Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

Tommy Thorsteinsson – Havhvepsen

Bagsideteksten: Havhvepsen er et af verdens farligste dyr. Dens gift fører til en hurtig og smertefuld død! En intelligent og skruppeløs hacker er på spil i dansk erhvervsliv. Hackeren går målrettet efter velhavende erhvervsfolk, der bærer pacemaker. En afslappende ferietur til Mallorca ender med et kynisk angreb, og snart kan hackeren skrive morder på visitkortet. Under ledelse af drabschef Victor Bach kæmper efterforskerne med at identificere gerningsmanden. De søger hjælp hos Dieter Wolf, der nu arbejder hos NC3, Nationalt Cyber Crime Center. Han kommer hurtigt på sporet af den tilsyneladende hacker, men har de rettet kikkerten mod den rigtige, eller har Dieter fundet sin overmand? Samtidig kæmper Anna Blaafalk med eftervirkningerne af sommerens likvideringsforsøg og et dødsfald i familien. I kulissen spøger både kærligheden og en tidligere kollega. Havhvepsen er andet selvstændige bind i den anmelderroste serie om efterforskerne i afdelingen for personfarlig kriminalitet.
Mads-Peder anmelder:
T. Thorsteinsson har begået endnu en spændende krimithriller, hvor han fastholder store dele af persongalleriet fra bog nummer 1. Selvom den er beskrevet som et selvstændigt værk, så giver det nok stadig bedst mening at læse bøgerne i rækkefølge.
Jeg var virkelig godt underholdt, ligesom jeg var i den første i serien. Jeg har vænnet mig til jargonen, og som jeg allerede dengang skrev, så køber jeg præmissen om det barske indbyrdes sprog. Vi har nok alle set for mange Hollywood-film, eller også taler man virkelig sådan sammen i politiet! Jeg ved det af gode grunde ikke…
Plottet bærer præg af flere sidehistorier end i den første bog. Det betyder mindre, men kan alligevel godt forvirre en læser som mig. Jeg tror jo straks, at alting har med hovedhistorien at gøre, men i stedet er det nærmere taget med for at udvikle persongalleriet. Desuden lægger både bog 1 og 2 op til, at det er efterforskeren Anna Blaafalk vi primært følger. Det leverer bog 1 til dels, men hendes rolle i bog 2 er noget neddæmpet. Istedet udvikles der på tidligere karakterer og der kommer også nye til. T. Thorsteinsson slipper vældig godt fra den manøvre. 
Thorsteinsson bevæger sig med sine bøger rundt i en mørk sadistisk skyggeverden, og han har sin helt egen skrivestil. Den er direkte og kompromisløs. Jeg vil anbefale bogen til alle der kan lide det dystre og aparte. Det er ikke almindelig kriminalitet og det er ikke almindelige mord, som forfatteren lader skurken begå. Bogen er letlæst, for hver en side griber den næste, og man kan næsten ikke slippe værket igen. 
Plottet er en smule mere hullet end i bog 1, men jeg var stadig vældig godt underholdt. Der lægges op til endnu flere efterfølgere, så mon ikke forfatteren allerede er i gang med at planlægge både bog 3 og 4 i serien?

Se anmeldelsen af tidligere værk Ensom Ulvher:

http://empey.dk/2019/02/ensom-ulv-tommy-thorsteinsson/

Et strejf af vanvid – Marianne Lapp

Bagsideteksten:

Temperamentsfulde Vibe på 38 slikker sine sår efter et kuldsejlet forhold. En aften snører hun vandreskoene, for en revanche venter i den anden ende af byen. Men hvem er han egentlig – Rene – manden bag de berømte bøfsandwich? Fortiden må vige for en sprællevende nutid.

”Ligner en djævel, er en djævel – versus ligner en engel, men er en djævel”. Christian med sportstalent og den underspillede charme har lært sig at skelne skidt fra kanel i vennen Rudis festfyrværkeri af ord. Fedt nok at være flyttet til København, men studiet keder dem, og ideen til et computerspil fødes. Der er dog flere hurdler: Vikinger eller fantasy? Hvad med Christians kæreste Henrik, der banker på fra skabets inderside? En våd aften starter en kædereaktion, der truer med at smadre spildrømmen og bryde de to fyres unikke bånd.

Et strejf af vanvid er to lune historier om at have både hus- og hjerterum, om at turde sætte spot på splinten indeni og at tumle det besværlige begær.

