Nyt job på foden

Brændet er stablet

i skuret i haven

Igår har vi grint og fablet

aldrig bekymret os om balladen

Jeg har savnet idag

alene hjemme

Nyt job til dig, jeg er så spag

alle de ting jeg ville, er jeg ved at glemme

Min tid viskes ud

bliver lang og besvær-

ligere; min gud

Hvad er nu det her?

Jeg ønsker dig der

på job og med salær

Jeg ønsker dig her

at du igen skal være nær; besvær

Kaffe sammen, hver om sit

telefon, ipad og bærbar

medierne kalder det skidt

men vi havde det skønt som det var

Det er ingen stor tragedie

I aften er du retur fra job

det er livet der i hverdagens smedie

kan man få det hele; en pose uden strop

Kunne jeg have dig nær, og der, og helt ærligt

kunne jeg fuldstændig bestemme din færden

Kunne jeg kysse dig kærligt

Kunne jeg næste nu igen, være alene i verden

Om jeg kunne blinke dig frem

om jeg kunne vise dig skuret med brænde

Om jeg måske ville få et kærligt kram

om jeg ikke lader den tanke strande

Græsset er slået

Imorgen skal jeg afsted

Hverdagen er flået

sådan lidt af led

Snart er den vores nye udgangspunkt

jeg skal bare vænne mig, elskede kone

Det er alt, og nok lidt sundt

For den skønne tid herhjemme, skal vi nu sone

Vi får flere penge, og mindre tid

Vi får en hverdag skal du se

Vi får udbetaling for vores flid

Vi fik tingene til at ske

Nu er opvaskeren fyldt

Nu er gulvet støvsuget

Nu, et tak for dagene sammen, vi fik som forskyldt

Nu er urtebedet luget

Det var en dejlig tid

den nye bliver sikkert anderledes og ligeledes god

jeg savner nok bare dit vid

før stod formiddagene på vores fødder, nu står de på min fod

Mads-Peder Winther Søby, 2015

empey.dk

Er det nok?

Lidt tilbageholden

ikke sky

ikke forbeholden

for det ny!

Jeg er på samme måde,

lidt ængstelig

vi er ikke rigtig kåde;

mærkelig

Vi venter af,

hinanden

afventer da

bag panden

Små tegn

på storhed

en stille legen

med forblindethed

Det er vores forhold

i sit væsen

ikke forbehold

men måske kræsen

Det er sundt

tror jeg nok, kæreste

når vi har lidt ond

af det værste

Du er nu min verden

og jeg ser din

bag den,

bag et tilbageholdt hvin

Mads-Peder Søby, 2006

Empey.dk

Kærlighedsbetvungne redskab

Elsk mig, hold mig

ud

ikke slet, ikke skjult

påskud

lad himlen komme til mig

og dig nu

vi kan flyve hånd i hånd

og mærke om skyerne er ru

Lang oppe –

og dybt i dale

under solen, månen

og skyggers svale

mægtige skove

og goldt land

mimetisk

indre kald

Men lænk ikke

hjertet

tæm ikke smerten

forhærdet

vi er to sind

lys og mørke, blindskab

kærlighedsbetvungne redskab

Bestegne sorte huller

foræren af lumske toppe

for ingen af delene, bør vi

stoppe

lad os flyve videre

og lande på verdens tag

lad os gå på havet

og kigge bag,

Hinandens urskov

vildnis og forsvar

bag øjne

så hudløs bar

gennem palisader

og forsvarsværker

lige indtil

benene værker

Men lænk ikke hjertet

tæm ikke smerten

forhærdet

vi er to sind

lys og mørke, blindskab

kærlighedsbetvungne redskab

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

Sten faldt fra træerne i maj

Som sten der faldt fra træerne i maj

sådan fik jeg grillerne i hovedet

først nogle små,

så nogle virkelig kampklare af slagsen

Bortset fra de først spirede i februar

og lavede et fint lille dække af klippegrund

et tæt lille netværk af krakkelerende,

sprækker

Frosten tøede mig op

en tidlig februar nat

dig gav den al for tydelige

glasklare vinduer af is

Du havde fældet dine træer få uger forinden

bar de også sten?

frøken flinttunge

eller hvad!

