Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

Hvad skal vi svare? – A. J. Vetlesen og R. Willig

Hvad skal vi svare?
af Vetlesen og Willig

 

Forfattere: Arne johan Vetlesen og Rasmus Willig

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Antal sider: 212

ISBN: 978-87-412-6981-8

Bagsideteksten:

Mon ikke det hele ender med at gå okay? Tesla udvikler sikkert noget teknologi, der løser alle problemerne. Der bliver nok forhandlet en ny traktat. På intet tidspunkt i menneskets historie er det jo gået bedre.

Det er godt at være optimist. Men spørgsmålet er, om det også gælder, når der ikke er nogen grund til optimisme. Svaret er nej. Jubeloptimisme er i dag en effektiv mekanisme til at fjerne fokus fra en hidtil uset rovdrift på mennesker og natur.

Vores børn spørger: det går da godt, ikke? Hvad skal vi svare?

Mads-Peder anmelder:

Jeg anmelder sjældent faglitteratur, selvom jeg ynder at læse det fra tid til anden. På en måde (måske er det ikke helt rigtigt!) synes jeg skønlitteratur primært skal anmeldes med hjertet, hvorimod faglitteratur taler til noget andet og derfor må anmeldes på nogle andre præmisser – måske handler det om, at faglitteratur taler mere til fornuften og måske skal anmeldes mere stringent! Jeg vover dog forsøget alligevel, da dette har været en voldsom læseoplevelse. “Hvad skal vi svare?” taler faktisk også primært til hjertet (så jeg vil gøre det samme i anmeldelsen), og forfatterne Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig vedkender sig det.

“Hvad skal vi svare?” er så uendelig barsk læsning. For fra nu af er det formodentlig for sent at redde jorden. Det er egentlig den barske pointe. Vi har forpasset chancen for at rette op på tingenes tilstand. Nu kan vi forlænge vores ophold på kloden gennem handling, men vi kan aldrig igen rulle menneskets påvirkning af naturen tilbage. Det skriger imod al vores kulturelt-linære opdragelse omkring det evige fremskridt og tiden som en linær størrelse (nærmere end cyklisk). Der er gode nyheder også i bogen – for nogle dyrearter vil nok overleve mener forfatterne, men menneskeheden har ikke en chance!

A. J. Vetlesen og R. Willig bruger et fugleruse-billede til at forklare de forskellige stader mennesket er fanget ind på (jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod billedet – men forstår godt pointen bag, bilder jeg mig ind). Vi er fanget dobbelt ind i en destruktiv forholden sig til verden. Vores indre verden (natur om man vil) er blevet styret helt i retning af “forbrug” i alle dets afskygninger som den eneste drivkraft. Vores ydre verden har det lige så slemt – naturen ses i dag udelukkende som middel til forbrug. Det dobbelte vrangsyn forplumrer mulighederne for at rette op på skaderne som er forvoldt. Så længe “det gode liv” knyttes an til det første, så forbliver det andet misbrug også intakt. Vi skal noget andet – der skal fundamentale revurderinger til for at ændre på tingenes tilstand. Forfatterne taler sågar om oprør og revolution. De understreger som ordentlige akademikere, at det ikke skal forstås som krig i gaderne, men som en indre revolution mod herskende doktriner. Således skriver de bl.a.:

“Vi tror ikke på, at der vil komme en teknologisk mirakelkur, eller at verdens ledere pludselig vil nå til enighed om en bæredygtig fremtid. Derfor ser vi ikke andre muligheder, end at de menneskelige præferencer, der driver den skæve udvikling, forlades til fordel for en mere bæredygtig linje.”

Forfatterne remser en lang række foranstaltninger op, som vi hver især kan gøre fra idag, hvis vi skal redde hvad reddes kan. Det er f.eks. At transportere os selv mindre rundt, det er at spise grøntsager og ikke kød, det er ferier i lokalområdet, det er at handle lokalt, at vi selv producere noget af det nødvendige i egne haver osv. Det er altsammen enorme ændringer i vores liv, men endnu vigtigere – det er enorme ændringer i vores forståelse af verden det fordrer! Det gælder på den anden side også alverden – ellers er der slet ikke nogen verden…

Det her burde være must-read for alle under fyrre – jeg tvivler på (det gør forfatterne vist også), at den slags ændringer det fordrer kan overkommes af de ældre generationer (desværre). Selv kører jeg på mit sidste år at trediverne – jeg vil forsøge at efterleve og gentænke min verden. Måske er det for sent for mig også!!

