Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

Michael Næsted Nielsen – Ravnens tid – kongens trælle

Ravnens tid – kongens trælle, af Michael Næsted Nielsen

Titel: Ravnens tid – kongens trælle

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 9788771905991

Antal sider: 86

 

Bagsideteksten:
Fremtiden for Sune på 14 år ser sort ud. Hans far, der er bonde i middelalderen, har meget stor gæld. Han må sælge Sune som træl for en storbonde for at blive af med sin gæld. Sune bliver grædende og ulykkelig efterladt hos storbonden, som klæder ham af og lænker ham nøgen ude i stalden i flere dage for at bryde hans modstand og trods. Sunes første møde med tilværelsen som træl bliver storbondens datter, Inge. Inge, som er forkælet og modbydelig mod ham. Sune finder dog en ven, Olaf, der lige som ham selv er træl. Sammen holder de modet oppe, selv om det er svært. Men en dag møder de uventet landets konge, der senere køber dem begge af storbonden. Sune ved ikke, om det er godt eller skidt, og pludselig er han selv i yderste livsfare. Skal Sune og Olaf være trælle resten af livet, eller er der en udvej?

Mads-Peder anmelder:
Jeg har modtaget anmeldereksemplar af Michael Næsted Nielsens Ravnens tid – kongens trælle og er endnu engang imponeret over den lethed, Michael tilsyneladende formidler sine fortællinger i. Jeg har tidligere læst og anmeldt Michael Næsted Nielsens Døden fra Milano. Min læseoplevelse er ligesom sidst, at forfatteren er en yderst dygtig forfatter-håndværker. Bogen er formidlet i et klart og letlæseligt sprog, hvilket blot understreger målgruppen af yngre læsere. Fremdriften i fortællingen er konsekvent og plottet er overskueligt, men samtidig spændende. Man læser i håbet om, at alting skal gå godt for hovedpersonen Sune.
Middelalderen får en stærk formidler i Michael Næsted Nielsen. Der træder detaljer frem, som måske ikke er alle bekendt. F.eks. at der stadig blev holdt trælle et godt stykke op i middelalderen. Samtidig får man et tidligt indblik i begyndelsen på det som senere bliver det feudale landbohierarki.
En anke, hvis man skal medtage en, er måske, at karaktererne er tillagt en ”nutidig” mentalitet eller forståelsesramme. Særligt kongen har en humanistisk forståelse af verden, som måske hører en langt senere tid til. Anken er dog kun et forsøg på at påpege, at det kan være enormt svært at lave historiske romaner, uden at konteksten i højere grad skriver sig ind i en nutid, end en fortid… 
Problemet med anken er også, at jeg jo ikke kan løbe fra, at jeg faktisk er en voksen læser og anmelder. Jeg tror ikke, at en ung læser vil overveje den nutidige forståelse i en datidig ramme. Jeg mener blot med dette, at romanen flot skildrer en levemæssig og materiel forskydning i livsvilkår fra middelalderen, contra hvad vi har i dag. Den underkender dog tildels den mentale forskydning i verdensopfattelse, der nok også er forekommet.
Michael Næsted Nielsen er en mester til ungdomsromaner. Jeg fortryder ganske enkelt, at jeg ikke er yngre og på den måde kunne få formidlet historie med den kyndige vejledning han besidder. Tak for en stærk læseoplevelse og må blot undskylde, at jeg også kommer til at læse med voksne øjne. 

Michael Karbo – MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forfatter: Michael Karbo

Titel: MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forlag: Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 349

ISBN: 9788771908534

Bagsideteksten:
Marcus Carlsson går og hygger sig med småopgaver som freelancesikkerhedskonsulent i en sydjysk provinsby, hvor der sjældent sker særligt meget. Men en dag kontaktes Marcus af en bekymret lægefrue, der vil have ham til at foretage et økonomisk tjek af hendes ægtemand, der har arbejdet mange år i udlandet.
Grundlæggende bryder Marcus sig ikke om skilsmissesager, men han synes godt om kvinden og går med til at give parrets økonomi en revision. Der viser sig at være ubehagelige sager gemt under den meget nydelige facade, og som sagen udvikler sig, tvinges Marcus nødtvungent ud af sin ellers rimeligt tilbagelænede dagligdag og ind i et drama om et diabolsk udspekuleret biotechfirma, grænseoverskridende cyberkriminalitet og en håndfuld bundkorrupte schweiziske bankfolk. 