Jamen du må have mig undskyldt,

for at samle stenen op

det var bare en grille

og jeg rister nu, at det er dit helle

Det er alt for tidligt for vintergækker

i sprækkerne

selvom jeg èr tøet op

for vinduer af glasklart is, beskytter ikke nok

Åbenbart,

er klippegrund, uvejsomt terræn

jeg fik måske, en af stenene i hovedet

men flint fælder træer!

Jeg lader mine træer gro,

i fred!

sten er en hård nød at knække

jeg håber så på vintergækker til foråret?

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

 

 

Solskinspige, hvad med natten?

Hvad solens skin

er for dig

er du solskinspige

for mig

Et hudløst, hovedløst

og besværligt strejf på kinden

gennem årstidernes skiften

og forsvinden

Men jeg indså det først i mørket

som en solformørkelse

et lysglimt undslap

indtil min indre tørke

I et strejf af uendelighed

al forgængelighed

rystende øjne

og frygtelig utænkelighed

Stod jeg i måneskinnet

min tid på døgnet

og ventede på et strejf

et glimt gennem byens røgnet

Et skin og bedrag

og alligevel dagligt

tilbagevenden

fordrageligt

Giv mig solskin pige

så holder jeg natten ved lige

ganske hudløst, hovedløst,

besværligt skal det blive

Jeg lover at jeg ikke holder

mere end lovet!

bringer du dagen?