Mads-Peder anmelder:

Jeg blev nysgerrig efter beskrivelsen af bogen, da jeg faldt over den på forlagets hjemmeside. Jeg bestilte et anmeldereksemplar hjem. Jeg kan sagtens allerede indledningsvis afsløre, at jeg på ingen måde blev skuffet over indholdet. Et strejf af vanvid er et festfyrværkeri af ord, sammensat på finurlige og lækre måder. Det er forsamlingen af et speed-snakkende persongalleri, der virkelig har ordet i deres magt, som forfatteren her lægger stemmer til igennem to meget forskellige noveller.

Den første noveller er noget kortere end den anden – det forvirrede mig lidt til at begynde med. Begge noveller har noget stærkt og forfriskende over sig, men i mit tilfælde står særligt novelle nummer to stærkt. Måske alene af den grund, at jeg læste den som den sidste…

Sprogdragten i den megen direkte tale er som sagt frisk og næsten uanstændig i sin veltalenhed. Det er måske det eneste punkt, man kan sige, at det direkte sprog bryder virkelighedens norm – de er alle så veltalende og velformulerede, at det giver mindelser om de gode gamle amerikanske tv-ungdomsserier fra 90’erne, hvor alle også altid sagde alting så præcist og velformuleret.

Forfatteren Marianne Lapp kan så sandelig skrive og sætte ordene sammen – jeg læser en del forskellige bøger, og nyder dem næsten altid for det de nu tilbyder. Det er sjældent, at jeg møder forfattere der som Marianne skriver kunst bare ved at sætte ord sammen. Hun er så stærk en forfatter, at jeg tror, det ville være en nydelse at læse hendes tekster, selv hvis hun ikke formulerede et egentlig indhold i sine tekster. Hun er virkelig en nydelse at læse. Indholdet er dog heldigvis på plads også…

En kritik i forhold til indholdet er dog, at når sproget flyder så legende let, og karaktererne er gjort så veltalende, så mangler jeg som læser at blive tildelt en slags pauser fra tid til anden. Opsætningen af bogen gør, at der ikke er lavet deciderede afsnit. Det er ganske sikkert med vilje – måske for at skabe følelsen af manisk fremskriden i fortællingerne. Jeg kunne dog godt have savnet nogle naturlige ophold. Fortællingerne har det faktisk i sig – der er tidspunkter, hvor scenen skifter eller der på anden vis er et stemningsskifte i historierne – I de sammenhænge kunne god gammeldags afsnits-opsætning have været en hjælp til lige at trække vejret og tage en slurk af kaffen. Den blev ofte kold igennem læsningen…

Alt i alt en forrygende, forfriskende og dejlig læseoplevelse. Marianne Lapp er ordknap på en fantastisk kunstnerisk måde. Hun kunne have lavet en hel roman, men man ville godt nok vide meget derefter, når hun ikke smider ordene mere i grams – alting er skåret til benet, og det er virkelig en stor kunst at kunne. Jeg tager hatten af for forfatteren, der skriver så englene synger.

Åbne hænder – Andreas Monrad Pedersen

Forlag: Mellemgaard
Udgivelsesår:2019
Antal sider: 656
ISBN: 9788772182445

Bagsideteksten:
Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes.

Mads-Peder anmelder:
Åbne hænder er en spændende og meget oplysende bog. Langsomt lod jeg mig opsluge af intriger og hverdagen i det gamle DDR – i en skærende kontrast til det moderne Berlin og den virkelighed som læseren befinder sig i anno 2019. Der er i bogen stærke skildringer af, både hvad DDR var, og at det rummede håb, drømme og selvfølgelig en barsk virkelighed, som måske er det der står stærkest tilbage i DDR’s historiske omdømme. Hovedpersonen er skildret på en troværdig måde. Han er til dels forsumpet – har opgivet håbet, men har samtidig en samvittighed, der byder ham at gøre op med såvel sin egen fortid som at afhjælpe de uretfærdigheder der gemmer sig fra fortiden. Hovedpersonen Johannes er hårdtslående, og det skildres fint i bogen, hvorfor han kan lidt mere end andre i nærkamp. Den del er rigtig fint understøttet i fortællingen. Alt for ofte er heltene tilfældigvis kampsports-mestre helt uden synderligt stærke beskrivelser af, hvorfor de er det! Her er forklaringerne med til at understøtte læseren i, hvorfor Johannes kan slå fra sig. Meget elegant indlagt i plottet. Åbne hænder er en lang, men meget letlæselig og dybdegående fortælling om det sidste årti i DDR, før murens fald, og en sønderknusende direkte for fortælling om et menneskeligt potentiale der måske aldrig har udfoldet sig. Det er de store fortællinger om kærlighed, rigtigt og forkert der sættes i spil. Man føler med hovedpersonen, og samtidig ved man, at et sted undervejs i livsbanen, er noget gået grueligt galt. Langsomt oprulles det, hvad der er hændt. Det er en barsk og ligefrem fortælling, der skaber episke træk i sin fortællestil. Jeg er fuldt ud overbevist af fortællingen. Den er velskrevet, personerne er troværdige – selv skurkens motiver oprulles til dels, og de virker også forståelige. Det er mest af alt en fortælling om statslig autoritært styre, der på bedste bureaukratiske- og autoritære vis, forkrøbler mennesker og selve livet. En meget klar anbefaling herfra til alle med historisk interesse i DDR-tiden, eller som bare ønsker en fortælling med afsæt i det store epos.