En så væsentlig bog…

Michael Clasen – Grådighedens pris

Grådighedens pris, Michael Clasen

 

Forfatter: Michael Clasen

Forlag: BoD

Antal sider: 415

ISBN: 978-87-7188-479-1

Bagsideteksten:

Michael Clasen – Grådighedens pris

I Guineabugten bliver en dansk coaster angrebet af pirater. En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg.

Her slår han sig ned som privatdetektiv og kommer til at gribe afgørende ind i en række mystiske og skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal.

Privatdetektiven Daniel Dreyer optræder for første gang i GRÅDIGHEDENS PRIS.

Bogen er en afslørende, samfundsorienteret krimi fra den danske hverdag. Det viser sig at der foregår usædvanlige og truende ting lige under overfladen.

Mads-Peder anmelder:

Jeg bestilte et anmeldereksemplar af “Grådighedens pris” straks jeg så forfatteren Michael Clasen var aktuel med en ny roman. Jeg læste i foråret forfatterens forrige roman “Det smukke kranie fra Købmagergade” og var meget imponeret. Denne gang har M. Clasen kastet sig over krimigenren. Normalt ikke den genre jeg selv læser hyppigst, men den slags skal ikke stoppe mig, jeg var nysgerrig på mere efter sidste gode oplevelse… .

Bagest i “Grådighedens pris” er jeg såmænd iøvrigt nævnt ved navn, i forbindelse med et citat fra min anmeldelse af forfatterens forrige udgivelse – jo jo, det er en lille verden :-).

Nå, nu til anmeldelsen af den aktuelle udgivelse.

Wow, jeg er fuldstændig bjergtaget af “Grådighedens pris”. Det er en fantastisk bog – den er meget velskrevet og virkelig interessant læsning. Det er en krimi der samtidig peger på aktuelle problemstillinger i vores samfund, der som et ondt nemesis vil kræve vores alles opmærksomhed, før eller senere… . Den slags er selvsagt god spænding – og meget meget skræmmende læsning, fordi det så let kan blive aktuelt!

Jeg har svært ved at finde nok superlativer frem i forhold til bogen – den står efter endt læsning endnu stærkere i min bevidsthed end forfatterens forrige udgivelse, selvom den opererede med et historisk islæt, som ofte tiltaler mig mere end de forudsætninger krimien opererer på. “Grådighedens pris” er en af de bedste bøger, jeg har læst endnu i år. Det endda sagt, selvom jeg enkelte steder synes plottet favner for vidt – ikke at det ikke er spændende, men selv en forfatter af Michael Clasens format har svært ved at binde trådene helt overbevisende. Ikke at der er løse ender – det er der, så vidt jeg kan se ikke… . Alene persongalleriet gør det dog svært at få alle forgreningerne helt sikkert i hus. Det skal så siges, at det også er min eneste indvending imod bogen, som jo slet ikke er en stor en af slagsen. Genren som sådan er jo også ofte præget af delvist åbne slutninger – jeg tror da også, at M. Clasen barsler med en fortsættelse af bogen (det håber jeg), og mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.

“Grådighedens pris” skal klart anbefales til alle. Den er mesterligt udført, og jeg vil da foreslå interessede allerede nu, at købe et eksemplar til sig selv i julen, og så kan den vel passende ligge under juletræet til alle du er på gave med. Fantastisk oplevelse.

Per Fjord – Gråzoner

Gråzoner, Per Fjord

 

Forfatter: Per Fjord

Forlag: Attika / Saxo Publish

ISBN: 9788775288830

Bagsiden skriver:

Satiriske og humoristiske fortællinger fra en udkant af Sjælland. Pressen skrev bl.a. “Denne lille bog udtrykker en meget klar sandhed om dagens Danmark… Midt i forskelligheden er der tre fællesnævnere for alle novellerne. Humoren, iagttagelsesevne og varm sympati for mennesker..” (Arne Mariager) og ” Bogen er båret oppe af en fabelagtig humor…