Mads-Peder anmelder:
Michael Karbo har med MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn begået en lidt anderledes bog. Det tog mig lidt tid, før jeg læste mig varm på den. Derefter var jeg såmænd grebet ind af stemningen og plottets fremadskriden. Jeg havde også lidt svært ved at sluge hovedpersonen Marcus. Han er sympatisk, lidt sådan ”over the top”, hvilket passer godt ind i helterollen, som det f.eks. er skitseret i utallige amerikanske film. Samtidig er han lidt en helse-mand, der spiser sundt og dyrker den sunde livsstil. På en eller anden måde, havde jeg lidt svært med at forlige den mand, med de senere oplevelser han blev vævet ind i. Nuvel, det giver jo et pift til historien, at en have en lidt anderledes helt end vanligt, til at tage over. 
Plottet var faktisk medrivende og udtænkt på en ny og spændende måde. Lidt anderledes end man plejer at se plot udspille sig. Bogen lægger op til en efterfølger eller flere. Jeg håber Marcus falder bedre ind i hovedrollen i fremtiden. I denne ganske underholdende og spændende fortælling, virkede han lidt som om, han til stadighed haltede lidt efter handlingen. Derimod var flere af de andre personligheder virkelig godt beskrevet og fulgt til dørs. Bl.a. synes jeg godt om lægefruen, der pludselig bliver kastet ud i nye livsforudsætninger. 
En rigtig fin bog. Blot med et håb om, at hvis der kommer flere bøger til i serien om Marcus, at han så bliver tegnet lidt mere op – han stod en smule vag i min læsning…
Jeg kan rigtig godt lide handlingsmomentet med cyber-kriminalitet og hovedpersonernes modtræk ligeledes i cyperspace. Det giver en moderne dimension til fortællingen. Det er jo nok reelt nok, at meget kriminalitet foregår i den digitale verden. Titlen er delvist misvisende, da vi kommer langt længere omkring end Jylland og omegn. Men det anser jeg kun som et bonus.
Det bliver spændende at følge Michael Karbos videre litterære færd. 
 

Vi gjordes fast i noget

Vi gjordes fast i noget
rygsækken og jeg
vi rejste os stolt
knejsende med hovedet
Vi havde mål og med
I den store verden
Ville se og vise
Vi ville afsted
Rygsækken havde Dannebrog
Jeg havde velfærdsstat
En gymnasial eksamen
Selvretfærdig ro
Tiggerne sang; spare a quarter
i halvfemsernes San Francisco
Rygsækken blev båret af idealisme
Vi drak øl, vin og porter
Rygsækken blev slidt
igennem nullerne
af Pia og to omgange med Lars
Alting blev sort eller hvidt
Velfærden blev til en konkurrence
Verden blev alt for farlig
Sagde Pia og to omgange med Lars
Omdrejningspunktet var penge og difference
in- mellem os og dem
Rygsække var blevet farlige
For historien skulle slettes med
parolen; glem glem glem
I tierne er sandheden en forhandling
Rygsækken er aldrig gjort fast
Den skal konstant tømmes og fyldes på ny
Rygsække kan ikke holde til den slags behandling
De bliver hullede og ubrugelige
Og kan ikke længere vises frem
Vi mister tyngden og snubler frem
Fuldstændig i blinde og umulige
Teer os uden ydmyghed og ynde
Glemmer alt det vi gjorde bedst
Glemmer hvem vi var og havde med
I rygsækken lå en fortælling med en hymne
Om menneskets ukrænkelighed
Om livets værdi i sig selv
Om konventioner og demokrati
Om alle menneskers ret til frihed
Min rygsæk var fyldt med fælles idealer
Danmark var frisind og ikke indskrænkethed
Danskhed åbnede op, lukkede sig ikke inde
Nu hænger den i laser…
Mine håb for tyverne er såre simple
At min rygsæk bliver lappet og fyldt op
Med stoltheden over at vi kan noget særligt
AT vi kan “spare a quarter” og at vi igen tør glimte
At den rygsæk jeg giver mine børn i gave
Stoltheden over at vide, at der er et yndigt land
At hvad end dansk er, så er det ikke indskrænket
småligt, konkurrence, blindt, umuligt og helt af lave
At de gøres fast i noget
Rygsækken og børnene
At de kan rejse sig stolt
Knejsende med hovedet
Mads-Peder Winther Søby, 2018

Paderok og andre noveller – Max Ulrich Klinker

“Padderok og andre noveller”. Med udsigt over Vejle fjord.

Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Brændpunkt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 122

ISBN: 9788793383524

Bagsideteksten:

Max Ulrich Klinkers noveller er fra så vidt forskellige steder som Cuba, Frankrig, Vestafrika og københavnske Østerbro. De er alle skrevet med et kosmopolitisk udsyn og en klassisk dannelse.

Novellerne handler om livet, og hvorvidt man kan orientere sig i et univers der, ligesom forfatterens fortid i luftrummet, ikke lader sig kortlægge eller repræsentere fyldestgørende med et entydigt sprog. En verden uden faste grænser og kategorier, og hvor man nemt kan komme ud af kurs. Det er perspektivrige historier med livsholdning fortalt i et kalejdoskopisk lys fra Goethes legendariske farvelære.

Rejs med over siderne til den eksklusive Franske Riviera, til den gamle bydel i Havana, til Versailles-parken, til postflyvernes Saint Louis i Senegal, til den canadiske ødemark – og selvfølgelig, til Østerbro.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere introduceret Max Ulrich Klinker med en anmeldelse af romanen Flyver i natten. Denne gang har jeg haft Max’s noveller med mig i sommerhus. En skøn uge i sommerhus højt på skrænt med en fantastisk udsigt over Vejle fjord. Ugerne er gået, og jeg er først kommet omkring til anmeldelsen nu. Billedet skulle forsøge at illustrere, hvordan bogen, ligesom teksterne i den, balancerer yderst på overgangen til noget andet…

Max er en fantastisk forfatter, der endnu engang, og måske endnu tydeligere i novellerne, formår at overbevise mig om sin sproglige kunnen og forfattermæssige evner. Noveller kan noget andet end romangenren. Max’s roman Flyver i natten drog mig ind, fangede mig i sin intense handling. Novellerne gør noget andet for mig. Med sine små korte historier (nogle lidt længere) er det ikke en page turner i egentlig forstand. Jeg bliver derimod fanget ind af den stilistisk sikre vejleder, og de korte og præcise sætninger. På den måde minder Max Ulrich Klinker mig meget om en anden novelle-forfatter, Allan Lillelund, der med sin novellesamling Dage uden dagbog formår den samme svære øvelse.

Novellerne, centrerer sig om en form for frihedstrang – friheden til ikke at være metermål. Det er den følelse og tolkning, der står tilbage, efter endt læsning for efterhånden en del uger siden. Friheden til at være mennesker i sin egen ret. Noget andet og mere – noget ikke helt lig andre. Den frihedstrang er så stærk, at den virkelig også sætter fri. Dog ikke uden en pris. Jeg betvivler, om de forskellige hovedpersoner reelt føler sig ensomme, men sandheden er nok, at de faktisk er ene. De er enspændere, selvtilstrækkelige til dels. F.eks. dette citat fra novellen Fuldmåne i Alperne:

Ikke en gang de sneklædte bjerge på begge sider af vejen gennem alpedalen kunne mere end anes. Og der var selvfølgelig heller ikke vejlys eller andre biler på strækningen efter Frejus-tunnellen. Jeg var alene.”

Bagsideteksten henviser til klassisk dannelse. Jeg tror, at den klassiske dannelse kommer til udtryk i disse selvtilstrækkelige hovedpersoner. De lader sig ikke guide af omverdenens dom, som de fleste moderne mennesker gør – de lader sig guide af en indre normsætning. De er ikke mennesker i metermål, de står selvstændigt. Det betyder også, at de står selv. I helt konkret forstand…

Tak for en fantastisk novellesamling. Jeg er endnu engang forført af ordene og forfatterens stilsikre hånd.