så tænder jeg nattens væge i stagen

Det er ikke meget,

ikke alverden

men jeg lover, at

vi får helhed i vores færden

Bring varme, små strejf

bring solskin

så putter jeg natten i seng

og giver sovende solskinspige – et kys på kind

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

Siden

Årene er løbet

jeg tænker de har røbet

lethed og besvær

og gammelt begær

Jeg elsker dig mere

en og en er flere

hvis summen virkelig er konstant

så er kærlighed uden kant

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

Også jeg føler at sproget stopper

men at hjertet stadig hopper

at ved talens ende

der skal vi to begynde

Jeg forventer ikke at tiden stopper

men at hjertet stadig hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

I mit indre bliver det større

åh elskede, må jeg røre

det røde hår der flammer

og pigen bag de røde rammer

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

– Dette  virkelig er skæbnen

så lad os nu afvæbne den

lad os beholde den viden

at vi ses nu, igen og siden

Lad os være lidt mindre end perfekte

bare nok til at mærke det

lad det skæve feste

for det er langt det bedste

Jeg forventer ikke at tiden stopper

at hjertet altid hopper

men jeg føler, at jeg spilder tiden

indtil vi igen skal ses, siden

Mads-Peder Winther Søby, 2008

Empey.dk

Solen går igen

Solen går igen

og de døde går deres gang

de stråler med højstemt sang

et nik og så videre

Hvad i al bog

laver bøgetræer i verden

de knaser under fødders færden

læse dem kan man ej

Jeg går igen

rundt i små cirkler

hjertet knirker

og lemmerne slår

Jeg har samlet pusten op

men tabt stigningen

desværre var den en del af ligningen

jeg går igen

Lige i den lille skov

står træerne i runde rækker

skyerne trækker

fuglene glider

Vintersolen står for døren

men frosten varmer

tynd is larmer

de har ikke godt af det

Livet er uvis

og døden mærkelig

som man tærsker er rig

små skridt gør et stort

Jeg holder døren og går ind

denne oasevandring er slut

mine sidste skridt er abrupt

jeg trækker vejret afmålt

Tak skæbne, solen går igen

hvis jeg vandrer over himlen

med en tilfredsheds- svimlen

så soler du igen skin

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

Ung pige søges

Ung pige søges til alsidigt arbejde, hvor forefaldende opmuntring, og samtaler vil være en stor del af jobbet – desuden kan der forventes dans og i det hele taget ad hoc oplevelser, så du må besidde kvaliteter som fantasi og sans for detaljer. Du må ganske givet have gåpåmod og være fleksibel, da arbejdstiderne kan være yderst skæve. Du skal være sød og rar, men ikke uden sans for humor – humor er en vigtig del af jobbet, ydermere skal du have ben i næsen, men dog helst ikke for mange. Du skal kunne indgå i et teamsamarbejde bestående af to, som måske med tiden vil blive udvidet – det vil sige, at du skal være initiativrig og have overblik, siden du vil falde ind i en rodet og uoverskuelig opstartsfase. Arbejdet består i det hele taget i betydelig grad af menneskelig omgang, så et ubetvivleligt krav er, at du har hjertet på rette sted – det er væsentligt, at det er hjertet og lysten, der driver foretagendet, for lønnen er som forskyldt, og der er udelukkende aflønning for brugt kvalitetstid. Arbejdet er af en sådan art, at det forventes, at du ikke er gift, har børn, eller på anden måde er i, eller har relationer, som giver et afhængighedsforhold til andre i det daglige. Opslaget er som udgangspunkt normeret som fuldtidsstilling, men siden hen vil der formodentlig være mulighed for en del overarbejde. For så vidt som der er en del tilkaldevagter, er det nødtvunget, at du bor i Århus eller omegn. Du må dog som udgangspunkt selv sørge for logi, om ikke andet så i den rodede opstartsfase, hvorimod en del af kosten, formodentlig må indtages på arbejde, men der vil blive lavet et rotationssystem, således at teammedlemmerne skiftes til at lave mad, eller endda laver det sammen. Senere i ansættelsen vil der blive kigget på ansættelseskontrakten, og punkter som logi og forefaldende opmuntring kan tages op til revurdering og genforhandling. Da du formodentlig i arbejdet vil overvære og overhøre en del yderst følsomme oplysninger må det fremhæves, at dele af arbejdet er underlagt tavshedspligt, og af sikkerhedsgrunde kan det selvfølgelig ikke her yderligere fremhæves hvilke oplysninger der er tale om. Ud fra devicen om, at tillid vindes gennem fortrolighed og at tillid skaber en bedre atmosfære, og en stærkere harmoni i teamet, vil der fra tid til anden være et bredt udbud af personalearrangementer så som fester, rejser og fælles overnatninger. Stillingen står til øjeblikkelig besættelse. Stillingen kan søges ved skriftlig henvendelse til:

>> Martin Mosne, Mosne Dnam A/S, Sildestræde 6, 8000 Århus C<<

Det var en dejlig dag – solen skinnede og fuglene kvidrede, og på hendes lille altan tog blæsten blidt i hendes hår, så det var en ganske befriende oplevelse af fryd. Hun slog forsigtigt med kniven rundt om den øverste del af skallen af det stadig varme æg på bordet, således at toppen kunne pilles af, og hun kunne se den hvide hinde underneden komme til syne. Hun stak den lille sølvske, som hun vidst nok havde fået i dåbsgave, i ægget og nød smagen, da skeen nåede til munden med et stykke af det blødkogte æg. Hun tog en slurk af kaffen, fra hendes yndlingskop – den med påskriften: Du er verdens bedste veninde, som hun havde fået af sine venner engang. Det var onsdag i august og det var en vidunderlig dag, hvor solen bare skinnede fra en skyfri himmel. Det var en god dag, og hun var i godt humør – det bedste i lange tider. Det havde været en hård og turbulent tid, efter hun havde forladt sit tidligere arbejde hos Luhvør A/S, i trods over den dårlige behandling hun havde fået der. Hun havde været deprimeret og ked af det lang tid efter, men på denne solbeskinnede onsdag i august var humøret vendt på hovedet, og det var godt, for slet ikke at nævne det fantastisk gode humør hun var i. Ægget var hurtigt spist, og hun skuede ud over det kæmpe morgenmåltid hun havde tilberedt til sig selv. Der var toast, bacon, flere forskellige slags oste, en smule purløg fra altankassen, og endda en frisk snegl fra bageren. Det var et overdådigt morgenbord, og der var ikke en jordisk chance for, at hun kunne spise det hele, endsige smage på det alt sammen, men sådan var det bare, og selvom hun vidste det på forhånd ville gå sådan, så skulle det ikke være anderledes, og hun ønskede det ikke anderledes. Klokken var ti og hun vinkede til naboen, nede i gården, som forsigtigt vuggede en barnevogn frem og tilbage imedens hun øjensynligt prøvede at læse i en avis. I det fjerne kunne man svagt høre en ambulance, men hvis hun prøvede lidt ihærdigt og lagde en smule fantasi for dagen, så kunne hun næsten forestille sig at altanen og baggården var hele verden, og det var en fredfyldt verden, som hun ganske godt kunne lide, for det var hendes lige nu. Ude ved døren var der en, der smed noget ind af postkassen – det var Århus onsdag, og hun tog den med ud på altanen og bladrede lidt i den på må og få. Nu ringede der en mobiltelefon nede i gården, og naboen gav et spjæt fra sig, og barnet begyndte at klynke: det er mig! Ja jeg har postet det…..ja det vejede ikke over 20 gram……nej nej……ja okay…….nej det husker jeg……..klokken seks hvis det er okay?……godt så siger vi det…….ja han sover næsten……..jeg elsker også dig……ja, hej hej. Barnet var sat i en skrigen nu, og nabokonen smilte skævt, og pigen på altanen smilte tilbage til hende, hvorefter barnet igen måtte rulles rundt i gården. Hun lagde det sidste stykke af sneglen på tallerkenen – hun kunne ikke spise mere af den. Hun skubbede tallerkenen lidt til side og helligede sig helt avisen. Avisen rummede et par lokale nyheder, og et par biografier om mennesker som på godt eller ondt havde gjort sig nok bemærket til at blive interviewet til denne uges udgave. Der var også et par anmeldelser af bands, der skulle spille enten her, eller skulle spille der. Lejlighedsopslag fyldte altid en masse, for der var mange der søgte lejlighed, og også en anseelig mængde som gerne ville leje ud, og midt i hele lejlighedssektionen var der en der ville leje en garage ud, men den annonce gad hun ikke læse. Det var nu ikke fordi den var videre lang, men hun kunne ikke lige komme i tanke om, hvad hun dog skulle bruge en garage til. Længere fremme i avisen kom siderne med Stillinger i Århus kommune, som hun lige ville skimme igennem, der kunne jo tænkes at være noget spændende og interessant. Man kunne blive møbelsælger, eller vikar i diverse sammenhænge – hun prøvede at forestille sig selv som afløser-chauffør, men så meget fantasi havde hun dog ikke, men tanken var komisk, så hun smilte og kiggede videre. Rengøringshjælp – det var måske en mulighed, men der var vidst ikke nok timer i det. Nedenunder rubrikken rengøringshjælp søges, var der en stor rubrik: UNG PIGE SØGES: ung pige søges til alsidigt arbejde…. Hun læste den igennem to gange, for det var en lidt uortodoks ansøgning, men det lød alt sammen meget spændende. Barnet var nu holdt helt op med at klynke, og naboen kunne fortsætte med sin avis. Den bærbare computer blev hentet ud på altanen, hvorefter hun monterede en lille parasol, som kunne skygge over bordet og computeren, for formiddagen var så småt ved at blive afløst af en overvældende middagshede. Hun satte stikket i computeren, og derefter sluttede hun det hele til stikkontakten og tændte for den bærbare – hun skrev:

Til Martin Mosne,

Mit navn er Pia Pedersen, og jeg søger den ledige stilling hos Mosne Dnam A/S på baggrund af annonceopslaget i Århus Onsdag. Mosne Dnam A/S lyder som et progressivt foretagende, som det kunne være yderst interessant at være med til at starte op. Jeg er ung, og jeg er en pige, og jeg har hverken for få eller for mange ben i næsen. Jeg formoder mit hjerte sidder på rette sted. Jeg har en smule erfaring med en lignende stilling, hos Luhvør A/S, men blev desværre opsagt under genforhandlingen og revurderingen af enkelte punkter i ansættelsen. Jeg bor i Århus C, og vil derfor ikke have mange minutter til arbejde, hvilket givet vis også ville lette fremkomsten i tilfælde som tilkaldevagt og ad hoc arrangementer. Jeg er 25 år gammel og er i den forstand ikke bundet til nogen, da jeg hverken er gift, eller har kæreste, eller børn for den sags skyld. Jeg er fleksibel, og fra opdrivelige referencer fra venner og bekendte, en sød og rar pige – efter sigende endog med hjertet på rette sted. Min fritid bruger jeg mest på mine venner, hvor vi især ynder at hygge og diskutere og samtale om aktuelle politiske emner, så vidt som interessante oplevelser og tanker fra vores eget liv. De holder af mig, og har tillid til mig – jeg sætter fortrolighed meget højt. En fuldtidsstilling hos Mosne Dnam A/S ville passe mig ganske godt, men da ansøgningen grundet arbejdets følsomme karakter må forblive diffus, så vil også kun tiden vise, om jeg kan leve op til forventningerne. Jeg har masser af fantasi, hvilket ganske givet vil komme alle til gode, når der skal afholdes personale arrangementer – alt i alt føler jeg mig overbevist om, at jeg kunne være et aktiv for en arbejdsplads som Mosne Dnam A/S.