Anja Nesgaard Dal – Når lysten får lov


Forfatter: Anja Nesgaard Dal
Forlag: Eget forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 149

Bagsideteksten:
Fjorten erotiske fortællinger, der får safterne til at stige hos både mænd og kvinder. Her er ikke lagt fingre imellem, og forfatteren formår at få vakt alle sanser i sine fortællinger, og får læseren bragt dybt ind i det erotiske univers. Mads-Peder anmelder: Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar af ”Når lysten får lov” af forfatteren. Min læse-fremgang i forbindelse med denne bog, har været at læse en fortælling, for derefter at lade bogen ligge lidt. Fortællingerne er absolut velskrevne, og i meget høj grad pirrende. Eftersom temaet er gennemgående ”erotisk” igennem alle fortællinger, har den forskudte læsning dog afstedkommet, at fortællingerne ikke er gledet helt sammen for mig. Så hermed et hint til læsemåde videregivet. Udover det fælles tematiske i erotikken, forsøger forfatteren med stort held, at billedliggøre igennem ordene, at de erotiske møder finder sted i vidt forskellige scenarier. Det er en skøn bog om erotiske og vel også æstetiske sider af livet. Nydelsen, forventningen og klimakset. Jeg har ikke læst meget erotisk litteratur i mit liv, men jeg synes det var pirrende læsning. Det skaber nogle klare billeder i læserens hoved, og som altid har litteraturen som formidling den klare fordel, at læseren kan dvæle ved associationerne og de indre billeder læsningen bibringer, end man f.eks kan i mere lydlige eller visuelle medier. Jeg vil videregive min varmeste anbefaling af ”Når lysten får lov” til alle der har mod på, eller interesse i erotisk litteratur.

Bestselleren der, på trods af PR-tids-synkroni, udeblev!

Hip hurra. Imorgen den 21. Marts, har min roman “Vi var mennesker i skyggernes tid” 1 års fødselsdag…

Ideen til plottet var lige så klar, som tiden var perfekt modnet for fortællingen, der senere blev udgivet under titlen “Vi var mennesker i skyggernes tid“. I første kvartal af 2017 kom det til mig, som en noget nær guddommelig inspiration fra oven. Jeg ville skrive en Sønderjydes subjektive oplevelse af skyttegravskrigen, der senere blev kendt som 1. verdenskrig. Jeg var, og er, meget fascineret og forfærdet over den umenneskelige skala hvori man kastede skæbner og liv i grus under 1. verdenskrig. Med den store klassiker “Intet nyt fra vestfronten” i tankerne, ønskede jeg at give et anderledes bidrag til fortællingen om den forfærdelige krig. Jeg havde et ønske om, at skulle jeg skrive en fortælling om den krig, så måtte jeg forsøge at sætte mig ind i tankegangen hos en ung soldat, der befandt sig midt i kaosset. Da jeg heldigvis, ikke har været i krig med andet end litteraturen, ville jeg meget gerne, at bogen havde et samfundskritisk tilsnit, der ikke kun pegede på verden for hundrede år siden – men som også havde en løftet pegefinger på verden af i dag. Altså en moraliserende fortælling.

