Alle indlæg af Mads-Peder W. Søby

Søren og Morten Ellemose – Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre

Titel: Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre

Forfattere: Morten og Søren Ellemose

Forlag: Forlaget forfatterskabet.dk

Antal sider: 219

ISBN: 9788799816736

Bagsideteksten:

Drømmer du om at blive forfatter, så er dette bogen du bare må eje!

I ”Fra ord til bog” giver Danmarks eneste skønlitterære forfattertvillinger Søren og Morten Ellemose deres personlige, sjove og hudløst ærlige erfaringer og skrivetips videre til læseren.

Bogen indeholder en gennemgang af det skrevne ords historie, dagens bogmarked, kunsten at skrive en bestseller samt gode råd om alt fra backup, bogkontrakter, lektørudtalelser og markedsføring af din bog.

Bogen er velegnet til både nye forfatterspirer og garvede skribenter, der leder efter ny inspiration.

Bogen bygger på 20 års erfaring og 30 bogudgivelser på alle typer af forlag, medier og formater.

Bogen er delt op i tre overskuelige afsnit, som giver mere end 100 svar og uundværlige skrivetips til alle faser af bogens tilblivelse. Fra ord til bog.

Læs om litterære genrer, bestsellere, lydbøger, royalty, kontrakter, bibliotekspenge, tidslinjer og persongallerier.

Mads-Peder anmelder:

Først og fremmest – tak for bogen. Både som tilsendt anmeldereksemplar og i mere almen forstand; fordi den er et vigtigt bidrag til forfatterspiren – og såmænd også den allerede udgivne forfatter, som mig selv. Jeg fik faktisk en hel del ud af læsningen.

Noget jeg undrede mig over under læsningen var, hvorfor forfattertvillingerne ikke behandlede lektørudtalelsen under afsnittet om biblioteket – til den kommende læser kan jeg vist godt afsløre, at der ikke må fortvivles. Det bliver behandlet senere i bogen.

Derudover er det, på rigtig mange måder en helt igennem fantastisk bog og guide. For det er jo tænkt som en guide, men samtidig, og nok så vigtigt – så er den befriende uhøjtidelig i sit sprog. Forfatterne peger f.eks. på noget grundlæggende om ”opskriften til en bestseller”, som det selvindlysende faktum, hvis man overvejer en stund, at den opskrift er lige så foranderlig og myteomspunden som den antikke forfatter Homers fødeby. Med andre ord, den opskrift kan ikke skrives, for så snart, hvis nogen overhovedet kunne skrive den, ville den være uaktuel. Det ligger i sagens natur, at der kun er plads til så og så mange bestsellere…

Fra ord til bog, kunsten at skrive bedre er befriende læsning, når skrivekunsten, som i bogen, for det er skam kunst, pilles ned fra sin piedestal og gøres til genstand for helt almindelige følelser. F.eks. at enten skriver man af lyst, og skriver det man har lyst til at skrive – ellers skal man nok lade være. Det er faktisk såre simpelt. Der er andre måder at blive rig på, hvis det er det, der driver skriveriet frem. Faktisk vil de fleste andre måder, som tvillingerne påpeger, være en væsentlig bedre tilgang til opbyggelsen af rigdom. Forfattere får sjældent mange penge for deres virke. For os, der ikke kan lade være med at skrive – så er selve skriveriet berigelsen i sin rene form. Altså, glem dollar-tegn og danske kroner. Forfattere skal skrive, fordi de ikke kan lade være, fordi de har noget på hjerte, og fordi det har en værdi i sig selv at skrive. Tanken er såmænd ikke helt ny for mig, men alligevel – tak for den indsigt. Den trængte nok til at komme med i en skrivehåndbog.

