Ellen Bache – Mosaik

Forfatter: Ellen Bache

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 374

ISBN: 9788771908480

Bagsideteksten:

De fleste af romanes figurer bor i den samme opgang på Vesterbro, hvor deres skæbner fletter sig ind i hinanden. Osvald på 3. har en fantasi om, at overboen på 4., Frans Olsen, tripper i stiletter. Osvald har pga. eksem manglende held hos det modsatte køn og har en skakven i Indre by, Sigurd. Sigurd kan ikke få den op at stå uden porno. Sigurds kone, Frederikke, har en hemmelig elsker, Anton, som bor sammen med sin kæreste, Vivian, på 2. Frederikke har et problematisk venskab med Signe på 4., som forgæves leder efter manden i sit liv, mens Frederikke har to. Signe er bedste venner med Osvald på 3., som er lærer for Adrian, der bor på 2. hos sin bøsse-far, Hannibal, ved siden af Vivian og Anton. Signes ekskæreste, Oliver, bor sammen med Vivians orkesterkammerat Liva nede i stuen. Signe på 4. har hjertet oppe i halsen, når hun passerer deres dør på vej op eller ned.

Mads-Peder anmelder:

Ellen Bache bar begået en sælsom bog om hverdagsforteelser i bogen Mosaik. Forfatteren kontakede mig med henblik på en anmeldelse. Jeg var nysgerrig og slog til.

Som det fremgår af ovenstående bagsidetekst og titlen på værket, så er det fragmenterede nedslag i en række karakterers liv. Det er velsagstens både bogens styrke og svaghed. Styrken er det diffuse og interessante billede af en række skæbner, der alle påvirker hinanden negativt og positivt igennem det levede og interagerende liv. Svagheden er læserens overblik – det vil i denne sammenhæng sige mit overblik! Jeg kan rigtig godt lide det kaotiske mylder af tanker og følelser der slår mig imøde fra de mange skæbner i historien. Det er lidt, som om, man var selve bygningen det hele foregår i, og at man som bygning kunne være deltager i det liv som udspiller sig inden for murene. Svagheden er faktisk, at jeg til gengæld for den store indsigt, har svært ved at hitte rede på alle karakterne. Nuvel, der er en fin persongalleri-beskrivelse i starten af bogen, som man jo kan ty til, hvis man bliver forvirret… Jeg synes dog det bryder min læserytme og hiver mig ud af fortællingen. Jeg valgte derfor, ikke at lure i den, hvilket tilgengæld gjorde, at jeg igennem læsningen havde svært ved at jonglere alle de forskellige navne og skæbner.

Bogen er absolut velskrevet og har en dejlig rytme og fremdrift. Imellem de mange dagligdagsbeskrivelser og forviklinger, er der en del udtalelser og tanker, der faktisk også giver læseren noget at filosofere over.

Bogen er en kende for lang efter min smag. Jeg er vild med grundtanken om en mosaik af skæbner og skæbnefortællinger i udsnit. Men, når jeg har svært ved helt at få greb om alle karakterne, så er 374 sider i overkanten…

Læg iøvrigt mærke til den smukke forside. Den er virkelig vellykket. Det er en bog, som rent æstetisk pirrer nysgerrigheden, synes jeg.

Ellen Baches Mosaik er helt sikkert et nærmere bekendtskab værd. Den fortæller om et kaos, som livet jo grundlæggende er, når det skal leves og forstås igennem mange menneskers perspektiver. En dejlig bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *