Tag-arkiv: god bog

Shanghai, i lyst og nød – Arabella Neuhaus

Titel: Shanghai - i lyst og nød
Forfatter: Arabella Neuhaus
Forlag: Historia
Udgivelsesår: 2019, Antal sider: 286, ISBN: 9788793846081


Bagsideteksten: S/S Aramis nærmer sig The Bund, Shanghais berømte havnefront. Året er 1939. Ombord på skibet står det nygifte par Kamma og Doron Neuhaus og betragter den fremmede verden. Doron skal arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab, og de to må nu kæmpe for at tilpasse sig livet i byen. Shanghai er besat af japanerne, store dele af byen er sønderbombet, og dagliglivet er præget af kampe og kriminalitet, flygtninge, tiggeri, sult og død. Midt i alt dette forsøger den mere veletablerede del af den hvide befolkning at fortsætte sin hidtidige levevis i en boble af privilegier, udskejelser, stive normer og fordomme overfor den kinesiske befolkning. Mens den politiske situation spidser til, gennemgår det unge par en udviklingsproces, både i deres forhold til de andre hvide og til den indfødte befolkning.

Mads-Peder anmelder: Jeg blev kontaktet af forfatter Arebella Neuhaus i forhold til en mulig anmeldele af hendes roman Shanghai – i lyst og nød.

Bogen er baseret på virkelige hændelser, nemlig hendes forældres ophold i Shanghai i året 1939. Det pirrede mig. Både fordi historien lød spændende, men selvfølgelig også, fordi 1939 var året hvor en altødelæggende krig brød ud på Europæisk grund. Faktisk havde Asien og dermed også Shanghai oplevet nogle gennemgribende krigshandlinger og forandringer forud for det europæiske ragnarok. Den del hører man nærmere om i bogen som mere sporadiske hentydninger og henvisninger. Bl.a. er der stor fattigdom og mange fattige i Shanghai. Man hører ligeledes som sidehistorie om, hvordan japanerne har lavet overgreb rundt om i de kinesiske områder. Derudover lærer man om en stadig aktiv kolonitænkning blandt de europæiske magter, omend man fornemmer, at de ikke længere har fordums storhed og magt bag sig. For så vidt fastholder de hvide privilegerede stadig deres følelse af kulturel overmagt, men reelt må de se stiltiende til, imens japanerne laver stadig flere bestemmelser, der begrænser både de hvide såvel som den kinesiske befolkning. Det er et baggrundstæppe, der sætter den historiske stemning fint i scene, uden at det overtager historien.

Arabella Neuhaus ærinde er ikke at fortælle den store historie om politiske vinde og forandringer. Hun ønsker at dykke ned i fortællingen om Kamma og Doron, der som små skibe i de verdenshistoriske dønninger, forsøger at skabe en tilværelse i Shanghai. Forfatteren kan skrive, og gør det hele så levende for læseren, at man føler man er der. Hun krydrer med moderens dagbogsnotater rundt om i værket, hvilket ligeledes giver hele handlingen et meget autentisk og realistisk præg. Man føler med den unge Kamma, når hun har svært ved at afkode de sociale spilleregler i det lukkede og følelseskolde etablissement af hvide i Shanghai. Forfatteren har endda valgt at bibeholde moderens noget ubehjælpelige stavning og skrivevis i bogen. Det fungerer rigtig godt for mig som læser. Moderen har nok aldrig tænkt sine skriblerier, som andet end noget til hendes egen hukommelse, slet ikke som en roman anno 2019.

Jeg må erkende, at jeg var opslugt. I sin hverdagsagtige fortælling om to mennesker der ankommer til Shanghai med almindelige drømme og forhåbninger om et liv, og hvor alting bliver helt anderledes, end de nok troede det skulle blive. Den slags udgør gode historier. De to unge hvirvles, hvis ikke midt ind i, så i det mindste rundt af verdenshistoriske begivenheder der udspiller sig omkring dem. Det forstås sagtens, hvordan den slags oplevelser bliver erindringer for livet.

Jeg synes Arabella Neuhaus har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at sætte de to hovedpersoner i scene. Hun gør det med en nænsomhed, eftertænksomhed og respekt for den tid, der var så radikalt anderledes, at man må bøje sig for fortællestemmen – og måske som historieinteresseret læser erkende, at verden af i går, findes ikke mere, som andet end friske dagbogspust fra sidste århundrede.