Jeg var klar over, allerede ved de første ords dansen henover tastaturet, at bogen kunne blive dels god og spændende, og at den kunne hjælpes på vej af veldrejet PR. Jeg forstår mig på at skrive, men ikke meget på PR (hvilket måske har vist sig sandere end først antaget). Jeg tænkte derfor, at min soldat skulle sidde i en skyttegrav under Den store tyske forårsoffensiv i 1918. Det officielle startskud for dette vanvittige og i øvrigt sidste store tyske fremstød, lød den 21. marts 1918. Eftersom ideen og startfløjtet først kom i 2017, hvor hundrede-året for forårsoffensiven og siden krigens afslutning, hurtigt nærmede sig, havde jeg travlt. Jeg skrev så det sang, og fandt mig også et forlag, Forlaget Brændpunkt, der ville være med på en udgivelsesdag d. 21. Marts 2018. Altså nøjagtigt på hundredeårs-dagen for Den store tyske forårsoffensiv. Desuden kunne bogen dermed begynde at bide sig fast i markedet, inden d. 11/11-2018 som ville være den officielle hundredeårs-dag for krigens afslutning. Så langt rakte mine PR-tanker. Resten måtte jo komme. Go’ morgen Danmark og store nationale aviser måtte jo dernæst kontakte mig. Sådan tænkte jeg vist, i mit lettere storhedsvanvittige hoved. Man må huske på, at jeg netop havde gennemlevet en af verdenshistoriens mest gruopvækkende timer, imens jeg ventede på angrebsfløjtet i en skyttegrav, sammen med min hovedperson! Vi havde tænkt over mangt og meget sammen, og jeg må sige, at det efterhånden stod mig klart, at min hovedperson, måtte være en meget, som i MEGET, reflekteret ung mand – for ellers kunne han ikke hjælpe mig med de samfundskritiske tanker, der skulle lægges for dagen.

Udgivelsen oprandt, og der var ikke alen lange køer af læsere, offentlige medier eller andet, der kontaktede mig!

1. Verdenskrig er i dansk sammenhæng blevet kaldt “den glemte krig”. Krigens afslutning, blev dog behørigt fejret, også i Danmark, men det kastede ikke meget søgelys på min bog. Det blev istedet til “den glemte bog”.

Selvom der er kommet fantastiske reaktioner fra læsere og andre, så har den aldrig fået bestseller-status.

Pyt, jeg ville da gerne sælge mange bøger, men vil stadig hellere skrive fantastiske bøger. Det sidste har jeg gjort, og det første kan jo nå at komme…

Det er stadig tilfredsstillende at bladre i morgendagens 1 års fødselar…

Forfatterhilsner,

Mads-Peder Winther Søby

Følg evt. mit forfatterskab her på empey.dk

eller på facebook:

https://www.facebook.com/ForfatterMadsPederWintherSoby/

Ensom Ulv – Tommy Thorsteinsson

Forfatter: Tommy Thorsteinsson

Titel: Ensom Ulv

Udgivet: 2017

Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk

ISBN: 9788799906437

Bagsideteksten:
En varm sommeraften i 2016 bliver en ung kvinde myrdet midt under en koncert med superstjernen Rihanna. Kvinden er iklædt hvide englevinger, men hendes krop er brændt til ukendelighed Hvem er hun?
For drabsefterforsker Anna Blaafalk starter nu et hæsblæsende kapløb med tiden i jagten på en vanvittig seriemorder.
Samtidig lander et fly fra Dubai i Københavns Lufthavn. Ombord er en af verdens mest eftersøgte terrorister, Omar Assis. Han er kommet til Danmark for at udføre en dødbringende mission. 
Ensom ulv er første bind i en ny dansk serie af krimithrillere om drabsefterforskeren Anna Blaafalk, der lever og ånder for at opklare forbrydelser i storbyens pulserende jungle.