Susanne Borg Pedersen – Susan – en sydhavnsbisse

Susanne Borg Pedersen – Susan en sydhavnsbisse
Forfatter: Susanne Borg Pedersen
Titel: Susan – en sydhavnsbisse
ISBN: 9788771909623
Antal sider: 253
Udgivelsesår: 2018
Bogens bagside:
Susan – en sydhavnsbisse er inspireret af Susanne Borg Pedersens egne oplevelser i arbejderkvarteret Sydhavnen, på Vesterbro og som feriepige på en stor gård på Stevns.
Vi følger Susan på godt og ondt, fra hun som otteårig i 1959 flytter til Sydhavnen frem til hendes konfirmation i 1965. Romanen tegner et humoristisk tidsbillede med masser af sydhavnsstemning og sjove anekdoter, som mange vil kunne genkende.
Mads-Peder anmelder:
Jeg blev kontaktet med henblik på anmeldelse af bogen Susan – en sydhavnsbisse. Jeg takkede ja. Bogen er en af de bøger, som der udkommer en del af i disse år, der er i en intim balancegang imellem erindringer og romanen. Jeg ved faktisk ikke, om den genre har et selvstændigt navn, men ja – det beskrives nok ganske godt som en hybrid. Den giver indtryk af at være erindringsbåret, og dermed også uden decideret klimaks i fortællingen. Fortællingen er i et jævnt tempo fra start til slut. I romanen nævnes Lille Per, og ligesom de klassiske Far til fire film, så er denne bog også mere nedslag i små som store begivenheder i hovedpersonen Susans liv, end en egentlig opbyggelig fortælling. Den minder en smule om en anden bog, jeg har anmeldt her på bloggen Merete Lolck – En rum tidSusan – en sydhavnsbisse har dog en stærkere fortællestemme og også en mere nærværende formidling efter min mening.
Sproget er godt og fængende, og langsomt lod jeg mig faktisk opsluge af Susans oplevelser og det tidsbillede som bagsideteksten ganske rigtigt lover. Jeg er for ung til at have oplevet den tid, men den stemmer godt overens med fortællinger min mor også giver, af en svunden tid. Jeg var faktisk ganske godt underholdt – denne bog er simpelthen hyggelæsning og for nogen, nok en tur ned af memory lane.
Jeg forsøger altid at afkode, hvad de bøger jeg læser, vil mig. I dette tilfælde var jeg lidt i tvivl. Bogen er absolut flydende og med et godt sprog. Mest af alt, vil bogen nok ganske enkelt tegne et tidsbillede af en piges oplevelser i begyndelsen af tresserne. Det gør den faktisk rigtig godt.

Orhan Dogru – Newroz som myte og litteratur / Tre sagn om tre folks oprindelse

Forfatter: Orhan Dogru

Forlag: TSDK Forlag

Udgivelsesår: 2018

Titler: Tre sagn om tre folks oprindelse og Newroz som myte og litteratur

Bagsideteksten til “Tre sagn om tre folks oprindelse”

For første gang er skatte fra kurdisk, tyrkisk og dansk folkelig fortællekunst blevet samlet i en letlæselig, rigt illustreret bog, der indeholder sagn om, hvordan de kurdiske, tyrkiske og danske folk blev til.

Kurdernes tilblivelseshistorie har rod i den kurdiske nytårsfest ”Newroz”, hvor man mindes Smeden Kawas oprør mod den onde tyran Kong Dahhak, i hvis skuldre der er fremvokset slanger, som kun kan holdes nede ved at ofre unge mænds liv.

Tyrkernes oprindelse siges at gå tilbage til en guddommelig ulvinde, som redder en tyrkisk dreng fra fjendens lemlæstelser. Senere parrer ulven og drengen sig for at videreføre tyrkernes slægt. Tilsvarende reddes tyrkerne ud af ødemarken Ergenekon ved ulvindens guddommelige kraft.

I Danmark har man ikke et så dramatisk sagn om folkets oprindelse, idet heltesagnet om Kong Dan, som gav navn til landet Danmark, fortæller om, hvordan Danmark skabes på fredelig vis, ved at Kong Dan samler sjællændere, jyder og fynboer til et samlet rige.

Forlagets beskrivelse af: “Newroz som myte og litteratur”

Bogen indeholder den hidtil mest detaljerede genfortælling af Newroz-myten fra oldtidens Mesopotamien, der går længere tilbage end til fortællingen om den tyranniske Kong Dahhak ved også at berette om kongerne Djemshid og Mardas. Dengang var Mesopotamien hjemsted for en mosaik af folkeslag som kurdere, arabere og persere i en verden behersket af overnaturlige kræfter.