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere læst Per Fjords Hank; en gavtyveroman. Dengang var jeg benovet, så da jeg fandt novellesamlingen Gråzoner på e-reolen skulle den også læses. Jeg kan sige med det samme, at jeg ikke blev skuffet. Novellesamlinger er lidt svære at være konkrete omkring i anmeldelser, da de stikker i forskellige retninger i fortællingerne. Jeg vil dog give det videre, at Per Fjord skriver godt, rigtig godt, og han gør det uden at distancere sig fra læseren. Det er ganske vist også svært for mig at beskrive, hvad det er jeg mener om skrivestilen på en elegant måde. Jeg føler nok bare, at forfatteren hopper ned i båden til mig som læser og følges med mig hele vejen på færden – nuvel, han rokker måske lidt med båden, imens vi padler omkring i nogle afkroge og besynderlige udsnit af det Danmark som nok også findes derude. Per Fjord rokker ikke båden med løftede pegefingre og slet skjult moralisering. Han tager fat i rælingen med begge hænder og lægger vægten i, og så kalder han en spade for en spade ( eller en mast for en mast er måske bedre i dette båd-billede…). Det er den oplevelse jeg sidder tilbage med som læser… .

Forfatteren formår at pege på centrale temaer i livet, samt nogle skævheder i forhold til det polerede demografiske udsnit af befolkningen som ofte ikke bliver fortalt. Man glemmer nogle gange helt, at de findes derude de skæve eksistenser.

Altså, der er ingen tvivl om at Per Fjord er skeptisk – overfor mange ting i samfundet. Novellerne er på ingen måde uden morale. Per Fjord siger det bare uden omsvøb og på vanlig fandenivolsk og direkte facon, som jeg også kender fra Hank; en gavtyveroman.

Vi postbude ser meget, når vi dag efter dag kører postruter. Nogle gange er der noget muggent, ved det vi ser. Selv her ude på landet kan der være noget overordentlig muggent gemt bag de små havehække. Her tænker jeg ikke på stanken af gæret svinelort, som uden tvivl er blevet den mest markante landlugt af alle. Nej, jeg tænker på den lugt af opgivelse og forfald, der præger de såkaldte udkantsområder (…)

(Citat novellen: Vi postbude ser meget).

Jeg var imponeret over novellesamlingen Gråzoner – meget endda! Per Fjord kan sit kram. Han fortæller og underholder så man smiler og tænker efter, imens man samtidig bliver en lille smule forarget. Ikke over Per Fjord; Nej, over mennesker… . Fantastisk lille novellesamling.

Claus Grymer – Begyndelser til samtaler der ikke kan føres

Forfatter: Claus Grymer

Forlag: Eksistensen

Antal sider: 139

ISBN: 978-87-410-0209-5

Bagsideteksten:

Nu, hvor forældrene for længst er døde, kan sønnens samtaler med dem begynde. Disse samtaler, der ikke kan føres, er indholdet i bogen.

Endelig siges noget af det, der var det blufærdigt usagte, mens forældrene levede. Sønnen tænker på, hvor meget anderledes det hele kunne have været. Og på at det kunne det netop ikke. “Fordi vi ikke tillod, hvad vi dybest ønskede af os selv og hinanden”.

Grundtonen er en smerteblandet taknemmelighed over, hvad forældrene gav eller gerne ville have givet.

Mads-Peder anmelder:

Claus Grymer har i Begyndelser til samtaler der ikke kan føres skrevet et lille mesterværk. Bogen er så sindssygt vedkommende – også for os, (tror vi) der måske i højere grad begynder de samtaler der er svære at føre! Den peger på noget essentielt menneskeligt; noget om at tiden går, at vi ofte ved, hvad vi burde gøre og sige – at vi for ofte slet ikke hverken siger eller gør noget. Desuden har den en stille nerve af sorg, som overvældede mig. Sorgen over noget uigenkaldeligt, man aldrig kan ændre… . Her er det ikke jagten på drømmerejsen man aldrig kom på, drømmejobbet man ikke fik osv. Det er det mellemmenneskelige usagte som er omdrejningspunktet. Alt det, man alt for sent, ville ønske man kunne sige – og måske alligevel aldrig kunne sig, om man kunne leve det hele igen. Så altså, alt det mellemmenneskelige man aldrig kunne sig, men som fortjente at blive anerkendt som noget, der skulle have været forsøgt.