Mads-Peder anmelder:
Jeg var fantastisk godt underholdt af Tommy Thorsteinssons skønlitterære debut. Bagsiden lover hæsblæsende action, og det skal jeg love for man får… Persongalleriet bliver ganske godt udviklet, og det lægger klart op til en efterfølger – som læser, har jeg altid lidt svært ved at holde tungen lige i munden, når persongalleriet, som i Ensom Ulv, overstiger en håndfuld. Den slags er nok meget individuelt, men som sagt, personerne er et langt stykke af vejen troværdige – lige pludselig mod slutningen er de knapt så troværdige, men det mener jeg egentlig er helt i trillerens ånd, og det er vældig godt konstrueret. 
Sproget er flydende og let tilgængeligt, og det fungerer bare rigtig godt i denne krimithriller-genre. Samtalerne imellem f.eks. politifolkene er naturlig, nogle gange grænsende til det sarkastiske, og man bliver som læser fuldt overbevist om, at politifolk der har med død og ødelæggelse at gøre, selvsagt må distancere sig fra virkeligheden med en kontant sprogdragt – det er meget overbevisende. Nogle gange, er det som om, personerne træder ud af gaderne hånd i hånd med Dirty Harry eller andre Hollywood-personager – i de sammenhænge tænkte jeg under læsningen på, om det mon er et troværdigt billede af dialogen i en dansk virkelighed?! Jeg må erkende, at jeg samtidig har set så mange amerikanske film, at jeg køber præmissen. 
Bogen er godt skruet sammen, og spændingen holdes i live fra først til sidst. Jeg er faktisk meget imponeret over T. Thorsteinssons evne til at skrue et godt plot sammen. Bogen sigter, som bagsideteksten også skriver, mod flere Anna Blaafalk-krimier. Det vil jeg se frem til.

	

Karen Schultz – Uren

Titel: Uren

Forfatter: Karen Schultz

Forlag: Forlaget November

Udgivelsesår: 2018

ISBN: 9788764800210

Antal sider: 420

Bagsideteksten:
Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående.
Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar.
I privatskolen i Kolding er Karen mønstereleven der husker 
salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. 
Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper biografbilletter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken.
Mads-Peder anmelder:
Det sker jo engang imellem, at en bog overrasker. Denne bog overraskede mig positivt. Sikke en fantastisk læseoplevelse – jeg forventede noget andet, da jeg læste bagsideteksten. Jeg synes faktisk, nu hvor jeg genlæser bagsiden, at den på ingen måde gør bogen ære. Denne bog er, modsat bagsideteksten, helt fantastisk. På trods af emnet, der måske ikke ligefrem lægger op til en page turner, så var det faktisk sådan det endte for mig. Bogen var svær at slippe, og jeg synes man som læser kommer helt under huden på hovedpersonen Karen. 
Det står for mig som læser, hen i det uvisse, hvad det er stedfaderen gør, som er så forfærdeligt. Bortset fra et par optrin, der virkelig er meget aparte, så er stedfaderens rolle fantastisk underspillet. Det gør faktisk det hele mere frygteligt – at det hele er så usagt, og at det er følelser for fuld udblæsning, af at blive gjort forkert, af at man som barn ikke helt kan forstå, på hvilken måde man har fejlet! Det er det psykologiske og giftige miljø der står så fantastisk godt som baggrundstæppe for historien. Det er samtidig den både medfølende og foragtende forståelse for moderens rolle i dannelsen af Karen som menneske.
Det er jo netop, hvad denne bog er - en dannelsesroman, og samtidig et tidsbillede, der ganske vist ikke går helt ned i detaljen, men alligevel lader læseren ane en svunden tid. På trods af bogens relativt store omfang, så synes jeg kompositionen er stram, og jeg sidder ikke med følelsen af uoverflødige afsnit – det kan man ellers let komme til, når man læser erindringsbøger. 
Jeg må overgive mig til Karen Schultzs dejlige formidling af erindringer, der er yderst velskrevne, meget oplagte og særdeles vedkommende. Bogen lægger op til opfølgere, da den slutter imens Karen stadig er ung. Man ønsker at se den unge Karen sikkert i fremtiden, dvs. nutidens havn (det er jo erindringer). Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen. Tak for en dejlig læseoplevelse, der skal have alle de bedste anbefalinger herfra. 

Søren og Morten Ellemose – Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre

Titel: Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre

Forfattere: Morten og Søren Ellemose

Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk

Antal sider: 219

ISBN: 9788799816736

Bagsideteksten:

Drømmer du om at blive forfatter, så er dette bogen du bare må eje!

I ”Fra ord til bog” giver Danmarks eneste skønlitterære forfattertvillinger Søren og Morten Ellemose deres personlige, sjove og hudløst ærlige erfaringer og skrivetips videre til læseren.

Bogen indeholder en gennemgang af det skrevne ords historie, dagens bogmarked, kunsten at skrive en bestseller samt gode råd om alt fra backup, bogkontrakter, lektørudtalelser og markedsføring af din bog.

Bogen er velegnet til både nye forfatterspirer og garvede skribenter, der leder efter ny inspiration.