Da det mørke, der hænger over landet som en tusindsårsnat, er allerdybest, træder sagnhelten Smeden Kawa ind på scenen og gør oprør mod Kong Dahhaks under-trykkelse af sit folk. Smeden Kawas rolle som lysbringer i den mørke tid danner grundlag for Newroz-myten, der ikke kun betegner det kurdiske nytår, men også står som symbol på modstand mod undertrykkelse og stræben efter frihed.

Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis ensidige behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af “Serefname”, den første kurdiske historiebog af ?erefxane Bedlisi,

hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker “Mem û Zîn”.

Mads-Peder Anmelder:

Jeg har valgt at anmelde de to bøger under ét. Det kan være, at jeg gør bøgerne uret derved – det har jeg lidt svært ved at vurdere. Jeg blev kontaktet af forfatteren, og ville gerne anmelde begge udgivelserne. På sæt og vis, blev læsningen til dels overlappende. “Newroz som myte og litteratur” omhandler nogle af de samme aspekter som “Tre sagn om tre folks oprindelse”. Jeg forsøger dog med denne sammenblanding i anmeldelsen alligevel…

Først og fremmest, så undrede bøgerne mig en smule, da de kom til mig med posten. De var tyndere og langt mere overskuelige i deres udtryk, end jeg havde antaget. Se blot de flotte forsideillustrationer. Dernæst, stod jeg med en læserovervejelse – skulle jeg læse de tre sagn først, eller starte med læsningen, om myten og Newroz i litteraturen. Jeg valgte det sidste, og ville efterfølgende hellere, hvis jeg havde valgt modsat – sådan er det nogle gange…

Ganske vist, var “Newroz som myte og litteratur” ok interessant, men alligevel sad jeg med en lidt uforløst følelse igennem læsningen – den der kan ramme én, når man ikke helt kan se, hvad forfatteren vil mig som læser. Den forlod mig faktisk aldrig helt! Omdrejningspunktet er såmænd ganske interessant – myter er og har været eksistentielle for folkeslags selvforståelse. Den del står klart efter læsningen.

Derimod tog nogle interessante tanker form, imen jeg læste de mere letlæste, og måske derfor, også mere fangende “Tre sagn om tre folks oprindelse”. Der ligger et kulturhistorisk epos i de tre sagn, der på hver deres måde er oprindelsesmyter. På trods af forskellighed i deres udtryk, så peger de på det væsentlige behov, som mennesker i tidens løb, har for at stadfæste en sammenhæng til hinanden indbyrdes og et geografisk tilhørsforhold. Jeg synes faktisk at forfatter Orhan Dogru er ude i et væsentligt ærinde alene i den sammenhæng – han peger med samlingen af tre sagn på, at mennesker slet ikke er så forskellige, og at vi har brug for et ophav og en myte om vores oprindelse. Jeg synes den væsentlige pointe og fortælling står tilbage som et vigtigt og tydeligt budskab efter endt læsning.

Orhan Dogru har et let tilgængeligt og meget læsværdigt sprog, som i høj grad trækker oplevelsen op. Skal jeg rådgive læsere i brugen af disse to værker, så vil jeg foreslå, at fremtidige læsere springer ud i “Tre sagn om tre folks oprindelse” som det første, og dernæst “Newroz som myte og litteratur”.

Tak for den spændende mulighed for at læse med i noget anderledes og især kulturhistorisk væsentligt. Særligt hvad angår den underliggende pointe om, at vi mennesker er mere lig hinanden, end vi går og gør os forestillinger om. Det her burde ophøjes til et fredsprojekt…

B. Zeqiri – Livet – En konstant foranderlig bevægelse

Forfatter: B. Zeqiri

Titel: Livet – en konstant foranderlig bevægelse

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Antal sider: 215

ISBN: 978-87-7190-872-5

Bagsideteksten:

Forfatteren skriver: Bogen tager udgangspunkt i min egen fortid, erfaringer, forandringer og erhvervet livsviden, og det er årsagen til, at jeg har valgt at skrive denne bog. Jeg skriver om livet, og hvordan man, ifølge mig selv, kan leve et mere autentisk liv i en konstant foranderlig verden. Forskellen mellem min bog og andre bøger findes i, at jeg ikke fokuserer så meget på et afgrænset område af livet. Livet handler om så meget mere end det, og bogen skulle gerne give et billede af en helstøbt livsfilosofi. Og det gør jeg ved at skrive korte, tydelige og simple afsnit om mange emner i livet. Bogen er livsbekræftende, motiverende og rummer mange gode råd om, hvordan man bedst kan leve sit liv.

Uddrag af bogen Siden tidernes morgen har man funderet over, hvad man kan gøre for at forbedre livet. Videnskaben har hjulpet os en del. Vi har lært en del om menneskets psyke og hjernen gennem psykologien og psykiatrien, men det hele kan ikke forklares kun gennem det. Menneskets følelser og de individuelle sandheder om livet skal selv erkendes, da det er et spørgsmål om personlige fortolkninger, og disse kan være pessimistiske eller optimistiske. Livet er en konstant foranderlig bevægelse, og det er forskelligt, hvor hurtigt og i hvilken retning den bevæger sig. Jeg er i denne bog kun interesseret i den positive retning.

Mads-Peder anmelder:

B. Zeqiri har kastet sig over en række livskloge råd og vejledninger til læseren i bogen Livet – en konstant foranderlig bevægelse. Bogen og disse livskloge råd har han bedt mig om at anmelde på empey.dk. Det er en svær kunst at give livskloge råd og vejledninger, men han slipper så nogenlunde fra det. Læg iøvrigt mærke til den meget flotte forside – den bliver man glad af at kigge på…

Når jeg skriver “slipper nogenlunde” fra det, så er det fordi, jeg sidder med en lidt uforløst følelse af, ikke helt at kunne gennemskue, hvem målgruppen er! Det fremgår ikke rigtigt i bogen, men jeg har da en ide om hvem den primært henvender sig til. Derudover har korrekturlæseren og redaktøren blundet, da de gennemlæste bogen for slåfejl og sætninger som kunne strammes op. Det synes jeg faktisk ikke er forfatterens skyld – det bærer præg af manglende hjælp fra redaktør og korrektur og det kan de ikke være bekendt overfor forfatteren…

Målgruppen tolker jeg til at være mennesker, som har en interesse i at blive klogere på sig selv, men som endnu ikke har taget fat på den livslange opgave det trods alt er, at reflektere over livet og ens egen begrænsede væren i verden. Bogen er dejligt jordnær, og derfor tænker jeg, at det må være målgruppen…

Bogen er bygget op i afsnit med overskrifter, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Det gav en naturlighed i læsningen, lige at snuppe bogen på bordet, læse et enkelt eller to afsnit, for derefter at holde en pause igen. Den slags bøger kræver nemlig eftertænksomhed.

I de relativt korte afsnit, giver Zeqiri gode råd og overvejelser til læseren omkring væsentlige emner i livet. På en måde er det en skam, at der ikke er en indholdsfortegnelse i bogen – det kunne gøre, at man sidenhen kunne slå enkelte emner op, frem for at læse bogen fra ende til anden. Det er dog blot en strøtanke.

Man fornemmer igennem bogen, at forfatteren har fundet sin egen indre ro, på trods af omskiftelige vilkår i barndommen og ungdommen. Den slags mennesker er det altid godt at lytte til – altså dem som har fundet en art indre ro. Den slags mennesker bliver man som udgangspunkt altid klogere af at lytte til og lære af.

En fin bog for den uøvede, der ønsker at starte en personlig udvikling mod et andet tankesæt, men som mangler et startskud og et startsted. I Livet – en konstant foranderlig bevægelse tilbydes man at blive holdt i hånden igennem en rækkke nok så væsentlige emner. En fin bog fra B. Zeqiri og et lille hak i tuden til folkene bag forfatteren – redaktørarbejdet og korrekturlæsningen er altså ikke helt godt nok til et veletableret forlag.

Ellen Bache – Mosaik

Forfatter: Ellen Bache

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 374

ISBN: 9788771908480

Bagsideteksten:

De fleste af romanes figurer bor i den samme opgang på Vesterbro, hvor deres skæbner fletter sig ind i hinanden. Osvald på 3. har en fantasi om, at overboen på 4., Frans Olsen, tripper i stiletter. Osvald har pga. eksem manglende held hos det modsatte køn og har en skakven i Indre by, Sigurd. Sigurd kan ikke få den op at stå uden porno. Sigurds kone, Frederikke, har en hemmelig elsker, Anton, som bor sammen med sin kæreste, Vivian, på 2. Frederikke har et problematisk venskab med Signe på 4., som forgæves leder efter manden i sit liv, mens Frederikke har to. Signe er bedste venner med Osvald på 3., som er lærer for Adrian, der bor på 2. hos sin bøsse-far, Hannibal, ved siden af Vivian og Anton. Signes ekskæreste, Oliver, bor sammen med Vivians orkesterkammerat Liva nede i stuen. Signe på 4. har hjertet oppe i halsen, når hun passerer deres dør på vej op eller ned.