Det var en fryd at læse Grymers begyndelser. Det var smukt og vedkommende hele vejen igennem. Jeg har slet ikke roser for bogen og min oplevelse af den… . Endnu mere fantastisk er det, at jeg primært tog dette lille mesterværk ned fra hylden på mit bibliotek, fordi det til forveksling lignede forsiden på min egen nyudkomne novellesamling En skuffe fuld. Jeg bliver altid paf over sådanne små og tilfældige samspil.

Nedenfor har jeg indsat forsiderne på de to omtalte værker, blot som illustration på min forundring…

Claus Grymer – Begyndelser til samtaler der ikke kan føres
Mads-Peder Winther Søby – En skuffe fuld

Alle skal gøre sig selv den tjeneste at læse Grymers Begyndelser til samtaler der ikke kan føres. For dette er litteratur man bliver klog af. Desuden er den læst på blot en eftermiddag (eller to…).

Flemming Hørnø – Verdens største forfalskninger

Forfatter: Flemming Hørnø

Forlag: Forlaget Ådalen

Antal sider: 353

ISBN: 978-87-91365-94-2

Bagsideteksten:

Bogen fortæller de drabelige og spændende historier om verdens vitterlig to største – og dog så vidt forskellige foralskninger: den ene begået af Hitlertyskland under 2. verdenskrig, hvor jødiske fanger blev sat til at producere engelske pund sterling-sedler i den helt store stil – og den anden udført af en forholdsvis ukendt hollandsk kunstmaler, som til at begynde med kun ønskede at bevise, at det er malerens navn og ikke billedet, som afgør pris og berømmelse. Han havde lært sig selv at male i Vermeers´, Frans Hals´og de Hoogh´s stil og endte med at tjene millioner gülden under og lige efter krigen. Forfatteren har ved hjælp af en tredie historie, som udspilles på et plejehjem mellem to af beboerne integreret de tre fortællinger til et interessant, belærende og ikke mindst spændende hele.

Mads-Peder anmelder:

Flemming Hørnø har begået en spændende og medrivende bog om forfalskninger, nyfundet kammeratskab og evner der rækker langt udover det man kan få anerkendelse for i levende live. Det er da gode ingredienser til en fortælling. Bogen er desuden krydret med billeder, tegninger og lign. Igennem bogen. Billederne gør ikke noget godt for mig som læser. Jeg vil hellere bruge fantasien… . Ideen er dog god, og jeg har ikke set den andre steder før. På mange måder bærer bogen præg af også at være dokumentarisk. Når den dog som her pakkes ind i fiktionen, så føler man aldrig, at man bliver belært om fakta – sådan som en fagbog til tider kan føles!

Tidsmæssigt havde jeg igennem hele bogen svært ved at få årstallene til at stemme med udgivelsesåret (2011). På en eller anden måde, så virkede det utroværdigt på mig, at de to hovedpersoner skulle kunne levere førstehåndsoplevelser omkring de to forfalskninger (der dog trods alt ligger mange år tilbage i tiden). På et tidspunkt er der givet et årstal i parantes i bogen (1983). Det årstal bliver først formidlet til læseren mod slutningen af bogen. Det synes jeg er for sent. For mig er kronologi væsentlig, når jeg læser et værk. Jeg kunne slet ikke få tidskronlogien til at stemme. Eftersom bogen tilsyneladende foregår i 1983 så falder en hel del plothuller på plads.

Så langt kritikken. Jeg var vældig godt underholdt, og vil klart anbefale bogen. Man bliver klogere på pengeseddelfabrikation og malerkunst – plus lige en masse andre ting, der vedrører jødeforfølgelser, nicheberetninger omkring anden verdenskrig, secret service som vogtere over dollaren og en kunstverden, der gerne vil værne om sit eget ry…

Tak til Flemming Hørnø for en anderledes og spændende bog.

Henrik Pontoppidan – Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan

(revideret udgave af Poul Erik Kristensen)

Forlag: BoD

Antal sider: 55

ISBN: 9788771884913

Bagsideteksten:

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman Isbjørnen, der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk.

Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og …..

Det er en fantastisk historie, der fremrulles i Isbjørnen, og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grøndlanske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74.

Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

Mads-Peder anmelder:

Da jeg så, at “Isbjørnen” af Pontoppidan var nyudgivet i en let moderniseret udgave bestilte jeg straks et anmeldereksemplar. Både af nysgerrighed på Pontoppidan og af nysgerrighed omkring, hvorvidt opgaven med en revideret sproglig udgave af Pontoppidans værk, overhovedet var muligt. Indrømmet, jeg mangler lidt forudsætningerne for at vurdere min sidstnævnte nysgerrighed – jeg har aldrig læst Pontoppidan før. Jeg har dog læst en del ældre litteratur i originaludgave, så af den grund følte jeg mig alligevel fortrøstningsfuld. Jeg synes Poul Erik Kristensen har gjort et fint arbejde med at revidere Isbjørnen. Den står knivskarp. Velsagtens fordi Pontoppidans historie er evigt aktuel, men også fordi det fornemmes, hvor meget respekt for teksten Kristensen har.

Min nysgerrighed på Pontoppidan er kun pirret yderligere efter endt læsning af denne meget korte fortælling. Pontoppidan formår på meget få sider at trække nogle skarpe pointer op. F.eks. Spændet mellem dogmatisk teologi og den teologi der bygger på den umiddelbare kærlighed til andre mennesker.

Igennem værket spores på mange måder en stor kærlighed til det levede liv. Blottet for påtagetheden som mennesker tillægger sig, når mennesket står følelsesmæssigt nøgen foran hverandre. Det er der hovedpersonen træder til med sin fandenivoldske umiddelbarhed. Hovedpersonen er selvsagt præget af sine år blandt de grøndlændere, der med deres naturfolkelige tilgang til livet, på sæt og vis reddede hovedpersonens sjælefred og liv.

Dette er vel også omdrejningspunktet for bogen. Jeg læser en klar samfundskritik i Pontoppidans “Isbjørnen”. En hyldest til det naturlige, og et opgør med alt det tillagte og facadeprægede. Jeg elsker citatet:

“I har de tyranner, som I fortjener”

– tilsyneladende elsker Kristensen også det citat, eftersom det er fremhævet med fed skrift i teksten… .

Jeg forstår sagtens Kristensens nyreviderede udgave af “Isbjørnen” – dette værk er litteratur af allerbedste skuffe.

En skuffe fuld

I handlen fra 9. November 2017

En lille, fin og spinkel tråd gennemstrømmer novellerne i “En skuffe fuld”. Umiddelbart peger novellerne i vidt forskellige retninger, men samler sig igen tematisk omkring en rød tråd, som er “håb”. Der er mange slags håb i novellerne – håbet om et bedre imorgen, om at finde sig selv, om kærlighed…

Novellerne er blevet til over en lang årrække og er både udtryk for skriveri igennem tid og overvejelser igennem forskellige faser i livet.

eller et signeret eksemplar hos forfatteren ved henvendelse på empey@empey.dk

Gitte Michaela Sommerbirk – Med frygt, tro og håb (Et flygtningeliv i Danmark med Syrien og verden i bagagen)

Forfatter: Gitte Michaela Sommerbirk

Forlag: Mellemgaard

Antal sider: 263

ISBN: 9788771905953

Bagsideteksten:

Her møder du mennesket bag flygtningetitlen og inviteres med ind i de oplevelser, tanker og følelser, der udspiller sig i et hverdagsliv som muslimsk flygtning her i Danmark for en mor til to børn, der integreres i en mindre by i Vestjylland.

Et liv, hvor frygten altid lurer i baghovedet, men hvor tro og håb er det bærende element. I en verden, hvor flygtninge er uønskede mange steder, og hvor flugten har sat sine spor. Med mand og familie efterladt i Syrien. Og med en tung bagage.

En barsk og rørende fortælling, der er baseret på faktuelle begivenheder og autentiske flygtningeskæbner med lettilgængelige informationer om det syriske oprør, krigen, flygtninges vilkår, undertrykkelse og terror.

Med temaere omkring religion og fundamentalisme, og hvor samfundsvilkår, medmenneskelige værdier og udvikling vendes i ganske almindelige dagligdagssituationer krydret med filosofiske indgangsvinkler.