I det hele taget er bogen krydret med anekdoter og små sidebemærkninger, samt finurlige citater. Jeg synes, det ligeledes peger på noget grundlæggende i forfatter-kunsten. Der er sjældent noget rigtigt og forkert. Der er ting omkring kontrakter osv. der er rare at vide, nuvel. Hele processen efter færdiggørelsen af manuskriptet kan man nok sige en del konkret omkring – det gør forfattertvillingerne også. Selve det som undertitlen sigter til, kunsten at skrive bedre, handler derimod om at gøre det, altså skrive – man bliver ikke en god forfatter, uden at skrive en hel masse. Man kan med andre ord, ikke læse sig til at blive forfatter i en bog som denne – man kan som forfattertvillingerne påpeger, blive bedre ved at læse god litteratur, men man skal først og fremmest skrive en masse. Der er ingen magi gemt nogen steder. Det er som alt andet, at øvelse gør om ikke mester, så én bedre.

Tak for en fantastisk bog og guide til skrivekunsten. Forfattertvillingerne formår at afmystificere hele begrebet ”forfatter” og i stedet sætte det væsentlige ind – man skal have det godt med at skrive, ellers skal man lade være.

Udenfor Rammen – Dennis Ramsøe

Forfatter: Dennis Ramsøe

Titel: Udenfor Rammen, Poesi

Udgivet: 2018

Antal sider: 69

Bagsideteksten:

Til dig der arbejder

med piller i lommen

og kortisol i blodet

her er din bedste medicin

i papirets tørhed

i en bog foran dig

 

Mads-Peder anmelder:

 

Kære forfatter Dennis Ramsøe

Jeg læste Udenfor Rammen

forsøgte at afkode og afsøge

men fangede nok ikke grundstammen

 

De mange smukke ord jeg kunne finde

De velklingende sætninger

Af trods, blev de efter læsning derinde

Som små forskudte rammesænkninger

 

Du citerer indledningsvis de kendte

Men digter frit om livet

Forholder dig vist ikke til det som hændte

Da de store guruer formulerede fiktivet!?

 

Det gør dog mindre

Da dine ord er helt dine egne

man må jo i kunsten erindre

at nyskabelse er en del af legene

 

Jeg kunne lide dine sprogbilleder

For det som de var

larmende, fabulerende, abstrakte, letlæselige, stilheder

Fra livet som det er, som du har…

 

Tak for udenfor rammen

Tak for ordene brugt i dine sætninger

Tak for et poetisk krammen

Tak for rammesænkninger

Pia Christensen – Savnet

Forfatter: Pia Christensen

Antal sider: 170

ISBN: 9788797066508

Udgivet: 2018

Bagsideteksten:

Sigens psykisk syge lillebror forsvinder sporløst fra jordens overflade. Hun og familien sætter deres egen eftersøgning i gang kort tid efter, at alle livstegn ophører, da politiet ikke vil sende en efterlysning ud, før der er gået 1 måned. I sin søgen kommer hun i kontakt med forskellige dele af befolkningen, de hjemløse og narkomanerne. Hun må til tider bevæge sig ind på bandemiljøets områder, hvor hun må træde meget forsigtigt for ikke at komme galt af sted. Hun tyer til clairvoyante, offentlige medier og beder igen politiet om hjælp. Men der er meget lidt hjælp at hente.

Mads-Peder anmelder:

Forfatter Pia Christensen henvendte sig til mig med tilbud om et anmeldereksemplar. Jeg takkede ja, og fik en anderledes læseoplevelse. Jeg vil starte med at sige, at formen faktisk fungerede ganske godt for mig.

Der var nogle sproglige finpudsninger, jeg syntes man med god ret kunne have fanget i gennemlæsning inden udgivelse. Jeg har ikke kigget decideret efter fejl, men sad et par gange med følelsen af et par tunge sætninger her og der. Overordnet skæmmede det dog ikke helhedsindtrykket.

Bogens bagside annoncerer:

”Savnet er baseret på en sand historie.”

I den forstand minder den også om de tv-dokumentarer, man fra tid til anden ser, hvor der efterrationaliseres over en uopklaret kriminalsag. Faktisk er dette format i “Savnet” meget bedre, da man slipper for lange musiske overgange, og de klassiske gentagelser, hver gang amerikanerne har valgt at lave en reklamepause…

I sin udlægning peger ”Savnet” på et system, der grundlæggende svigter – særligt, når det drejer sig om mennesker på kanten af det etablerede samfund. Desuden, forsøger Pia Christensen at beskrive, hvordan langt de fleste mennesker har nogen der rent faktisk holder af dem. Den forsvundne Frank har måske objektivt set, ikke været den mest omgængelige og sympatiske person. Han har til gengæld været meget afholdt af sine nærmeste – i familiens skød, har han været vellidt og elsket. Det er jo en vigtig pointe. Lige meget, hvad det etablerede samfund synes om et menneskes fortid, gøren og laden, så fortjener alle mennesker et reelt opklaringsarbejde af politiet, hvis de skulle forsvinde eller dø på mystisk vis!