Mads-Peder anmelder:

Ellen Bache bar begået en sælsom bog om hverdagsforteelser i bogen Mosaik. Forfatteren kontakede mig med henblik på en anmeldelse. Jeg var nysgerrig og slog til.

Som det fremgår af ovenstående bagsidetekst og titlen på værket, så er det fragmenterede nedslag i en række karakterers liv. Det er velsagstens både bogens styrke og svaghed. Styrken er det diffuse og interessante billede af en række skæbner, der alle påvirker hinanden negativt og positivt igennem det levede og interagerende liv. Svagheden er læserens overblik – det vil i denne sammenhæng sige mit overblik! Jeg kan rigtig godt lide det kaotiske mylder af tanker og følelser der slår mig imøde fra de mange skæbner i historien. Det er lidt, som om, man var selve bygningen det hele foregår i, og at man som bygning kunne være deltager i det liv som udspiller sig inden for murene. Svagheden er faktisk, at jeg til gengæld for den store indsigt, har svært ved at hitte rede på alle karakterne. Nuvel, der er en fin persongalleri-beskrivelse i starten af bogen, som man jo kan ty til, hvis man bliver forvirret… Jeg synes dog det bryder min læserytme og hiver mig ud af fortællingen. Jeg valgte derfor, ikke at lure i den, hvilket tilgengæld gjorde, at jeg igennem læsningen havde svært ved at jonglere alle de forskellige navne og skæbner.

Bogen er absolut velskrevet og har en dejlig rytme og fremdrift. Imellem de mange dagligdagsbeskrivelser og forviklinger, er der en del udtalelser og tanker, der faktisk også giver læseren noget at filosofere over.

Bogen er en kende for lang efter min smag. Jeg er vild med grundtanken om en mosaik af skæbner og skæbnefortællinger i udsnit. Men, når jeg har svært ved helt at få greb om alle karakterne, så er 374 sider i overkanten…

Læg iøvrigt mærke til den smukke forside. Den er virkelig vellykket. Det er en bog, som rent æstetisk pirrer nysgerrigheden, synes jeg.

Ellen Baches Mosaik er helt sikkert et nærmere bekendtskab værd. Den fortæller om et kaos, som livet jo grundlæggende er, når det skal leves og forstås igennem mange menneskers perspektiver. En dejlig bog.

Flyver i natten – Max Ulrich Klinker

Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Forlaget Hovedland

Udgivelsesår: 2015

ISBN: 978-87-7070-491-5

Bagsideteksten:

Flyver i natten foregår blandt pæne bohemer i København i 1980’erne. Det er før regnearkenes tid – livsnydere dominerer gadebilledet de aftener og nætter, hvor Gustav Nerben lader sig transportere fra musikværtshuse og diskoteker på jagt efter beruselser og uforpligtende sex.

Gustav Nerben er pilot og en tidlig søndag morgen lader han sig overtale til at tage en flyvning til Rønne, Bornholm.

Handlingen i romanen foregår over 24 timer med blik tilbage på den opvækst, der har formet Gustav Nerbens sorgløse og socialt beskyttede liv.

Gustav Nerben er pilot for et flyveselskab, der opererer fra Kastrup. 1. marts er opgaven en levering I Rønne lufthavn.

Flyver I natten er en historie fra 1980’erne, om mod og loyalitet, nihilisme og kærlighed.

Max Ulrich Klinkers forbillede er helt ud i titlen den franske ikonforfatter Saint-Exupery.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har netop færdiggjort Flyver i natten. Det er en velskrevet og medrivende fortælling. Max Ulrich Klinker har ganske givet en del på hjerte – hvad er det?

Min tolkning kan måske koges ned til en pointe om, at søgen efter den ultimativ frihed, i sidste ende begrænser mennesket, og sætter det i lænker.