Mads-Peder anmelder:

G. M. Sommerbirk har Med frygt, tro og håb skrevet en vedkommende og relevant bog – til indspark i den danske flygtningedebat. Med udgangspunkt i en lille familie bestående af en flygtningemor der opholder sig i Danmark med sine to børn, samt en mand/far der stadig opholder sig og arbejder som læge i det sønderbombede Syrien, er rammerne sat for en fortælling om både tab, menneskelighed, frygt og håb.

Bogen bygges op som en roman, men har noget af formatet kendt fra dagbøger eller journaler – i den forstand er fortællingen meget kronologisk opbygget og bliver fortalt lige ud af landevejen. Der er heller ikke egentlige klimakser i bogen, og den giver indtryk af almindelige hverdage som de fleste af os kender det fra vores egne liv. Til gengæld diskuterer bogen relevant, igennem hovedpersonens tanker, overvejelser og oplevelser, hvad det eventuelt kunne sige at være flygtning i Danmark. Der tegner sig et blandet billede af den gruppe mennesker vi i samfundsdebatten herhjemme under et betegner som “flygtninge”. Der er veluddannede flygtninge som hovedpersonen i romanen, der før borgerkrigen i Syrien har arbejdet som gymnasielærer. Der er andre flygtninge som ikke kan læse og skrive. Der er flygtninge med frigjorte holdninger, som hurtigt lægger de religiøse klædedragter på hylden i mødet med dansk kultur. Atter andre forstærkes i deres konservative og dogmatiske religiøse holdninger i mødet med Danmark. I den forstand tegner G. M. Sommerbirk et meget bredt og nuanceret billede af, hvad den store og ikke homogene gruppe er, som udelukkende bliver betegnet som “flygtninge” i medierne og daglig tale.

Det geniale træk i G. M. Sommerbirks bog er nok, at hun gør en reflekteret og veluddannet kvinde til talerør – på den måde åbner der sig nogle muligheder for en dybere refleksion omkring kulturelle forskelligheder, lighedspunkterne i kristendom og islam. Desuden åbner det op for en forståelse af hvad det indebærer at afvente svar på familiesammenføring, hvor besynderligt det er, at opholde sig i en fredelig del af verden, men hvor der samtidig er mobiltelefon kontakt til et af verdens helt store brændpunkter Aleppo. Der tegnes et billede af, at på tværs af religion og kulturelle forskelle, så er kærlighed og afsavn en følelse alle kan nikke genkendende til.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af dette anmeldereksemplar. Romanen har den forholdsvis lange undertitel “Et flygtningeliv i Danmark med Syrien og verden i bagagen”. Undertitlen antyder måske mere end titlen, at formatet går videre end roman-formatet. På en måde bliver fiktionen springbrættet til en dokumentarisk forholden sig til emnet. Jeg har set det gjort et par gange i andre sammenhænge – særligt i de senere år. Jeg kan såmænd godt lide tilgangen og genren. I Med frygt, tro og håb, følte jeg mig godt underholdt og båret afsted i en for mig forholdsvis ukendt verden. Skal jeg komme med en anke mod romanen, så føler jeg at G. M. Sommerbirk med god effekt kunne have valgt enkelte emner/afsnit fra i bogen. Den bliver vel lang, og det omdrejningspunkt forfatteren ønsker fremført står faktisk tydeligt igennem hele romanen – derfor kunne romanens omfang godt diskuteres. Jeg fastholder dog – dette er god læsning, hvis man vil blive klogere på den menneskelige side af flygtningesituationen, og hvis man ønsker at få et mere nuanceret billede. Romanen forsøger måske vigtigst af alt, at huske læseren på, at dette er mennesker ikke meget ulig os selv – blot er de på flugt fra en verden i brænd. Se, det er en del af situationen der fuldstændig glemmes, når der tales om kvoteflygtninge, lukkede grænser, terrorbekæmpelse og alle de andre emner med store tillægsord. Denne roman handler først og fremmest om mennesker. Det kan man da relatere til. Et vigtigt indspark til et af vores tids største politiske emner.