Savnet er først og fremmest en slags skønlitterær-dokumentar. Den har nogle af romanens stilistiske opbygninger, men har ikke en decideret spændingskurve. Det er mere et forsøg på at favne de detaljer og sammenhænge, som hverken politiet eller andre tilsyneladende har kunnet/gidet undersøge. På den måde er bogen et forsøg på at kaste et nyt lys på en tragisk sag og skæbne. Igennem bogen gives der gode skildringer af følelser og tanker, som mennesker gør sig, når de er under et stærkt pres. Det virker autentisk, og står som en stærk læseoplevelse. Jeg har i hvert fald tænkt en del over handlingen i de sidste par dage, siden jeg lagde bogen fra mig. Den slags, synes jeg som læser er et kvalitetstegn. Har du hang til litterær-krimi-dokumentar så er ”Savnet” et godt bud. Den er letlæst, og holder en fanget under læsningen. Tak for muligheden for at læse en anderledes bog.

Gourmand – Michael Clasen

Forfatter: Michael Clasen

Forlag: BoD

Antal sider: 372

ISBN: 9788743003694

Bagsideteksten:

Mads Gourmand køber den nedbrændte Fjordpavillon ved Haubjerg. Han indretter en restaurant med ambitioner om Michelinstjerner. Samtidig erhverver han retten til at forsyne Haubjergs pensionister med deres daglige måltider.
Den slags sker ikke ustraffet i en halvstor, dansk provinsby, og konsekvenserne lader ikke vente på sig. Da folk fra kommunens ledelse bliver ofre for en drabsmand, må den følsomme privatdetektiv Daniel Dreyer til sidst tage affære.
“Gourmand” er den anden krimi i serien DANIEL & DØDSSYNDERNE med synden Frås som tema.
“Gourmand” er en selvstændig efterfølger til “Grådighedens pris”.

Mads-Peder anmelder:

Michael Clasen er endnu engang aktuel med en roman. Det er ”Gourmand”, en opfølger til ”Grådighedens pris” som virkelig var et mesterværk. ”Grådighedens pris” anmeldte jeg sidste år her på siden…

Jeg kiggede i anmeldelsen fra sidste år, og faldt over denne passage:

(…) mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.”

I den henseende, blev jeg dog en smule skuffet. Daniel Dreyer gjorde det ganske godt som privatdetektiv også denne gang, men var egentlig nedtonet en hel del som hovedperson. Jeg tror, at Michael Clasen barsler med endnu flere krimier om privatdetektiven, og han har i den sammenhæng brug for at rulle et endnu større persongalleri ud. Nuvel, det kan jeg sagtens forstå, men jeg ville gerne høre mere til Daniel Dreyer. Man må faktisk læse en del sider ind i bogen, førend Daniel optræder første gang.

Desuden, jeg kritiserede i sidste anmeldelse M. Clasen for at brede plottet lige vel rigeligt ud. Det var dengang ikke en stor indvending, men jeg føler han også i denne udgivelse gør det. Der er sidehistorier i denne krimi, der reelt ikke har noget med hovedhistorien at gøre – det forvirrede mig en del…

Sprogligt sprudler M. Clasen som vanligt. Han tilstræber ikke, så vidt jeg kan se, at skrive som nogen anden – han skriver som han nu engang gør, og det er meget befriende med så autentisk en stemme.

Jeg er samlet set, ikke helt så imponeret over denne nr. 2 i en krimirække, som jeg var over nr. 1. Jeg kan lide universet forfatteren trækker mig med ind i. Jeg kan sagtens se opbygningen omkring nogle samfundskritikker han ønsker indarbejdet i historien. Stilistisk fremstår ”Gourmand” dog i mine øjne mindre elastisk end ”Grådighedens pris”. Jeg ser dog stadig frem til mere fra Michael Clasen. Der er noget befriende og anderledes over værkerne.

 

Torben Pedersen – Mørke

Forfatter: Torben Pedersen

Titel: Mørke

ISBN: 13:9781985873667

Bagsideteksten:

En eksistentiel sci-fi, der gerne må vække til eftertanke og debat.
Budskaber trænger ikke altid igennem. Og når de gør, bliver de fortolket som det man har lyst til at høre.
En mangefacetteret historie om kommunikation, budskaber og hvordan man vælger at bruge de kort man har fået tildelt i livet.”

Mads-Peder anmelder:

Det her er en meget mærkelig bog! Jeg har fået tilsendt ebogs-udgaven af forfatteren Torben Pedersen med henblik på anmeldelse. Den har nu været læst, og ligget til overvejelse i relativt lang tid. Hvorfor nu det? Jo, først irriterede bogen mig – dernæst var jeg fuldstændig fascineret af den, og sidst, havde jeg svært ved at finde nogle relevante ord at skrive om den…

Måske er det stadig sådan. Nu forsøger jeg alligevel. Den er ”irriterende” set fra mit lille subjektive læsehjørne af verden, fordi den er så enormt lang og meget lidt selvforklarende. Læseren bliver på ingen måde strøget med hårene eller får fyldestgørende forklaringer. Det giver en følelse af, hvad pokker det er for et værk, jeg er blevet kastet ud i.

Den var fascinerende, fordi bogen peger på nogle scenarier, der formodentlig kunne ske. Det er sci-fi for fuld udblæsning, og det er ikke blot en skræmmekampagne, men også nogle fascinerende perspektiver på en mulig fremtid. Desuden vender den op og ned på vores verdensforståelse – så ja, den er i høj grad eksistentiel. Den stiller spørgsmålene mellem linjerne, omkring, hvad det egentlig vil sige at være menneske? Hvad kan ændres, hvilken verden kan vi omgive os med, og hvilke fænomener må vi egentlig acceptere mulighedsbetingelsen for, hvis vi fortsat skal betegnes Homo Sapiens og ikke Homo Deus! I en pluralistisk gudeverden, hvor hvert menneske er en lille gud, med mulighedsbetingelse for det uendelige – kan der så være guder til stede, som er endnu stærkere end Homo Deus? Lidt som de der børne-legetøjsæsker, hvor man tager en ud, men udenom, er der blot en æske endnu større end den forrige – omsat i veloplagt og velskrevet litteratur, giver det virkelig stof til eftertanke…

Følelsen efterfølgende har været ugevis af tilbagevendende tanker til denne besynderlige bog. Jeg er på ingen måde uvant med filosofi, men det her er et mystisk sammensurium af filosofi, religiøsitet, spiritualitet og fremtidsscenarier, der på sæt og vis har taget pusten fra mig. Hvad er god litteratur? Jeg må i hvert fald konstatere, at hvis god litteratur er litteratur der tvinger læseren til refleksion og gentagen overvejelse over det læste, så er det virkelig god litteratur. Hvis god litteratur, også godt må være sindssygt irriterende langsom og uden selvforklarelse, ja så kan det nok være litteratur der står for evigt – eller indtil fremtiden rammer menneskene om et øjeblik. Fremtiden ser nok altid anderledes ud end det vi antog den ville. Måske er det godt, og måske er det alligevel ikke… Jeg kan ikke blive klog på hverken bogen eller det. Læs den, hvis du ønsker en meget meget anderledes oplevelse.

Tæppefald i Paris – Nis Georg Bøgen

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Forfatter: Nis Georg Bøgen

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 211

ISBN: 9788793383548

Bagsideteksten:

Ingen af dem kunne vide, eller forestille sig, at deres rapport om den grusomhed, de skulle komme til at overvære, ville udløse et afskyeligt drama, der gav genlyd i hele Europa.

Mark Egebæk havde oprindeligt til hensigt at læse litteraturvidenskab i forlængelse af aftjent værnepligt, men ende i stedet som officer og diplomat.