Jeg var vild med bogen. Tusind tak for den Arabella Neuhaus.

Elsebeth Gundersen Jensen – Naamahs Sønner

Titel: Naamahs sønner

Forfatter: Elsebeth Gundersen Jensen

Forlag: Mellemgaard

Antal sider: 541

Udgivelsesår: 2019

Bagsideteksten: Den sjæleligt plagede og måske skizofrene præstesøn Georg Ramslev flytter i 1969 til Aarhus for at studere teologi. Med sig i kufferten har han, udover en barndom med en missionsk far, som har forsøgt at uddrive ham, dæmonen Gabriel. Georg flytter ved skæbnens mellemkomst på pensionat hos den forførende Emma Lindgren, som under skalkeskjulet af villaidyl er stormester for den sataniske loge Naamahs Sønner. Pensionatet bebos yderligere af sektens stifter, den religionskyndige og humørsøge antikvar Johannes Sølvvang og den studerende Kurt.  Et sjæleligt venskab opstår mellem de to unge. Kurt bliver Georgs eneste fortrolige, indtil den dag Emma opdager hans hemmelighed og optager dem i logen. I sektens søgen efter religiøs transcendens gennem seksuelle ofringer finder Georg endelig ro for sin dæmon. Men kun for en tid.  For han opdager snart, at indsigten ikke kommer uden omkostninger. Han forstår endelig, at det offer, dæmonen kræver, er ham selv… 


Mads-Peder anmelder: Jeg modtog et anmeldereksemplar af Naamahs Sønner, og jeg var grebet af bogen fra først til sidst. Fortællingen er en mærkværdig blanding af noget trivielt, nærmest ordinært, fra et liv anno 1969 og så et surrealistisk univers, der undfanger sig tidslig forståelse. Forfatteren leger med læseren, og lader trådene fra det trivielle og det surrealistiske blande sig, hvilket forpuster og overrasker. Desuden har det den skønne virkning, som god litteratur kan bidrage med, at det vender det normative på hovedet, så man bliver rundtosset og udfordret på egne holdninger. Forvirret? Over min indledning til anmeldelsen! Jeg er som læser også en smule perpleks efter endt læsning. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad morale jeg skal lede ud af læsningen. Det ændrer dog ikke på, at det var en god læseoplevelse, der gav anledning til mange refleksioner. Godt og ondt. Gud og djævelen. Man kan sikkert nævne flere af de urklassiske modsætninger – de er alle konstruktioner i menneskets historie, indprenter den sikre forfatterhånd os. Altså, modstillingen mellem det puritansk kristne seksualbegreb og det rent biologiske forvrænges i bogen, og lader på overbevisende vis, læseren indse, at moralske begreber og forståelser er et tyndt harnisk, der knapt dækker indgangene til en løssluppen biologisk drift efter parring. Det springer i øjnene, at modstillingerne kan benævnes som kultur/natur, moralsk/dyrisk (amoralsk). Måske! Eller læser jeg det helt forkert? Forfatteren ved det måske. Jeg får i hvert fald den tanke, at året 1969 ikke er valgt som fortællingens omdrejningspunkt, ud af en ren tilfældighed. Der gives ikke mange tidstypiske beskrivelser i bogen, så hvorfor netop 1969? Jeg tror, at året er valgt for sit historiske skelsættende opgør imellem gamle og nye dyder. Måske er 1969 valgt som omdrejningspunkt, da netop denne historiske tid står som epokegørende for et opgør imellem gamle sæder og nye. Som en tid hvor seksualiteten blev moderne. Bogen er dog ikke en lang hyldest til seksuel frigørelse – sådan læser jeg den i det mindste ikke. Den er også en fortælling om at miste sit seksuelle kompas, miste sig selv, og i sidste ende, at der er noget højere til i verden end det grænsesøgende og rent biologisk betingede… Hvad kan det være? Jeg tror, det er kærligheden. I sine mange farver, i sin ukontrollable kompleksitet. Kærligheden kan ikke reduceres udelukkende til sex – hvilke guder og afguder man end kigger til, så er kærligheden konstant for mennesket. Kærligheden, som bogen også viser, kan have mange former, men den er evigt tilstede for mennesket. Fortolkningen af den, er derimod det enkelte menneske forundt. Desuden, og det er nok så væsentligt i fortællingen. Alle mennesker er sårbare – blot på forskellig vis. En bog, der som I kan se, har givet anledning til refleksion og et mylder af tanker. Den er muligvis ikke for sarte sjæle, men mange tak for den.

Anja Nesgaard Dal – Når lysten får lov


Forfatter: Anja Nesgaard Dal
Forlag: Eget forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 149

Bagsideteksten:
Fjorten erotiske fortællinger, der får safterne til at stige hos både mænd og kvinder. Her er ikke lagt fingre imellem, og forfatteren formår at få vakt alle sanser i sine fortællinger, og får læseren bragt dybt ind i det erotiske univers. Mads-Peder anmelder: Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar af ”Når lysten får lov” af forfatteren. Min læse-fremgang i forbindelse med denne bog, har været at læse en fortælling, for derefter at lade bogen ligge lidt. Fortællingerne er absolut velskrevne, og i meget høj grad pirrende. Eftersom temaet er gennemgående ”erotisk” igennem alle fortællinger, har den forskudte læsning dog afstedkommet, at fortællingerne ikke er gledet helt sammen for mig. Så hermed et hint til læsemåde videregivet. Udover det fælles tematiske i erotikken, forsøger forfatteren med stort held, at billedliggøre igennem ordene, at de erotiske møder finder sted i vidt forskellige scenarier. Det er en skøn bog om erotiske og vel også æstetiske sider af livet. Nydelsen, forventningen og klimakset. Jeg har ikke læst meget erotisk litteratur i mit liv, men jeg synes det var pirrende læsning. Det skaber nogle klare billeder i læserens hoved, og som altid har litteraturen som formidling den klare fordel, at læseren kan dvæle ved associationerne og de indre billeder læsningen bibringer, end man f.eks kan i mere lydlige eller visuelle medier. Jeg vil videregive min varmeste anbefaling af ”Når lysten får lov” til alle der har mod på, eller interesse i erotisk litteratur.

Per Fjord – Hank; en gavtyveroman

titelblad Hank en gavtyveroman

Forfatter: Per Fjord

Udgivet: 2016

Forlag: Attika

Antal sider: 330
isbn: 978-87-7528-8694

Bagsidebeskrivelsen:

Musiker, sanger og sangskriver: Hank William Jensen med hang til tårevædet Country & Western musik, kvinder, flasker og fest i gaden, og på evig flugt fra den almindelige, borgerlige ansvarlighed. Besat af tanken om at skrive sangen, der er den fuldendte banalitet. Han smides for gud ved hvilken gang på gaden af en skuffet og hysterisk kæreste. Han finder et lig hos en arabisk brugtvognsforhandler. En forsvunden datter dukker op i nattens mørke. Pludselig er det hele et uigennemskueligt virvar af misforståelser, løgn, vold og idioti…

Empey anmelder:

Jeg må bøje mig i støvet for Per Fjords roman Hank – en gavtyveroman. Det er altså veldrejet og meget underholdende. Det er en mærkelig blanding af spændingsroman og samfundskritik. Det er en hyldest til det frie liv – det frie musikerliv, og så er det samtidig en fudstændig og indædt dementi af muligheden for et sådant… Der er ikke plads til romantikere, der er ikke plads til det banale. Hverdagen, særligt for Hank og alle de andre i denne hæsblæsende fortælling, er alt andet end banal – den er dødsens alvorlig.

Plottet er mærkelig abrupt og spredt ud over løse ender… Ikke decideret forvirrende, men mere som et overskud hos forfatteren til at være ligeglad måske! Jeg mener et overskud. For det er en rigtig god roman; Som i det levede liv, så får man et væld af sidehistorier, hvor man kan fordybe sig i detaljer, der ikke har noget egentligt at gøre med det spændingsplot, som bogen også rummer. Mest læser jeg personligt i romanen en stilfærdig hyldest (en skål) til det frie menneske – her særligt en skål til utopien om det frie menneske. For som den virkelige amerikanske sanger Hank Williams, der døde ganske ung, så er der heller ikke en plads i verden til denne bogs danske pendant Hank William Jensen. Man slår sig på friheden, man slår sig på sidehistorierne, og man slår sig på den rodløse søgen efter det banale. Livet er alt andet end banalt, og så alligevel…

En meget anbefalingsværdig læseoplevelse.