Richard Asklund – Praktikantens Univers

Forfatter: Richard Asklund

Forlag: Saxo Publish

Antal sider: 228

ISBN: 9788740939774

Bagsideteksten:

John, den unge ph.d.-studerende, kæmper for at forstå en dybere mening med livet. På sin vej møder han den smukke og forførende Bianca, der bjergtager den intellektuelle unge mand. Sammen bliver de dybt inspireret af en spirituel hændelse, fortalt af en ældre kone på en lille ø. Det er her, fortællingen om Praktikantens Univers begynder. Det er historien om, hvorfor mennesket er sat på jorden, som undersøger den dybere mening med livet, krydret med spænding, erotik og bestialske forbrydelser.

Seks meget forskellige individer skildres, samtidig med at nogle af deres veje krydses i denne velfortalte og spændende Thriller roman. Alt kulminerer i et eneligt møde med sandheden, en voldsom konfrontation mellem hovedpersonerne og mødet med det uforklarlige.

Praktikantens Univers bygger på teorien om, hvorfor vi er sat på jorden, og giver en interessant vinkel til det at eksistere. Det er en perspektivering til det eksistentielle i menneskets livsopfattelse med et strøg af spiritualisme

Foregår der en vandring gennem forskellige energidimensioner? Hvis man søger efter en dybere mening med ens egen sfære, kan denne fortælling måske bidrage med en vis portion af diversitet til den gængse indstilling. Hvad er vigtigt at efterleve i det liv, vi har fået tildelt, og hvor meget betyder det at leve i nuet og følge vores instinkter? Praktikantens Univers er et opgør med normaliteten og trivialiteten.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har fået tilbudt og tilsendt dette anmeldereksemplar, og da det lød alt for spændende, så har jeg kastet mig ud i det. Praktikantens Univers er så sandelig “et opgør med normaliteten og trivialiteten”, som bagsiden skriver! Forfatteren Richard Asklund har vitterlig begået en vederstyggelig, rå, spændende og meget bestialsk fortælling. Jeg er både godt underholdt og forarget – findes den slags menneskeskæbner mon derude? Mange af hovedpersonerne er virkelig afsporede, set udfra min normative begrebsverden. Jeg forestiller mig, at det er den provokation forfatteren vil fremprovokere i læseren – jeg foretiller mig, at det er det verdensbillede Asklund ønsker at udfordre. Det virker såmænd efter hensigten.

Spørgsmålet er om forfatteren har ret! På forskellige måder bryder hovedpersonerne med normaliteten – de lever i nuet, de bryder normaliteten og lever efter instinkter. I hvert fald groft sagt. Asklund leger i Thriller-genren med nogle eksistentielle tanker om livsvilkår og mening med livet – jeg får lyst til at tilføje her; på meget bestialsk vis:

“(…) Legede igen med teorien om mennesket, som aspirant på jorden, udelukkende som vidensindsamlere, alt andet var ikke eksistentielt i forhold til det store hele. Hvor lang tid ville det tage denne praktikant at få samlet den fornødne viden, og hvornår ville det lykkes ham at finde vej gennem portalen? (…)”

(citat: Praktikantens Univers).

På sæt og vis, så synes jeg karaktererne i deres besynderlige a-normalitet, alligevel står som arketyper på nogle forskellige årtier. Således findes der i bogen rebeller i stil med 60’ernes road trip personificeringer, 80’ernes sortsyn, der findes sågar de glade jubel-verden-er-vores-rejsende i bedste 90’er stil. Årtierne er der alle. Ja ja, det er nok en overfortolkning, men man får mange tanker i hovedet i løbet af denne bog.

Én ting er dog meget tankevækkende, nu jeg alligevel er igang med en hovedløs analyse af værket. Nemlig spørgsmålet om forfatteren har ret. Asklund ønsker at udfordre det gængse verdensbillede omkring normaliteten, og vil istedet indsætte det instinktive og mere flow-orienterede liv. Jeg kan godt lide oplægget, men når jeg ser de prøvelser hovedpersonerne skal gennemgå (et fattigt ord, som jeg her bruger for ikke at afsløre handlingen i bogen), så ved jeg snart ikke om det alligevel er en ønskværdig vej i livet! Læs bogen og døm selv. Forbered dig på noget råt og uskønt, der alligevel har poesien med. Se bort fra, at bogen kunne have fortjent en ekstra gang igennem korrektur-møllen, og lad dig rive med. Jeg ved ikke om filosofien holder, men pusten er med hele vejen. Tak for oplevelsen.

Mads-Peder W. Søby