Som FN-observatør i Mellemøsten patruljerer han sammen med en irsk kollega i et område, hvor der hyppigt er sammenstød mellem israelske tropper og frihedsbevægelser. Her bliver han vidne til en forbrydelse, hvis følgevirkninger får vidtrækkende konsekvenser. Mark er gift med operasangerinden Claudia Neumann, der optræder på Den kongelige Opera og på operascener i Europa. Hendes stjernestatus er stejlt stigende. Læseren følger i fodsporene af dem, enkeltvis eller sammen, til Moskva, Beirut, Milano, New York, Israel og Paris, indtil fortællingen kulminerer i en overraskende og dramatisk slutning.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere læst Nis Georg Bøgen med stor interesse og anmeldt ham her på siden. Dengang var det Pigen i den gule kjole. Jeg var vild med den bog. Jeg vil citere min anmeldelse fra dengang, for det vedkommer også denne bog:

Jeg tror, at bogen vil fortælle mig, at livet ikke leves i højdepunkterne, men at de egentlige åndedrag tages imellem dem.”

Jeg er af den overbevisning, at det stadig er forfatteren Nis Georg Bøgens erklærede mål med sin seneste udgivelse. Jeg kaldte Pigen i den gule kjole en dannelsesroman, og selvom det ikke står helt så tydeligt frem i Tæppefald i Paris, så ser jeg stadig Nis Georg Bøgen som en dannelses-forfatter. Desuden, synes jeg bogen på sin tilgængelige og hverdagsagtigt beskrivende facon, giver læseren et indblik i en forsvunden tid. På en måde, der sjældent fungerer for forfattere. Han tager ikke mennesker anno 2018 og placerer dem i et historisk miljø. Han tager autentiske mennesker og placerer dem i et miljø, hvor de hører hjemme… Lad mig forklare min pointe. Jeg tror oprigtigt på, at menneskers identitet og mentalitet er relativt let at forskyde over tid. Vi er sociale væsner, og derfor præget af vores omgivelser, af kultur, af alt der sker omkring os og omgiver os. Nis Georg Bøgens karakterer bærer ikke præg af at være nutidige mennesker omplantet i en historisk scene. De har f.eks. ikke det rastløse behov for konstant update, som er indtrådt med mobiltelefoner og sociale medier. De er af en tid, hvor kontakten med sin kæreste eller andre, måtte foregå telefonisk på aftalte tidspunkter, det er mennesker, når de er sammen, ikke bliver forstyrret af nyhedsstrømme tilført igennem altid tilgængeligt wifi osv. Det giver et andet udblik, end vi har i dag. Det er netop den afsindigt svære balancegang Nis Georg Bøgen igen formår at gå med sin seneste roman. Jeg er altså imponeret over den forfattermæssige evne. Alt det hverdagsagtige og nærmest trivielle bliver levende for mig – jeg føler oprigtigt, at jeg sidder i en tidsmaskine og kigger ind på et fuldt autentisk udsnit af fortiden.

Derimod, hvor spændende afslutningen end er – så føler jeg, Nis Georg Bøgen laver et lidt for abrupt stilbrud. Tempoet sættes op, og den stiltiende kontrakt, jeg som læser, føler forfatteren og jeg har indgået bliver til dels brudt! Mange læsere vil nok netop finde afslutningen særdeles spændende, og jeg er ikke anderledes end de fleste. Den er da spændende. Stadigvæk – jeg føler mig overrumplet på en måde, som var plottet for hullet. Det er det slet ikke, men jeg tænker stilbruddet er min egentlige anke mod bogens slutning.

Bogen er velskrevet og i et lettilgængeligt sprog. Nis Georg Bøgen fremmaner en tid, der efterhånden er fremmed for rigtig mange af os. Han gør det rigtig godt og med stor sikkerhed. Nis Georg Bøgen er fantastisk til at lade læseren forstå, at det er hverdagen imellem de store øjeblikke, der er det egentlige liv. De store øjeblikke er bare krydderi… Jeg synes den del, er det mest geniale i Nis Georg Bøgens forfatterskab.

Michael Næsted Nielsen – Ravnens tid – kongens trælle

Ravnens tid – kongens trælle, af Michael Næsted Nielsen

Titel: Ravnens tid – kongens trælle

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 9788771905991

Antal sider: 86

 

Bagsideteksten:
Fremtiden for Sune på 14 år ser sort ud. Hans far, der er bonde i middelalderen, har meget stor gæld. Han må sælge Sune som træl for en storbonde for at blive af med sin gæld. Sune bliver grædende og ulykkelig efterladt hos storbonden, som klæder ham af og lænker ham nøgen ude i stalden i flere dage for at bryde hans modstand og trods. Sunes første møde med tilværelsen som træl bliver storbondens datter, Inge. Inge, som er forkælet og modbydelig mod ham. Sune finder dog en ven, Olaf, der lige som ham selv er træl. Sammen holder de modet oppe, selv om det er svært. Men en dag møder de uventet landets konge, der senere køber dem begge af storbonden. Sune ved ikke, om det er godt eller skidt, og pludselig er han selv i yderste livsfare. Skal Sune og Olaf være trælle resten af livet, eller er der en udvej?

Mads-Peder anmelder:
Jeg har modtaget anmeldereksemplar af Michael Næsted Nielsens Ravnens tid – kongens trælle og er endnu engang imponeret over den lethed, Michael tilsyneladende formidler sine fortællinger i. Jeg har tidligere læst og anmeldt Michael Næsted Nielsens Døden fra Milano. Min læseoplevelse er ligesom sidst, at forfatteren er en yderst dygtig forfatter-håndværker. Bogen er formidlet i et klart og letlæseligt sprog, hvilket blot understreger målgruppen af yngre læsere. Fremdriften i fortællingen er konsekvent og plottet er overskueligt, men samtidig spændende. Man læser i håbet om, at alting skal gå godt for hovedpersonen Sune.
Middelalderen får en stærk formidler i Michael Næsted Nielsen. Der træder detaljer frem, som måske ikke er alle bekendt. F.eks. at der stadig blev holdt trælle et godt stykke op i middelalderen. Samtidig får man et tidligt indblik i begyndelsen på det som senere bliver det feudale landbohierarki.
En anke, hvis man skal medtage en, er måske, at karaktererne er tillagt en ”nutidig” mentalitet eller forståelsesramme. Særligt kongen har en humanistisk forståelse af verden, som måske hører en langt senere tid til. Anken er dog kun et forsøg på at påpege, at det kan være enormt svært at lave historiske romaner, uden at konteksten i højere grad skriver sig ind i en nutid, end en fortid… 
Problemet med anken er også, at jeg jo ikke kan løbe fra, at jeg faktisk er en voksen læser og anmelder. Jeg tror ikke, at en ung læser vil overveje den nutidige forståelse i en datidig ramme. Jeg mener blot med dette, at romanen flot skildrer en levemæssig og materiel forskydning i livsvilkår fra middelalderen, contra hvad vi har i dag. Den underkender dog tildels den mentale forskydning i verdensopfattelse, der nok også er forekommet.
Michael Næsted Nielsen er en mester til ungdomsromaner. Jeg fortryder ganske enkelt, at jeg ikke er yngre og på den måde kunne få formidlet historie med den kyndige vejledning han besidder. Tak for en stærk læseoplevelse og må blot undskylde, at jeg også kommer til at læse med voksne øjne. 

Michael Karbo – MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forfatter: Michael Karbo

Titel: MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forlag: Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 349

ISBN: 9788771908534

Bagsideteksten:
Marcus Carlsson går og hygger sig med småopgaver som freelancesikkerhedskonsulent i en sydjysk provinsby, hvor der sjældent sker særligt meget. Men en dag kontaktes Marcus af en bekymret lægefrue, der vil have ham til at foretage et økonomisk tjek af hendes ægtemand, der har arbejdet mange år i udlandet.
Grundlæggende bryder Marcus sig ikke om skilsmissesager, men han synes godt om kvinden og går med til at give parrets økonomi en revision. Der viser sig at være ubehagelige sager gemt under den meget nydelige facade, og som sagen udvikler sig, tvinges Marcus nødtvungent ud af sin ellers rimeligt tilbagelænede dagligdag og ind i et drama om et diabolsk udspekuleret biotechfirma, grænseoverskridende cyberkriminalitet og en håndfuld bundkorrupte schweiziske bankfolk. 

