Tæppefald i Paris – Nis Georg Bøgen

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Forfatter: Nis Georg Bøgen

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 211

ISBN: 9788793383548

Bagsideteksten:

Ingen af dem kunne vide, eller forestille sig, at deres rapport om den grusomhed, de skulle komme til at overvære, ville udløse et afskyeligt drama, der gav genlyd i hele Europa.

Mark Egebæk havde oprindeligt til hensigt at læse litteraturvidenskab i forlængelse af aftjent værnepligt, men ende i stedet som officer og diplomat.

Som FN-observatør i Mellemøsten patruljerer han sammen med en irsk kollega i et område, hvor der hyppigt er sammenstød mellem israelske tropper og frihedsbevægelser. Her bliver han vidne til en forbrydelse, hvis følgevirkninger får vidtrækkende konsekvenser. Mark er gift med operasangerinden Claudia Neumann, der optræder på Den kongelige Opera og på operascener i Europa. Hendes stjernestatus er stejlt stigende. Læseren følger i fodsporene af dem, enkeltvis eller sammen, til Moskva, Beirut, Milano, New York, Israel og Paris, indtil fortællingen kulminerer i en overraskende og dramatisk slutning.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere læst Nis Georg Bøgen med stor interesse og anmeldt ham her på siden. Dengang var det Pigen i den gule kjole. Jeg var vild med den bog. Jeg vil citere min anmeldelse fra dengang, for det vedkommer også denne bog:

Jeg tror, at bogen vil fortælle mig, at livet ikke leves i højdepunkterne, men at de egentlige åndedrag tages imellem dem.”

Jeg er af den overbevisning, at det stadig er forfatteren Nis Georg Bøgens erklærede mål med sin seneste udgivelse. Jeg kaldte Pigen i den gule kjole en dannelsesroman, og selvom det ikke står helt så tydeligt frem i Tæppefald i Paris, så ser jeg stadig Nis Georg Bøgen som en dannelses-forfatter. Desuden, synes jeg bogen på sin tilgængelige og hverdagsagtigt beskrivende facon, giver læseren et indblik i en forsvunden tid. På en måde, der sjældent fungerer for forfattere. Han tager ikke mennesker anno 2018 og placerer dem i et historisk miljø. Han tager autentiske mennesker og placerer dem i et miljø, hvor de hører hjemme… Lad mig forklare min pointe. Jeg tror oprigtigt på, at menneskers identitet og mentalitet er relativt let at forskyde over tid. Vi er sociale væsner, og derfor præget af vores omgivelser, af kultur, af alt der sker omkring os og omgiver os. Nis Georg Bøgens karakterer bærer ikke præg af at være nutidige mennesker omplantet i en historisk scene. De har f.eks. ikke det rastløse behov for konstant update, som er indtrådt med mobiltelefoner og sociale medier. De er af en tid, hvor kontakten med sin kæreste eller andre, måtte foregå telefonisk på aftalte tidspunkter, det er mennesker, når de er sammen, ikke bliver forstyrret af nyhedsstrømme tilført igennem altid tilgængeligt wifi osv. Det giver et andet udblik, end vi har i dag. Det er netop den afsindigt svære balancegang Nis Georg Bøgen igen formår at gå med sin seneste roman. Jeg er altså imponeret over den forfattermæssige evne. Alt det hverdagsagtige og nærmest trivielle bliver levende for mig – jeg føler oprigtigt, at jeg sidder i en tidsmaskine og kigger ind på et fuldt autentisk udsnit af fortiden.

Derimod, hvor spændende afslutningen end er – så føler jeg, Nis Georg Bøgen laver et lidt for abrupt stilbrud. Tempoet sættes op, og den stiltiende kontrakt, jeg som læser, føler forfatteren og jeg har indgået bliver til dels brudt! Mange læsere vil nok netop finde afslutningen særdeles spændende, og jeg er ikke anderledes end de fleste. Den er da spændende. Stadigvæk – jeg føler mig overrumplet på en måde, som var plottet for hullet. Det er det slet ikke, men jeg tænker stilbruddet er min egentlige anke mod bogens slutning.

Bogen er velskrevet og i et lettilgængeligt sprog. Nis Georg Bøgen fremmaner en tid, der efterhånden er fremmed for rigtig mange af os. Han gør det rigtig godt og med stor sikkerhed. Nis Georg Bøgen er fantastisk til at lade læseren forstå, at det er hverdagen imellem de store øjeblikke, der er det egentlige liv. De store øjeblikke er bare krydderi… Jeg synes den del, er det mest geniale i Nis Georg Bøgens forfatterskab.

Michael Næsted Nielsen – Ravnens tid – kongens trælle

Ravnens tid – kongens trælle, af Michael Næsted Nielsen

Titel: Ravnens tid – kongens trælle

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 9788771905991

Antal sider: 86

 

Bagsideteksten:
Fremtiden for Sune på 14 år ser sort ud. Hans far, der er bonde i middelalderen, har meget stor gæld. Han må sælge Sune som træl for en storbonde for at blive af med sin gæld. Sune bliver grædende og ulykkelig efterladt hos storbonden, som klæder ham af og lænker ham nøgen ude i stalden i flere dage for at bryde hans modstand og trods. Sunes første møde med tilværelsen som træl bliver storbondens datter, Inge. Inge, som er forkælet og modbydelig mod ham. Sune finder dog en ven, Olaf, der lige som ham selv er træl. Sammen holder de modet oppe, selv om det er svært. Men en dag møder de uventet landets konge, der senere køber dem begge af storbonden. Sune ved ikke, om det er godt eller skidt, og pludselig er han selv i yderste livsfare. Skal Sune og Olaf være trælle resten af livet, eller er der en udvej?

Mads-Peder anmelder:
Jeg har modtaget anmeldereksemplar af Michael Næsted Nielsens Ravnens tid – kongens trælle og er endnu engang imponeret over den lethed, Michael tilsyneladende formidler sine fortællinger i. Jeg har tidligere læst og anmeldt Michael Næsted Nielsens Døden fra Milano. Min læseoplevelse er ligesom sidst, at forfatteren er en yderst dygtig forfatter-håndværker. Bogen er formidlet i et klart og letlæseligt sprog, hvilket blot understreger målgruppen af yngre læsere. Fremdriften i fortællingen er konsekvent og plottet er overskueligt, men samtidig spændende. Man læser i håbet om, at alting skal gå godt for hovedpersonen Sune.
Middelalderen får en stærk formidler i Michael Næsted Nielsen. Der træder detaljer frem, som måske ikke er alle bekendt. F.eks. at der stadig blev holdt trælle et godt stykke op i middelalderen. Samtidig får man et tidligt indblik i begyndelsen på det som senere bliver det feudale landbohierarki.
En anke, hvis man skal medtage en, er måske, at karaktererne er tillagt en ”nutidig” mentalitet eller forståelsesramme. Særligt kongen har en humanistisk forståelse af verden, som måske hører en langt senere tid til. Anken er dog kun et forsøg på at påpege, at det kan være enormt svært at lave historiske romaner, uden at konteksten i højere grad skriver sig ind i en nutid, end en fortid… 
Problemet med anken er også, at jeg jo ikke kan løbe fra, at jeg faktisk er en voksen læser og anmelder. Jeg tror ikke, at en ung læser vil overveje den nutidige forståelse i en datidig ramme. Jeg mener blot med dette, at romanen flot skildrer en levemæssig og materiel forskydning i livsvilkår fra middelalderen, contra hvad vi har i dag. Den underkender dog tildels den mentale forskydning i verdensopfattelse, der nok også er forekommet.
Michael Næsted Nielsen er en mester til ungdomsromaner. Jeg fortryder ganske enkelt, at jeg ikke er yngre og på den måde kunne få formidlet historie med den kyndige vejledning han besidder. Tak for en stærk læseoplevelse og må blot undskylde, at jeg også kommer til at læse med voksne øjne.