De Venligste hilsener

Pia Pedersen

>> Egitgir-egip-Stræde 55 4.th, 8000 Århus C>>

Værelset var på kogepunktet, og solen skinnede direkte ind på hende, og klokken var alt for mange – hun var allerede sent på den. Fyren ved siden af hende hed Dan, og hun havde syntes han virkede så sød i går, men nu var hun slet ikke sikker mere – hun kendte ham jo egentlig slet ikke, ud over at han var ingeniør, og kendte hendes veninde Melinda. Han sov stadig tungt, selvom solen skinnede direkte på ham. Hun stod op og tog tøj på, og listede forsigtigt rundt i lejligheden for at sikre sig, at hun havde fået det hele med. Hun nikkede til sig selv og listede ud i entreen. Hun kiggede sig i spejlet i entreen og glattede lidt på håret med hænderne, hun irriterede sig over en bums som havde valgt at spire frem lige under munden. Det var der nu engang ikke noget at gøre ved, for hun måtte skynde sig ud af døren. Hun var alt i alt ved at være enormt træt af, gang på gang at stå for sent op, og ofte stresse igennem den halve by for at nå frem til de småjobs der kunne tilbydes hende. I dag var det vidst noget med et badetøjskatalog, og hun havde brug for pengene, så hun måtte skynde sig, for bureauet tolererede snart ikke flere forsinkelser og udskejelser fra hendes side. Hun snuppede sin håndtaske, og kiggede sig omkring en sidste gang, i et slags fortvivlet forsøg på at overbevise sig selv om, at hun havde husket alt. Hun åbnede forsigtigt gadedøren, og var ved at snuble over noget på vej ud – det var Århus onsdag, som hun samlede op og foldede sammen, så den kunne være i håndtasken. Ude på gaden kiggede hun sig omkring, for at orientere sig og finde ud af, i hvilken retning midtbyen var. Lidt længere henne af gaden kørte en gul bus med nummeret femogtyve lysende i displayet, ind til siden, og hun skyndte sig derhen. Da døren gik op, var der en dame med en barnevogn som gerne ville af bussen, så hun næsten ikke kunne komme ind, men heldigvis var der mulighed for at klemme sig forbi til højre for damen med barnevognen, og endelig kunne hun sætte sig til rette og puste ud – det havde været en stressende morgen. Hun skimmede avisen igennem, og så et par sko hun gerne ville have – det var Ecco sko, og de så lækre ud, og prisen var okay, for hun fik løn om en uges tid, så det skulle nok kunne lade sig gøre at få råd til dem. Nu steg flere folk på bussen, og hun skyndte sig at rykke ud på det yderste af topersoners sædet, da hun så en svært overvægtig dame sætte kursen mod det – det kunne hun altså ikke lige overskue her fra morgenstunden, undskyldte hun sin lidt pinlige optræden med over for sig selv. Damen forfulgte øjensynligt ikke sagen yderligere og stillede sig i midtergangen. Hun bladrede videre i avisen, velfornøjet over sit held, men siderne med lejligheder og garager var ikke videre interessante, hvorimod hun tog sig noget mere tid om siderne med stillingsopslag. Vikar-chauffør var nok ikke lige sagen, og at være rengøringshjælp tre timer om ugen tiltalte hende slet ikke. De søgte også en medhjælper til en børnehave i Tilst, men hun brød sig slet ikke om børn. Der var en annonce som dog fangede hendes opmærksomhed – noget med en ung pige! Hun skulle af bussen nu og lagde avisen tilbage i håndtasken. På vej ud lagde hun mærke til at den overvægtige dame havde fået en plads, og skulede noget så ondt efter hende, men det rørte hende ikke det fjerneste. På parkeringspladsen ude foran banegården ventede de på hende, og de var tydeligvis irriterede over, at hun kom for sent igen, men da hun undskyldende havde fremstammet noget med dårlig busforbindelse, og blinket til fotografen Jørgen, så syntes de ligesom at bløde op. Hun sprang ind af skydedøren i den lille varevogn, og de bumlede hurtigt af sted, for at nå stranden imedens det stadig var solskin, så der kunne komme nogle rigtige sommerbilleder i badetøjskataloget. Undervejs skrev hun hurtigt og hastigt på en notesblok hun havde lånt af assistenten:

Til Martin Mosne,

Angående fuldtidsstillingen hos Mosne Dnam A/S. Jeg hedder Marie Nielsen og er 21 år gammel. Jeg er sød og rar at se til, og mit hjerte sidder på rette sted, nemlig lidt til venstre i brystet – desuden har jeg meget lyst. Jeg er ubundet og tænker det som frihed, og hvad angår logi, så har jeg aldrig haft problemer med at finde det. Jeg er yderst tillidsvækkende, hvilket mere end en gang har vist sig som en force. Jeg har, så vidt jeg ved, kun et ben i næsen, og et kan vel aldrig være for mange – jeg har masser af humor. Jeg har masser af erfaring fra lignende arbejde, men det har dog udelukkende været deltidsstillinger, da hovedparten af min tid har været helliget modelarbejde. Modelarbejdet har også været hovedgrunden til, at jeg tidligere har måttet opsige mine stillinger, da der fra arbejdspladsernes side har været et mere og mere udpræget krav om, at jeg også skulle bestride enkelte dagvagter og ikke blot kunne nøjes med nattevagterne. Jeg synes dog at Mosne Dnam stillingsopslaget lyder ganske interessant, og da jeg altid er på udkig efter nye udfordringer, lyder det som et spændende og varieret job. En fuldtidsstilling ved siden af modelarbejdet, var egentlig som udgangspunkt ikke, hvad jeg var på udkig efter, men jeg er fuldt ud overbevist om, at det med lidt for meget kreativitet sagtens kan lade sig gøre.

Jeg ser frem til at høre fra Mosne Dnam A/S

Hilsen Marie Nielsen

Ps: jeg har ingen fast adresse, så al henvendelse bør venligst rettes til nedenstående email-adresse:

tdnur_gnirkmo@hotmail.com

Martin Mosne havde fået et par henvendelser på den annonce han havde indrykket i Århus onsdag. Han havde læst dem et par gange, og det hele var jo lidt spændende. Han rejste sig og gik hen til køleskabet, hvor han gravede en pilsner frem, som var afsindig kold, for den havde ligget i et par dage, derinde inderst i køleskabet. Han tog en god slurk, og lod den behagelige væske glide ganske langsomt ned gennem svælget, hvorefter han kvitterede med et saligt aaahhhh. Han tændte sin computer og lagde en cd med Counting Crows i cd-afspilleren. Han skubbede et par gamle kasser fra Happy Pizza til side, og satte sig til rette foran computeren. Udenfor var mørket ved at falde på, og han havde endnu ikke fået aftensmad, så han ville prøve at fatte sig i korthed. Det var stadig varmt i luften, selv nu, hvor mørket var ved at falde på, og det havde i det hele taget været nogle fantastiske dage – især onsdag havde været en uovertruffen dag, hvor ville han gerne, at han havde været i et bedre humør, så han rigtig kunne have nydt det hele – altså sommeren, ferien og ikke mindst de sidste par dage. I baggrunden rockede Counting Crows:…. all you want is a beauty queen not a superstar but everybody’s dream machine……. Han begyndte at taste, og han skrev:

Til Marie Nielsen,

Jeg vil gerne se dig til samtale tirsdag den 8. August. Angående ansøgningen om stillingen hos Mosne Dnam A/S. Grundet den rodede opstartsfase vil mødet finde sted på Cafe Smagløs……..

og Pia Pedersen får aldrig at vide hvorfor, men Marie Nielsen ved det nok godt!!

Mads-Peder Søby, 2003

Empey.dk