Mads-Peder anmelder:
Michael Karbo har med MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn begået en lidt anderledes bog. Det tog mig lidt tid, før jeg læste mig varm på den. Derefter var jeg såmænd grebet ind af stemningen og plottets fremadskriden. Jeg havde også lidt svært ved at sluge hovedpersonen Marcus. Han er sympatisk, lidt sådan ”over the top”, hvilket passer godt ind i helterollen, som det f.eks. er skitseret i utallige amerikanske film. Samtidig er han lidt en helse-mand, der spiser sundt og dyrker den sunde livsstil. På en eller anden måde, havde jeg lidt svært med at forlige den mand, med de senere oplevelser han blev vævet ind i. Nuvel, det giver jo et pift til historien, at en have en lidt anderledes helt end vanligt, til at tage over. 
Plottet var faktisk medrivende og udtænkt på en ny og spændende måde. Lidt anderledes end man plejer at se plot udspille sig. Bogen lægger op til en efterfølger eller flere. Jeg håber Marcus falder bedre ind i hovedrollen i fremtiden. I denne ganske underholdende og spændende fortælling, virkede han lidt som om, han til stadighed haltede lidt efter handlingen. Derimod var flere af de andre personligheder virkelig godt beskrevet og fulgt til dørs. Bl.a. synes jeg godt om lægefruen, der pludselig bliver kastet ud i nye livsforudsætninger. 
En rigtig fin bog. Blot med et håb om, at hvis der kommer flere bøger til i serien om Marcus, at han så bliver tegnet lidt mere op – han stod en smule vag i min læsning…
Jeg kan rigtig godt lide handlingsmomentet med cyber-kriminalitet og hovedpersonernes modtræk ligeledes i cyperspace. Det giver en moderne dimension til fortællingen. Det er jo nok reelt nok, at meget kriminalitet foregår i den digitale verden. Titlen er delvist misvisende, da vi kommer langt længere omkring end Jylland og omegn. Men det anser jeg kun som et bonus.
Det bliver spændende at følge Michael Karbos videre litterære færd. 
 

Vi gjordes fast i noget

Vi gjordes fast i noget
rygsækken og jeg
vi rejste os stolt
knejsende med hovedet
Vi havde mål og med
I den store verden
Ville se og vise
Vi ville afsted
Rygsækken havde Dannebrog
Jeg havde velfærdsstat
En gymnasial eksamen
Selvretfærdig ro
Tiggerne sang; spare a quarter
i halvfemsernes San Francisco
Rygsækken blev båret af idealisme
Vi drak øl, vin og porter
Rygsækken blev slidt
igennem nullerne
af Pia og to omgange med Lars
Alting blev sort eller hvidt
Velfærden blev til en konkurrence
Verden blev alt for farlig
Sagde Pia og to omgange med Lars
Omdrejningspunktet var penge og difference
in- mellem os og dem
Rygsække var blevet farlige
For historien skulle slettes med
parolen; glem glem glem
I tierne er sandheden en forhandling
Rygsækken er aldrig gjort fast
Den skal konstant tømmes og fyldes på ny
Rygsække kan ikke holde til den slags behandling
De bliver hullede og ubrugelige
Og kan ikke længere vises frem
Vi mister tyngden og snubler frem
Fuldstændig i blinde og umulige
Teer os uden ydmyghed og ynde
Glemmer alt det vi gjorde bedst
Glemmer hvem vi var og havde med
I rygsækken lå en fortælling med en hymne
Om menneskets ukrænkelighed
Om livets værdi i sig selv
Om konventioner og demokrati
Om alle menneskers ret til frihed
Min rygsæk var fyldt med fælles idealer
Danmark var frisind og ikke indskrænkethed
Danskhed åbnede op, lukkede sig ikke inde
Nu hænger den i laser…
Mine håb for tyverne er såre simple
At min rygsæk bliver lappet og fyldt op
Med stoltheden over at vi kan noget særligt
AT vi kan “spare a quarter” og at vi igen tør glimte
At den rygsæk jeg giver mine børn i gave
Stoltheden over at vide, at der er et yndigt land
At hvad end dansk er, så er det ikke indskrænket
småligt, konkurrence, blindt, umuligt og helt af lave
At de gøres fast i noget
Rygsækken og børnene
At de kan rejse sig stolt
Knejsende med hovedet
Mads-Peder Winther Søby, 2018

Paderok og andre noveller – Max Ulrich Klinker

“Padderok og andre noveller”. Med udsigt over Vejle fjord.

Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Brændpunkt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 122

ISBN: 9788793383524

Bagsideteksten:

Max Ulrich Klinkers noveller er fra så vidt forskellige steder som Cuba, Frankrig, Vestafrika og københavnske Østerbro. De er alle skrevet med et kosmopolitisk udsyn og en klassisk dannelse.

Novellerne handler om livet, og hvorvidt man kan orientere sig i et univers der, ligesom forfatterens fortid i luftrummet, ikke lader sig kortlægge eller repræsentere fyldestgørende med et entydigt sprog. En verden uden faste grænser og kategorier, og hvor man nemt kan komme ud af kurs. Det er perspektivrige historier med livsholdning fortalt i et kalejdoskopisk lys fra Goethes legendariske farvelære.

Rejs med over siderne til den eksklusive Franske Riviera, til den gamle bydel i Havana, til Versailles-parken, til postflyvernes Saint Louis i Senegal, til den canadiske ødemark – og selvfølgelig, til Østerbro.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere introduceret Max Ulrich Klinker med en anmeldelse af romanen Flyver i natten. Denne gang har jeg haft Max’s noveller med mig i sommerhus. En skøn uge i sommerhus højt på skrænt med en fantastisk udsigt over Vejle fjord. Ugerne er gået, og jeg er først kommet omkring til anmeldelsen nu. Billedet skulle forsøge at illustrere, hvordan bogen, ligesom teksterne i den, balancerer yderst på overgangen til noget andet…

Max er en fantastisk forfatter, der endnu engang, og måske endnu tydeligere i novellerne, formår at overbevise mig om sin sproglige kunnen og forfattermæssige evner. Noveller kan noget andet end romangenren. Max’s roman Flyver i natten drog mig ind, fangede mig i sin intense handling. Novellerne gør noget andet for mig. Med sine små korte historier (nogle lidt længere) er det ikke en page turner i egentlig forstand. Jeg bliver derimod fanget ind af den stilistisk sikre vejleder, og de korte og præcise sætninger. På den måde minder Max Ulrich Klinker mig meget om en anden novelle-forfatter, Allan Lillelund, der med sin novellesamling Dage uden dagbog formår den samme svære øvelse.

Novellerne, centrerer sig om en form for frihedstrang – friheden til ikke at være metermål. Det er den følelse og tolkning, der står tilbage, efter endt læsning for efterhånden en del uger siden. Friheden til at være mennesker i sin egen ret. Noget andet og mere – noget ikke helt lig andre. Den frihedstrang er så stærk, at den virkelig også sætter fri. Dog ikke uden en pris. Jeg betvivler, om de forskellige hovedpersoner reelt føler sig ensomme, men sandheden er nok, at de faktisk er ene. De er enspændere, selvtilstrækkelige til dels. F.eks. dette citat fra novellen Fuldmåne i Alperne:

Ikke en gang de sneklædte bjerge på begge sider af vejen gennem alpedalen kunne mere end anes. Og der var selvfølgelig heller ikke vejlys eller andre biler på strækningen efter Frejus-tunnellen. Jeg var alene.”

Bagsideteksten henviser til klassisk dannelse. Jeg tror, at den klassiske dannelse kommer til udtryk i disse selvtilstrækkelige hovedpersoner. De lader sig ikke guide af omverdenens dom, som de fleste moderne mennesker gør – de lader sig guide af en indre normsætning. De er ikke mennesker i metermål, de står selvstændigt. Det betyder også, at de står selv. I helt konkret forstand…

Tak for en fantastisk novellesamling. Jeg er endnu engang forført af ordene og forfatterens stilsikre hånd.