest markante landlugt af alle. Nej, jeg tænker på den lugt af opgivelse og forfald, der præger de såkaldte udkantsområder (…)

(Citat novellen: Vi postbude ser meget).

Jeg var imponeret over novellesamlingen Gråzoner – meget endda! Per Fjord kan sit kram. Han fortæller og underholder så man smiler og tænker efter, imens man samtidig bliver en lille smule forarget. Ikke over Per Fjord; Nej, over mennesker… . Fantastisk lille novellesamling.

Claus Grymer – Begyndelser til samtaler der ikke kan føres

Forfatter: Claus Grymer

Forlag: Eksistensen

Antal sider: 139

ISBN: 978-87-410-0209-5

Bagsideteksten:

Nu, hvor forældrene for længst er døde, kan sønnens samtaler med dem begynde. Disse samtaler, der ikke kan føres, er indholdet i bogen.

Endelig siges noget af det, der var det blufærdigt usagte, mens forældrene levede. Sønnen tænker på, hvor meget anderledes det hele kunne have været. Og på at det kunne det netop ikke. “Fordi vi ikke tillod, hvad vi dybest ønskede af os selv og hinanden”.

Grundtonen er en smerteblandet taknemmelighed over, hvad forældrene gav eller gerne ville have givet.

Mads-Peder anmelder:

Claus Grymer har i Begyndelser til samtaler der ikke kan føres skrevet et lille mesterværk. Bogen er så sindssygt vedkommende – også for os, (tror vi) der måske i højere grad begynder de samtaler der er svære at føre! Den peger på noget essentielt menneskeligt; noget om at tiden går, at vi ofte ved, hvad vi burde gøre og sige – at vi for ofte slet ikke hverken siger eller gør noget. Desuden har den en stille nerve af sorg, som overvældede mig. Sorgen over noget uigenkaldeligt, man aldrig kan ændre… . Her er det ikke jagten på drømmerejsen man aldrig kom på, drømmejobbet man ikke fik osv. Det er det mellemmenneskelige usagte som er omdrejningspunktet. Alt det, man alt for sent, ville ønske man kunne sige – og måske alligevel aldrig kunne sig, om man kunne leve det hele igen. Så altså, alt det mellemmenneskelige man aldrig kunne sig, men som fortjente at blive anerkendt som noget, der skulle have været forsøgt.

Det var en fryd at læse Grymers begyndelser. Det var smukt og vedkommende hele vejen igennem. Jeg har slet ikke roser for bogen og min oplevelse af den… . Endnu mere fantastisk er det, at jeg primært tog dette lille mesterværk ned fra hylden på mit bibliotek, fordi det til forveksling lignede forsiden på min egen nyudkomne novellesamling En skuffe fuld. Jeg bliver altid paf over sådanne små og tilfældige samspil.

Nedenfor har jeg indsat forsiderne på de to omtalte værker, blot som illustration på min forundring…

Claus Grymer – Begyndelser til samtaler der ikke kan føres
Mads-Peder Winther Søby – En skuffe fuld

Alle skal gøre sig selv den tjeneste at læse Grymers Begyndelser til samtaler der ikke kan føres. For dette er litteratur man bliver klog af. Desuden er den læst på blot en eftermiddag (eller to…).

Flemming Hørnø – Verdens største forfalskninger

Forfatter: Flemming Hørnø

Forlag: Forlaget Ådalen

Antal sider: 353

ISBN: 978-87-91365-94-2

Bagsideteksten:

Bogen fortæller de drabelige og spændende historier om verdens vitterlig to største – og dog så vidt forskellige foralskninger: den ene begået af Hitlertyskland under 2. verdenskrig, hvor jødiske fanger blev sat til at producere engelske pund sterling-sedler i den helt store stil – og den anden udført af en forholdsvis ukendt hollandsk kunstmaler, som til at begynde med kun ønskede at bevise, at det er malerens navn og ikke billedet, som afgør pris og berømmelse. Han havde lært sig selv at male i Vermeers´, Frans Hals´og de Hoogh´s stil og endte med at tjene millioner gülden under og lige efter krigen. Forfatteren har ved hjælp af en tredie historie, som udspilles på et plejehjem mellem to af beboerne integreret de tre fortællinger til et interessant, belærende og ikke mindst spændende hele.

Mads-Peder anmelder:

Flemming Hørnø har begået en spændende og medrivende bog om forfalskninger, nyfundet kammeratskab og evner der rækker langt udover det man kan få anerkendelse for i levende live. Det er da gode ingredienser til en fortælling. Bogen er desuden krydret med billeder, tegninger og lign. Igennem bogen. Billederne gør ikke noget godt for mig som læser. Jeg vil hellere bruge fantasien… . Ideen er dog god, og jeg har ikke set den andre steder før. På mange måder bærer bogen præg af også at være dokumentarisk. Når den dog som her pakkes ind i fiktionen, så føler man aldrig, at man bliver belært om fakta – sådan som en fagbog til tider kan føles!

Tidsmæssigt havde jeg igennem hele bogen svært ved at få årstallene til at stemme med udgivelsesåret (2011). På en eller anden måde, så virkede det utroværdigt på mig, at de to hovedpersoner skulle kunne levere førstehåndsoplevelser omkring de to forfalskninger (der dog trods alt ligger mange år tilbage i tiden). På et tidspunkt er der givet et årstal i parantes i bogen (1983). Det årstal bliver først formidlet til læseren mod slutningen af bogen. Det synes jeg er for sent. For mig er kronologi væsentlig, når jeg læser et værk. Jeg kunne slet ikke få tidskronlogien til at stemme. Eftersom bogen tilsyneladende foregår i 1983 så falder en hel del plothuller på plads.

Så langt kritikken. Jeg var vældig godt underholdt, og vil klart anbefale bogen. Man bliver klogere på pengeseddelfabrikation og malerkunst – plus lige en masse andre ting, der vedrører jødeforfølgelser, nicheberetninger omkring anden verdenskrig, secret service som vogtere over dollaren og en kunstverden, der gerne vil værne om sit eget ry…

Tak til Flemming Hørnø for en anderledes og spændende bog.

Henrik Pontoppidan – Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan

(revideret udgave af Poul Erik Kristensen)

Forlag: BoD

Antal sider: 55

ISBN: 9788771884913

Bagsideteksten:

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman Isbjørnen, der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk.

Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og …..

Det er en fantastisk historie, der fremrulles i Isbjørnen, og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grøndlanske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74.

Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

Mads-Peder anmelder:

Da jeg så, at “Isbjørnen” af Pontoppidan var nyudgivet i en let moderniseret udgave bestilte jeg straks et anmeldereksemplar. Både af nysgerrighed på Pontoppidan og af nysgerrighed omkring, hvorvidt opgaven med en revideret sproglig udgave af Pontoppidans værk, overhovedet var muligt. Indrømmet, jeg mangler lidt forudsætningerne for at vurdere min sidstnævnte nysgerrighed – jeg har aldrig læst Pontoppidan før. Jeg har dog læst en del ældre litteratur i originaludgave, så af den grund følte jeg mig alligevel fortrøstningsfuld. Jeg synes Poul Erik Kristensen har gjort et fint arbejde med at revidere Isbjørnen. Den står knivskarp. Velsagtens fordi Pontoppidans historie er evigt aktuel, men også fordi det fornemmes, hvor meget respekt for teksten Kristensen har.

Min nysgerrighed på Pontoppidan er kun pirret yderligere efter endt læsning af denne meget korte fortælling. Pontoppidan formår på meget få sider at trække nogle skarpe pointer op. F.eks. Spændet mellem dogmatisk teologi og den teologi der bygger på den umiddelbare kærlighed til andre mennesker.

Igennem værket spores på mange måder en stor kærlighed til det levede liv. Blottet for påtagetheden som mennesker tillægger sig, når mennesket står følelsesmæssigt nøgen foran hverandre. Det er der hovedpersonen træder til med sin fandenivoldske umiddelbarhed. Hovedpersonen er selvsagt præget af sine år blandt de grøndlændere, der med deres naturfolkelige tilgang til livet, på sæt og vis reddede hovedpersonens sjælefred og liv.

Dette er vel også omdrejningspunktet for bogen. Jeg læser en klar samfundskritik i Pontoppidans “Isbjørnen”. En hyldest til det naturlige, og et opgør med alt det tillagte og facadeprægede. Jeg elsker citatet:

“I har de tyranner, som I fortjener”

– tilsyneladende elsker Kristensen også det citat, eftersom det er fremhævet med fed skrift i teksten… .

Jeg forstår sagtens Kristensens nyreviderede udgave af “Isbjørnen” – dette værk er litteratur af allerbedste skuffe.