Bogen bygger på 20 års erfaring og 30 bogudgivelser på alle typer af forlag, medier og formater.

Bogen er delt op i tre overskuelige afsnit, som giver mere end 100 svar og uundværlige skrivetips til alle faser af bogens tilblivelse. Fra ord til bog.

Læs om litterære genrer, bestsellere, lydbøger, royalty, kontrakter, bibliotekspenge, tidslinjer og persongallerier.

Mads-Peder anmelder:

Først og fremmest – tak for bogen. Både som tilsendt anmeldereksemplar og i mere almen forstand; fordi den er et vigtigt bidrag til forfatterspiren – og såmænd også den allerede udgivne forfatter, som mig selv. Jeg fik faktisk en hel del ud af læsningen.

Noget jeg undrede mig over under læsningen var, hvorfor forfattertvillingerne ikke behandlede lektørudtalelsen under afsnittet om biblioteket – til den kommende læser kan jeg vist godt afsløre, at der ikke må fortvivles. Det bliver behandlet senere i bogen.

Derudover er det, på rigtig mange måder en helt igennem fantastisk bog og guide. For det er jo tænkt som en guide, men samtidig, og nok så vigtigt – så er den befriende uhøjtidelig i sit sprog. Forfatterne peger f.eks. på noget grundlæggende om ”opskriften til en bestseller”, som det selvindlysende faktum, hvis man overvejer en stund, at den opskrift er lige så foranderlig og myteomspunden som den antikke forfatter Homers fødeby. Med andre ord, den opskrift kan ikke skrives, for så snart, hvis nogen overhovedet kunne skrive den, ville den være uaktuel. Det ligger i sagens natur, at der kun er plads til så og så mange bestsellere…

Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre er befriende læsning, når skrivekunsten, som i bogen, for det er skam kunst, pilles ned fra sin piedestal og gøres til genstand for helt almindelige følelser. F.eks. at enten skriver man af lyst, og skriver det man har lyst til at skrive – ellers skal man nok lade være. Det er faktisk såre simpelt. Der er andre måder at blive rig på, hvis det er det, der driver skriveriet frem. Faktisk vil de fleste andre måder, som tvillingerne påpeger, være en væsentlig bedre tilgang til opbyggelsen af rigdom. Forfattere får sjældent mange penge for deres virke. For os, der ikke kan lade være med at skrive – så er selve skriveriet berigelsen i sin rene form. Altså, glem dollar-tegn og danske kroner. Forfattere skal skrive, fordi de ikke kan lade være, fordi de har noget på hjerte, og fordi det har en værdi i sig selv at skrive. Tanken er såmænd ikke helt ny for mig, men alligevel – tak for den indsigt. Den trængte nok til at komme med i en skrivehåndbog.

I det hele taget er bogen krydret med anekdoter og små sidebemærkninger, samt finurlige citater. Jeg synes, det ligeledes peger på noget grundlæggende i forfatter-kunsten. Der er sjældent noget rigtigt og forkert. Der er ting omkring kontrakter osv. der er rare at vide, nuvel. Hele processen efter færdiggørelsen af manuskriptet kan man nok sige en del konkret omkring – det gør forfattertvillingerne også. Selve det som undertitlen sigter til, kunsten at skrive bedre, handler derimod om at gøre det, altså skrive – man bliver ikke en god forfatter, uden at skrive en hel masse. Man kan med andre ord, ikke læse sig til at blive forfatter i en bog som denne – man kan som forfattertvillingerne påpeger, blive bedre ved at læse god litteratur, men man skal først og fremmest skrive en masse. Der er ingen magi gemt nogen steder. Det er som alt andet, at øvelse gør om ikke mester, så én bedre.

Tak for en fantastisk bog og guide til skrivekunsten. Forfattertvillingerne formår at afmystificere hele begrebet ”forfatter” og i stedet sætte det væsentlige ind – man skal have det godt med at skrive, ellers skal man lade være.

Udenfor Rammen – Dennis Ramsøe

Forfatter: Dennis Ramsøe

Titel: Udenfor Rammen, Poesi

Udgivet: 2018

Antal sider: 69

Bagsideteksten:

Til dig der arbejder

med piller i lommen

og kortisol i blodet

her er din bedste medicin

i papirets tørhed

i en bog foran dig

 

Mads-Peder anmelder:

 

Kære forfatter Dennis Ramsøe

Jeg læste Udenfor Rammen

forsøgte at afkode og afsøge

men fangede nok ikke grundstammen

 

De mange smukke ord jeg kunne finde

De velklingende sætninger

Af trods, blev de efter læsning derinde

Som små forskudte rammesænkninger

 

Du citerer indledningsvis de kendte

Men digter frit om livet

Forholder dig vist ikke til det som hændte

Da de store guruer formulerede fiktivet!?

