Hvad skal vi svare? – A. J. Vetlesen og R. Willig

Hvad skal vi svare?
af Vetlesen og Willig

 

Forfattere: Arne johan Vetlesen og Rasmus Willig

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Antal sider: 212

ISBN: 978-87-412-6981-8

Bagsideteksten:

Mon ikke det hele ender med at gå okay? Tesla udvikler sikkert noget teknologi, der løser alle problemerne. Der bliver nok forhandlet en ny traktat. På intet tidspunkt i menneskets historie er det jo gået bedre.

Det er godt at være optimist. Men spørgsmålet er, om det også gælder, når der ikke er nogen grund til optimisme. Svaret er nej. Jubeloptimisme er i dag en effektiv mekanisme til at fjerne fokus fra en hidtil uset rovdrift på mennesker og natur.

Vores børn spørger: det går da godt, ikke? Hvad skal vi svare?

Mads-Peder anmelder:

Jeg anmelder sjældent faglitteratur, selvom jeg ynder at læse det fra tid til anden. På en måde (måske er det ikke helt rigtigt!) synes jeg skønlitteratur primært skal anmeldes med hjertet, hvorimod faglitteratur taler til noget andet og derfor må anmeldes på nogle andre præmisser – måske handler det om, at faglitteratur taler mere til fornuften og måske skal anmeldes mere stringent! Jeg vover dog forsøget alligevel, da dette har været en voldsom læseoplevelse. “Hvad skal vi svare?” taler faktisk også primært til hjertet (så jeg vil gøre det samme i anmeldelsen), og forfatterne Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig vedkender sig det.

“Hvad skal vi svare?” er så uendelig barsk læsning. For fra nu af er det formodentlig for sent at redde jorden. Det er egentlig den barske pointe. Vi har forpasset chancen for at rette op på tingenes tilstand. Nu kan vi forlænge vores ophold på kloden gennem handling, men vi kan aldrig igen rulle menneskets påvirkning af naturen tilbage. Det skriger imod al vores kulturelt-linære opdragelse omkring det evige fremskridt og tiden som en linær størrelse (nærmere end cyklisk). Der er gode nyheder også i bogen – for nogle dyrearter vil nok overleve mener forfatterne, men menneskeheden har ikke en chance!

A. J. Vetlesen og R. Willig bruger et fugleruse-billede til at forklare de forskellige stader mennesket er fanget ind på (jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod billedet – men forstår godt pointen bag, bilder jeg mig ind). Vi er fanget dobbelt ind i en destruktiv forholden sig til verden. Vores indre verden (natur om man vil) er blevet styret helt i retning af “forbrug” i alle dets afskygninger som den eneste drivkraft. Vores ydre verden har det lige så slemt – naturen ses i dag udelukkende som middel til forbrug. Det dobbelte vrangsyn forplumrer mulighederne for at rette op på skaderne som er forvoldt. Så længe “det gode liv” knyttes an til det første, så forbliver det andet misbrug også intakt. Vi skal noget andet – der skal fundamentale revurderinger til for at ændre på tingenes tilstand. Forfatterne taler sågar om oprør og revolution. De understreger som ordentlige akademikere, at det ikke skal forstås som krig i gaderne, men som en indre revolution mod herskende doktriner. Således skriver de bl.a.:

“Vi tror ikke på, at der vil komme en teknologisk mirakelkur, eller at verdens ledere pludselig vil nå til enighed om en bæredygtig fremtid. Derfor ser vi ikke andre muligheder, end at de menneskelige præferencer, der driver den skæve udvikling, forlades til fordel for en mere bæredygtig linje.”

Forfatterne remser en lang række foranstaltninger op, som vi hver især kan gøre fra idag, hvis vi skal redde hvad reddes kan. Det er f.eks. At transportere os selv mindre rundt, det er at spise grøntsager og ikke kød, det er ferier i lokalområdet, det er at handle lokalt, at vi selv producere noget af det nødvendige i egne haver osv. Det er altsammen enorme ændringer i vores liv, men endnu vigtigere – det er enorme ændringer i vores forståelse af verden det fordrer! Det gælder på den anden side også alverden – ellers er der slet ikke nogen verden…

Det her burde være must-read for alle under fyrre – jeg tvivler på (det gør forfatterne vist også), at den slags ændringer det fordrer kan overkommes af de ældre generationer (desværre). Selv kører jeg på mit sidste år at trediverne – jeg vil forsøge at efterleve og gentænke min verden. Måske er det for sent for mig også!!

En så væsentlig bog…

Michael Clasen – Grådighedens pris

Grådighedens pris, Michael Clasen

 

Forfatter: Michael Clasen

Forlag: BoD

Antal sider: 415

ISBN: 978-87-7188-479-1

Bagsideteksten:

Michael Clasen – Grådighedens pris

I Guineabugten bliver en dansk coaster angrebet af pirater. En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg.

Her slår han sig ned som privatdetektiv og kommer til at gribe afgørende ind i en række mystiske og skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal.

Privatdetektiven Daniel Dreyer optræder for første gang i GRÅDIGHEDENS PRIS.

Bogen er en afslørende, samfundsorienteret krimi fra den danske hverdag. Det viser sig at der foregår usædvanlige og truende ting lige under overfladen.

Mads-Peder anmelder:

Jeg bestilte et anmeldereksemplar af “Grådighedens pris” straks jeg så forfatteren Michael Clasen var aktuel med en ny roman. Jeg læste i foråret forfatterens forrige roman “Det smukke kranie fra Købmagergade” og var meget imponeret. Denne gang har M. Clasen kastet sig over krimigenren. Normalt ikke den genre jeg selv læser hyppigst, men den slags skal ikke stoppe mig, jeg var nysgerrig på mere efter sidste gode oplevelse… .

Bagest i “Grådighedens pris” er jeg såmænd iøvrigt nævnt ved navn, i forbindelse med et citat fra min anmeldelse af forfatterens forrige udgivelse – jo jo, det er en lille verden :-).

Nå, nu til anmeldelsen af den aktuelle udgivelse.

Wow, jeg er fuldstændig bjergtaget af “Grådighedens pris”. Det er en fantastisk bog – den er meget velskrevet og virkelig interessant læsning. Det er en krimi der samtidig peger på aktuelle problemstillinger i vores samfund, der som et ondt nemesis vil kræve vores alles opmærksomhed, før eller senere… . Den slags er selvsagt god spænding – og meget meget skræmmende læsning, fordi det så let kan blive aktuelt!

Jeg har svært ved at finde nok superlativer frem i forhold til bogen – den står efter endt læsning endnu stærkere i min bevidsthed end forfatterens forrige udgivelse, selvom den opererede med et historisk islæt, som ofte tiltaler mig mere end de forudsætninger krimien opererer på. “Grådighedens pris” er en af de bedste bøger, jeg har læst endnu i år. Det endda sagt, selvom jeg enkelte steder synes plottet favner for vidt – ikke at det ikke er spændende, men selv en forfatter af Michael Clasens format har svært ved at binde trådene helt overbevisende. Ikke at der er løse ender – det er der, så vidt jeg kan se ikke… . Alene persongalleriet gør det dog svært at få alle forgreningerne helt sikkert i hus. Det skal så siges, at det også er min eneste indvending imod bogen, som jo slet ikke er en stor en af slagsen. Genren som sådan er jo også ofte præget af delvist åbne slutninger – jeg tror da også, at M. Clasen barsler med en fortsættelse af bogen (det håber jeg), og mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.

“Grådighedens pris” skal klart anbefales til alle. Den er mesterligt udført, og jeg vil da foreslå interessede allerede nu, at købe et eksemplar til sig selv i julen, og så kan den vel passende ligge under juletræet til alle du er på gave med. Fantastisk oplevelse.