Tør du dine tårer?

*

Tør du dine tårer?

Tager du ansvar?

Eller holder du dig selv for nar?

*

Det er simple spørgsmål

Uendeligt lette at digte her

Når jeg skal svare, så krummer jeg tæer

*

Det er nemlig livslang gerning

– et kast med livets terning

Hvilke vilkår bliver jeg mon budt

*

Vi kan vælge at tørre og tørre

Tårer der bliver større og større

Hvis du tør, kunne vi prøve at turde

*

Jeg tror vi har et ansvar, at vi burde

Tage livet til os, og ikke på nakken

Vi skal ikke kun tørre; hvis vi tør, er det takken

*

Mads-Peder Winther Søby, 2015

Empey.dk

Citat om: Poesi og den store fortælling

“Faktisk så er jeg af den overbevisning, at det bliver ikke den udpenslende fagkundskab, det bliver ikke psykologien, eller medicinalindustrien med alle deres små piller, som kan fikse alt, som ender med at gøre verden til et bedre sted – det bliver poesien. Poesien med dens store fortælling, med dens håbefuldhed indlejret, den rykker i hjerterne, og når hjerterne pirres, så bliver holdningerne blødere. Det er jo derfor, at mange gamle mænd sidder og flæber, når de gifter deres datter væk – det er da fordi hjerterne pirres af den store fortælling, der glider ud og ind af årenes gang. Det er også derfor poesien kan noget ganske særligt nu, og til alle tider – noget særegent, som ikke noget andet kan. Den kan nemlig indkapsle forskellige tider for eftertiden. Poesien er den eneste brobygger af forståelse igennem årtusinderne, for den er i virkeligheden den eneste mediator imellem mennesker til at vise deres grad af affekt.”

Citat:

Mand, tør du dine tårer, eller mand, tør du dine tårer?

I skriveproces 2015