Når man som hovedpersonen er skildret, søger livets kant og har længslen efter den ultimative frihed, så kan det hænde, at man først for sent opdager, hvad man trods alt drages af… Mon ikke alle mennesker i sidste ende har brug for nogle ankre i livet? Hvis man ikke lader sig forankre af noget, så ender man måske med at blive/få det så let, at man flyver væk i natten som titlen antyder.

Gustav Nerben, som er hovedpersonen i bogen, skildres ganske realistisk. Han er usympatisk, og alligevel er han, når der opstår fare, den første til at springe til med livet som indsats. Han fornægter en del af sig selv, som om han har en stor bod at betale for noget… Måske er han bare sammensat, som mennesker er flest!

Jeg tror, at det er i de mange flashbacks på oplevelser i hovedpersonens liv, at hovedpersonens sammensatte natur skal findes. På den måde hylder M. U. Klinker velsagtens det hele menneske, der blottet for blår og facade rummer modstridende følelser og udtryk. Mennesket formes, sådan tolker jeg bogens pointe, af de oplevelser mennesket har haft igennem sit liv. De vilkår et menneske præsenteres for i livet, former menneskets karakter. Jeg fik meget ud af læsningen. Både pga. de dybder jeg fandt i refleksionen over bogen, men også bare pga. rytmen i denne velskrevne bog.

Angstens Besættelse – Thomas Alexander Jensen

Forfatter: Thomas Alexander Jensen

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Antal sider: 63

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 9788793383180

Bagsideteksten:

Angstens Besættelse er et hudløst ærligt billede af et liv domineret af angst Med sine digte giver Thomas Alexander Jensen et indblik i og en større forståelse for mennesker, som kæmper med angst i livet. Han beskriver angsten, og den betydning den har for livsglæde og især manglen på samme. Thomas Alexander Jensen håber, at hans digte vil medvirke til en følelse af ikke at være alene.

Mads-Peder anmelder:

Ud af nysgerrighed lånte jeg Thomas Alexander Jensens Angstens Besættelse med hjem fra biblioteket. Det blev en sært skræmmende rejse ind i angstens land. Derinde, hvor meningløshed og uudholdelig væren er dagligdagen. Alting er angst, og alting drejer sig tilsyneladende om angst…

Angstens Besættelse får et dagsbogspræg, der virker virkelig barsk og insisterende på læseren. Jeg var fanget ind fra første side, og da jeg lagde samlingen fra mig første gang, var det for at brygge kaffe, og da jeg lagde den fra mig anden gang, var kaffemaskinen igen slået fra, kaffen blevet for kold på kanden, og jeg havde læst hele digtsamlingen fra ende til anden.

Egentlig synes jeg ikke de enkelte digte gør noget særligt for mig – ikke som enkeltstående digte. Styrken, er for mig, i helheden! Forfatteren formår at tage mig med på en rejse, der på så mange måder virker kronologisk, og derfor giver en følelse af uendelige dage med tristhed, angst og uformåen. Det gør læseren trist også – i hvert fald mig. Det er smerten, der er det bærende i digtsamlingen. Den er omdrejningspunktet – mennesket, det uformående, der pga. angsten, ikke kan ændre sig af frygt for angsten, der igen besætter og gør mennesket angstfuldt. Det er onde cirkler af ønsker, der alligevel ikke gør lykke, når de bliver opfyldt. Det er selvbilledet der er ufyldestgørende, der undertrykker sig selv i først en rus, og siden i en nedgørelse. Det er virkelig en intens læseoplevelse. Hør blot her:

(…)

“Du har med din magt svækket mig

til et nedladende, dystert, sortsindet

negativt, ondt, klamt, skræmt mere usikkert, væmmeligt

menneske”

(…)

Citat: Angstens Besættelse

Det skriger jo af selvmodsigelser og ønsker…

Angstens Besættelse er virkelig en hudløst ærlig og meget medrivende skildring af menneskelig underkastelse for angsten – digteren besættes af angsten, og det kan synes så uforståeligt, hvorfor han lader sig troldbinde? Livet er jo så smukt, siger denne anmelder. Alligevel, jeg lod mig besætte af digtsamlingen, lod mig fange ind, glemte tid, sted og kaffe! Det er så hudløst, ærligt og skrøbeligt. Jeg overgiver mig til Angstens Besættelse, så længe Thomas Alexander Jensen er ved digterroret.