 

Det gør dog mindre

Da dine ord er helt dine egne

man må jo i kunsten erindre

at nyskabelse er en del af legene

 

Jeg kunne lide dine sprogbilleder

For det som de var

larmende, fabulerende, abstrakte, letlæselige, stilheder

Fra livet som det er, som du har…

 

Tak for udenfor rammen

Tak for ordene brugt i dine sætninger

Tak for et poetisk krammen

Tak for rammesænkninger

Pia Christensen – Savnet

Forfatter: Pia Christensen

Antal sider: 170

ISBN: 9788797066508

Udgivet: 2018

Bagsideteksten:

Sigens psykisk syge lillebror forsvinder sporløst fra jordens overflade. Hun og familien sætter deres egen eftersøgning i gang kort tid efter, at alle livstegn ophører, da politiet ikke vil sende en efterlysning ud, før der er gået 1 måned. I sin søgen kommer hun i kontakt med forskellige dele af befolkningen, de hjemløse og narkomanerne. Hun må til tider bevæge sig ind på bandemiljøets områder, hvor hun må træde meget forsigtigt for ikke at komme galt af sted. Hun tyer til clairvoyante, offentlige medier og beder igen politiet om hjælp. Men der er meget lidt hjælp at hente.

Mads-Peder anmelder:

Forfatter Pia Christensen henvendte sig til mig med tilbud om et anmeldereksemplar. Jeg takkede ja, og fik en anderledes læseoplevelse. Jeg vil starte med at sige, at formen faktisk fungerede ganske godt for mig.

Der var nogle sproglige finpudsninger, jeg syntes man med god ret kunne have fanget i gennemlæsning inden udgivelse. Jeg har ikke kigget decideret efter fejl, men sad et par gange med følelsen af et par tunge sætninger her og der. Overordnet skæmmede det dog ikke helhedsindtrykket.

Bogens bagside annoncerer:

”Savnet er baseret på en sand historie.”

I den forstand minder den også om de tv-dokumentarer, man fra tid til anden ser, hvor der efterrationaliseres over en uopklaret kriminalsag. Faktisk er dette format i “Savnet” meget bedre, da man slipper for lange musiske overgange, og de klassiske gentagelser, hver gang amerikanerne har valgt at lave en reklamepause…

I sin udlægning peger ”Savnet” på et system, der grundlæggende svigter – særligt, når det drejer sig om mennesker på kanten af det etablerede samfund. Desuden, forsøger Pia Christensen at beskrive, hvordan langt de fleste mennesker har nogen der rent faktisk holder af dem. Den forsvundne Frank har måske objektivt set, ikke været den mest omgængelige og sympatiske person. Han har til gengæld været meget afholdt af sine nærmeste – i familiens skød, har han været vellidt og elsket. Det er jo en vigtig pointe. Lige meget, hvad det etablerede samfund synes om et menneskes fortid, gøren og laden, så fortjener alle mennesker et reelt opklaringsarbejde af politiet, hvis de skulle forsvinde eller dø på mystisk vis!

Savnet er først og fremmest en slags skønlitterær-dokumentar. Den har nogle af romanens stilistiske opbygninger, men har ikke en decideret spændingskurve. Det er mere et forsøg på at favne de detaljer og sammenhænge, som hverken politiet eller andre tilsyneladende har kunnet/gidet undersøge. På den måde er bogen et forsøg på at kaste et nyt lys på en tragisk sag og skæbne. Igennem bogen gives der gode skildringer af følelser og tanker, som mennesker gør sig, når de er under et stærkt pres. Det virker autentisk, og står som en stærk læseoplevelse. Jeg har i hvert fald tænkt en del over handlingen i de sidste par dage, siden jeg lagde bogen fra mig. Den slags, synes jeg som læser er et kvalitetstegn. Har du hang til litterær-krimi-dokumentar så er ”Savnet” et godt bud. Den er letlæst, og holder en fanget under læsningen. Tak for muligheden for at læse en anderledes bog.