Mads Aggerholm – Dødens Verden

2016-11-21-10-06-04

Forfatter: Mads Aggerholm

Udgivet:  2015

Forlag: BoD

ISBN: 978-87-71886-45-0

Bagsideteksten:

Rumkrydseren Gateway er på vej til en jordlignende planet, som jordens folk har givet arbejdstitlen ’New Earth One’. I begyndelsen troede man det var en ubeboet verden (ud over eventuelt dyreliv) som jordens milliarder af mennesker kunne overtage. Man begynder derfor at planlægge en ekspedition, som skal afgøre om denne planet egner sig til kolonisation. Men under studiet af kloden er man blevet klar over, at der findes intelligent liv og endda en moderne civilisation.Formålet med ekspeditionen ændres fra at være ren overtagelse, til at skulle skabe kontakt med de indfødte og indlede et handelssamarbejde. Jack Lee er en lettere fordrukken psykolog og antropolog på ekspeditionen, og han sættes til at analysere de sociale og samfundsmæssige forhold på planeten. Hvad Jack finder, er en nærmest paradisisk verden befolket af unge, sunde og smukke mennesker, og et samfund hvor kriminalitet, grådighed og egoisme ikke eksisterer. Men efterhånden som Jacks undersøgelser afdækker mere og mere af systemets virkemåde, opdager han at sandheden er en helt anden: Nogen forsøger tydeligvis at slå hele planetens befolkning ihjel, gennem et fantastisk svindelnummer der indtil videre har kørt i århundreder. Men hvorfor? Jack og hans ven, IT-eksperten Boris, kommer på en opgave som ikke er af de helt små. Og det bliver ikke nemmere af at det efterhånden går op for dem, at ekspeditionens virkelige formål ikke helt er hvad de tror…

Empey anmelder:

Dødens verden af Mads Aggerholm er en pageturner. Ingen tvivl om det. Jeg har læst samfulde 376 sider på meget kort tid. Det var så spændende og intens en oplevelse. Pageturner er ellers ikke altid en god ting i min læseverden – jeg kan lide at dvæle ved teksten. Denne gang fløj den dog afsted, og stadigvæk – jeg synes der er mulighed for at dvæle. At tænke sig, en verden uden frygt, kriminalitet og elendighed. Den ligger indenfor det muliges rumrejse i denne fremtidsskildring. Hvad er bagsiden af medaljen. Bogen bliver nærmest et statement om, at sandheden trods alt er bedre, end det dejlige, men falske blændværk…

Jeg var solgt til plottet, der virkelig holdt sammen på flyveturen igennem bogen. Jeg kom endda til at holde af anti-helten Jack, der både ryger og drikker for meget. Hjertet er jo på rette sted. En rigtig spændende læseoplevelse, der også tilbyder læseren nogle filosofiske overvejelser. Omkring at rejse i rummet. Hvad man måske kan forvente i mødet med fremmede jordlignende kloder, som er beboet af intelligent liv. Desuden, og det er vigtigt. Når og hvis den dag kommer, at mennesket reelt kan foretage disse rejser, som Jack og de andre er med på i denne Science Fiction fortælling, så stiller det store krav til vores tilgang til mødet. Vi ønsker ikke endnu en kolonisering, som vi har så mange rige eksempler på i menneskets historie – eller gør vi?

Mange tankevækkende spørgsmål rejses på og imellem linjerne i Dødens Verden. Samtidig synes jeg, at det er ganske befriende at mennesket kommer til andre verdener i denne fortælling. Lidt for ofte er det jo omvendt – at intelligent liv kommer til jorden og truer os. Menneskeheden er stadig, hvilket er et tema i bogen såvel som i virkeligheden, den største trussel mod sig selv.

Empey

Martin Hans Jensen – Længe leve alfa-generationen

2016-11-16-13-41-52

Forfatter: Martin Hans Jensen

Udgivet: 2016

Antal sider: 114

Forlag: BoD

ISBN: 978-87-7114-009-5

Bagsideteksten:

Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det?

Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge?

I “Længe leve alfa-generationen” følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution …

Mads-Peder anmelder:

Martin Hans Jensen har begået en rigtig spændende bog i “Længe leve Alfa-generationen”. Bogen virker og er overkommelig med sine blot 114 sider. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog, hvilket understøtter, at den er lige så meget henvendt til børn/unge (som til voksne). Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig vedkommene bog. Den er åbenhjertig og diskuterende omkring emnet “evigt liv”, det at følge med tidens udvikling og så er den ikke moraliserende. Martin Hans Jensen formår at lave en åbenhjertig beskrivelse igennem hovedpersonernes tanker og handlinger, om både fordele og ulemper ved de teknologiske landvindinger i bogens univers, som foregår i en ikke al for fjern fremtid.

Man kommer aldrig rigtig under huden på hovedpersonerne, men det er vist heller ikke meningen. Forfatteren ønsker at diskutere etikkens fortsatte eksistens i den fagre nye verden, som vi jo allerede har taget hul på. Den er omkring os, i en rivende og konstant udvikling. Det kræver eftertænksomhed, og det kræver nogen, som bogens tre hovedpersoner, der stadig ønsker at kæmpe for det menneskeliges plads i en teknisk verden. Bogen har ikke egentlige mellemmenneskelige konflikt-elementer, hvilket forfatteren styrer behændigt udenom. Konflikterne, når der er nogen, består af indre konflikter – kan man finde plads til sin pladespiller, når alting kan streames osv. Det er den slags konflikter/overvejelser der gøres – det lyder lidt søgt, men det giver faktisk overordentlig god mening i netop denne bog. Den er skrevet til unge, og den er skrevet med øje på at få dem til at tage stilling til den verden som omgiver dem. Den stillingstagen er lige så meget en personlig stillingstagen – og ikke en mellemmenneskelig konfliktsituation… . I hvert fald som udgangspunkt. Jeg kender det fra mig selv, omend jeg næppe er ung nok til at være målgruppen. Jeg sidder her og skriver denne anmeldelse på en computer, alt imens jeg er omgivet af arvestykker og andre nyere erhvervelser. Derfor har jeg også valgt at fotografere bogen ved siden af min olielampe… ,

Hovedpersonen siger:

“Jeg er den første generation, som måske skal leve for evigt. Jeg er alfa-generationen. Længe leve alfa-generationen.”

Hvad ville du ønske, hvis muligheden bød sig? Jeg ved, at jeg ikke ønsker evigt liv – men måske er det bare en forholdsvis ung (37 år) mand, der taler…

Mine anbefalinger herfra til Martin Hans Jensens “Længe leve Alfa-generationen”. Den er let at læse, giver stof til eftertanke og er spændende.